1
00:00:00,000 --> 00:00:03,000
Der er sikkert mange af jer, som kender historien om de to sælgere

2
00:00:03,000 --> 00:00:06,000
der tog til Afrika i 1900-tallet.

3
00:00:06,000 --> 00:00:08,000
De blev sendt afsted for at undersøge mulighederne

4
00:00:08,000 --> 00:00:10,000
for at sælge sko.

5
00:00:10,000 --> 00:00:13,000
Og de skrev telegrammer tilbage til Manchester.

6
00:00:13,000 --> 00:00:17,000
En af dem skrev: "Situation håbløs. Stop.

7
00:00:17,000 --> 00:00:18,000
De går ikke med sko."

8
00:00:18,000 --> 00:00:21,000
Og den anden skrev: "Oplagt mulighed.

9
00:00:21,000 --> 00:00:23,000
De har ingen sko endnu."

10
00:00:23,000 --> 00:00:24,000
(Latter)

11
00:00:24,000 --> 00:00:27,000
Indenfor klassisk musik har vi en lignende situation

12
00:00:28,000 --> 00:00:29,000
fordi nogle folk mener

13
00:00:29,000 --> 00:00:32,000
at klassisk musik er ved at dø.

14
00:00:33,000 --> 00:00:36,000
Og nogle af os siger: "I kan bare vente jer!"

15
00:00:36,000 --> 00:00:40,000
I stedet for at fortælle om statistikker og tendenser

16
00:00:40,000 --> 00:00:42,000
og fortælle jer om alle de orkestre, som er ved at lukke

17
00:00:42,000 --> 00:00:45,000
og de pladeselskaber, der giver op

18
00:00:45,000 --> 00:00:49,000
syntes jeg, vi skulle lave et eksperiment her til aften.

19
00:00:49,000 --> 00:00:53,000
Faktisk er det ikke et rigtigt eksperiment, fordi jeg kender udfaldet.

20
00:00:54,000 --> 00:00:56,000
Men det minder om et eksperiment. Okay, før vi -

21
00:00:56,000 --> 00:01:00,000
(Latter)

22
00:01:00,000 --> 00:01:02,000
- før vi starter, må jeg bede jer om to ting:

23
00:01:02,000 --> 00:01:06,000
For det første vil jeg bede jer huske på, hvordan en syv-årig

24
00:01:07,000 --> 00:01:08,000
lyder, når han spiller klaver.

25
00:01:08,000 --> 00:01:10,000
Måske har I sådan et barn derhjemme.

26
00:01:11,000 --> 00:01:12,000
Han lyder cirka sådan her:

27
00:01:12,000 --> 00:01:32,000
(Klaver)

28
00:01:32,000 --> 00:01:34,000
Jeg kan se, nogen af jer genkender barnet.

29
00:01:34,000 --> 00:01:39,000
Hvis han nu øver sig i et år og får undervisning, er han nu otte

30
00:01:39,000 --> 00:01:40,000
og lyder sådan her:

31
00:01:40,000 --> 00:01:47,000
(Klaver)

32
00:01:47,000 --> 00:01:50,000
Så øver han sig i endnu et år og får undervisning; han er nu ni:

33
00:01:50,000 --> 00:01:56,000
(Klaver)

34
00:01:56,000 --> 00:01:59,000
Så øver han sig igen et år og får undervisning; han er nu ti:

35
00:01:59,000 --> 00:02:06,000
(Klaver)

36
00:02:06,000 --> 00:02:07,000
På dette tidspunkt giver de som regel op.

37
00:02:07,000 --> 00:02:09,000
(Latter)

38
00:02:09,000 --> 00:02:11,000
(Bifald)

39
00:02:11,000 --> 00:02:13,000
Hvis I havde ventet et år mere

40
00:02:14,000 --> 00:02:15,000
ville I have hørt dette:

41
00:02:15,000 --> 00:02:24,000
(Klaver)

42
00:02:24,000 --> 00:02:27,000
Det, som skete, var ikke, hvad I måske tror

43
00:02:27,000 --> 00:02:30,000
nemlig, at han pludselig blev lidenskabelig, engageret

44
00:02:30,000 --> 00:02:33,000
involverede sig, fik en ny lærer, kom i puberteten eller hvad det nu er.

45
00:02:33,000 --> 00:02:37,000
Der skete faktisk det, at impulserne blev reducerede.

46
00:02:38,000 --> 00:02:39,000
Ser I, første gang spillede han

47
00:02:39,000 --> 00:02:41,000
med en impuls på hver tone.

48
00:02:42,000 --> 00:02:44,000
(Klaver)

49
00:02:44,000 --> 00:02:46,000
Og anden gang med en impuls på hveranden tone.

50
00:02:47,000 --> 00:02:49,000
(Klaver)

51
00:02:49,000 --> 00:02:50,000
I kan se det ved at kigge på mit hoved.

52
00:02:51,000 --> 00:02:52,000
(Latter)

53
00:02:52,000 --> 00:02:54,000
Den ni-årige

54
00:02:54,000 --> 00:02:55,000
lagde en impuls på hver fjerde tone.

55
00:02:55,000 --> 00:02:57,000
(Klaver)

56
00:02:58,000 --> 00:02:59,000
Og den ti-årige på hver ottende tone.

57
00:02:59,000 --> 00:03:02,000
(Klaver)

58
00:03:02,000 --> 00:03:04,000
Og den 11-årige en impuls for hele frasen.

59
00:03:04,000 --> 00:03:07,000
(Klaver)

60
00:03:08,000 --> 00:03:10,000
Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg endte i denne position.

61
00:03:10,000 --> 00:03:12,000
(Latter)

62
00:03:13,000 --> 00:03:15,000
Jeg sagde ikke, at jeg ville flytte min skulder, flytte min krop.

63
00:03:15,000 --> 00:03:17,000
Nej, musikken skubbede til mig,

64
00:03:17,000 --> 00:03:19,000
jeg kalder det for en-balle musik.

65
00:03:19,000 --> 00:03:21,000
(Klaver)

66
00:03:21,000 --> 00:03:22,000
Det kan være den anden balle.

67
00:03:22,000 --> 00:03:26,000
(Klaver)

68
00:03:26,000 --> 00:03:29,000
En herre overværede engang en præsentation, jeg lavede

69
00:03:29,000 --> 00:03:30,000
hvor jeg arbejde med en ung pianist.

70
00:03:31,000 --> 00:03:33,000
Han var direktør for en virksomhed i Ohio.

71
00:03:33,000 --> 00:03:35,000
Jeg arbejdede med den unge pianist

72
00:03:36,000 --> 00:03:38,000
og sagde: "Dit problem er, at du er en to-balle musiker.

73
00:03:38,000 --> 00:03:40,000
Du burde være en en-balle musiker."

74
00:03:40,000 --> 00:03:42,000
Jeg bevægede hans krop sådan her, mens han spillede.

75
00:03:42,000 --> 00:03:44,000
Og pludselig løftede musikken sig. Den fik vinger.

76
00:03:45,000 --> 00:03:47,000
Der gik et suk igennem tilhørerne, da de hørte forskellen.

77
00:03:47,000 --> 00:03:49,000
Bagefter fik jeg et brev fra denne herre.

78
00:03:49,000 --> 00:03:50,000
Han skrev: "Jeg blev dybt berørt.

79
00:03:50,000 --> 00:03:52,000
Jeg tog tilbage og forandrede hele mit firma

80
00:03:53,000 --> 00:03:54,000
til et en-balle firma."

81
00:03:54,000 --> 00:03:57,000
(Latter)

82
00:03:58,000 --> 00:04:00,000
Den anden ting jeg ville fortælle om, handler om jer.

83
00:04:00,000 --> 00:04:03,000
Der er cirka 1600 mennesker.

84
00:04:03,000 --> 00:04:06,000
Jeg vil tro, at omkring 45 af jer

85
00:04:06,000 --> 00:04:08,000
er meget lidenskabelige omkring klassisk musik.

86
00:04:09,000 --> 00:04:14,000
I elsker klassisk musik. Radioen står altid på klassisk.

87
00:04:14,000 --> 00:04:17,000
I har CD'er i bilen og I går til koncerter.

88
00:04:17,000 --> 00:04:18,000
Jeres børn spiller et instrument.

89
00:04:18,000 --> 00:04:20,000
I kan ikke forestille jer et liv uden klassisk musik.

90
00:04:21,000 --> 00:04:23,000
Det er den første gruppe - en ret lille gruppe.

91
00:04:23,000 --> 00:04:25,000
Så er der en anden, større gruppe:

92
00:04:25,000 --> 00:04:27,000
Det er de folk, som ikke har noget imod klassisk musik

93
00:04:27,000 --> 00:04:28,000
(Latter)

94
00:04:28,000 --> 00:04:30,000
I kommer hjem efter en lang dag

95
00:04:30,000 --> 00:04:32,000
tager jer et glas vin og smækker benene op.

96
00:04:33,000 --> 00:04:35,000
Lidt Vivaldi i baggrunden gør ikke nogen skade.

97
00:04:35,000 --> 00:04:36,000
(Latter)

98
00:04:36,000 --> 00:04:37,000
Det er den anden gruppe.

99
00:04:37,000 --> 00:04:38,000
Så kommer vi til den tredie gruppe.

100
00:04:38,000 --> 00:04:40,000
Det er de folk, som aldrig lytter til klassisk musik.

101
00:04:40,000 --> 00:04:42,000
Det er simpelthen ikke en del af jeres liv.

102
00:04:43,000 --> 00:04:45,000
I hører det måske ligesom passiv rygning i lufthavnen, men -

103
00:04:45,000 --> 00:04:47,000
(Latter)

104
00:04:47,000 --> 00:04:48,000
- og måske et lille smule af en march fra Aida

105
00:04:48,000 --> 00:04:51,000
når I kommer til indgangshallen. Men ellers hører I det aldrig.

106
00:04:52,000 --> 00:04:53,000
Det er sikkert den største gruppe.

107
00:04:53,000 --> 00:04:55,000
Og så er der en meget lille gruppe.

108
00:04:55,000 --> 00:04:58,000
Det er de mennesker, der tror, de er tonedøve.

109
00:04:58,000 --> 00:05:00,000
Et utroligt antal mennesker tror, de er tonedøve.

110
00:05:01,000 --> 00:05:03,000
Faktisk hører jeg tit: "Min mand er tonedøv."

111
00:05:03,000 --> 00:05:04,000
(Latter)

112
00:05:04,000 --> 00:05:07,000
Faktisk kan du ikke være tonedøv. Ingen er tonedøve.

113
00:05:07,000 --> 00:05:10,000
Hvis du var tonedøv, kunne du ikke skifte gear

114
00:05:10,000 --> 00:05:12,000
i bilen - med manuelt gearskifte.

115
00:05:12,000 --> 00:05:14,000
Du kunne ikke kende forskel mellem

116
00:05:14,000 --> 00:05:16,000
en fra Texas og en der kommer fra Rom.

117
00:05:16,000 --> 00:05:20,000
Og telefonen - hvis din mor ringer dig op

118
00:05:21,000 --> 00:05:23,000
på den forfærdelige telefon og siger: "Hallo"

119
00:05:23,000 --> 00:05:26,000
ved du ikke blot, hvem det er. Du ved også hvilket humør, hun er i.

120
00:05:27,000 --> 00:05:30,000
Du har et fantastisk øre. Alle har et fantastisk øre.

121
00:05:30,000 --> 00:05:32,000
Så ingen er tonedøve.

122
00:05:32,000 --> 00:05:36,000
Men det virker ikke for mig at gå videre med dette

123
00:05:36,000 --> 00:05:39,000
med så stort et gab mellem de, der forstår

124
00:05:40,000 --> 00:05:42,000
elsker og er lidenskabelige omkring klassisk musik

125
00:05:42,000 --> 00:05:45,000
og de som overhovedet ikke har noget forhold til det.

126
00:05:45,000 --> 00:05:47,000
De tonedøve mennesker er her ikke længere.

127
00:05:47,000 --> 00:05:51,000
Men selv mellem disse tre kategorier er det for stort et gab.

128
00:05:51,000 --> 00:05:55,000
Så jeg går ikke videre, før hver eneste person i salen

129
00:05:55,000 --> 00:06:00,000
nedenunder og i Aspen, og alle der kigger med

130
00:06:01,000 --> 00:06:04,000
har lært at elske og forstå klassisk musik.

131
00:06:04,000 --> 00:06:06,000
Det skal vi så til nu.

132
00:06:07,000 --> 00:06:12,000
I bemærker, at jeg ikke er den mindste smule i tvivl om

133
00:06:12,000 --> 00:06:15,000
at det kommer til at virke, når I ser på mit ansigt, ikke?

134
00:06:15,000 --> 00:06:19,000
Det er et af kendetegnene ved en leder, at han ikke tvivler

135
00:06:19,000 --> 00:06:22,000
et sekund på evnerne hos de folk, han leder

136
00:06:23,000 --> 00:06:25,000
til realisere, hvad han end drømmer.

137
00:06:25,000 --> 00:06:28,000
Forestil jer, at Martin Luther King havde sagt: "Jeg har en drøm.

138
00:06:28,000 --> 00:06:30,000
Men jeg er selvfølgelig ikke sikker på, de kan klare det."

139
00:06:30,000 --> 00:06:33,000
(Latter)

140
00:06:34,000 --> 00:06:36,000
Okay. Jeg tager et af Chopins stykker.

141
00:06:36,000 --> 00:06:41,000
Det er et smukt præludie af Chopin, som nogle af jer måske kender.

142
00:06:42,000 --> 00:07:10,000
(Musik)

143
00:07:10,000 --> 00:07:12,000
Ved I, hvad jeg tror skete her i salen?

144
00:07:13,000 --> 00:07:15,000
Da jeg startede, tænkte I: "Det lyder smukt."

145
00:07:15,000 --> 00:07:28,000
(Musik)

146
00:07:29,000 --> 00:07:30,000
"Jeg tror ikke, vi skal tage det samme sted hen

147
00:07:30,000 --> 00:07:32,000
på sommerferie til næste år."

148
00:07:32,000 --> 00:07:35,000
(Latter)

149
00:07:35,000 --> 00:07:38,000
Det er sjovt, ikke? Det er sjovt, hvordan de tanker

150
00:07:38,000 --> 00:07:41,000
ligesom driver ind i dit hoved.

151
00:07:41,000 --> 00:07:42,000
Og selvfølgelig -

152
00:07:42,000 --> 00:07:45,000
(Bifald)

153
00:07:45,000 --> 00:07:47,000
- hvis stykket er langt og du har haft en lang dag

154
00:07:48,000 --> 00:07:49,000
falder du måske ligefrem i søvn.

155
00:07:49,000 --> 00:07:51,000
Så skubber din sidemand dig i siden

156
00:07:51,000 --> 00:07:55,000
og siger: "Vågn op! Det er kultur!" Og så har du det endnu værre.

157
00:07:55,000 --> 00:07:58,000
Men er det nogensinde faldet dig ind, at grunden til du føler dig søvnig

158
00:07:59,000 --> 00:08:01,000
ved klassisk musik er ikke på grund af dig, men på grund af os?

159
00:08:01,000 --> 00:08:03,000
Var der nogen, mens jeg spillede, som tænkte:

160
00:08:03,000 --> 00:08:05,000
"Hvorfor bruger han så mange impulser?"

161
00:08:05,000 --> 00:08:08,000
Hvis jeg havde gjort sådan her med hovedet, ville I helt sikkert.

162
00:08:09,000 --> 00:08:14,000
(Musik)

163
00:08:14,000 --> 00:08:18,000
I resten af dit liv - hver gang du hører klassisk musik

164
00:08:18,000 --> 00:08:22,000
- vil du vide, om du hører de impulser.

165
00:08:22,000 --> 00:08:24,000
Lad os se på, hvad der virkelig foregår.

166
00:08:24,000 --> 00:08:29,000
Vi har et B. Det her er et B. Den næste tone er C.

167
00:08:29,000 --> 00:08:32,000
Og C'ets opgave er at gøre B'et trist. Det gør det faktisk, ikke?

168
00:08:32,000 --> 00:08:35,000
(Latter)

169
00:08:35,000 --> 00:08:37,000
Det ved komponister. Hvis de vil have trist musik

170
00:08:37,000 --> 00:08:38,000
spiller de bare de to toner.

171
00:08:38,000 --> 00:08:43,000
(Musik)

172
00:08:43,000 --> 00:08:45,000
I bund og grund er det bare et B med fire trister.

173
00:08:45,000 --> 00:08:47,000
(Latter)

174
00:08:48,000 --> 00:08:53,000
Nu går det ned til A. Nu til G og så til F.

175
00:08:53,000 --> 00:08:57,000
Så vi har B, A, G, F. Og når vi har B, A, G, F

176
00:08:58,000 --> 00:09:04,000
hvad forventer vi så kommer? Åh, det var vist bare held.

177
00:09:04,000 --> 00:09:10,000
Lad os prøve igen. Åhh - TED koret.

178
00:09:10,000 --> 00:09:13,000
(Latter)

179
00:09:13,000 --> 00:09:17,000
Læg mærke til, at ingen er tonedøve, ikke? Ingen.

180
00:09:17,000 --> 00:09:19,000
Ser I, hver landsby i Bangladesh

181
00:09:19,000 --> 00:09:24,000
og hver lille flække i Kina. Alle ved at:

182
00:09:25,000 --> 00:09:28,000
da, da, da, da - da. Alle ved, at de kan forvente det E.

183
00:09:28,000 --> 00:09:31,000
Men Chopin ønskede ikke at ramme E'et der

184
00:09:32,000 --> 00:09:34,000
for hvad ville der så være sket? Det ville være slut. Ligesom Hamlet.

185
00:09:34,000 --> 00:09:36,000
Kan I huske Hamlet? 1. akt, 3. scene:

186
00:09:37,000 --> 00:09:38,000
Han finder ud af, at hans onkel dræbte hans far.

187
00:09:38,000 --> 00:09:40,000
I husker nok, at han bliver ved med at gå hen til sin onkel

188
00:09:40,000 --> 00:09:41,000
og næsten dræbe ham. Så trækker han sig tilbage

189
00:09:41,000 --> 00:09:44,000
og han går hen til ham igen og slår ham næsten ihjel.

190
00:09:44,000 --> 00:09:46,000
Alle kritikerne, der sidder nede på bageste række

191
00:09:46,000 --> 00:09:49,000
er nødt til at have en mening, og de siger: "Hamlet kan ikke tage sig sammen."

192
00:09:49,000 --> 00:09:50,000
(Latter)

193
00:09:50,000 --> 00:09:52,000
Eller de siger: "Hamlet har et Ødipus-kompleks."

194
00:09:53,000 --> 00:09:56,000
Nej, dit fjols - ellers ville stykket jo være slut.

195
00:09:56,000 --> 00:09:58,000
Det er derfor Shakespeare skriver alt det i Hamlet.

196
00:09:59,000 --> 00:10:01,000
Ofelia der bliver vanvittig, skuespillet inde i skuespillet

197
00:10:01,000 --> 00:10:02,000
og Yoricks kranium og graverne.

198
00:10:03,000 --> 00:10:06,000
Det er for at forsinke - indtil 5. akt hvor han kan dræbe ham.

199
00:10:06,000 --> 00:10:11,000
Det er det samme med Chopin. Han er lige ved at nå E'et

200
00:10:11,000 --> 00:10:13,000
og så siger han: "Hov, jeg må hellere lige gå op og gøre det igen."

201
00:10:13,000 --> 00:10:16,000
Så gør han det igen.

202
00:10:17,000 --> 00:10:20,000
Nu bliver han ophidset - det her er ophidselse

203
00:10:20,000 --> 00:10:21,000
det behøver I ikke bekymre jer om.

204
00:10:22,000 --> 00:10:24,000
Nu kommer han til Fis og endelig ned til E

205
00:10:24,000 --> 00:10:27,000
men det er den forkerte akkord. Fordi akkorden han søger

206
00:10:28,000 --> 00:10:31,000
er denne her og i stedet gør han...

207
00:10:31,000 --> 00:10:35,000
Det kalder vi en skuffende kadence, fordi den bedrager os.

208
00:10:36,000 --> 00:10:38,000
Jeg siger altid til mine elever: "Hvis du har en skuffende kadence

209
00:10:38,000 --> 00:10:40,000
så husk at hæve øjenbrynet, så alle kan se det."

210
00:10:40,000 --> 00:10:43,000
(Latter)

211
00:10:43,000 --> 00:10:46,000
(Bifald)

212
00:10:47,000 --> 00:10:49,000
Okay. Så han kommer til E, men det er den forkerte akkord.

213
00:10:49,000 --> 00:10:52,000
Han prøver E igen. Den akkord duer ikke.

214
00:10:52,000 --> 00:10:55,000
Han prøver E'et igen. Den akkord duer ikke.

215
00:10:55,000 --> 00:10:57,000
Han prøver E igen og det virker ikke.

216
00:10:58,000 --> 00:11:01,000
Og til sidst...

217
00:11:01,000 --> 00:11:05,000
Der var en herre på forreste række, som sagde: "Mmm..."

218
00:11:06,000 --> 00:11:08,000
Det er den samme bevægelse, som når han kommer hjem

219
00:11:08,000 --> 00:11:11,000
efter en lang dag - slukker for bilen og siger:

220
00:11:12,000 --> 00:11:15,000
"Ahh, jeg er hjemme." Fordi vi ved, hvor hjem er.

221
00:11:15,000 --> 00:11:18,000
Det her er altså et stykke, som tager hjemmefra.

222
00:11:18,000 --> 00:11:20,000
Og jeg spiller det hele igennem

223
00:11:20,000 --> 00:11:23,000
og I følger det. B, C, B, C, B, C, B -

224
00:11:23,000 --> 00:11:25,000
ned til A, ned til G, ned til F.

225
00:11:25,000 --> 00:11:27,000
Går næsten til E, men så ville stykket være forbi.

226
00:11:28,000 --> 00:11:30,000
Han går tilbage til B. Han bliver meget ophidset. Går til Fis. Går til E.

227
00:11:30,000 --> 00:11:32,000
Det er den forkerte akkord. Den forkerte akkord. Den forkerte akkord.

228
00:11:33,000 --> 00:11:35,000
Og til sidst til E, og det er hjem.

229
00:11:35,000 --> 00:11:38,000
I kommer til at se en-balle spillen.

230
00:11:38,000 --> 00:11:41,000
(Latter)

231
00:11:41,000 --> 00:11:43,000
Fordi for at jeg kan forbinde B'et til E'et

232
00:11:44,000 --> 00:11:49,000
bliver jeg nødt til at lade være med at tænke på hver enkelt tone

233
00:11:49,000 --> 00:11:54,000
og begynde at tænke på den lange, lange linie fra B til E.

234
00:11:55,000 --> 00:11:59,000
Vi har lige været i Sydafrika, og man kan ikke tage til Sydafrika

235
00:11:59,000 --> 00:12:02,000
uden at tænke på Mandela i fængsel i 27 år.

236
00:12:03,000 --> 00:12:05,000
Hvad tænkte han på? Frokost?

237
00:12:05,000 --> 00:12:08,000
Nej, han tænkte på sin vision for Sydafrika

238
00:12:09,000 --> 00:12:10,000
og for menneskene. Det var det, der holdt -

239
00:12:10,000 --> 00:12:13,000
det her handler om visionen; det handler om den lange linie.

240
00:12:13,000 --> 00:12:15,000
Som fuglen der flyver over marken

241
00:12:15,000 --> 00:12:19,000
og er ligeglad med skellene under sig, ikke?

242
00:12:19,000 --> 00:12:22,000
Så nu følger I linien hele vejen fra B til E.

243
00:12:22,000 --> 00:12:26,000
Jeg har en sidste anmodning, inden jeg spiller stykket igennem:

244
00:12:26,000 --> 00:12:31,000
Tænk venligst på en person du beundrer, som ikke er her længere.

245
00:12:31,000 --> 00:12:34,000
En elsket bedstemor, en elsker

246
00:12:35,000 --> 00:12:38,000
en person i dit liv, som du elsker med hele dit hjerte

247
00:12:38,000 --> 00:12:41,000
men den person er ikke længere hos dig.

248
00:12:42,000 --> 00:12:45,000
Hold den person i tankerne samtidig med

249
00:12:45,000 --> 00:12:49,000
at du følger linien hele vejen fra B til E

250
00:12:49,000 --> 00:12:57,000
og så vil du høre alt, Chopin havde at sige.

251
00:12:57,000 --> 00:14:48,000
(Musik)

252
00:14:48,000 --> 00:14:55,000
(Bifald)

253
00:14:55,000 --> 00:15:00,000
Det kan være I undrer jer over -

254
00:15:00,000 --> 00:15:06,000
det kan være I undrer jer over, hvorfor jeg klapper.

255
00:15:06,000 --> 00:15:08,000
Altså, jeg lavede det her på en skole i Bostonn

256
00:15:08,000 --> 00:15:12,000
for cirka 70 7. klasses elever - 12-årige.

257
00:15:12,000 --> 00:15:14,000
Jeg gjorde præcist som med jer og fortalte dem

258
00:15:14,000 --> 00:15:15,000
og forklarede dem det hele.

259
00:15:15,000 --> 00:15:17,000
Til allersidst klappede de som besatte. De klappede.

260
00:15:18,000 --> 00:15:19,000
Jeg klappede. De klappede.

261
00:15:19,000 --> 00:15:21,000
Til sidst sagde jeg: "Hvorfor klapper jeg?"

262
00:15:21,000 --> 00:15:22,000
Og et af børnene svarede: "Fordi vi lyttede efter."

263
00:15:22,000 --> 00:15:27,000
(Latter)

264
00:15:28,000 --> 00:15:30,000
Tænk engang. 1600 mennesker, travle mennesker

265
00:15:30,000 --> 00:15:32,000
som arbejder med alt muligt forskelligt.

266
00:15:33,000 --> 00:15:39,000
Som lytter, forstår og bliver bevæget af et stykke af Chopin.

267
00:15:39,000 --> 00:15:40,000
Det er da noget.

268
00:15:40,000 --> 00:15:43,000
Er jeg nu sikker på, at hver enkelt person kunne følge det

269
00:15:43,000 --> 00:15:45,000
forstod det, blev bevæget af det? Selvfølgelig kan jeg ikke være sikker.

270
00:15:46,000 --> 00:15:47,000
Men jeg skal fortælle, hvad der skete for mig.

271
00:15:47,000 --> 00:15:50,000
Jeg var i Irland under urolighederne for 10 år siden

272
00:15:50,000 --> 00:15:53,000
og her arbejdede jeg med katolske og protestantiske børn

273
00:15:53,000 --> 00:15:57,000
på konflikthåndtering. Og jeg lavede det her med dem.

274
00:15:58,000 --> 00:16:00,000
Lidt risikabelt at gøre, da de var gadebørn.

275
00:16:00,000 --> 00:16:03,000
En af dem kom hen til mig næste morgen og sagde:

276
00:16:04,000 --> 00:16:07,000
"Jeg har faktisk aldrig lyttet til klassisk musik før

277
00:16:07,000 --> 00:16:08,000
men da du spillede det dersens shopping stykke..."

278
00:16:08,000 --> 00:16:11,000
(Latter)

279
00:16:11,000 --> 00:16:15,000
Han sagde: "Da min bror blev skudt sidste år, græd jeg ikke over ham.

280
00:16:16,000 --> 00:16:17,000
Men da du spillede det stykke i går

281
00:16:17,000 --> 00:16:20,000
var det ham, jeg tænkte på.

282
00:16:20,000 --> 00:16:22,000
Og jeg kunne mærke tårerne løbe ned ad kinderne.

283
00:16:22,000 --> 00:16:25,000
Ved du hvad? Det føltes rigtig godt at græde over min bror."

284
00:16:25,000 --> 00:16:27,000
I det øjeblik besluttede jeg mig for

285
00:16:27,000 --> 00:16:34,000
at klassisk musik er for alle. Alle.

286
00:16:35,000 --> 00:16:37,000
Hvordan ville du gå - for ser I

287
00:16:37,000 --> 00:16:41,000
min profession, musik professionen ser det ikke på den måde.

288
00:16:41,000 --> 00:16:44,000
De siger, at tre procent af befolkningen kan lide klassisk musik.

289
00:16:44,000 --> 00:16:48,000
Hvis bare vi kunne komme på fire procent, ville vore problemer være ovre.

290
00:16:49,000 --> 00:16:52,000
Jeg siger: "Hvordan ville du gå? Hvordan ville du tale? Hvordan ville du være

291
00:16:52,000 --> 00:16:55,000
hvis du mente, at tre procent af befolkningen kan lide klassisk musik?

292
00:16:56,000 --> 00:16:58,000
Hvis bare vi kunne komme på fire procent. Hvordan ville du gå?

293
00:16:58,000 --> 00:17:00,000
Hvordan ville du tale? Hvordan ville du være

294
00:17:00,000 --> 00:17:02,000
hvis du mente, at alle elsker klassisk musik -

295
00:17:02,000 --> 00:17:04,000
de har bare ikke opdaget det endnu."

296
00:17:04,000 --> 00:17:05,000
(Latter)

297
00:17:05,000 --> 00:17:07,000
Det er to vidt forskellige verdener.

298
00:17:08,000 --> 00:17:11,000
Jeg havde en fantastisk oplevelse. Jeg var 45 år

299
00:17:11,000 --> 00:17:16,000
jeg havde dirigeret i 20 år, og jeg indså pludselig at:

300
00:17:17,000 --> 00:17:20,000
Orkestrets dirigent laver ikke en eneste lyd.

301
00:17:20,000 --> 00:17:22,000
Det er mit billede på forsiden af CD'en -

302
00:17:22,000 --> 00:17:25,000
(Latter)

303
00:17:25,000 --> 00:17:27,000
- men dirigenten laver ikke en eneste lyd.

304
00:17:28,000 --> 00:17:32,000
Han får sin kraft gennem sin evne til at gøre andre kraftfulde.

305
00:17:32,000 --> 00:17:36,000
Og det ændrede alt for mig. Det var en total ændring af mit liv.

306
00:17:37,000 --> 00:17:38,000
Folk fra mit orkester kom hen til mig og sagde:

307
00:17:38,000 --> 00:17:40,000
"Ben, hvad er der sket?" Det er det, der skete.

308
00:17:40,000 --> 00:17:45,000
Jeg indså, at min opgave var at vække mulighederne i andre mennesker.

309
00:17:45,000 --> 00:17:48,000
Og selvfølgelig ville jeg gerne vide om det var det, jeg gjorde.

310
00:17:48,000 --> 00:17:51,000
Ved I hvordan man finder ud af det? Man ser på deres øjne.

311
00:17:51,000 --> 00:17:55,000
Hvis deres øjne stråler, ved du, at du gør det.

312
00:17:56,000 --> 00:17:57,000
Du kunne oplyse en landsby med den her fyrs øjne.

313
00:17:57,000 --> 00:17:59,000
(Latter)

314
00:17:59,000 --> 00:18:01,000
Okay. Så hvis øjnene stråler, ved du, at du gør det.

315
00:18:01,000 --> 00:18:04,000
Hvis øjnene ikke stråler, får du lov at stille et spørgsmål.

316
00:18:04,000 --> 00:18:05,000
Og her er spørgsmålet:

317
00:18:05,000 --> 00:18:11,000
"Hvem er jeg, siden mine spilleres øjne ikke stråler?"

318
00:18:12,000 --> 00:18:13,000
Vi kan også gøre det med vore børn.

319
00:18:13,000 --> 00:18:18,000
Hvem er jeg, siden mine børns øjne ikke stråler?

320
00:18:19,000 --> 00:18:21,000
Det er en helt anden verden.

321
00:18:21,000 --> 00:18:26,000
Vi skal nu til at afslutte denne magiske uge på bjerget

322
00:18:27,000 --> 00:18:28,000
og er på vej tilbage til verden.

323
00:18:28,000 --> 00:18:32,000
Jeg vil mene, det er passende at stille os selv det spørgsmål:

324
00:18:32,000 --> 00:18:37,000
Hvem er vi, når vi går ud igen i verden?

325
00:18:37,000 --> 00:18:39,000
Jeg har en definition på succes.

326
00:18:40,000 --> 00:18:42,000
Det er meget enkelt for mig. Det handler ikke om rigdom, berømmelse og magt.

327
00:18:42,000 --> 00:18:45,000
Det handler om, hvor mange strålende øjne jeg har omkring mig,

328
00:18:46,000 --> 00:18:49,000
Nu har jeg bare en sidste tanke, som handler om

329
00:18:49,000 --> 00:18:52,000
at det gør en forskel, hvad vi siger.

330
00:18:52,000 --> 00:18:54,000
De ord der kommer ud af vores mund.

331
00:18:54,000 --> 00:18:58,000
Jeg lærte det af en kvinde, som overlevede Auschwitz

332
00:18:58,000 --> 00:18:59,000
en af de få overlevende.

333
00:18:59,000 --> 00:19:03,000
Hun kom til Auschwitz, da hun var 15 år gammel

334
00:19:04,000 --> 00:19:11,000
og hendes bror var otte, og forældrene var forsvundet.

335
00:19:11,000 --> 00:19:16,000
Hun fortalte mig:

336
00:19:16,000 --> 00:19:19,000
"Vi var i toget til Auschwitz og jeg så ned

337
00:19:19,000 --> 00:19:21,000
og opdagede at min brors sko var væk.

338
00:19:22,000 --> 00:19:25,000
Og jeg sagde: "Hvorfor er du så dum, kan du for Guds skyld, ikke holde

339
00:19:25,000 --> 00:19:26,000
styr på dine ting?" - som nu en storesøster

340
00:19:26,000 --> 00:19:30,000
kan tale til sin lillebror.

341
00:19:30,000 --> 00:19:33,000
Desværre var det, det sidste hun nogensinde sagde til ham

342
00:19:33,000 --> 00:19:37,000
for hun så ham aldrig igen. Han overlevede ikke.

343
00:19:37,000 --> 00:19:39,000
Så da hun kom ud af Auschwitz, afgav hun et løfte.

344
00:19:40,000 --> 00:19:44,000
Hun sagde: "Jeg gik ud af Auschwitz og ind i livet

345
00:19:44,000 --> 00:19:49,000
og jeg lovede mig selv, at jeg aldrig vil sige noget

346
00:19:50,000 --> 00:19:53,000
som ikke kunne være det sidste, jeg nogensinde sagde."

347
00:19:53,000 --> 00:19:57,000
Kan vi gøre det? Nej. Vi ville gøre os selv forkerte

348
00:19:58,000 --> 00:20:05,000
og andre forkerte. Men det en mulighed at stræbe efter. Tak.

349
00:20:05,000 --> 00:20:10,000
(Bifald)

350
00:20:11,000 --> 00:20:22,000
Strålende øjne. Strålende øjne.

351
00:20:22,000 --> 00:20:25,000
Tak skal I have. Tak skal I have.

352
00:20:26,000 --> 00:20:31,000
(Musik)