Os mennesker i den moderne verden har
en tendens til at tage celler og ideen om,
at alle levende ting
er lavet af celler for givet.
Vi, som mennesker, som levende organismer
består af mange mange mange celler.
Det er anslået, at et menneske består
af omkring 37 trillioner celler!
Men hvis vi går omkring 400 år tilbage
til 1600, så var det ikke så indlysende
og det var fordi folk ikke dengang
havde redskaberne til at se celler.
De viste ikke at disse celler eksisterede.
De viste ikke, at f.eks encellede
organismer overhovedet eksisterede!!
Men alt dette begyndte,
at ændre sig med Robert Hooke.
Robert Hooke var i stand til
at lave et primitivt mikroskop.
Dette billede viser hans mikroskop
og i forhold til dem vi har idag,
kan du sikkert se, hvor primitivt det var.
Han havde linser,
der kunne forstørrelse en smule,
men han skulle bruge en flamme
-- som du kan se her --
og han var i stand til at få lyset derfra
reflekteret henover det, han kiggede på.
I 1665 publicerede han "Micrographia".
Jeg udtaler det sikkert ikke korrekt.
Altså i 1665.
Robert Hooke publicerer dette,
hvor han beskriver og tegner det,
han har observeret i sit mikroskop.
Han lavede nogle fascinerende tegninger,
da han faktisk er en dygtig kunstner.
Han kunne tegne billeder
af sine observationer,
af ting som lus og lopper.
Men han kiggede ikke kun på lus og lopper.
Han kiggede også på kork
og der bemærkede han disse små firkanter,
som ligner enheder i korken.
"De minder mig lidt om disse små rum,
som munke bor i og bruger deres tid i,
som vi kalder celler",
så han kaldte disse for celler.
Og det er der ordet kommer fra.
Han kalder dem celler i "Micrograhia".
Det er en celle.
Uheldigvis for os,
så var han en dygtig kunster
og han var rigtig god til at tegne ting,
og han tegnede en masse i " Micrographia"
men vi har ikke nogle
billeder af Robert Hooke.
Det er en spændende historie.
De fleste teorier siger, at Isaac Newton
brændte det eneste originale maleri,
vi havde af Robert Hooke.
Det er en medrivende historie,
som vi kan snakke om en anden gang.
Robert Hooke fandt altså på ordet celler,
men han kiggede på dødt væv
og kiggede på resterne af celler.
Det han så var egentlig blot
resterne af cellevæggen.
Han var derfor ikke i stand til direkte
at observere levende celler.
Han havde derfor ikke nok
information til at udlede,
at disse kunne være byggesten for alt liv
og at celler kan formere sig
og alle celler kommer fra andre celler.
Disse tanker begyndte ikke
at blive udviklet
før vi kommer længere frem i historien.
Hvis vi går nogle få år frem,
så kommer vi til Antonie von Leeuwenhoek.
Jeg ved, jeg nok ikke udtaler det korrekt.
Han var en hollandsk linsemager,
som var inspireret af Hookes arbejde
og han sagde, "jeg kan lave linser og
jeg kan måske bruge dem til at lave bedre
mikroskoper og derfor bedre observationer."
Og det gjorde han og var derved i stand til
direkte at observere levende celler
og levende encellede organismer.
Han var i stand til at observere sædceller.
Han sagde,
"disse tingester ser levende ud!"
Han var i stand til direkte
at observere protister.
Disse encellede eukaryoter med cellevægge.
Disse ting ligner encellede dyr.
Han kaldte dem faktisk "animalcules".
Han sagde, "der er disse små mini dyr!"
Han kunne se,
at der er liv på denne lille skala.
Men den moderne celleteori
dukker ikke rigtigt op
før vi kommer yderligere
100-150 år frem i tiden
og vi kommer til begyndelsen af 1800.
Hvis vi hopper frem til 1830'erne,
så træder disse to herrer Matthias
Schleiden og Theodor Schwann frem.
De påbegyndte grundlaget for det,
vi idag kalder den moderne celleteori.
Ved at bruge deres egen observationer
og hvad de ellers udledte, så sagde de,
"måske er alle levende ting, alt liv,
opbygget af én eller flere celler."
Idag tager vi dette for givet,
men det var ikke indlysende.
Det var ikke indlysende,
at celler er byggesten for liv.
Hvis man fortsætter den tanke, at alt
liv er opbygget af én eller flere celler,
så kan du også sig, at en celle
er den mindste levende enhed.
Cellen er den grundlæggende enhed for liv
Det er udsagn med stor betydning.
Hvis du går tæt nok på, så kommer du
til levende celler, der danner liv.
Dette er dog ikke hele celleteorien.
Begge disse herrer vidste,
at celler kunne fra andre celler.
De var i stand til at observere celler,
der formerede sig.
Det var stadig et ubesvaret spørgsmål:
Nogle celler kan komme fra andre celler,
men andre kan opstå spontant.
Hvis du har de rette grundstoffer
og de rigtige betingelser,
så kan de måske opstå ud af ingenting.
Det var ikke før i midten af 1800,
at vi fik den tredje grundsætning
i moderne celleteori.
Den ide, at alle celler
kommer fra andre celler.
Ophavsmanden til denne ide,
ham, der fastslog dette, er
denne herre Robert Remak.
Nogle gange får Rudolph Virchow,
set her, æren,
men det viste sig,
at han plagierede Remarks arbejde,
så det er egentlig Remak, der fortjener
størstedelen af æren for den grundsætning,
at alle celler kommer fra andre celler.
Han var altså ikke den første person,
der så, at celler kunne
komme fra andre celler.
Nej han sagde, at det er
grundlæggende for alle celler.
De kommer fra andre celler
og opstår ikke spontant.
Når folk, selv i dag,
ser denne sidste sætning:
alle celler kommer fra andre celler,
så er den naturlige tanke:
der må have været en første celle
eller en proto-celle type.
Og her er folk ikke 100 procent sikre,
men når vi ser tilbage
på livets udvikling på Jorden
så tror vi at den først celle opstod
for omkring 3,5 milliarder år siden.
Vi er ikke 100% sikre på,
hvordan det opstod,
men der er nogle teorier.
Vi har lavet nogle videoer om fosfolipider
og det viser sit, at fosfolipider
naturligt danner dobbeltlag.
De kan danne kugleformede membraner
med fosfolipid dobbeltlag.
De kan som en start formes spontant.
Der er også teorier, når det drejer sig om
information og dets maskineri for celler.
Hvis vi går 3,5 milliarder år tilbage,
så har der måske været nogle
selvkopierende RNA molekyler
eller måske nogle selvkopierende proteiner,
som med tiden, over meget meget lang tid,
blev til mere og mere indviklet maskineri,
der nærmer sig det moderne celler har,
og derfor var i stand til
bedre at formere sig,
bedre kunne udnytte energi
og resurser i omgivelseerne.
Og til sidst har vi vores moderne celler.
Men det er et spændende sprøgsmål
og stadig et område, der forskes i.