Computere er rigtig gode til at gentage handlinger. Du kan tælle til 10, 20 eller 100. Men en computer kan tælle til en milliard eller en trillion. Uden at kede sig, og det vil kun tage et par sekunder. Uanset om det er at tælle, at lave en tegning, eller noget helt andet - så kan computere gentage ting hundredvis eller endda milliarder af gange. I programmering kalder vi det at gentage ting en løkke. En løkke er altså at gentage din kode igen og igen. I den næste opgave er dit mål, at hjælpe Anna med at lave et kvadrat med "gentag"-blokken. Alle blokke, som du sætter ind i "gentag" blokken vil blive gentaget i den rækkefølge de er placeret, så mange gange som du ønsker det. Hvis du vil tegne et kvadrat, kan du bruge "flyt fremad"- og "drej til højre"-blokkene fire gange. Men en lettere måde er, at skrive "flyt fremad" og "drej til højre med 90 grader " een gang - og så fortælle computeren, at den skal gentage dette fire gange. For at kunne gøre det, skal du sætte "flyt fremad"- og "drej til højre"-blokkene ind i en "gentag"-blok. Husk at du kan ændre antallet af gentagelser i "gentag"-blokken, og den vil gentage hvad der er indeni blokken, det antal gange du har angivet.