WEBVTT

00:00:00.902 --> 00:00:02.530
Jeg hedder Hannah.

00:00:02.554 --> 00:00:04.652
Og det er et palindrom.

00:00:05.140 --> 00:00:11.205
Det er et ord, der staves 
på samme måde forfra og bagfra,

00:00:11.944 --> 00:00:13.429
hvis man altså kan stave.

00:00:13.453 --> 00:00:14.755
Men det sjove er --

NOTE Paragraph

00:00:14.779 --> 00:00:16.053
(Latter)

NOTE Paragraph

00:00:17.112 --> 00:00:19.296
at hele min familie
har palindromnavne.

00:00:19.320 --> 00:00:20.634
Det er lidt af en tradition.

00:00:21.152 --> 00:00:24.265
Vi har Mum (mor), Dad (far) --

NOTE Paragraph

00:00:24.289 --> 00:00:26.304
(Latter)

NOTE Paragraph

00:00:26.328 --> 00:00:28.538
Nan (bedstemor), Pop (bedstefar).

NOTE Paragraph

00:00:28.562 --> 00:00:30.510
(Latter)

NOTE Paragraph

00:00:31.447 --> 00:00:33.812
Og min bror Kajak.

NOTE Paragraph

00:00:33.836 --> 00:00:35.276
(Latter)

NOTE Paragraph

00:00:35.300 --> 00:00:36.585
Værs'god!

00:00:36.609 --> 00:00:38.745
Der har du en lille joke, lige der.

NOTE Paragraph

00:00:38.769 --> 00:00:39.878
(Latter)

NOTE Paragraph

00:00:39.902 --> 00:00:43.329
Jeg kan godt lide at sætte ting i gang
med en joke, for jeg er jo komiker.

00:00:43.353 --> 00:00:45.734
Nu ved I allerede 
to ting om mig.

00:00:45.758 --> 00:00:47.536
Jeg hedder Hannah, 
og jeg er komiker.

00:00:47.560 --> 00:00:48.941
Jeg spilder ikke tiden.

00:00:48.965 --> 00:00:51.503
Her er der en tredje ting,
som I gerne må vide om mig:

00:00:51.503 --> 00:00:55.404
Jeg synes ikke, at jeg er ret god
til at sige, hvad jeg virkelig mener.

00:00:55.428 --> 00:00:57.987
En modig indledning 
til en talk, ja,

00:00:58.011 --> 00:00:59.702
men det er sandt.

00:00:59.726 --> 00:01:01.985
Jeg har altid haft meget svært ved

00:01:02.009 --> 00:01:04.386
at omsætte mine tanker til tale.

00:01:05.318 --> 00:01:07.709
Så det ser måske lidt ud
som en selvmodsigelse,

00:01:07.733 --> 00:01:10.248
når sådan en som mig,
som er så dårlig til at snakke,

00:01:10.248 --> 00:01:12.910
er sådan noget som
stand-up-komiker.

00:01:13.373 --> 00:01:15.280
Men sådan er det. Værs'god.

00:01:15.304 --> 00:01:16.964
Det er sådan, det er.

NOTE Paragraph

00:01:16.988 --> 00:01:20.987
Jeg prøvede første gang 
stand-up-komedi... -- komid...

00:01:21.011 --> 00:01:22.174
Kan I se det? Se? Se?

NOTE Paragraph

00:01:22.198 --> 00:01:25.028
(Latter)

NOTE Paragraph

00:01:25.052 --> 00:01:27.899
Jeg prøvede første gang 
stand-up-komik,

00:01:27.899 --> 00:01:29.180
da jeg var sidst i tyverne

00:01:29.204 --> 00:01:34.512
og på trods af, at jeg var sygeligt 
genert, ofte stum og havde lavt selvværd

00:01:34.512 --> 00:01:36.710
og aldrig havde haft
en mikrofon i hånden før,

00:01:36.710 --> 00:01:41.510
så vidste jeg straks, da jeg 
stod foran mit publikum,

00:01:41.534 --> 00:01:44.489
jeg vidste det, endda før 
jeg fortalte min første joke,

00:01:44.513 --> 00:01:47.537
jeg vidste, at jeg virkelig
godt kunne lide stand-up,

00:01:47.561 --> 00:01:49.637
og at stand-up virkelig
godt kunne lide mig.

00:01:50.123 --> 00:01:53.570
Men jeg kunne til gengæld
slet ikke forstå "hvorfor?".

00:01:53.594 --> 00:01:58.829
Hvordan kunne jeg være så god til
noget, som jeg var så dårlig til?

NOTE Paragraph

00:01:58.853 --> 00:02:00.040
(Latter)

NOTE Paragraph

00:02:00.064 --> 00:02:03.074
Jeg kunne simpelthen ikke 
regne det ud. Jeg forstod det ikke.

00:02:03.098 --> 00:02:05.057
Altså indtil jeg kunne forstå det.

NOTE Paragraph

00:02:05.081 --> 00:02:07.952
Nu - inden jeg forklarer 
jer, hvordan det kan være,

00:02:07.976 --> 00:02:11.172
at jeg kan være så god til noget,
som jeg er så dårlig til -

00:02:11.172 --> 00:02:14.103
så lad mig lige smide endnu en
selvmodsigelse ind i ligningen

00:02:14.127 --> 00:02:18.337
ved at fortælle jer, at ret kort tid
efter, at jeg fandt ud af hvorfor,

00:02:18.337 --> 00:02:21.229
så bestemte jeg mig for
at tage afsked med stand-up-komikken.

00:02:21.229 --> 00:02:23.741
Og før jeg forklarer dén 
lille modsigelses-kat

00:02:23.765 --> 00:02:26.467
som jeg fik smidt ind 
i flokken af tænke-duer,

00:02:26.491 --> 00:02:29.060
så lad mig også fortælle jer dette:

00:02:29.084 --> 00:02:31.937
Min afsked fik fyret min
komikerkarriere afsted.

NOTE Paragraph

00:02:31.961 --> 00:02:33.919
(Latter)

NOTE Paragraph

00:02:33.943 --> 00:02:38.014
Altså, den kom virkelig ud over rampen,
i en sådan grad, at efter min afsked

00:02:38.038 --> 00:02:40.972
var jeg pludselig den mest 
omtalte komiker på hele planeten,

00:02:40.996 --> 00:02:44.624
fordi - tydeligvis - er jeg endnu 
dårligere til at tage afsked,

00:02:44.648 --> 00:02:47.145
end jeg er til at sige,
hvad jeg virkelig mener.

NOTE Paragraph

00:02:48.568 --> 00:02:52.351
Nå, men det eneste jeg
har gjort indtil nu,

00:02:52.375 --> 00:02:56.067
udover at give jer lidt tilfældige 
sprøjt af biografiske detaljer,

00:02:56.067 --> 00:02:58.502
er at sige til jer indirekte,
at jeg har tre ideer,

00:02:58.502 --> 00:03:00.258
som jeg vil dele 
med jer i dag.

00:03:00.282 --> 00:03:03.702
Og det har jeg gjort ved at dele
tre selvmodsigelser.

00:03:03.726 --> 00:03:06.927
Ét: jeg er dårlig til at tale,
jeg er god til at tale;

00:03:06.951 --> 00:03:09.694
Jeg tog afsked, jeg tog ikke afsked.

00:03:09.718 --> 00:03:11.385
Tre ideer, tre selvmodsigelser.

00:03:11.385 --> 00:03:14.060
Så hvis I nu undrer jer over,
hvorfor der kun er to ting,

00:03:14.060 --> 00:03:15.861
på min såkaldte liste med tre ting --

NOTE Paragraph

00:03:15.861 --> 00:03:16.669
(Latter)

NOTE Paragraph

00:03:16.669 --> 00:03:19.822
så lad mig minde om, at det
faktisk er en liste med selvmodsigelser

00:03:19.822 --> 00:03:20.849
Følg lidt med.

NOTE Paragraph

00:03:20.849 --> 00:03:22.953
(Latter)

NOTE Paragraph

00:03:22.977 --> 00:03:27.458
Folkene bag TED anbefalede mig,
at med en talk af denne længde,

00:03:27.482 --> 00:03:30.234
så var det bedst at holde
sig til kun at dele én idé.

00:03:30.958 --> 00:03:32.429
Jeg sagde nej.

NOTE Paragraph

00:03:32.453 --> 00:03:35.919
(Latter)

NOTE Paragraph

00:03:35.943 --> 00:03:37.321
Hvad ved de om den slags?

NOTE Paragraph

00:03:37.737 --> 00:03:42.371
For at forklare, hvorfor jeg har valgt
at ignorere et tydeligvis godt råd,

00:03:42.371 --> 00:03:45.356
så tager jeg jer lige tilbage til 
indledningen af denne talk,

00:03:45.380 --> 00:03:47.028
særligt til min palindrom-joke.

00:03:47.052 --> 00:03:51.164
Den joke bruger mit 
yndlingstrick fra komikerfaget,

00:03:51.188 --> 00:03:52.357
"the rule of three",

00:03:52.381 --> 00:03:53.839
hvor man kommer med et udsagn,

00:03:53.863 --> 00:03:55.383
bakker udsagnet op

00:03:55.407 --> 00:03:56.565
med en liste.

00:03:56.589 --> 00:03:59.220
Hele min familie har palindrom-navne:

00:03:59.244 --> 00:04:02.219
Mum, Dad, Nan, Pop.

00:04:02.243 --> 00:04:06.183
De første to ting på den liste
skaber et mønster,

00:04:06.207 --> 00:04:08.422
og mønsteret skaber forventning.

00:04:08.446 --> 00:04:11.316
Og så kommer den tredje ting - bum! -
Kajak. Hvad?

00:04:11.340 --> 00:04:12.670
Det er "the rule of three".

00:04:12.694 --> 00:04:15.085
En, to, overraskelse! Ha ha.

NOTE Paragraph

00:04:15.109 --> 00:04:18.337
(Latter)

NOTE Paragraph

00:04:20.851 --> 00:04:25.544
Altså, "the rule of three" er ikke bare
grundlæggende for mit håndværk,

00:04:25.544 --> 00:04:28.375
den er også grundlæggende for
min måde at kommunikere på.

00:04:28.399 --> 00:04:31.033
Så jeg laver ikke om 
på noget for nogen,

00:04:31.057 --> 00:04:32.213
heller ikke for TED,

00:04:32.237 --> 00:04:35.491
hvilket jeg lige vil pointere
står for de tre idéer:

00:04:35.515 --> 00:04:37.402
Teknologi, Entertainment

00:04:37.426 --> 00:04:38.672
og Dummernikker.

NOTE Paragraph

00:04:38.696 --> 00:04:41.664
(Latter)

NOTE Paragraph

00:04:41.688 --> 00:04:43.604
Det virker hver gang, ikke?

NOTE Paragraph

00:04:45.713 --> 00:04:47.765
Men der skal mere til end bare jokes,

00:04:47.789 --> 00:04:50.147
hvis man vil klare sig som
professionel komiker.

00:04:50.171 --> 00:04:54.061
Man skal kunne befinde sig på grænsen
mellem at være charmerende

00:04:54.085 --> 00:04:55.593
og afvæbnende.

00:04:55.617 --> 00:04:58.934
Og jeg opdagede, at den mest 
effektive måde at opbygge

00:04:58.934 --> 00:05:01.014
den mængde charme, 
som jeg havde brug for,

00:05:01.014 --> 00:05:05.511
for at modsvare min 
afvæbnende personlighed

00:05:05.535 --> 00:05:07.851
var ikke ved hjælp af jokes,
men med historier.

00:05:07.875 --> 00:05:10.065
Så mit stand-up-arbejde
er fyldt med historier:

00:05:10.065 --> 00:05:12.513
historier om at vokse op,
min ud-af-skabet-historie,

00:05:12.513 --> 00:05:16.019
historier om de overgreb, som jeg
har tålt, fordi jeg ikke bare er kvinde,

00:05:16.019 --> 00:05:19.347
men en stor kvinde og endda
en "masculine-of-center"-kvinde.

00:05:19.371 --> 00:05:22.631
Hvis du ser mit arbejde online,
så check kommetarsporet,

00:05:22.655 --> 00:05:25.312
hvis du vil se eksempler på overgreb.

NOTE Paragraph

00:05:25.336 --> 00:05:27.112
(Latter)

NOTE Paragraph

00:05:27.136 --> 00:05:30.399
Nu er vi kommet til det tidspunkt,
hvor jeg skifter til andet gear,

00:05:30.423 --> 00:05:34.795
og jeg vil fortælle en historie
om alt det, som jeg lige har sagt.

NOTE Paragraph

00:05:34.819 --> 00:05:37.033
I de sidste dage af sit liv

00:05:37.057 --> 00:05:40.050
var min bedstemor 
omgivet af mennesker,

00:05:40.074 --> 00:05:41.780
masser af mennesker,

00:05:41.804 --> 00:05:44.276
fordi min bedstemor var
den elskelige matriark

00:05:44.300 --> 00:05:46.770
i en stor og kærlig familie.

00:05:47.211 --> 00:05:49.317
Hvis ikke du har regnet
det ud allerede,

00:05:49.317 --> 00:05:51.011
så er jeg medlem af den familie.

00:05:51.504 --> 00:05:54.934
Jeg var så heldig, at få muligheden
for at sige farvel til min bedstemor

00:05:54.958 --> 00:05:56.878
den dag hun døde.

00:05:56.878 --> 00:06:00.139
Men eftersom hun dér allerede 
havde trukket sig helt ind i sig selv,

00:06:00.139 --> 00:06:02.973
så var det et lidt én-sidigt farvel.

00:06:03.853 --> 00:06:06.786
Så jeg tænkte på en masse ting.

00:06:06.810 --> 00:06:09.175
Ting, som jeg ikke havde 
tænkt over i lang tid,

00:06:09.175 --> 00:06:11.867
som fx. de breve, som jeg
engang skrev til min bedstemor

00:06:11.867 --> 00:06:13.799
da jeg begyndte på universitetet.

00:06:13.823 --> 00:06:16.571
Det var breve, som jeg fyldte
med historier og anekdoter,

00:06:16.571 --> 00:06:19.069
som jeg pyntede lidt på
for hendes fornøjelses skyld.

00:06:19.069 --> 00:06:21.710
Og jeg huskede, hvordan 
jeg ikke kunne sætte ord på

00:06:21.710 --> 00:06:27.425
al den angst og frygt, jeg var fyldt af,
mens jeg forsøgte at finde min lille plads

00:06:27.449 --> 00:06:30.556
i en verden, der virkede 
alt for stor til mig.

00:06:31.213 --> 00:06:34.209
Men jeg huskede også, at jeg
fandt trøst i de breve,

00:06:34.233 --> 00:06:37.250
fordi jeg skrev dem med
bedstemor i mine tanker.

00:06:38.002 --> 00:06:40.733
Efterhånden som verden blev
mere og mere overvældende

00:06:40.757 --> 00:06:44.744
og min evne til at håndtere det
blev dårligere og ikke bedre,

00:06:44.768 --> 00:06:47.466
holdt jeg op med at skrive de breve.

00:06:47.721 --> 00:06:50.359
Jeg syntes bare ikke, 
at jeg levede den slags liv,

00:06:50.359 --> 00:06:52.760
som Bedstemor ville 
have lyst til at læse om.

NOTE Paragraph

00:06:54.162 --> 00:06:56.509
Bedstemor vidste ikke, 
at jeg var homoseksuel

00:06:56.533 --> 00:06:58.483
og omkring seks måneder 
før hun døde,

00:06:58.507 --> 00:07:01.397
spurgte hun lige pludselig 
en dag, om jeg havde en fyr.

00:07:02.139 --> 00:07:05.716
Jeg kan huske, at jeg tog en helt
bevidst beslutning i det øjeblik:

00:07:05.740 --> 00:07:08.201
jeg ville ikke springe ud
over for min bedstemor.

00:07:08.881 --> 00:07:12.008
Det gjorde jeg, fordi jeg vidste,
at hendes liv lakkede mod enden,

00:07:12.008 --> 00:07:13.948
og at jeg kun havde 
kort tid med hende,

00:07:13.948 --> 00:07:16.739
og jeg ønskede ikke at tale om,
hvordan vi var forskellige.

00:07:16.763 --> 00:07:19.903
Jeg ville tale om, hvordan
vi var forbundne.

00:07:20.595 --> 00:07:22.313
Så jeg skiftede emne.

00:07:23.061 --> 00:07:25.554
Mens det skete, føltes det
som det rigtige at gøre.

00:07:26.374 --> 00:07:29.138
Men mens jeg sad og så 
min bedstemors liv,

00:07:29.162 --> 00:07:31.654
mens det nærmede sig 
sin uundgåelige afslutning,

00:07:31.678 --> 00:07:34.071
så følte jeg alligevel,
at jeg havde taget fejl

00:07:34.095 --> 00:07:37.472
ved ikke at dele en så
afgørende del af mit liv.

00:07:39.248 --> 00:07:43.105
Men jeg vidste også, at jeg 
havde forpasset chancen,

00:07:43.129 --> 00:07:45.202
og som bedstemor altid sagde,

00:07:45.226 --> 00:07:47.886
"Ja, ja, det er altsammen
en del af den samme suppe.

00:07:47.910 --> 00:07:50.014
Det er for sent at fiske løgene op nu."

NOTE Paragraph

00:07:50.038 --> 00:07:52.390
(Latter)

NOTE Paragraph

00:07:52.414 --> 00:07:53.859
Det tænkte jeg over,

00:07:53.883 --> 00:07:56.175
og jeg tænkte over, 
at jeg havde haft

00:07:56.175 --> 00:07:59.693
alt for mange løg 
i mit liv som barn,

00:07:59.717 --> 00:08:04.202
der voksede op som lesbisk i en stat,
hvor homoseksualitet var ulovligt.

00:08:04.202 --> 00:08:07.091
Og med den tanke kunne jeg se,
hvor stramt jeg var viklet ind

00:08:07.115 --> 00:08:10.928
slyngtråde fra min egen 
internaliserede skam.

00:08:10.952 --> 00:08:13.785
Og derfra tænkte jeg 
på alle mine traumer:

00:08:13.809 --> 00:08:16.773
Volden, misbruget, voldtægten.

00:08:20.087 --> 00:08:22.331
Og sammen med hele 
den klynge af tanker

00:08:22.355 --> 00:08:25.498
dukkede en tanke, et spørgsmål,
igen og igen op i mit hovede,

00:08:25.522 --> 00:08:27.789
og jeg havde ikke noget svar:

00:08:27.813 --> 00:08:30.483
Hvad er meningen med, at jeg er menneske?

NOTE Paragraph

00:08:31.573 --> 00:08:35.183
Ud af alle i min familie følte jeg mig 
tættest beslægtet med min bedstemor.

00:08:36.154 --> 00:08:39.224
Altså, vi har flest træk til fælles.

00:08:39.248 --> 00:08:40.898
Bare ikke helt så meget for tiden.

00:08:40.922 --> 00:08:42.560
Døden gør virkelig noget ved folk.

00:08:42.584 --> 00:08:43.744
Men det --

NOTE Paragraph

00:08:43.768 --> 00:08:44.831
(Latter)

NOTE Paragraph

00:08:44.855 --> 00:08:47.191
- er lige min bedstmors form for humor.

00:08:47.191 --> 00:08:50.208
Det menneske, som jeg følte mig 
mest knyttet til i hele verden

00:08:50.208 --> 00:08:52.281
var både mor, 
bedstemor, oldemor

00:08:52.305 --> 00:08:53.719
og tipoldemor.

00:08:53.743 --> 00:08:58.253
Mig? Jeg var bare den yderste spids
af min egen gren på stamtræet.

00:08:58.277 --> 00:09:02.218
Og jeg var ikke engang sikker på,
at jeg stadig sad fast på stammen.

00:09:02.242 --> 00:09:04.466
Hvad var meningen med, 
at jeg er menneske?

NOTE Paragraph

00:09:05.960 --> 00:09:10.802
Året efter min bedstemors død,
var det mest intenst kreative

00:09:10.826 --> 00:09:11.986
i hele mit liv.

00:09:12.010 --> 00:09:13.626
Og jeg gætter på, 
at det er fordi

00:09:13.626 --> 00:09:16.897
i sidste ende, så samler mine tanker sig,
mere end de spreder sig.

00:09:17.466 --> 00:09:19.726
Mine tankeprocesser 
er ikke lineære.

00:09:19.750 --> 00:09:22.265
Jeg tænker visuelt.
Jeg kan se mine tanker.

00:09:22.289 --> 00:09:24.048
Jeg har ikke 
fotografisk hukommelse

00:09:24.072 --> 00:09:30.020
og mit hoved er heller ikke noget galleri 
med fornuftigt indsamlede "tankeværker".

00:09:30.044 --> 00:09:35.007
Det er snarere et mere og mere
veludviklet hieroglyf-sprog

00:09:35.031 --> 00:09:36.184
som jeg har udviklet,

00:09:36.208 --> 00:09:39.916
og som jeg forstår flydende
og kan tænke dybt med.

00:09:39.940 --> 00:09:41.713
Men jeg kæmper med at oversætte.

00:09:42.168 --> 00:09:45.488
Jeg kan ikke male, tegne, 
lave skulpturer eller andet smart,

00:09:45.512 --> 00:09:48.303
og hvad angår det skrevne ord,

00:09:48.327 --> 00:09:53.513
så er jeg ok god til det, men det
er en indviklet oversættelsesproces,

00:09:53.537 --> 00:09:56.302
og jeg synes ikke,
at det er godt nok.

00:09:56.326 --> 00:10:00.780
Og det med at sige, hvad jeg mener, som
jeg sagde, så er jeg ikke god til det.

00:10:00.804 --> 00:10:03.980
Tale har jeg altid oplevet som
et utilstrækkeligt snapshot

00:10:04.004 --> 00:10:06.212
af det liv, der er inde i mig.

00:10:06.639 --> 00:10:08.089
Alt dette bare for at sige,

00:10:08.113 --> 00:10:13.023
at jeg har altid forstået meget mere,
end jeg har været i stand til at udtrykke.

NOTE Paragraph

00:10:13.990 --> 00:10:16.075
Et år før Bedstemor døde,

00:10:16.099 --> 00:10:19.141
fik jeg en formel autismediagnose.

00:10:19.165 --> 00:10:21.746
For mig var det i det store
hele en god nyhed.

00:10:22.248 --> 00:10:26.991
Jeg havde altid følt, at jeg ikke kunne 
klare mit liv som et normalt menneske,

00:10:27.015 --> 00:10:29.661
fordi jeg var deprimeret og angst.

00:10:29.685 --> 00:10:31.139
Og så viser det sig,

00:10:31.163 --> 00:10:32.736
at jeg var deprimeret og angst,

00:10:32.760 --> 00:10:36.055
fordi jeg ikke kunne klare mit liv
som et normalt menneske,

00:10:36.079 --> 00:10:38.416
fordi jeg ikke var et normalt menneske,

00:10:38.440 --> 00:10:39.949
og det vidste jeg ikke.

00:10:39.949 --> 00:10:42.455
Jeg prøver ikke at sige,
at jeg ikke stadig må kæmpe.

00:10:42.455 --> 00:10:44.140
Hver eneste dag er lidt af en kamp,

00:10:44.140 --> 00:10:45.337
hvis jeg skal være ærlig.

00:10:45.337 --> 00:10:48.365
Men i det mindste ved jeg nu,
hvad min kamp går ud på,

00:10:48.389 --> 00:10:51.843
og at prøve at opføre mig
"normalt" er ikke min kamp.

00:10:51.867 --> 00:10:54.507
Min kamp er ikke 
at prøve at undgå stormen.

00:10:54.531 --> 00:10:59.534
Min kamp er at prøve at finde 
stormens øje, så godt jeg kan.

NOTE Paragraph

00:10:59.558 --> 00:11:04.314
Bortset fra de almindelige måder,
som os spektrum-typer bruger,

00:11:04.338 --> 00:11:08.260
når vi vil finde ro: gentagen adfærd,
faste rutiner og besat tankegang,

00:11:08.284 --> 00:11:13.745
så har jeg en anden overraskende 
indgang til stormens øje:

00:11:14.574 --> 00:11:16.310
Stand-up-komedie.

00:11:16.334 --> 00:11:19.963
Så hvis du skal bruge flere beviser
på, at jeg er neurodivergent, så hør her:

00:11:19.987 --> 00:11:24.928
Jeg er helt rolig ved at gøre noget,
som de fleste ville dø af skræk over.

00:11:24.952 --> 00:11:27.225
Jeg er nærmest død 
indvendigt heroppe.

NOTE Paragraph

00:11:27.249 --> 00:11:31.048
(Latter)

NOTE Paragraph

00:11:31.072 --> 00:11:34.976
Diagnosen gave mig en ramme
om alle de små ting ved mig selv,

00:11:35.000 --> 00:11:36.582
som jeg aldrig har kunnet forstå.

00:11:36.582 --> 00:11:38.653
Jeg passede pludselig ind,

00:11:38.653 --> 00:11:41.502
og for en stund blev jeg helt høj 
af en nyfunden selvtillid

00:11:41.502 --> 00:11:43.420
over min måde at tænke på.

00:11:43.444 --> 00:11:46.579
Men efter Bedstemors død
så dykkede den selvtillid,

00:11:47.636 --> 00:11:51.107
fordi jeg sørger med min tænkning.

00:11:51.131 --> 00:11:52.831
Og i den tankesorg

00:11:52.855 --> 00:11:55.944
kunne jeg pludselig se
med stor klarhed,

00:11:55.968 --> 00:12:00.801
hvor utroligt isoleret jeg var
og altid havde været.

00:12:02.168 --> 00:12:05.741
Hvad var meningen med, at jeg er menneske?

NOTE Paragraph

00:12:06.644 --> 00:12:12.695
Jeg tænkte en del på, at autisme og
PTSD har en masse til fælles.

00:12:12.719 --> 00:12:14.357
Og jeg blev bekymret,

00:12:14.381 --> 00:12:16.113
for jeg havde begge dele.

00:12:16.137 --> 00:12:19.332
Kunne jeg mon vikle dem ud fra hinanden?

00:12:20.379 --> 00:12:22.901
Jeg har altid fået at vide,
at vejen ud af et traume

00:12:22.925 --> 00:12:25.543
går via en 
sammenhængende fortælling.

00:12:25.567 --> 00:12:28.164
Jeg havde en 
sammenhængende fortælling,

00:12:28.188 --> 00:12:30.535
men jeg var stadig fanget
af mine traumer.

00:12:31.301 --> 00:12:35.144
De er allesammen del af min suppe,
men løgene sved stadig.

00:12:35.168 --> 00:12:37.672
Og på det tidspunkt
gik det op for mig,

00:12:37.696 --> 00:12:40.352
at jeg havde fortalt mine 
historier for at få latter.

00:12:40.352 --> 00:12:43.254
Jeg havde fjernet alt det mørke,
skåret smerten væk,

00:12:43.278 --> 00:12:47.406
og jeg holdt fast i mine traumer
for at glæde mit publikum.

00:12:47.721 --> 00:12:50.414
Jeg forbandt mig med andre 
mennesker gennem latter,

00:12:50.438 --> 00:12:53.701
og alligevel følte jeg mig
dybt uforbundet.

00:12:53.725 --> 00:12:56.871
Hvad var meningen med, at jeg er menneske?

00:12:56.895 --> 00:12:58.633
Jeg havde ikke noget svar,

00:12:58.657 --> 00:13:00.602
men jeg fik en idé.

00:13:00.626 --> 00:13:02.952
Jeg fik den idé 
at fortælle min sandhed,

00:13:04.032 --> 00:13:05.747
det hele.

00:13:05.771 --> 00:13:11.001
Ikke for at dele latteren, men for at
dele min bogstavelige indre smerte.

00:13:11.025 --> 00:13:14.332
Og jeg tænkte, at det kunne jeg 
bedst gøre gennem et stand-up-show.

NOTE Paragraph

00:13:14.356 --> 00:13:16.203
Og det gjorde jeg så.

00:13:16.227 --> 00:13:19.893
Jeg skrev et show, som ikke
viste respekt for punchlinen,

00:13:19.893 --> 00:13:23.687
den sætning, hvor man forventer, at 
komikeren kommer med sit slag af en pointe

00:13:23.711 --> 00:13:25.266
og får det til at kilde.

00:13:25.290 --> 00:13:26.475
Jeg stoppede ikke dér.

00:13:26.499 --> 00:13:28.119
Jeg tævede gennem den sætning

00:13:28.143 --> 00:13:31.636
og - metaforisk set - ind 
i publikums bløde maver.

00:13:31.660 --> 00:13:34.132
Jeg villle ikke have dem til at grine.

00:13:34.900 --> 00:13:37.038
Jeg ville slå luften ud af dem,

00:13:37.062 --> 00:13:38.216
chokere dem,

00:13:38.240 --> 00:13:42.333
så de kunne høre min historie
og mærke min smerte

00:13:42.357 --> 00:13:46.826
som enkeltindivider - og ikke som 
en tankeløs, grinende hob.

00:13:46.850 --> 00:13:50.393
Og det var det, som jeg gjorde,
og jeg kaldte mit show for "Nanette".

00:13:50.417 --> 00:13:51.774
Mange --

NOTE Paragraph

00:13:51.798 --> 00:13:56.382
(Bifald)

NOTE Paragraph

00:13:57.615 --> 00:13:59.638
Mange har hævdet,

00:13:59.662 --> 00:14:02.243
at "Nanette" ikke er komedie.

00:14:02.267 --> 00:14:07.180
Og jeg er sådan set enig i, 
at "Nanette" ikke er en komedie,

00:14:07.204 --> 00:14:08.922
men de folk tager stadig fejl,

NOTE Paragraph

00:14:08.946 --> 00:14:10.390
(Latter)

NOTE Paragraph

00:14:10.414 --> 00:14:12.273
Fordi de hævder det, så de kan sige,

00:14:12.297 --> 00:14:16.074
at jeg ikke kan lave komedie.

00:14:16.780 --> 00:14:20.357
Det var ikke fejlslagen komedie!

00:14:20.381 --> 00:14:23.659
Jeg tog alt, hvad jeg ved om komedie --

00:14:23.683 --> 00:14:26.547
alle tricksene, 
værktøjerne, teknikkerne --

00:14:26.571 --> 00:14:29.987
jeg tog det hele, og med alt det
ødelagde jeg komedien.

00:14:30.011 --> 00:14:32.927
Man kan ikke ødelægge
komedie med komedie,

00:14:32.951 --> 00:14:35.068
hvis man ikke har styr på komedie.

00:14:35.092 --> 00:14:37.175
Så mistede de lige potensen.

NOTE Paragraph

00:14:37.199 --> 00:14:43.954
(Latter) (Bifald)

NOTE Paragraph

00:14:43.978 --> 00:14:45.233
Det var ikke min pointe.

00:14:45.257 --> 00:14:48.921
Pointen var ikke bare at ødelægge komedie.

00:14:49.913 --> 00:14:53.957
Pointen var at ødelægge komedie, så
jeg kunne bygge den op igen i en ny form,

00:14:53.981 --> 00:14:57.736
ændre den så den bedre 
kunne indeholde alt dét,

00:14:57.760 --> 00:14:59.503
som jeg havde behov for at dele.

00:14:59.527 --> 00:15:03.188
Og det var det jeg mente med,
at jeg tog afsked fra komediefaget.

NOTE Paragraph

00:15:04.519 --> 00:15:07.038
Nu er vi nok ved at være 
på det sted, hvor I tænker,

00:15:07.038 --> 00:15:09.809
"Fint nok, men hvad 
blev der lige af de tre ideer?

00:15:09.809 --> 00:15:12.365
Det er lidt uklart."

NOTE Paragraph

00:15:12.389 --> 00:15:14.470
Godt, at jeg lader som om, at du spørger.

NOTE Paragraph

00:15:14.494 --> 00:15:18.852
(Latter)

NOTE Paragraph

00:15:18.876 --> 00:15:24.282
Jeg er sikker på, at en del 
af jer har fundet tre ideer.

00:15:24.306 --> 00:15:27.008
I er jo et klogt publikum,

00:15:27.032 --> 00:15:29.104
så det ville slet ikke overraske mig.

00:15:29.128 --> 00:15:33.100
Men måske bliver I overraskede over,
at jeg faktisk ikke har tre ideer.

00:15:33.124 --> 00:15:36.711
Jeg sagde, at jeg havde 
tre ideer, og det var løgn.

00:15:36.735 --> 00:15:39.873
Det var ren vildledning --
jeg er så sjov.

00:15:39.897 --> 00:15:46.573
I stedet for har jeg taget hele håndfulde
af mine mange ideer, som om det var frø,

00:15:46.597 --> 00:15:49.157
og så har jeg spredt dem
ud over hele min talk.

00:15:50.022 --> 00:15:51.678
Og hvorfor gjorde jeg nu det?

00:15:51.702 --> 00:15:53.939
Altså bortset fra, at det er skideskægt,

00:15:54.530 --> 00:15:57.755
så handler det om noget,
som min bedstemor altid sagde:

00:15:59.386 --> 00:16:04.323
"Det er ikke selve haven, 
men havearbejdet, der betyder noget."

00:16:04.347 --> 00:16:07.876
Og "Nanette" lærte mig at forså
sandheden i den Sandhed.

00:16:07.876 --> 00:16:11.128
Jeg forventede fuldstændig, at jeg
ved at ødelægge komediens kontrakt

00:16:11.128 --> 00:16:15.578
og ved at fortælle min historie med
al dens sandhed og smerte,

00:16:16.442 --> 00:16:21.393
så ville det føre mig endnu længere
ud i yderkanten af både livet og kunsten.

00:16:21.771 --> 00:16:27.805
Det forventede jeg, og jeg var klar til
at betale prisen for at vise min sandhed.

00:16:28.448 --> 00:16:30.582
Men det var ikke det, der skete.

00:16:30.606 --> 00:16:34.409
Verden skubbede mig ikke fra sig.
Det trak mig nærmere til sig.

00:16:35.091 --> 00:16:39.253
Så ved at skabe afstand
så fandt jeg tilknytning.

00:16:39.801 --> 00:16:41.796
Og jeg var længe om at forstå,

00:16:41.820 --> 00:16:44.317
at det, som er hjertet 
i den selvmodsigelse

00:16:44.341 --> 00:16:47.237
også er hjertet i den
anden selvmodsigelse,

00:16:47.261 --> 00:16:51.561
som er, at jeg er så god til noget,
som jeg er så dårlig til.

NOTE Paragraph

00:16:52.924 --> 00:16:54.988
For det er nemlig sådan,
at i virkeligheden,

00:16:55.012 --> 00:16:56.705
så kæmper jeg med
at tale med andre,

00:16:56.705 --> 00:17:02.119
fordi min neurodiversitet
gør det svært for mig

00:17:02.119 --> 00:17:06.652
at tænke, lytte, tale 
og bearbejde ny information

00:17:06.676 --> 00:17:07.992
på én gang.

00:17:08.532 --> 00:17:10.769
Men på scenen behøver jeg ikke at tænke.

00:17:10.793 --> 00:17:13.053
Jeg forbereder mine "tanketing" i god tid.

00:17:13.694 --> 00:17:16.064
Jeg behøver ikke at lytte.
Det er jeres afdeling.

NOTE Paragraph

00:17:16.088 --> 00:17:17.598
(Latter)

NOTE Paragraph

00:17:17.622 --> 00:17:20.043
Og jeg skal faktisk slet ikke tale,

00:17:20.067 --> 00:17:22.934
for strengt taget, så "reciterer" jeg.

00:17:23.646 --> 00:17:25.854
Så det eneste, der er tilbage

00:17:26.822 --> 00:17:29.290
er, at jeg skal gøre midt bedste

00:17:29.938 --> 00:17:33.644
for at skabe en ægte
forbindelse med mit publikum.

00:17:35.761 --> 00:17:38.894
Og hvis mine erfaringer med 
"Nanette" har lært mig noget,

00:17:38.918 --> 00:17:43.252
så er det, at den forbindelse
ikke kun handler om mig.

00:17:43.921 --> 00:17:46.321
I spiller også en rolle.

00:17:47.371 --> 00:17:50.048
"Nanette" begyndte måske i mig,

00:17:50.072 --> 00:17:54.352
men nu lever hun og vokser
i en hel verden af andres tanker.

00:17:54.376 --> 00:17:56.766
Tankeverdener, som jeg ikke deler.

00:17:56.790 --> 00:17:59.076
Men jeg tror på, at
jeg er forbundet.

00:18:00.592 --> 00:18:03.883
Og på den måde, er hun
meget større end mig.

00:18:03.907 --> 00:18:09.072
På samme måde, som meningen med
at være menneske er større end os alle.

00:18:09.096 --> 00:18:10.498
Få selv noget ud af det.

NOTE Paragraph

00:18:10.522 --> 00:18:12.483
Tak. Og goddag.

NOTE Paragraph

00:18:12.507 --> 00:18:19.480
(Bifald)