1
00:00:00,902 --> 00:00:02,530
Jeg hedder Hannah.

2
00:00:02,554 --> 00:00:04,652
Og det er et palindrom.

3
00:00:05,140 --> 00:00:11,205
Det er et ord, der staves 
på samme måde forfra og bagfra,

4
00:00:11,944 --> 00:00:13,429
hvis man altså kan stave.

5
00:00:13,453 --> 00:00:14,755
Men det sjove er --

6
00:00:14,779 --> 00:00:16,053
(Latter)

7
00:00:17,112 --> 00:00:19,296
at hele min familie
har palindromnavne.

8
00:00:19,320 --> 00:00:20,634
Det er lidt af en tradition.

9
00:00:21,152 --> 00:00:24,265
Vi har Mum (mor), Dad (far) --

10
00:00:24,289 --> 00:00:26,304
(Latter)

11
00:00:26,328 --> 00:00:28,538
Nan (bedstemor), Pop (bedstefar).

12
00:00:28,562 --> 00:00:30,510
(Latter)

13
00:00:31,447 --> 00:00:33,812
Og min bror Kajak.

14
00:00:33,836 --> 00:00:35,276
(Latter)

15
00:00:35,300 --> 00:00:36,585
Værs'god!

16
00:00:36,609 --> 00:00:38,745
Der har du en lille joke, lige der.

17
00:00:38,769 --> 00:00:39,878
(Latter)

18
00:00:39,902 --> 00:00:43,329
Jeg kan godt lide at sætte ting i gang
med en joke, for jeg er jo komiker.

19
00:00:43,353 --> 00:00:45,734
Nu ved I allerede 
to ting om mig.

20
00:00:45,758 --> 00:00:47,536
Jeg hedder Hannah, 
og jeg er komiker.

21
00:00:47,560 --> 00:00:48,941
Jeg spilder ikke tiden.

22
00:00:48,965 --> 00:00:51,503
Her er der en tredje ting,
som I gerne må vide om mig:

23
00:00:51,503 --> 00:00:55,404
Jeg synes ikke, at jeg er ret god
til at sige, hvad jeg virkelig mener.

24
00:00:55,428 --> 00:00:57,987
En modig indledning 
til en talk, ja,

25
00:00:58,011 --> 00:00:59,702
men det er sandt.

26
00:00:59,726 --> 00:01:01,985
Jeg har altid haft meget svært ved

27
00:01:02,009 --> 00:01:04,386
at omsætte mine tanker til tale.

28
00:01:05,318 --> 00:01:07,709
Så det ser måske lidt ud
som en selvmodsigelse,

29
00:01:07,733 --> 00:01:10,248
når sådan en som mig,
som er så dårlig til at snakke,

30
00:01:10,248 --> 00:01:12,910
er sådan noget som
stand-up-komiker.

31
00:01:13,373 --> 00:01:15,280
Men sådan er det. Værs'god.

32
00:01:15,304 --> 00:01:16,964
Det er sådan, det er.

33
00:01:16,988 --> 00:01:20,987
Jeg prøvede første gang 
stand-up-komedi... -- komid...

34
00:01:21,011 --> 00:01:22,174
Kan I se det? Se? Se?

35
00:01:22,198 --> 00:01:25,028
(Latter)

36
00:01:25,052 --> 00:01:27,899
Jeg prøvede første gang 
stand-up-komik,

37
00:01:27,899 --> 00:01:29,180
da jeg var sidst i tyverne

38
00:01:29,204 --> 00:01:34,512
og på trods af, at jeg var sygeligt 
genert, ofte stum og havde lavt selvværd

39
00:01:34,512 --> 00:01:36,710
og aldrig havde haft
en mikrofon i hånden før,

40
00:01:36,710 --> 00:01:41,510
så vidste jeg straks, da jeg 
stod foran mit publikum,

41
00:01:41,534 --> 00:01:44,489
jeg vidste det, endda før 
jeg fortalte min første joke,

42
00:01:44,513 --> 00:01:47,537
jeg vidste, at jeg virkelig
godt kunne lide stand-up,

43
00:01:47,561 --> 00:01:49,637
og at stand-up virkelig
godt kunne lide mig.

44
00:01:50,123 --> 00:01:53,570
Men jeg kunne til gengæld
slet ikke forstå "hvorfor?".

45
00:01:53,594 --> 00:01:58,829
Hvordan kunne jeg være så god til
noget, som jeg var så dårlig til?

46
00:01:58,853 --> 00:02:00,040
(Latter)

47
00:02:00,064 --> 00:02:03,074
Jeg kunne simpelthen ikke 
regne det ud. Jeg forstod det ikke.

48
00:02:03,098 --> 00:02:05,057
Altså indtil jeg kunne forstå det.

49
00:02:05,081 --> 00:02:07,952
Nu - inden jeg forklarer 
jer, hvordan det kan være,

50
00:02:07,976 --> 00:02:11,172
at jeg kan være så god til noget,
som jeg er så dårlig til -

51
00:02:11,172 --> 00:02:14,103
så lad mig lige smide endnu en
selvmodsigelse ind i ligningen

52
00:02:14,127 --> 00:02:18,337
ved at fortælle jer, at ret kort tid
efter, at jeg fandt ud af hvorfor,

53
00:02:18,337 --> 00:02:21,229
så bestemte jeg mig for
at tage afsked med stand-up-komikken.

54
00:02:21,229 --> 00:02:23,741
Og før jeg forklarer dén 
lille modsigelses-kat

55
00:02:23,765 --> 00:02:26,467
som jeg fik smidt ind 
i flokken af tænke-duer,

56
00:02:26,491 --> 00:02:29,060
så lad mig også fortælle jer dette:

57
00:02:29,084 --> 00:02:31,937
Min afsked fik fyret min
komikerkarriere afsted.

58
00:02:31,961 --> 00:02:33,919
(Latter)

59
00:02:33,943 --> 00:02:38,014
Altså, den kom virkelig ud over rampen,
i en sådan grad, at efter min afsked

60
00:02:38,038 --> 00:02:40,972
var jeg pludselig den mest 
omtalte komiker på hele planeten,

61
00:02:40,996 --> 00:02:44,624
fordi - tydeligvis - er jeg endnu 
dårligere til at tage afsked,

62
00:02:44,648 --> 00:02:47,145
end jeg er til at sige,
hvad jeg virkelig mener.

63
00:02:48,568 --> 00:02:52,351
Nå, men det eneste jeg
har gjort indtil nu,

64
00:02:52,375 --> 00:02:56,067
udover at give jer lidt tilfældige 
sprøjt af biografiske detaljer,

65
00:02:56,067 --> 00:02:58,502
er at sige til jer indirekte,
at jeg har tre ideer,

66
00:02:58,502 --> 00:03:00,258
som jeg vil dele 
med jer i dag.

67
00:03:00,282 --> 00:03:03,702
Og det har jeg gjort ved at dele
tre selvmodsigelser.

68
00:03:03,726 --> 00:03:06,927
Ét: jeg er dårlig til at tale,
jeg er god til at tale;

69
00:03:06,951 --> 00:03:09,694
Jeg tog afsked, jeg tog ikke afsked.

70
00:03:09,718 --> 00:03:11,385
Tre ideer, tre selvmodsigelser.

71
00:03:11,385 --> 00:03:14,060
Så hvis I nu undrer jer over,
hvorfor der kun er to ting,

72
00:03:14,060 --> 00:03:15,861
på min såkaldte liste med tre ting --

73
00:03:15,861 --> 00:03:16,669
(Latter)

74
00:03:16,669 --> 00:03:19,822
så lad mig minde om, at det
faktisk er en liste med selvmodsigelser

75
00:03:19,822 --> 00:03:20,849
Følg lidt med.

76
00:03:20,849 --> 00:03:22,953
(Latter)

77
00:03:22,977 --> 00:03:27,458
Folkene bag TED anbefalede mig,
at med en talk af denne længde,

78
00:03:27,482 --> 00:03:30,234
så var det bedst at holde
sig til kun at dele én idé.

79
00:03:30,958 --> 00:03:32,429
Jeg sagde nej.

80
00:03:32,453 --> 00:03:35,919
(Latter)

81
00:03:35,943 --> 00:03:37,321
Hvad ved de om den slags?

82
00:03:37,737 --> 00:03:42,371
For at forklare, hvorfor jeg har valgt
at ignorere et tydeligvis godt råd,

83
00:03:42,371 --> 00:03:45,356
så tager jeg jer lige tilbage til 
indledningen af denne talk,

84
00:03:45,380 --> 00:03:47,028
særligt til min palindrom-joke.

85
00:03:47,052 --> 00:03:51,164
Den joke bruger mit 
yndlingstrick fra komikerfaget,

86
00:03:51,188 --> 00:03:52,357
"the rule of three",

87
00:03:52,381 --> 00:03:53,839
hvor man kommer med et udsagn,

88
00:03:53,863 --> 00:03:55,383
bakker udsagnet op

89
00:03:55,407 --> 00:03:56,565
med en liste.

90
00:03:56,589 --> 00:03:59,220
Hele min familie har palindrom-navne:

91
00:03:59,244 --> 00:04:02,219
Mum, Dad, Nan, Pop.

92
00:04:02,243 --> 00:04:06,183
De første to ting på den liste
skaber et mønster,

93
00:04:06,207 --> 00:04:08,422
og mønsteret skaber forventning.

94
00:04:08,446 --> 00:04:11,316
Og så kommer den tredje ting - bum! -
Kajak. Hvad?

95
00:04:11,340 --> 00:04:12,670
Det er "the rule of three".

96
00:04:12,694 --> 00:04:15,085
En, to, overraskelse! Ha ha.

97
00:04:15,109 --> 00:04:18,337
(Latter)

98
00:04:20,851 --> 00:04:25,544
Altså, "the rule of three" er ikke bare
grundlæggende for mit håndværk,

99
00:04:25,544 --> 00:04:28,375
den er også grundlæggende for
min måde at kommunikere på.

100
00:04:28,399 --> 00:04:31,033
Så jeg laver ikke om 
på noget for nogen,

101
00:04:31,057 --> 00:04:32,213
heller ikke for TED,

102
00:04:32,237 --> 00:04:35,491
hvilket jeg lige vil pointere
står for de tre idéer:

103
00:04:35,515 --> 00:04:37,402
Teknologi, Entertainment

104
00:04:37,426 --> 00:04:38,672
og Dummernikker.

105
00:04:38,696 --> 00:04:41,664
(Latter)

106
00:04:41,688 --> 00:04:43,604
Det virker hver gang, ikke?

107
00:04:45,713 --> 00:04:47,765
Men der skal mere til end bare jokes,

108
00:04:47,789 --> 00:04:50,147
hvis man vil klare sig som
professionel komiker.

109
00:04:50,171 --> 00:04:54,061
Man skal kunne befinde sig på grænsen
mellem at være charmerende

110
00:04:54,085 --> 00:04:55,593
og afvæbnende.

111
00:04:55,617 --> 00:04:58,934
Og jeg opdagede, at den mest 
effektive måde at opbygge

112
00:04:58,934 --> 00:05:01,014
den mængde charme, 
som jeg havde brug for,

113
00:05:01,014 --> 00:05:05,511
for at modsvare min 
afvæbnende personlighed

114
00:05:05,535 --> 00:05:07,851
var ikke ved hjælp af jokes,
men med historier.

115
00:05:07,875 --> 00:05:10,065
Så mit stand-up-arbejde
er fyldt med historier:

116
00:05:10,065 --> 00:05:12,513
historier om at vokse op,
min ud-af-skabet-historie,

117
00:05:12,513 --> 00:05:16,019
historier om de overgreb, som jeg
har tålt, fordi jeg ikke bare er kvinde,

118
00:05:16,019 --> 00:05:19,347
men en stor kvinde og endda
en "masculine-of-center"-kvinde.

119
00:05:19,371 --> 00:05:22,631
Hvis du ser mit arbejde online,
så check kommetarsporet,

120
00:05:22,655 --> 00:05:25,312
hvis du vil se eksempler på overgreb.

121
00:05:25,336 --> 00:05:27,112
(Latter)

122
00:05:27,136 --> 00:05:30,399
Nu er vi kommet til det tidspunkt,
hvor jeg skifter til andet gear,

123
00:05:30,423 --> 00:05:34,795
og jeg vil fortælle en historie
om alt det, som jeg lige har sagt.

124
00:05:34,819 --> 00:05:37,033
I de sidste dage af sit liv

125
00:05:37,057 --> 00:05:40,050
var min bedstemor 
omgivet af mennesker,

126
00:05:40,074 --> 00:05:41,780
masser af mennesker,

127
00:05:41,804 --> 00:05:44,276
fordi min bedstemor var
den elskelige matriark

128
00:05:44,300 --> 00:05:46,770
i en stor og kærlig familie.

129
00:05:47,211 --> 00:05:49,317
Hvis ikke du har regnet
det ud allerede,

130
00:05:49,317 --> 00:05:51,011
så er jeg medlem af den familie.

131
00:05:51,504 --> 00:05:54,934
Jeg var så heldig, at få muligheden
for at sige farvel til min bedstemor

132
00:05:54,958 --> 00:05:56,878
den dag hun døde.

133
00:05:56,878 --> 00:06:00,139
Men eftersom hun dér allerede 
havde trukket sig helt ind i sig selv,

134
00:06:00,139 --> 00:06:02,973
så var det et lidt én-sidigt farvel.

135
00:06:03,853 --> 00:06:06,786
Så jeg tænkte på en masse ting.

136
00:06:06,810 --> 00:06:09,175
Ting, som jeg ikke havde 
tænkt over i lang tid,

137
00:06:09,175 --> 00:06:11,867
som fx. de breve, som jeg
engang skrev til min bedstemor

138
00:06:11,867 --> 00:06:13,799
da jeg begyndte på universitetet.

139
00:06:13,823 --> 00:06:16,571
Det var breve, som jeg fyldte
med historier og anekdoter,

140
00:06:16,571 --> 00:06:19,069
som jeg pyntede lidt på
for hendes fornøjelses skyld.

141
00:06:19,069 --> 00:06:21,710
Og jeg huskede, hvordan 
jeg ikke kunne sætte ord på

142
00:06:21,710 --> 00:06:27,425
al den angst og frygt, jeg var fyldt af,
mens jeg forsøgte at finde min lille plads

143
00:06:27,449 --> 00:06:30,556
i en verden, der virkede 
alt for stor til mig.

144
00:06:31,213 --> 00:06:34,209
Men jeg huskede også, at jeg
fandt trøst i de breve,

145
00:06:34,233 --> 00:06:37,250
fordi jeg skrev dem med
bedstemor i mine tanker.

146
00:06:38,002 --> 00:06:40,733
Efterhånden som verden blev
mere og mere overvældende

147
00:06:40,757 --> 00:06:44,744
og min evne til at håndtere det
blev dårligere og ikke bedre,

148
00:06:44,768 --> 00:06:47,466
holdt jeg op med at skrive de breve.

149
00:06:47,721 --> 00:06:50,359
Jeg syntes bare ikke, 
at jeg levede den slags liv,

150
00:06:50,359 --> 00:06:52,760
som Bedstemor ville 
have lyst til at læse om.

151
00:06:54,162 --> 00:06:56,509
Bedstemor vidste ikke, 
at jeg var homoseksuel

152
00:06:56,533 --> 00:06:58,483
og omkring seks måneder 
før hun døde,

153
00:06:58,507 --> 00:07:01,397
spurgte hun lige pludselig 
en dag, om jeg havde en fyr.

154
00:07:02,139 --> 00:07:05,716
Jeg kan huske, at jeg tog en helt
bevidst beslutning i det øjeblik:

155
00:07:05,740 --> 00:07:08,201
jeg ville ikke springe ud
over for min bedstemor.

156
00:07:08,881 --> 00:07:12,008
Det gjorde jeg, fordi jeg vidste,
at hendes liv lakkede mod enden,

157
00:07:12,008 --> 00:07:13,948
og at jeg kun havde 
kort tid med hende,

158
00:07:13,948 --> 00:07:16,739
og jeg ønskede ikke at tale om,
hvordan vi var forskellige.

159
00:07:16,763 --> 00:07:19,903
Jeg ville tale om, hvordan
vi var forbundne.

160
00:07:20,595 --> 00:07:22,313
Så jeg skiftede emne.

161
00:07:23,061 --> 00:07:25,554
Mens det skete, føltes det
som det rigtige at gøre.

162
00:07:26,374 --> 00:07:29,138
Men mens jeg sad og så 
min bedstemors liv,

163
00:07:29,162 --> 00:07:31,654
mens det nærmede sig 
sin uundgåelige afslutning,

164
00:07:31,678 --> 00:07:34,071
så følte jeg alligevel,
at jeg havde taget fejl

165
00:07:34,095 --> 00:07:37,472
ved ikke at dele en så
afgørende del af mit liv.

166
00:07:39,248 --> 00:07:43,105
Men jeg vidste også, at jeg 
havde forpasset chancen,

167
00:07:43,129 --> 00:07:45,202
og som bedstemor altid sagde,

168
00:07:45,226 --> 00:07:47,886
"Ja, ja, det er altsammen
en del af den samme suppe.

169
00:07:47,910 --> 00:07:50,014
Det er for sent at fiske løgene op nu."

170
00:07:50,038 --> 00:07:52,390
(Latter)

171
00:07:52,414 --> 00:07:53,859
Det tænkte jeg over,

172
00:07:53,883 --> 00:07:56,175
og jeg tænkte over, 
at jeg havde haft

173
00:07:56,175 --> 00:07:59,693
alt for mange løg 
i mit liv som barn,

174
00:07:59,717 --> 00:08:04,202
der voksede op som lesbisk i en stat,
hvor homoseksualitet var ulovligt.

175
00:08:04,202 --> 00:08:07,091
Og med den tanke kunne jeg se,
hvor stramt jeg var viklet ind

176
00:08:07,115 --> 00:08:10,928
slyngtråde fra min egen 
internaliserede skam.

177
00:08:10,952 --> 00:08:13,785
Og derfra tænkte jeg 
på alle mine traumer:

178
00:08:13,809 --> 00:08:16,773
Volden, misbruget, voldtægten.

179
00:08:20,087 --> 00:08:22,331
Og sammen med hele 
den klynge af tanker

180
00:08:22,355 --> 00:08:25,498
dukkede en tanke, et spørgsmål,
igen og igen op i mit hovede,

181
00:08:25,522 --> 00:08:27,789
og jeg havde ikke noget svar:

182
00:08:27,813 --> 00:08:30,483
Hvad er meningen med, at jeg er menneske?

183
00:08:31,573 --> 00:08:35,183
Ud af alle i min familie følte jeg mig 
tættest beslægtet med min bedstemor.

184
00:08:36,154 --> 00:08:39,224
Altså, vi har flest træk til fælles.

185
00:08:39,248 --> 00:08:40,898
Bare ikke helt så meget for tiden.

186
00:08:40,922 --> 00:08:42,560
Døden gør virkelig noget ved folk.

187
00:08:42,584 --> 00:08:43,744
Men det --

188
00:08:43,768 --> 00:08:44,831
(Latter)

189
00:08:44,855 --> 00:08:47,191
- er lige min bedstmors form for humor.

190
00:08:47,191 --> 00:08:50,208
Det menneske, som jeg følte mig 
mest knyttet til i hele verden

191
00:08:50,208 --> 00:08:52,281
var både mor, 
bedstemor, oldemor

192
00:08:52,305 --> 00:08:53,719
og tipoldemor.

193
00:08:53,743 --> 00:08:58,253
Mig? Jeg var bare den yderste spids
af min egen gren på stamtræet.

194
00:08:58,277 --> 00:09:02,218
Og jeg var ikke engang sikker på,
at jeg stadig sad fast på stammen.

195
00:09:02,242 --> 00:09:04,466
Hvad var meningen med, 
at jeg er menneske?

196
00:09:05,960 --> 00:09:10,802
Året efter min bedstemors død,
var det mest intenst kreative

197
00:09:10,826 --> 00:09:11,986
i hele mit liv.

198
00:09:12,010 --> 00:09:13,626
Og jeg gætter på, 
at det er fordi

199
00:09:13,626 --> 00:09:16,897
i sidste ende, så samler mine tanker sig,
mere end de spreder sig.

200
00:09:17,466 --> 00:09:19,726
Mine tankeprocesser 
er ikke lineære.

201
00:09:19,750 --> 00:09:22,265
Jeg tænker visuelt.
Jeg kan se mine tanker.

202
00:09:22,289 --> 00:09:24,048
Jeg har ikke 
fotografisk hukommelse

203
00:09:24,072 --> 00:09:30,020
og mit hoved er heller ikke noget galleri 
med fornuftigt indsamlede "tankeværker".

204
00:09:30,044 --> 00:09:35,007
Det er snarere et mere og mere
veludviklet hieroglyf-sprog

205
00:09:35,031 --> 00:09:36,184
som jeg har udviklet,

206
00:09:36,208 --> 00:09:39,916
og som jeg forstår flydende
og kan tænke dybt med.

207
00:09:39,940 --> 00:09:41,713
Men jeg kæmper med at oversætte.

208
00:09:42,168 --> 00:09:45,488
Jeg kan ikke male, tegne, 
lave skulpturer eller andet smart,

209
00:09:45,512 --> 00:09:48,303
og hvad angår det skrevne ord,

210
00:09:48,327 --> 00:09:53,513
så er jeg ok god til det, men det
er en indviklet oversættelsesproces,

211
00:09:53,537 --> 00:09:56,302
og jeg synes ikke,
at det er godt nok.

212
00:09:56,326 --> 00:10:00,780
Og det med at sige, hvad jeg mener, som
jeg sagde, så er jeg ikke god til det.

213
00:10:00,804 --> 00:10:03,980
Tale har jeg altid oplevet som
et utilstrækkeligt snapshot

214
00:10:04,004 --> 00:10:06,212
af det liv, der er inde i mig.

215
00:10:06,639 --> 00:10:08,089
Alt dette bare for at sige,

216
00:10:08,113 --> 00:10:13,023
at jeg har altid forstået meget mere,
end jeg har været i stand til at udtrykke.

217
00:10:13,990 --> 00:10:16,075
Et år før Bedstemor døde,

218
00:10:16,099 --> 00:10:19,141
fik jeg en formel autismediagnose.

219
00:10:19,165 --> 00:10:21,746
For mig var det i det store
hele en god nyhed.

220
00:10:22,248 --> 00:10:26,991
Jeg havde altid følt, at jeg ikke kunne 
klare mit liv som et normalt menneske,

221
00:10:27,015 --> 00:10:29,661
fordi jeg var deprimeret og angst.

222
00:10:29,685 --> 00:10:31,139
Og så viser det sig,

223
00:10:31,163 --> 00:10:32,736
at jeg var deprimeret og angst,

224
00:10:32,760 --> 00:10:36,055
fordi jeg ikke kunne klare mit liv
som et normalt menneske,

225
00:10:36,079 --> 00:10:38,416
fordi jeg ikke var et normalt menneske,

226
00:10:38,440 --> 00:10:39,949
og det vidste jeg ikke.

227
00:10:39,949 --> 00:10:42,455
Jeg prøver ikke at sige,
at jeg ikke stadig må kæmpe.

228
00:10:42,455 --> 00:10:44,140
Hver eneste dag er lidt af en kamp,

229
00:10:44,140 --> 00:10:45,337
hvis jeg skal være ærlig.

230
00:10:45,337 --> 00:10:48,365
Men i det mindste ved jeg nu,
hvad min kamp går ud på,

231
00:10:48,389 --> 00:10:51,843
og at prøve at opføre mig
"normalt" er ikke min kamp.

232
00:10:51,867 --> 00:10:54,507
Min kamp er ikke 
at prøve at undgå stormen.

233
00:10:54,531 --> 00:10:59,534
Min kamp er at prøve at finde 
stormens øje, så godt jeg kan.

234
00:10:59,558 --> 00:11:04,314
Bortset fra de almindelige måder,
som os spektrum-typer bruger,

235
00:11:04,338 --> 00:11:08,260
når vi vil finde ro: gentagen adfærd,
faste rutiner og besat tankegang,

236
00:11:08,284 --> 00:11:13,745
så har jeg en anden overraskende 
indgang til stormens øje:

237
00:11:14,574 --> 00:11:16,310
Stand-up-komedie.

238
00:11:16,334 --> 00:11:19,963
Så hvis du skal bruge flere beviser
på, at jeg er neurodivergent, så hør her:

239
00:11:19,987 --> 00:11:24,928
Jeg er helt rolig ved at gøre noget,
som de fleste ville dø af skræk over.

240
00:11:24,952 --> 00:11:27,225
Jeg er nærmest død 
indvendigt heroppe.

241
00:11:27,249 --> 00:11:31,048
(Latter)

242
00:11:31,072 --> 00:11:34,976
Diagnosen gave mig en ramme
om alle de små ting ved mig selv,

243
00:11:35,000 --> 00:11:36,582
som jeg aldrig har kunnet forstå.

244
00:11:36,582 --> 00:11:38,653
Jeg passede pludselig ind,

245
00:11:38,653 --> 00:11:41,502
og for en stund blev jeg helt høj 
af en nyfunden selvtillid

246
00:11:41,502 --> 00:11:43,420
over min måde at tænke på.

247
00:11:43,444 --> 00:11:46,579
Men efter Bedstemors død
så dykkede den selvtillid,

248
00:11:47,636 --> 00:11:51,107
fordi jeg sørger med min tænkning.

249
00:11:51,131 --> 00:11:52,831
Og i den tankesorg

250
00:11:52,855 --> 00:11:55,944
kunne jeg pludselig se
med stor klarhed,

251
00:11:55,968 --> 00:12:00,801
hvor utroligt isoleret jeg var
og altid havde været.

252
00:12:02,168 --> 00:12:05,741
Hvad var meningen med, at jeg er menneske?

253
00:12:06,644 --> 00:12:12,695
Jeg tænkte en del på, at autisme og
PTSD har en masse til fælles.

254
00:12:12,719 --> 00:12:14,357
Og jeg blev bekymret,

255
00:12:14,381 --> 00:12:16,113
for jeg havde begge dele.

256
00:12:16,137 --> 00:12:19,332
Kunne jeg mon vikle dem ud fra hinanden?

257
00:12:20,379 --> 00:12:22,901
Jeg har altid fået at vide,
at vejen ud af et traume

258
00:12:22,925 --> 00:12:25,543
går via en 
sammenhængende fortælling.

259
00:12:25,567 --> 00:12:28,164
Jeg havde en 
sammenhængende fortælling,

260
00:12:28,188 --> 00:12:30,535
men jeg var stadig fanget
af mine traumer.

261
00:12:31,301 --> 00:12:35,144
De er allesammen del af min suppe,
men løgene sved stadig.

262
00:12:35,168 --> 00:12:37,672
Og på det tidspunkt
gik det op for mig,

263
00:12:37,696 --> 00:12:40,352
at jeg havde fortalt mine 
historier for at få latter.

264
00:12:40,352 --> 00:12:43,254
Jeg havde fjernet alt det mørke,
skåret smerten væk,

265
00:12:43,278 --> 00:12:47,406
og jeg holdt fast i mine traumer
for at glæde mit publikum.

266
00:12:47,721 --> 00:12:50,414
Jeg forbandt mig med andre 
mennesker gennem latter,

267
00:12:50,438 --> 00:12:53,701
og alligevel følte jeg mig
dybt uforbundet.

268
00:12:53,725 --> 00:12:56,871
Hvad var meningen med, at jeg er menneske?

269
00:12:56,895 --> 00:12:58,633
Jeg havde ikke noget svar,

270
00:12:58,657 --> 00:13:00,602
men jeg fik en idé.

271
00:13:00,626 --> 00:13:02,952
Jeg fik den idé 
at fortælle min sandhed,

272
00:13:04,032 --> 00:13:05,747
det hele.

273
00:13:05,771 --> 00:13:11,001
Ikke for at dele latteren, men for at
dele min bogstavelige indre smerte.

274
00:13:11,025 --> 00:13:14,332
Og jeg tænkte, at det kunne jeg 
bedst gøre gennem et stand-up-show.

275
00:13:14,356 --> 00:13:16,203
Og det gjorde jeg så.

276
00:13:16,227 --> 00:13:19,893
Jeg skrev et show, som ikke
viste respekt for punchlinen,

277
00:13:19,893 --> 00:13:23,687
den sætning, hvor man forventer, at 
komikeren kommer med sit slag af en pointe

278
00:13:23,711 --> 00:13:25,266
og får det til at kilde.

279
00:13:25,290 --> 00:13:26,475
Jeg stoppede ikke dér.

280
00:13:26,499 --> 00:13:28,119
Jeg tævede gennem den sætning

281
00:13:28,143 --> 00:13:31,636
og - metaforisk set - ind 
i publikums bløde maver.

282
00:13:31,660 --> 00:13:34,132
Jeg villle ikke have dem til at grine.

283
00:13:34,900 --> 00:13:37,038
Jeg ville slå luften ud af dem,

284
00:13:37,062 --> 00:13:38,216
chokere dem,

285
00:13:38,240 --> 00:13:42,333
så de kunne høre min historie
og mærke min smerte

286
00:13:42,357 --> 00:13:46,826
som enkeltindivider - og ikke som 
en tankeløs, grinende hob.

287
00:13:46,850 --> 00:13:50,393
Og det var det, som jeg gjorde,
og jeg kaldte mit show for "Nanette".

288
00:13:50,417 --> 00:13:51,774
Mange --

289
00:13:51,798 --> 00:13:56,382
(Bifald)

290
00:13:57,615 --> 00:13:59,638
Mange har hævdet,

291
00:13:59,662 --> 00:14:02,243
at "Nanette" ikke er komedie.

292
00:14:02,267 --> 00:14:07,180
Og jeg er sådan set enig i, 
at "Nanette" ikke er en komedie,

293
00:14:07,204 --> 00:14:08,922
men de folk tager stadig fejl,

294
00:14:08,946 --> 00:14:10,390
(Latter)

295
00:14:10,414 --> 00:14:12,273
Fordi de hævder det, så de kan sige,

296
00:14:12,297 --> 00:14:16,074
at jeg ikke kan lave komedie.

297
00:14:16,780 --> 00:14:20,357
Det var ikke fejlslagen komedie!

298
00:14:20,381 --> 00:14:23,659
Jeg tog alt, hvad jeg ved om komedie --

299
00:14:23,683 --> 00:14:26,547
alle tricksene, 
værktøjerne, teknikkerne --

300
00:14:26,571 --> 00:14:29,987
jeg tog det hele, og med alt det
ødelagde jeg komedien.

301
00:14:30,011 --> 00:14:32,927
Man kan ikke ødelægge
komedie med komedie,

302
00:14:32,951 --> 00:14:35,068
hvis man ikke har styr på komedie.

303
00:14:35,092 --> 00:14:37,175
Så mistede de lige potensen.

304
00:14:37,199 --> 00:14:43,954
(Latter) (Bifald)

305
00:14:43,978 --> 00:14:45,233
Det var ikke min pointe.

306
00:14:45,257 --> 00:14:48,921
Pointen var ikke bare at ødelægge komedie.

307
00:14:49,913 --> 00:14:53,957
Pointen var at ødelægge komedie, så
jeg kunne bygge den op igen i en ny form,

308
00:14:53,981 --> 00:14:57,736
ændre den så den bedre 
kunne indeholde alt dét,

309
00:14:57,760 --> 00:14:59,503
som jeg havde behov for at dele.

310
00:14:59,527 --> 00:15:03,188
Og det var det jeg mente med,
at jeg tog afsked fra komediefaget.

311
00:15:04,519 --> 00:15:07,038
Nu er vi nok ved at være 
på det sted, hvor I tænker,

312
00:15:07,038 --> 00:15:09,809
"Fint nok, men hvad 
blev der lige af de tre ideer?

313
00:15:09,809 --> 00:15:12,365
Det er lidt uklart."

314
00:15:12,389 --> 00:15:14,470
Godt, at jeg lader som om, at du spørger.

315
00:15:14,494 --> 00:15:18,852
(Latter)

316
00:15:18,876 --> 00:15:24,282
Jeg er sikker på, at en del 
af jer har fundet tre ideer.

317
00:15:24,306 --> 00:15:27,008
I er jo et klogt publikum,

318
00:15:27,032 --> 00:15:29,104
så det ville slet ikke overraske mig.

319
00:15:29,128 --> 00:15:33,100
Men måske bliver I overraskede over,
at jeg faktisk ikke har tre ideer.

320
00:15:33,124 --> 00:15:36,711
Jeg sagde, at jeg havde 
tre ideer, og det var løgn.

321
00:15:36,735 --> 00:15:39,873
Det var ren vildledning --
jeg er så sjov.

322
00:15:39,897 --> 00:15:46,573
I stedet for har jeg taget hele håndfulde
af mine mange ideer, som om det var frø,

323
00:15:46,597 --> 00:15:49,157
og så har jeg spredt dem
ud over hele min talk.

324
00:15:50,022 --> 00:15:51,678
Og hvorfor gjorde jeg nu det?

325
00:15:51,702 --> 00:15:53,939
Altså bortset fra, at det er skideskægt,

326
00:15:54,530 --> 00:15:57,755
så handler det om noget,
som min bedstemor altid sagde:

327
00:15:59,386 --> 00:16:04,323
"Det er ikke selve haven, 
men havearbejdet, der betyder noget."

328
00:16:04,347 --> 00:16:07,876
Og "Nanette" lærte mig at forså
sandheden i den Sandhed.

329
00:16:07,876 --> 00:16:11,128
Jeg forventede fuldstændig, at jeg
ved at ødelægge komediens kontrakt

330
00:16:11,128 --> 00:16:15,578
og ved at fortælle min historie med
al dens sandhed og smerte,

331
00:16:16,442 --> 00:16:21,393
så ville det føre mig endnu længere
ud i yderkanten af både livet og kunsten.

332
00:16:21,771 --> 00:16:27,805
Det forventede jeg, og jeg var klar til
at betale prisen for at vise min sandhed.

333
00:16:28,448 --> 00:16:30,582
Men det var ikke det, der skete.

334
00:16:30,606 --> 00:16:34,409
Verden skubbede mig ikke fra sig.
Det trak mig nærmere til sig.

335
00:16:35,091 --> 00:16:39,253
Så ved at skabe afstand
så fandt jeg tilknytning.

336
00:16:39,801 --> 00:16:41,796
Og jeg var længe om at forstå,

337
00:16:41,820 --> 00:16:44,317
at det, som er hjertet 
i den selvmodsigelse

338
00:16:44,341 --> 00:16:47,237
også er hjertet i den
anden selvmodsigelse,

339
00:16:47,261 --> 00:16:51,561
som er, at jeg er så god til noget,
som jeg er så dårlig til.

340
00:16:52,924 --> 00:16:54,988
For det er nemlig sådan,
at i virkeligheden,

341
00:16:55,012 --> 00:16:56,705
så kæmper jeg med
at tale med andre,

342
00:16:56,705 --> 00:17:02,119
fordi min neurodiversitet
gør det svært for mig

343
00:17:02,119 --> 00:17:06,652
at tænke, lytte, tale 
og bearbejde ny information

344
00:17:06,676 --> 00:17:07,992
på én gang.

345
00:17:08,532 --> 00:17:10,769
Men på scenen behøver jeg ikke at tænke.

346
00:17:10,793 --> 00:17:13,053
Jeg forbereder mine "tanketing" i god tid.

347
00:17:13,694 --> 00:17:16,064
Jeg behøver ikke at lytte.
Det er jeres afdeling.

348
00:17:16,088 --> 00:17:17,598
(Latter)

349
00:17:17,622 --> 00:17:20,043
Og jeg skal faktisk slet ikke tale,

350
00:17:20,067 --> 00:17:22,934
for strengt taget, så "reciterer" jeg.

351
00:17:23,646 --> 00:17:25,854
Så det eneste, der er tilbage

352
00:17:26,822 --> 00:17:29,290
er, at jeg skal gøre midt bedste

353
00:17:29,938 --> 00:17:33,644
for at skabe en ægte
forbindelse med mit publikum.

354
00:17:35,761 --> 00:17:38,894
Og hvis mine erfaringer med 
"Nanette" har lært mig noget,

355
00:17:38,918 --> 00:17:43,252
så er det, at den forbindelse
ikke kun handler om mig.

356
00:17:43,921 --> 00:17:46,321
I spiller også en rolle.

357
00:17:47,371 --> 00:17:50,048
"Nanette" begyndte måske i mig,

358
00:17:50,072 --> 00:17:54,352
men nu lever hun og vokser
i en hel verden af andres tanker.

359
00:17:54,376 --> 00:17:56,766
Tankeverdener, som jeg ikke deler.

360
00:17:56,790 --> 00:17:59,076
Men jeg tror på, at
jeg er forbundet.

361
00:18:00,592 --> 00:18:03,883
Og på den måde, er hun
meget større end mig.

362
00:18:03,907 --> 00:18:09,072
På samme måde, som meningen med
at være menneske er større end os alle.

363
00:18:09,096 --> 00:18:10,498
Få selv noget ud af det.

364
00:18:10,522 --> 00:18:12,483
Tak. Og goddag.

365
00:18:12,507 --> 00:18:19,480
(Bifald)