0:00:00.630,0:00:04.174
Jeg har været en ambulanceredder[br]de sidste 7 år i Suffolk County, New York.

0:00:04.394,0:00:06.719
Jeg har været først til stede [br]i en række ulykker

0:00:06.719,0:00:09.147
fra bilulykker til orkanen Sandy.

0:00:09.677,0:00:11.421
Er du som de fleste, er døden måske

0:00:11.421,0:00:13.389
noget af det, du frygter mest.

0:00:13.389,0:00:14.810
Nogle af os vil se det komme.

0:00:14.810,0:00:16.809
Nogle af os vil ikke.

0:00:16.809,0:00:18.913
Der er et mindre kendt medicinsk udtryk

0:00:18.913,0:00:20.859
kaldet "forestående undergang".

0:00:20.859,0:00:22.136
Det er næsten et symptom.

0:00:22.136,0:00:24.589
Som redder er jeg trænet til at reagere[br]overfor symptomet

0:00:24.589,0:00:25.741
som ethvert andet.

0:00:25.741,0:00:27.282
Når en patient i et hjerteanfald

0:00:27.282,0:00:29.510
siger: "Jeg kommer til at dø i dag,"

0:00:29.510,0:00:32.886
er vi trænet til at revurdere[br]patientens tilstand.

0:00:33.236,0:00:35.190
Gennem min karriere[br]har jeg reageret

0:00:35.190,0:00:36.638
overfor en række situationer,

0:00:36.648,0:00:38.965
hvor patienten [br]havde minutter tilbage at leve i,

0:00:38.965,0:00:41.770
og der var intet, jeg kunne gøre for dem.

0:00:42.090,0:00:44.806
Jeg var i et dilemma:

0:00:44.806,0:00:48.588
Fortæller jeg den døende, at de snart [br]skal stå til ansigt med døden,

0:00:48.588,0:00:51.565
eller lyver jeg, for at trøste dem?

0:00:51.565,0:00:53.808
Tidligt i min karriere [br]klarede jeg dilemmaet

0:00:53.808,0:00:55.366
ved simpelthen at lyve.

0:00:55.366,0:00:56.995
Jeg var bange.

0:00:56.995,0:00:59.635
Jeg var bange for, at hvis [br]jeg fortalte dem sandheden,

0:00:59.635,0:01:02.976
så ville de dø i rædsel, i frygt,

0:01:02.976,0:01:06.182
mens de klamrede sig [br]til de sidste øjeblikke af livet.

0:01:06.182,0:01:08.950
Det ændrede sig altsammen ved ét tilfælde.

0:01:08.950,0:01:11.799
For 5 år siden reagerede jeg[br]på et motorcykeluheld.

0:01:11.799,0:01:14.601
Motorcyklisten havde lidt[br]kritiske, kritiske kvæstelser.

0:01:14.601,0:01:16.952
Da jeg tilså ham, indså jeg,

0:01:16.952,0:01:19.399
at der var intet, der kunne gøres for ham,

0:01:19.399,0:01:22.664
og som i så mange andre tilfælde,[br]kiggede han mig ind i øjnene

0:01:22.664,0:01:26.632
og spurgte mig dét spørgsmål: [br]"Kommer jeg til at dø?"

0:01:27.076,0:01:30.582
I det øjeblik besluttede jeg mig [br]for at gøre noget anderledes.

0:01:30.582,0:01:33.462
Jeg besluttede mig for [br]at fortælle ham sandheden.

0:01:33.462,0:01:36.556
Jeg besluttede mig for [br]at fortælle ham, at han skulle dø,

0:01:36.556,0:01:39.820
og at der var intet, [br]jeg kunne gøre for ham.

0:01:39.820,0:01:43.596
Hans reaktion chokerede mig [br]til den dag i dag.

0:01:43.596,0:01:45.501
Han lagde sig simpelt hen tilbage

0:01:45.501,0:01:47.907
med et udtryk af accept i sit ansigt.

0:01:47.907,0:01:50.100
Han var ikke mødt [br]med den terror eller frygt,

0:01:50.100,0:01:52.010
som jeg troede, han ville.

0:01:52.010,0:01:55.222
Han lå der bare; og da[br]jeg så ham ind i hans øjne,

0:01:55.222,0:01:57.950
så jeg indre fred og accept.

0:01:57.950,0:01:59.688
Fra det øjeblik, besluttede jeg,

0:01:59.688,0:02:04.236
at det ikke var mit job at trøste [br]de døende med mine løgne.

0:02:04.402,0:02:07.147
Efter at have reageret [br]på mange ulykker siden hen ,

0:02:07.147,0:02:09.585
hvor patienter var [br]i deres sidste øjeblikke,

0:02:09.585,0:02:11.511
og der var intet,[br]jeg kunne gøre for dem;

0:02:11.511,0:02:13.150
i næsten hvert eneste tilfælde

0:02:13.150,0:02:16.484
havde de den samme reaktion[br]overfor sandheden

0:02:16.484,0:02:18.733
af indre fred og accept.

0:02:18.742,0:02:21.349
Rent faktisk er der tre mønstre

0:02:21.369,0:02:24.880
jeg har observeret i alle disse tilfælde.

0:02:25.206,0:02:28.873
Det første mønster [br]chokerede mig altid på en måde.

0:02:28.873,0:02:32.810
Uanset religiøs overbevisning [br]eller kulturel baggrund,

0:02:32.810,0:02:35.390
er der et behov for tilgivelse.

0:02:35.675,0:02:37.221
Om de kalder det synd

0:02:37.221,0:02:40.090
eller simpelt hen siger, [br]at der er noget, de fortryder,

0:02:40.090,0:02:42.293
så er deres skyld universel.

0:02:42.293,0:02:46.067
En gang tog jeg mig af en ældre herre,[br]der havde et voldsomt hjerteanfald

0:02:46.317,0:02:48.443
Som jeg forberedte [br]mig selv og mit udstyr

0:02:48.443,0:02:51.368
til hans forestående hjertestop,

0:02:51.368,0:02:55.721
begyndte jeg at fortælle ham[br]om hans forestående bortgang.

0:02:55.721,0:02:58.659
Han vidste det allerede ud fra[br]min tone og kropssprog.

0:02:58.659,0:03:01.315
Som jeg placerede [br]elektroderne på hans bryst

0:03:01.315,0:03:03.289
i forberedelse på, [br]hvad der ville ske,

0:03:03.289,0:03:06.037
så han mig i øjnene og sagde:[br]"Jeg ville ønske,

0:03:06.037,0:03:08.657
jeg havde tilbragt mere tid [br]med mine børn og børnebørn,

0:03:08.657,0:03:11.125
i stedet for at være [br]selvvisk med min tid."

0:03:11.588,0:03:13.920
Stående overfor en snarlig død,

0:03:13.920,0:03:16.854
var alt han ønskede tilgivelse.

0:03:16.854,0:03:18.742
Det andet mønster, jeg observerer,

0:03:18.742,0:03:20.990
er behovet for at blive husket.

0:03:21.030,0:03:23.850
Om det var at blive husket af mig[br]eller af deres kære

0:03:23.857,0:03:25.231
havde de behov for at føle,

0:03:25.231,0:03:27.200
at de ville leve videre.

0:03:27.310,0:03:29.474
Der er et behov for uddødelighed

0:03:29.474,0:03:32.118
i hjerterne og tankerne hos deres elskede,

0:03:32.118,0:03:35.391
mig selv, mit hold, eller [br]hvem som helst i nærheden.

0:03:35.391,0:03:38.282
Utallige gange har en patient[br]kigget mig i øjnene

0:03:38.282,0:03:41.390
og sagt: "Vil du huske mig?"

0:03:42.220,0:03:44.672
Det sidste mønster, jeg observerer,

0:03:44.672,0:03:47.900
er det, der altid har rørt mig mest.

0:03:47.900,0:03:51.440
Den døende har brug for at vide,[br]at deres liv havde mening.

0:03:51.440,0:03:54.222
De har brug for at vide,[br]at de ikke spildte deres liv

0:03:54.222,0:03:57.170
på ligegyldige ting.

0:03:57.170,0:04:00.319
Det kom til mig meget, [br]meget tidligt i min karriere.

0:04:00.319,0:04:02.408
Jeg havde reageret på et kald.

0:04:02.408,0:04:04.332
En kvinde i slut 50'erne

0:04:04.332,0:04:06.390
var alvorligt fastklemt i en bil.

0:04:06.390,0:04:09.368
Hun var blevet ramt [br]fra siden i høj hastighed.

0:04:10.008,0:04:12.120
Kritisk, kritisk tilstand.

0:04:12.300,0:04:14.840
Som brandvæsenet arbejdede på[br]at få hende ud af bilen,

0:04:14.840,0:04:17.707
kravlede jeg ind [br]for at tage mig af hende.

0:04:17.707,0:04:20.767
Da vi snakkede, havde hun[br]det her at sige til mig:

0:04:20.767,0:04:23.980
"Der var så meget mere,[br]jeg havde lyst til at gøre med mit liv."

0:04:23.980,0:04:27.501
Hun følte, at hun ikke havde sat[br]sit præg på denne Jord.

0:04:27.832,0:04:29.789
Da vi snakkede videre, viste det sig,

0:04:29.789,0:04:32.197
at hun var mor til to adopterede børn,

0:04:32.197,0:04:35.125
som begge skulle til at studere medicin.

0:04:35.312,0:04:37.382
På grund af hende, havde to børn

0:04:37.382,0:04:40.100
en chance, de aldrig [br]ville have haft ellers,

0:04:40.100,0:04:42.321
og de ville komme til at redde liv

0:04:42.321,0:04:44.250
som fuldt uddannede læger.

0:04:44.683,0:04:46.472
Det endte med at tage 45 minutter

0:04:46.472,0:04:48.339
at få hende ud af bilen.

0:04:48.339,0:04:51.251
Men hun var omkommet, [br]inden hun blev befriet.

0:04:52.569,0:04:54.661
Jeg troede på det, man ser i filmene:

0:04:54.661,0:04:55.945
At i disse sidste øjeblikke

0:04:55.945,0:04:58.449
er man i absolut terror, frygt.

0:04:58.857,0:05:01.535
Jeg har indset, at [br]uanset omstændighederne,

0:05:01.535,0:05:04.448
så er det generelt mødt[br]med indre fred og accept;

0:05:04.448,0:05:08.140
at det er de mindste ting,[br]de mindste øjeblikke,

0:05:08.140,0:05:11.704
de mindste ting, man bragte ind i verden,

0:05:11.704,0:05:13.990
der bringer fred [br]i disse afsluttende øjeblikke.

0:05:14.633,0:05:16.292
Tak