WEBVTT 00:00:00.000 --> 00:00:03.000 Jeg talte til en gruppe med rundt regnet 300 børn, 00:00:03.000 --> 00:00:05.000 i alderen seks til otte på et museum for børn, 00:00:05.000 --> 00:00:09.000 og jeg havde en taske fuld af ben med, 00:00:09.000 --> 00:00:11.000 af samme slags som I ser heroppe, 00:00:11.000 --> 00:00:13.000 jeg lagde dem ud på et bord foran børnene. 00:00:13.000 --> 00:00:17.000 Og min erfaring, I ved, har børn en naturlig nysgerrighed 00:00:17.000 --> 00:00:19.000 om det de ikke ved, eller ikke forstår, 00:00:19.000 --> 00:00:21.000 eller det der er nyt for dem. 00:00:21.000 --> 00:00:23.000 De lærer først at være bange for de forskelle 00:00:23.000 --> 00:00:26.000 når en voksen får dem til at opføre sig på den måde, 00:00:26.000 --> 00:00:29.000 og måske standser denne naturlige nysgerrighed, 00:00:29.000 --> 00:00:32.000 eller I ved, tøjler spørgelysten 00:00:32.000 --> 00:00:34.000 i håbet om at de er høflige små børn. 00:00:34.000 --> 00:00:38.000 Så jeg forestillede mig en lærer i første klasse ude i forhallen 00:00:38.000 --> 00:00:41.000 med disse livlige børn, der siger "Hør, hvad end i gør, 00:00:41.000 --> 00:00:43.000 så lad være med at stirre på hendes ben." NOTE Paragraph 00:00:43.000 --> 00:00:45.000 Men selvfølgelig, var det pointen. 00:00:45.000 --> 00:00:48.000 Det var derfor jeg var der, for jeg ønskede at få dem til at kigge og udforske. 00:00:48.000 --> 00:00:52.000 Så jeg lavede en aftale med de voksne. 00:00:52.000 --> 00:00:55.000 så børnene kunne komme ind uden de voksne i to minutter, 00:00:55.000 --> 00:00:57.000 på egen hånd. 00:00:57.000 --> 00:01:01.000 Dørene åbnes, børnene flokkes om bordet med ben, 00:01:01.000 --> 00:01:04.000 og de rører og skubber, og de vrikker med tæerne, 00:01:04.000 --> 00:01:06.000 og de prøver at bruge hele deres vægt på sprinter-benet. 00:01:06.000 --> 00:01:08.000 for at se, hvad der sker ved det. 00:01:08.000 --> 00:01:10.000 Og jeg siger, "Børn, hurtigt -- 00:01:10.000 --> 00:01:14.000 Jeg vågnede i morges, og jeg besluttede at jeg ville være i stand til at hoppe over et hus -- 00:01:14.000 --> 00:01:16.000 ikke noget stort, kun to eller tre etager -- 00:01:16.000 --> 00:01:21.000 men, hvis I kunne komme i tanke om et dyr, en superhelt eller en tegneseriefigur, 00:01:21.000 --> 00:01:23.000 alt hvad I kan finde på lige nu, 00:01:23.000 --> 00:01:25.000 hvilken slags ben ville I så lave til mig?" NOTE Paragraph 00:01:25.000 --> 00:01:28.000 Og med det samme råbte en stemme, "Kænguru!" 00:01:28.000 --> 00:01:30.000 "Nej, nej, nej! Det skal være en frø!" 00:01:30.000 --> 00:01:32.000 "Nej. Det skal være Go Go Gadget!" 00:01:32.000 --> 00:01:34.000 "Nej, nej, nej! Det skal være De Utrolige." 00:01:34.000 --> 00:01:37.000 Og andre ting jeg ikke -- kender til. 00:01:37.000 --> 00:01:39.000 Og så var der en otteårig, der sagde, 00:01:39.000 --> 00:01:43.000 "Hej, hvorfor ville du ikke kunne flyve også?" 00:01:44.000 --> 00:01:47.000 Og alle i rummet, inklusiv mig, sagde bare, "Yeah." 00:01:47.000 --> 00:01:49.000 (Latter) 00:01:49.000 --> 00:01:52.000 Og med ét, gik jeg fra at være en kvinde, 00:01:52.000 --> 00:01:56.000 som disse børn ville være blevet trænet til at se som en "handicappet", 00:01:56.000 --> 00:02:01.000 til at være en der havde en krop, der kunne gøre noget deres ikke kunne endnu. 00:02:01.000 --> 00:02:03.000 En, der endda kunne få superkræfter. 00:02:03.000 --> 00:02:05.000 Interessant. NOTE Paragraph 00:02:05.000 --> 00:02:10.000 Nogen af jer så mig faktisk til TED for 11 år siden, 00:02:10.000 --> 00:02:14.000 og der har været meget snak om hvor livsændrende denne konference er 00:02:14.000 --> 00:02:18.000 for både talere og tilhører, og jeg er ikke nogen undtagelse. 00:02:18.000 --> 00:02:24.000 TED var bogstaveligt talt affyringsrampen for det næste årti af udforskningen af mit liv. 00:02:24.000 --> 00:02:29.000 På det tidspunkt var de ben jeg fremviste et gennembrud i proteser. 00:02:29.000 --> 00:02:31.000 Jeg havde vævede kulfibersprinterben 00:02:31.000 --> 00:02:33.000 modellerede efter bagbenene på en gepard, 00:02:33.000 --> 00:02:35.000 som I måske så på scenen i går. 00:02:35.000 --> 00:02:41.000 Og disse meget livagtige, naturligt farvede silikone ben. NOTE Paragraph 00:02:41.000 --> 00:02:45.000 Så på det tidspunkt fik jeg muligheden for at give et opråb 00:02:45.000 --> 00:02:49.000 til opfindere uden for den normale kreds af fremstillere af medicinske proteser 00:02:49.000 --> 00:02:53.000 til at bruge deres talenter på den videnskab og kunstart 00:02:53.000 --> 00:02:55.000 det er at bygge ben. 00:02:55.000 --> 00:03:00.000 Så vi kan holde op med at opdele form, funktion og æstetik 00:03:00.000 --> 00:03:02.000 og i stedet tildele dem andre værdier. 00:03:02.000 --> 00:03:06.000 Men, heldigvis for mig var der mange, der svarede på mit opråb. 00:03:06.000 --> 00:03:11.000 Og rejsen starede, sjovt nok, med en deltager til en TED konference. 00:03:11.000 --> 00:03:14.000 Chee Pearlman, som forhåbentlig er et sted blandt publikum i dag. 00:03:14.000 --> 00:03:17.000 Hun var dengang redaktør af tidsskriftet ID, 00:03:17.000 --> 00:03:20.000 og hun gav mig en forsidehistorie. NOTE Paragraph 00:03:20.000 --> 00:03:23.000 Det var starten på en fantastisk rejse. 00:03:23.000 --> 00:03:25.000 Spændende møder kom til mig i den tid; 00:03:25.000 --> 00:03:28.000 Jeg havde accepteret utallige invitationer til at lave præsentationer 00:03:28.000 --> 00:03:31.000 om designet af gepard-benene overalt i verden. 00:03:31.000 --> 00:03:34.000 Folk kom op til mig efter konferencen, efter min præsentation, 00:03:34.000 --> 00:03:36.000 mænd og kvinder. 00:03:36.000 --> 00:03:38.000 Og samtalen ville gå noget i stil med dette, 00:03:38.000 --> 00:03:42.000 "Du ved Aimee, du er meget attraktiv. 00:03:42.000 --> 00:03:44.000 Du ser ikke handicappet ud." 00:03:44.000 --> 00:03:45.000 (Latter) 00:03:45.000 --> 00:03:47.000 Jeg tænkte, "Det var da utroligt 00:03:47.000 --> 00:03:49.000 for jeg føler mig ikke handicappet." 00:03:49.000 --> 00:03:54.000 Og det åbnede virkeligt mine øjne for denne samtale 00:03:54.000 --> 00:03:56.000 som kunne udforskes om skønhed. 00:03:56.000 --> 00:03:59.000 Hvordan skal en smuk kvinde se ud? 00:03:59.000 --> 00:04:01.000 Hvad er en sexet krop? 00:04:01.000 --> 00:04:03.000 Og mest interessant set fra spørgsmålet om identitet, 00:04:03.000 --> 00:04:06.000 hvad vil det sige at have et handicap? 00:04:06.000 --> 00:04:09.000 Jeg mener -- Pamela Anderson har flere proteser i sin krop end jeg har. 00:04:09.000 --> 00:04:11.000 Ingen kalder hende handicappet. 00:04:11.000 --> 00:04:16.000 (Latter) NOTE Paragraph 00:04:17.000 --> 00:04:21.000 Så dette tidsskrift, sendt videre af grafisk designer Peter Saville, 00:04:21.000 --> 00:04:26.000 nåede frem til modedesigneren Alexander McQueen og fotograf Nick Knight, 00:04:26.000 --> 00:04:28.000 som også var interesseret i at udforske dette emne. 00:04:28.000 --> 00:04:31.000 Så, tre måneder efter TED befandt jeg mig i et fly 00:04:31.000 --> 00:04:36.000 til London for at lave mine første modefotos, 00:04:36.000 --> 00:04:37.000 som resulterede i denne forside -- 00:04:37.000 --> 00:04:40.000 modeagtigt? 00:04:40.000 --> 00:04:44.000 Tre måneder efter det, gik jeg for første gang i et modeshow for Alexander McQueen 00:04:44.000 --> 00:04:49.000 på et par håndlavede ben af træ lavet af massiv ask. 00:04:49.000 --> 00:04:52.000 Ingen vidste det -- alle troede det var støvler af træ. 00:04:52.000 --> 00:04:54.000 Faktisk har jeg dem her på scenen med mig: 00:04:55.000 --> 00:04:59.000 Drueklaser, magnoliaer, i sandhed betagende. 00:05:00.000 --> 00:05:03.000 Poesi betyder noget. 00:05:03.000 --> 00:05:08.000 Poesi er det, der løfter en banal og overset ting 00:05:08.000 --> 00:05:10.000 og gør det til kunst. 00:05:10.000 --> 00:05:16.000 Det kan ændre den ting, der ellers kunne skabe frygt hos folk 00:05:16.000 --> 00:05:18.000 og gør den til noget, der inviterer folk til at kigge 00:05:18.000 --> 00:05:21.000 og til at kigge lidt længere 00:05:21.000 --> 00:05:23.000 og måske endda til at forstå. NOTE Paragraph 00:05:23.000 --> 00:05:27.000 Jeg lærte det på første hånd i mit næste eventyr. 00:05:27.000 --> 00:05:31.000 Kunstneren Matthew Barnet i sin filmopus "The Cremaster Cycle." 00:05:31.000 --> 00:05:34.000 Det var her, det virkelig slog mig, 00:05:34.000 --> 00:05:36.000 at mine ben kunne være kunst man kan have på. 00:05:36.000 --> 00:05:43.000 Og på det tidspunkt begyndte jeg at bevæge mig væk fra trangen til at genskabe det menneskelige 00:05:43.000 --> 00:05:45.000 som det eneste skønhedsideal. 00:05:45.000 --> 00:05:49.000 Så vi lavede det som folk på kærlig vis kaldte glasben 00:05:49.000 --> 00:05:53.000 og det selvom det faktisk er gennemsigtig polyurethan, 00:05:53.000 --> 00:05:55.000 dvs. materialet fra bowlingkugler. 00:05:55.000 --> 00:05:56.000 Tungt! 00:05:56.000 --> 00:05:58.000 Så lavede vi disse ben som er støbt i muld 00:05:58.000 --> 00:06:02.000 med en kartoffels rodsystem, der vokser i dem, og rødbeder, der kommer ud i toppen, 00:06:02.000 --> 00:06:04.000 Og en skøn tå af messing. 00:06:04.000 --> 00:06:06.000 Det er et godt nærbillede af den. 00:06:06.000 --> 00:06:08.000 Den anden figur var halv kvinde og og halv gepard -- 00:06:08.000 --> 00:06:10.000 en lille hyldest til mit liv som atlet. 00:06:10.000 --> 00:06:13.000 14 timers protese-make-up 00:06:13.000 --> 00:06:17.000 for at blive til en skabning, der havde bevægelige poter 00:06:17.000 --> 00:06:21.000 kløer og en hale, der piskede rundt, 00:06:21.000 --> 00:06:23.000 som en gecko. 00:06:23.000 --> 00:06:24.000 (Latter) 00:06:25.000 --> 00:06:29.000 Og et andet par ben vi samarbejdede om var disse... 00:06:29.000 --> 00:06:31.000 ligner ben af vandmænd. 00:06:31.000 --> 00:06:33.000 Også i polyurethan. 00:06:33.000 --> 00:06:36.000 Og det eneste formål de ben kan opfylde, 00:06:36.000 --> 00:06:39.000 udenfor filmens verden, 00:06:39.000 --> 00:06:42.000 er at provokere sanserne og starte fantasien. 00:06:42.000 --> 00:06:45.000 Så det fjollede betyder noget. NOTE Paragraph 00:06:45.000 --> 00:06:51.000 I dag har jeg over et dusin par kunstige ben 00:06:51.000 --> 00:06:53.000 som forskellige mennesker har lavet til mig, 00:06:53.000 --> 00:06:57.000 og med dem har jeg mulighed for at bevæge mig over forskellige former for terræn. 00:06:57.000 --> 00:06:59.000 Og jeg kan ændre min højde -- 00:06:59.000 --> 00:07:01.000 Jeg kan variere min højde på fem niveauer. 00:07:01.000 --> 00:07:03.000 (Latter) 00:07:03.000 --> 00:07:05.000 I dag er jeg 1,85 00:07:05.000 --> 00:07:08.000 Og jeg fik lavet disse ben for lidt over et år siden 00:07:08.000 --> 00:07:10.000 på Dorset Orthopaedic i England 00:07:10.000 --> 00:07:12.000 og da jeg tog dem med hjem til Manhattan 00:07:12.000 --> 00:07:14.000 og var ude i byen den første aften, gik jeg til en meget smart fest. 00:07:14.000 --> 00:07:17.000 Og en pige var der, som har kendt mig i årevis 00:07:17.000 --> 00:07:19.000 ved min normale højde på 1,73. 00:07:19.000 --> 00:07:21.000 Hun tabte underkæben, da hun så mig, 00:07:21.000 --> 00:07:24.000 og hun sagde, "Men hvor er du høj!" 00:07:24.000 --> 00:07:26.000 Og jeg sagde, "Jeg ved det. Er det ikke sjovt?" 00:07:26.000 --> 00:07:28.000 I ved, det er lidt som at stå på stylter med stylter på, 00:07:28.000 --> 00:07:31.000 men jeg har et helt nyt forhold til dørkarme 00:07:31.000 --> 00:07:33.000 som jeg aldrig forventede jeg ville have. 00:07:33.000 --> 00:07:36.000 Og jeg havde det sjovt med det. 00:07:36.000 --> 00:07:38.000 Og hun kiggede på mig, 00:07:38.000 --> 00:07:40.000 og så sagde hun, "Men Aimee, det er ikke retfærdigt." 00:07:40.000 --> 00:07:43.000 (Latter) 00:07:43.000 --> 00:07:45.000 (Klapsalver) 00:07:45.000 --> 00:07:49.000 Og det utrolige var at hun virkelig mente det. 00:07:49.000 --> 00:07:51.000 Det er ikke retfærdigt at man kan ændre sin højde 00:07:51.000 --> 00:07:53.000 når man vil. NOTE Paragraph 00:07:53.000 --> 00:07:55.000 Og da var det jeg vidste -- 00:07:55.000 --> 00:07:58.000 det var der jeg viste, at samtalen med samfundet 00:07:58.000 --> 00:08:00.000 helt har ændret sig 00:08:00.000 --> 00:08:02.000 i det sidste årti. 00:08:02.000 --> 00:08:07.000 Det er ikke længere en samtale om at overkomme mangler. 00:08:07.000 --> 00:08:09.000 Det er en samtale om forøgelse. 00:08:09.000 --> 00:08:13.000 Det er en samtale om potentiale. 00:08:13.000 --> 00:08:18.000 Et kunstigt lem behøver ikke længere handle om at erstatte et tab mere. 00:08:18.000 --> 00:08:21.000 Det kan stå som et symbol på at brugeren 00:08:21.000 --> 00:08:24.000 har magten til at skabe hvad end det er de har lyst til at skabe 00:08:24.000 --> 00:08:26.000 på den plads. 00:08:26.000 --> 00:08:29.000 Så de mennesker samfundet engang så som handicappede 00:08:29.000 --> 00:08:34.000 kan nu blive arkitekterne af sine egne identiteter 00:08:34.000 --> 00:08:36.000 og fortsætte med at ændre de identiteter 00:08:36.000 --> 00:08:38.000 ved at designe sin krop 00:08:38.000 --> 00:08:41.000 udfra en magtposition. 00:08:41.000 --> 00:08:46.000 Og det der er så spændende for mig lige nu 00:08:46.000 --> 00:08:50.000 er at ved at forene den nyeste teknologi -- 00:08:50.000 --> 00:08:52.000 robotteknologi, bioteknik -- 00:08:52.000 --> 00:08:54.000 med god gammeldags poesi, 00:08:54.000 --> 00:09:00.000 bevæger vi os tættere på at forstå vores fælles menneskelighed. 00:09:00.000 --> 00:09:05.000 Jeg tror, at hvis vi ønsker at opdage vores fulde potentiale 00:09:05.000 --> 00:09:07.000 i vores menneskelighed, 00:09:07.000 --> 00:09:11.000 bliver vi nødt til at fejre de hjerteskærende styrker 00:09:11.000 --> 00:09:14.000 og de storslåede skavanker vi alle har. 00:09:14.000 --> 00:09:17.000 Jeg tænker på Shakespeare's Shylock: 00:09:17.000 --> 00:09:21.000 "Hvis du stikker os, bløder vi så ikke, 00:09:21.000 --> 00:09:24.000 og hvis du kilder os, griner vi så ikke?" 00:09:24.000 --> 00:09:27.000 Det er vores menneskelighed 00:09:27.000 --> 00:09:29.000 og al det potentiale der følger med 00:09:29.000 --> 00:09:32.000 som gør os smukke. 00:09:32.000 --> 00:09:33.000 Tusind tak. 00:09:33.000 --> 00:09:40.000 (Klapsalver)