1 00:00:01,920 --> 00:00:10,630 KAPITEL I. 2 00:00:10,630 --> 00:00:17,670 En morgen, da Gregor Samsa var at vågne op fra ængstelige drømme, opdagede han, at i 3 00:00:17,670 --> 00:00:24,010 seng han havde været forvandlet til et uhyre verminous bug. 4 00:00:24,010 --> 00:00:30,810 Han lå på hans panser-hårdt tilbage og så, da han løftede hovedet lidt op, hans brune, 5 00:00:30,810 --> 00:00:37,879 hvælvede maven opdelt i stive bue-lignende afsnit. 6 00:00:37,879 --> 00:00:43,659 Fra denne højde tæppet, næsten klar til at glide helt, kunne næppe 7 00:00:43,659 --> 00:00:45,920 ophold på plads. 8 00:00:45,920 --> 00:00:51,370 Hans talrige ben, ynkeligt tynde i forhold til resten af hans 9 00:00:51,370 --> 00:00:56,629 omkreds, flakkede hjælpeløst før hans øjne. 10 00:00:56,629 --> 00:01:00,699 "Hvad er der sket med mig," tænkte han. 11 00:01:00,699 --> 00:01:06,280 Det var ingen drøm. Sit værelse, en ordentlig plads til et menneske, 12 00:01:06,280 --> 00:01:12,850 kun lidt for lille, lå stille mellem de fire velkendte vægge. 13 00:01:12,850 --> 00:01:18,030 Over bordet, en udpakket samling af prøve klud varer, som blev spredt 14 00:01:18,030 --> 00:01:23,369 ud - Samsa var en handelsrejsende - hang det billede, som han havde skåret ud af en 15 00:01:23,369 --> 00:01:30,020 illustrerede magasin for lidt siden og sat i en smuk guldramme. 16 00:01:30,020 --> 00:01:34,600 Det var et billede af en kvinde med en pelshue og en pels boa. 17 00:01:34,600 --> 00:01:40,570 Hun sad rank der, løfter op i retning af beskueren en solid pels muffe 18 00:01:40,570 --> 00:01:44,429 ind, som hele hendes underarm var forsvundet. 19 00:01:44,429 --> 00:01:49,159 Gregor Blik vendte sig mod vinduet. 20 00:01:49,159 --> 00:01:54,249 De triste vejr - regnen dråber faldt hørligt ned på metallet vinduet 21 00:01:54,249 --> 00:01:56,840 afsats - gjorde ham ganske melankolsk. 22 00:01:56,840 --> 00:02:03,119 "Hvorfor kan jeg ikke holde sove for lidt længere og glemme alt dette 23 00:02:03,119 --> 00:02:05,329 tåbelighed, "tænkte han. 24 00:02:05,329 --> 00:02:12,370 Men dette var ganske upraktisk, for han var vant til at sove på sin højre side, og 25 00:02:12,370 --> 00:02:17,250 i sin nuværende tilstand kunne han ikke få sig selv i denne position. 26 00:02:17,250 --> 00:02:22,849 Ligegyldigt hvor hårdt han kastede sig på hans højre side, han altid kastes igen på 27 00:02:22,849 --> 00:02:24,420 hans ryg. 28 00:02:24,420 --> 00:02:29,340 Han må have prøvet det hundrede gange, lukke øjnene, så han ikke ville have 29 00:02:29,340 --> 00:02:35,430 at se den vrikkende ben, og opgav først, da han begyndte at føle en let, kedeligt smerter i 30 00:02:35,430 --> 00:02:38,819 hans side, som han aldrig havde følt før. 31 00:02:38,819 --> 00:02:45,640 "O Gud," tænkte han, "hvad et krævende job, jeg har valgt! 32 00:02:45,640 --> 00:02:48,819 Dag ud og dag ind, på vejen. 33 00:02:48,819 --> 00:02:54,140 Det understreger, at sælge er meget større end det arbejde, der foregår på hovedkontoret, og, 34 00:02:54,140 --> 00:02:58,750 Ud over det, har jeg til at klare problemerne i forbindelse med rejser, bekymringer 35 00:02:58,750 --> 00:03:02,060 om togforbindelser, dårlig uregelmæssig 36 00:03:02,060 --> 00:03:08,510 mad, midlertidigt ansatte og konstant skiftende menneskelige relationer, som aldrig kommer fra 37 00:03:08,510 --> 00:03:13,379 hjertet. Til helvede med det hele! " 38 00:03:13,379 --> 00:03:17,430 Han følte en let kløe på toppen af hans mave. 39 00:03:17,430 --> 00:03:22,819 Han langsomt skubbede sig selv på ryggen tættere på sengen stillingen, så han kunne løfte sin 40 00:03:22,819 --> 00:03:28,849 hoved lettere, fandt kløende del, som var fuldstændig dækket med små hvide 41 00:03:28,849 --> 00:03:35,180 pladser - han vidste ikke hvad de skal gøre af dem, og ønskede at føle sted med et ben. 42 00:03:35,180 --> 00:03:42,180 Men han trak den med det samme, for kontakten føltes som et koldt brusebad hele 43 00:03:42,180 --> 00:03:43,510 ham. 44 00:03:43,510 --> 00:03:46,579 Han gled tilbage igen i sin tidligere stilling. 45 00:03:46,579 --> 00:03:53,750 "Det at stå tidligt op," tænkte han, "gør en mand helt idiotisk. 46 00:03:53,750 --> 00:03:56,620 En mand skal have sin søvn. 47 00:03:56,620 --> 00:04:00,989 Andre omrejsende sælgere lever som harem kvinder. 48 00:04:00,989 --> 00:04:05,280 For eksempel, at når jeg kommer tilbage til kroen i løbet af formiddagen skriver 49 00:04:05,280 --> 00:04:10,760 af de nødvendige ordrer, er disse herrer bare sidder ned til morgenmad. 50 00:04:10,760 --> 00:04:16,239 Hvis jeg skulle prøve det med min chef, ville jeg blive smidt ud på stedet. 51 00:04:16,239 --> 00:04:20,480 Still, hvem ved, om det ikke kunne være rigtig godt for mig? 52 00:04:20,480 --> 00:04:25,290 Hvis jeg ikke holde tilbage for mine forældres skyld, jeg er holdt op for længe siden. 53 00:04:25,290 --> 00:04:29,850 Jeg ville have gået til chefen og fortalte ham bare hvad jeg tror fra bunden af mit 54 00:04:29,850 --> 00:04:31,200 hjerte. 55 00:04:31,200 --> 00:04:36,820 Han ville have faldet ret off sit skrivebord! Hvor mærkeligt det er at sidde op på det skrivebord og 56 00:04:36,820 --> 00:04:41,250 taler ned til medarbejderen fra vejen derop. 57 00:04:41,250 --> 00:04:47,660 Chefen har problemer med at høre, så medarbejderen er nødt til at optrappe ganske tæt på ham. 58 00:04:47,660 --> 00:04:51,220 Anyway, jeg har ikke helt opgivet det håb endnu. 59 00:04:51,220 --> 00:04:56,810 Når jeg har fået samlet penge til at betale mine forældres gæld til ham - der skal tage 60 00:04:56,810 --> 00:05:01,860 yderligere fem eller seks år - æ gøre det for sikker. 61 00:05:01,860 --> 00:05:03,820 Så jeg vil gøre den store pause. 62 00:05:03,820 --> 00:05:11,720 Under alle omstændigheder, jeg lige nu nødt til at komme op. Min træner forlader klokken fem. " 63 00:05:11,720 --> 00:05:16,570 Han kiggede over på vækkeuret tikker væk af kommoden. 64 00:05:16,570 --> 00:05:18,760 "Herregud!" Tænkte han. 65 00:05:18,760 --> 00:05:22,580 Klokken var halv seks, og hænderne skulle stille på. 66 00:05:22,580 --> 00:05:28,510 Det var over den halve time, der allerede næsten kvartal. 67 00:05:28,510 --> 00:05:31,190 Kunne alarmen har undladt at ringe? 68 00:05:31,190 --> 00:05:34,690 Man så fra sengen, at det rigtigt blev sat til klokken fire. 69 00:05:34,690 --> 00:05:40,160 Bestemt det havde ringet. Ja, men var det muligt at sove igennem 70 00:05:40,160 --> 00:05:44,220 at støj, der gjorde møblerne ryste? 71 00:05:44,220 --> 00:05:51,600 Nu, det er sandt, han havde ikke sovet roligt, men åbenbart han havde sovet hele dybere. 72 00:05:51,600 --> 00:05:56,980 Stadig, hvad skal han gøre nu? Det næste tog tilbage klokken syv. 73 00:05:56,980 --> 00:06:00,940 For at fange, at en, ville han have til at gå i en gal kapløb. 74 00:06:00,940 --> 00:06:05,800 Prøven Samlingen blev ikke pakket op endnu, og han virkelig følte sig ikke specielt 75 00:06:05,800 --> 00:06:07,910 friske og aktive. 76 00:06:07,910 --> 00:06:13,120 Og selv om han fangede toget, var der ingen at undgå en blow-up med chefen, 77 00:06:13,120 --> 00:06:17,230 fordi virksomheden er bydreng ville have ventet til 05:00 toget og 78 00:06:17,230 --> 00:06:21,020 rapporterede nyheden om hans fravær for længe siden. 79 00:06:21,020 --> 00:06:25,880 Han var chefens Minion, uden rygrad og intelligens. 80 00:06:25,880 --> 00:06:28,860 Nå da, hvad nu hvis han rapporteret syg? 81 00:06:28,860 --> 00:06:35,410 Men det ville være ekstremt pinligt og mistænkeligt, fordi i løbet af hans fem 82 00:06:35,410 --> 00:06:40,450 års tjeneste Gregor havde ikke været syg en eneste gang. 83 00:06:40,450 --> 00:06:44,910 Chefen ville helt sikkert komme med den læge fra sygesikringen virksomheden 84 00:06:44,910 --> 00:06:50,850 og ville bebrejde sine forældre for deres dovne søn og afbrød alle indsigelser med 85 00:06:50,850 --> 00:06:54,730 forsikringen lægens kommentarer; for ham 86 00:06:54,730 --> 00:07:00,210 alle var helt sunde, men virkelig doven om arbejde. 87 00:07:00,210 --> 00:07:05,110 Og desuden, ville lægen i dette tilfælde være helt forkert? 88 00:07:05,110 --> 00:07:10,950 Bortset fra en virkelig overdreven træthed efter den lange søvn, i virkeligheden Gregor følte 89 00:07:10,950 --> 00:07:16,660 ganske godt og havde endda en virkelig stærk appetit. 90 00:07:16,660 --> 00:07:22,360 Da han tænkte alt dette ovre i største hast, uden at kunne gøre 91 00:07:22,360 --> 00:07:28,060 beslutningen om at komme ud af sengen - vækkeuret var der angiver præcis kvartal til 92 00:07:28,060 --> 00:07:33,990 syv - var der en forsigtig banke på døren af lederen af sengen. 93 00:07:33,990 --> 00:07:39,400 "Gregor," en stemme kaldte - det var hans mor -! "Det er 6:45. 94 00:07:39,400 --> 00:07:43,030 Du ikke ønsker at være på din måde? " 95 00:07:43,030 --> 00:07:48,040 Den bløde stemme! Gregor blev forskrækket, da han hørte hans stemme 96 00:07:48,040 --> 00:07:49,380 telefonsvarer. 97 00:07:49,380 --> 00:07:56,090 Det var klart og umiskendeligt hans tidligere stemme, men det var blandet, som hvis 98 00:07:56,090 --> 00:08:02,870 nedefra, en irrepressibly smertefuld pibende, der efterlod ordene positivt 99 00:08:02,870 --> 00:08:06,260 særskilte kun i første øjeblik og 100 00:08:06,260 --> 00:08:12,750 forvrænget dem i efterklangstiden, så man vidste ikke, om man havde hørt 101 00:08:12,750 --> 00:08:13,630 korrekt. 102 00:08:13,630 --> 00:08:18,320 Gregor ønskede at svare i detaljer og forklare alt, men i disse 103 00:08:18,320 --> 00:08:24,530 omstændigheder han indskrænkede sig til at sige: "Ja, ja, tak mor. 104 00:08:24,530 --> 00:08:28,390 Jeg får med det samme. " 105 00:08:28,390 --> 00:08:33,250 På grund af den trædør ændringen i Gregor stemme var ikke rigtig mærkbar 106 00:08:33,250 --> 00:08:40,500 udenfor, så hans mor faldet til ro med denne forklaring og blandes off. 107 00:08:40,500 --> 00:08:44,720 Men som et resultat af den korte samtale, andre familiemedlemmer 108 00:08:44,720 --> 00:08:50,459 blev klar over, at Gregor var uventet stadig hjemme, og allerede hans far var 109 00:08:50,459 --> 00:08:55,279 bankede på den ene side døren, svagt men med sin knytnæve. 110 00:08:55,279 --> 00:08:59,439 "Gregor, Gregor," råbte han, "hvad sker der?" 111 00:08:59,439 --> 00:09:04,410 Og efter et kort stykke tid, opfordrede han ham igen i en dybere stemme: "Gregor!" 112 00:09:04,410 --> 00:09:08,279 Gregor! "På den anden side døren, men hans søster 113 00:09:08,279 --> 00:09:09,959 bankede let. 114 00:09:09,959 --> 00:09:12,329 "Gregor? Er du okay? 115 00:09:12,329 --> 00:09:18,649 Har du brug for noget? "Gregor instrueret svar i begge retninger, 116 00:09:18,649 --> 00:09:21,259 "Jeg vil være klar med det samme." 117 00:09:21,259 --> 00:09:27,199 Han gjorde en indsats med de mest omhyggelige artikulation og ved at indsætte lange pauser 118 00:09:27,199 --> 00:09:34,790 mellem de enkelte ord for at fjerne alt bemærkelsesværdigt fra hans stemme. 119 00:09:34,790 --> 00:09:37,560 Hans far vendte tilbage til sin morgenmad. 120 00:09:37,560 --> 00:09:44,600 Men søster hviskede, "Gregor, åbne døren - jeg beder dig." 121 00:09:44,600 --> 00:09:49,160 Gregor havde ingen intentioner om at åbne døren, men lykønskede sig på hans 122 00:09:49,160 --> 00:09:56,829 sikkerhedsforanstaltning, erhvervet fra at rejse, for at låse alle døre i løbet af natten, selv ved 123 00:09:56,829 --> 00:09:58,110 hjem. 124 00:09:58,110 --> 00:10:04,540 Først ville han stå op stille og uforstyrret, har få tøj på, frem for alt 125 00:10:04,540 --> 00:10:12,639 morgenmad, og først derefter overveje yderligere tiltag, for - han bemærket dette klart - med 126 00:10:12,639 --> 00:10:18,470 at tænke over tingene i sengen ville han ikke nå frem til en rimelig konklusion. 127 00:10:18,470 --> 00:10:24,749 Han huskede, at han allerede havde ofte følt en let smerte eller andre i sengen, måske 128 00:10:24,749 --> 00:10:29,589 resultatet af en akavet liggende stilling, som senere viste sig at være rent 129 00:10:29,589 --> 00:10:32,310 imaginære, da han stod op, og han var 130 00:10:32,310 --> 00:10:36,199 ivrige efter at se, hvordan hans nuværende fantasier ville gradvist forsvinder. 131 00:10:36,199 --> 00:10:43,310 At ændring i hans stemme var intet andet end starten af en rigtig chill, en 132 00:10:43,310 --> 00:10:49,069 erhvervssygdom kommercielle rejsende, for at han havde ikke 133 00:10:49,069 --> 00:10:51,870 mindste tvivl om. 134 00:10:51,870 --> 00:10:54,899 Det var meget nemt at kaste bort tæppet. 135 00:10:54,899 --> 00:11:00,269 Han behøvede kun at skubbe sig selv lidt op, og det faldt af sig selv. 136 00:11:00,269 --> 00:11:06,439 Men for at fortsætte var svært, især fordi han var så usædvanlig bred. 137 00:11:06,439 --> 00:11:11,240 Han havde brug for arme og hænder til at skubbe sig selv oprejst. 138 00:11:11,240 --> 00:11:18,329 I stedet for disse, men han havde kun mange små lemmer, som blev uophørligt bevæger sig 139 00:11:18,329 --> 00:11:26,050 med meget forskellige bevægelser, og som, foruden at han var ude af stand til at styre. 140 00:11:26,050 --> 00:11:32,569 Hvis han ønskede at bøje en af dem, så var det den første til at udvide sig, og hvis han 141 00:11:32,569 --> 00:11:39,209 Endelig lykkedes det at gøre, hvad han ville med dette led, i mellemtiden alle de andre, 142 00:11:39,209 --> 00:11:45,050 som om venstre gratis, flyttede rundt i en alt for smertefuld agitation. 143 00:11:45,050 --> 00:11:51,470 "Men jeg skal ikke blive i sengen unødigt," siger Gregor til sig selv. 144 00:11:51,470 --> 00:12:00,829 Ved første han ønskede at komme ud af sengen med den nederste del af hans krop, men denne lavere 145 00:12:00,829 --> 00:12:05,439 del - som ved den måde, havde han endnu ikke kigget på, og som han kunne heller ikke 146 00:12:05,439 --> 00:12:09,829 billedet tydeligt - vist sig at være for svært at flytte. 147 00:12:09,829 --> 00:12:14,680 Forsøget gik så langsomt. 148 00:12:14,680 --> 00:12:20,540 Når, som er blevet næsten hektisk, han endelig kastede sig frem med alle sine 149 00:12:20,540 --> 00:12:27,339 kraft og uden at tænke, valgte han sin retning forkert, og han ramte den nederste 150 00:12:27,339 --> 00:12:29,399 sengestolpe hårdt. 151 00:12:29,399 --> 00:12:35,350 Den voldsomme smerte, han følte åbenbaret for ham, at den nederste del af hans krop var på 152 00:12:35,350 --> 00:12:37,160 øjeblik, nok det mest følsomme. 153 00:12:37,160 --> 00:12:45,240 Således forsøgte han at få hans overkrop ud af sengen første og drejede hovedet forsigtigt 154 00:12:45,240 --> 00:12:47,660 mod kanten af sengen. 155 00:12:47,660 --> 00:12:54,040 Det lykkedes ham at gøre dette let, og på trods af sin bredde og vægt hans body mass på 156 00:12:54,040 --> 00:12:58,430 sidste langsomt fulgte drejning af hovedet. 157 00:12:58,430 --> 00:13:04,240 Men da han endelig løftede hovedet udenfor sengen i det fri, blev han ængstelig 158 00:13:04,240 --> 00:13:09,100 om at flytte fremad yderligere på denne måde, for hvis han lod sig 159 00:13:09,100 --> 00:13:11,870 sidste ende at falde med denne proces, er det 160 00:13:11,870 --> 00:13:15,889 ville tage et mirakel for at forhindre hovedet fra at komme til skade. 161 00:13:15,889 --> 00:13:20,930 Og for enhver pris, han må ikke miste bevidstheden lige nu. 162 00:13:20,930 --> 00:13:25,069 Han foretrak at blive i sengen. 163 00:13:25,069 --> 00:13:31,209 Men efter en tilsvarende indsats, mens han lå der igen, sukkende som før, og 164 00:13:31,209 --> 00:13:38,249 igen så hans lille lemmer kæmper med hinanden, hvis noget værre end tidligere, 165 00:13:38,249 --> 00:13:41,329 og kunne ikke se nogen chance for at pålægge stille 166 00:13:41,329 --> 00:13:46,749 og orden på denne vilkårlige bevægelse, sagde han til sig selv igen, at han ikke kunne 167 00:13:46,749 --> 00:13:52,529 muligvis vil være i sengen, og at det kan være den mest fornuftige ting at ofre 168 00:13:52,529 --> 00:13:55,170 alt, hvis der var den mindste 169 00:13:55,170 --> 00:13:58,379 håb om at få sig selv ud af sengen i processen. 170 00:13:58,379 --> 00:14:05,720 I samme øjeblik, dog har han ikke glemt at minde sig selv fra tid til anden 171 00:14:05,720 --> 00:14:12,430 af, at ro - faktisk den roligste - refleksion kan være bedre end de fleste 172 00:14:12,430 --> 00:14:15,720 forvirret beslutninger. 173 00:14:15,720 --> 00:14:22,459 I sådanne øjeblikke, retter han blikket så præcist som han kunne hen mod vinduet, 174 00:14:22,459 --> 00:14:27,980 men desværre var der lidt tillid juble at hente ved et blik på 175 00:14:27,980 --> 00:14:33,069 Om morgenen tåge, der skjulte selv den anden side af den smalle gade. 176 00:14:33,069 --> 00:14:40,430 "Det er allerede 7:00," sagde han til sig selv senest slående af alarmen 177 00:14:40,430 --> 00:14:46,329 ur, "allerede 07:00 og stadig sådan en tåge." 178 00:14:46,329 --> 00:14:52,110 Og for en lidt længere han lå stille og roligt med svage vejrtrækning, som om måske 179 00:14:52,110 --> 00:14:58,439 venter på normale og naturlige betingelser for at genopstå ud af den komplette stilhed. 180 00:14:58,439 --> 00:15:06,110 Men så sagde han til sig selv, "Før det slår kvart over syv, uanset hvad 181 00:15:06,110 --> 00:15:09,369 sker, jeg skal være helt ude af sengen. 182 00:15:09,369 --> 00:15:14,809 Udover, inden da en person fra kontoret vil komme til at forhøre sig om mig, fordi 183 00:15:14,809 --> 00:15:18,779 kontoret åbner før klokken syv. " 184 00:15:18,779 --> 00:15:23,809 Og han gjorde en indsats for derefter at klippe hele hans krop længde ud af sengen med en 185 00:15:23,809 --> 00:15:26,600 ensartet bevægelse. 186 00:15:26,600 --> 00:15:32,119 Hvis han lod sig falde ud af sengen på denne måde, hans hoved, som i løbet af 187 00:15:32,119 --> 00:15:38,519 Fald han havde til hensigt at løfte op kraftigt, vil formentlig forblive uskadt. 188 00:15:38,519 --> 00:15:44,939 Hans ryg syntes at være hårdt, intet vil virkelig ske, at som følge af 189 00:15:44,939 --> 00:15:45,899 falde. 190 00:15:45,899 --> 00:15:51,749 Hans største reservation var en bekymring over den voldsomme støj, der om efteråret skal skabe 191 00:15:51,749 --> 00:15:58,029 og som formentlig ville vække, hvis ikke forskrækkelse, så i hvert fald bekymring på den anden side 192 00:15:58,029 --> 00:16:00,569 side af alle døre. 193 00:16:00,569 --> 00:16:04,420 Men det skulle prøves. 194 00:16:04,420 --> 00:16:09,899 Da Gregor var i færd med at løfte sig halvt ud af sengen - den nye metode blev 195 00:16:09,899 --> 00:16:16,550 mere et spil end en indsats, han behøvede kun at rock med en konstant rytme - det 196 00:16:16,550 --> 00:16:22,059 slog ham, hvor let alt dette ville være, hvis nogen skulle komme ham til hjælp. 197 00:16:22,059 --> 00:16:27,959 To stærke mennesker - han tænkte på sin far og pigen - ville have været helt 198 00:16:27,959 --> 00:16:29,309 tilstrækkelig. 199 00:16:29,309 --> 00:16:34,420 De ville kun have haft til at skubbe deres våben under hans buet ryg for at få ham ud af 200 00:16:34,420 --> 00:16:40,990 sengen, for at bøje sig ned med deres last, og derefter blot at udvise tålmodighed og omsorg, som 201 00:16:40,990 --> 00:16:44,449 han afsluttede klappen ned på gulvet, hvor 202 00:16:44,449 --> 00:16:50,040 hans lille ben ville så, at han håbede, erhverve et formål. 203 00:16:50,040 --> 00:16:55,420 Nu, rent bortset fra, at dørene var låst, skulle han virkelig ringe 204 00:16:55,420 --> 00:16:57,399 ud efter hjælp? 205 00:16:57,399 --> 00:17:04,890 På trods af al sin nød, blev han ude af stand til at undertrykke et smil på denne idé. 206 00:17:04,890 --> 00:17:10,209 Han havde allerede fået til det punkt, hvor man ved rockende stærkere, han fastholdt sin 207 00:17:10,209 --> 00:17:16,839 ligevægt med besvær, og meget snart ville han endelig nødt til at beslutte, i 208 00:17:16,839 --> 00:17:20,010 fem minutter det ville være kvart over syv. 209 00:17:20,010 --> 00:17:23,870 Så var der en ring på døren til lejligheden. 210 00:17:23,870 --> 00:17:28,720 "Det er en fra kontoret," sagde han til sig selv, og han nærmest frøs, mens hans 211 00:17:28,720 --> 00:17:32,760 små lemmer kun dansede rundt hele hurtigere. 212 00:17:32,760 --> 00:17:35,780 For det ene øjeblik alt forblev stille. 213 00:17:35,780 --> 00:17:42,020 "De er ikke åbne," Gregor sagde til sig selv fanget i nogle absurde håb. 214 00:17:42,020 --> 00:17:49,890 Men selvfølgelig så, som sædvanlig, gik pigen sammen med sin faste slidbane til døren 215 00:17:49,890 --> 00:17:52,190 og åbnede den. 216 00:17:52,190 --> 00:17:56,900 Gregor er nødvendig for at høre, kun det første ord i den besøgendes hilsen til at genkende 217 00:17:56,900 --> 00:18:02,070 straks, hvem det var, lederen selv. 218 00:18:02,070 --> 00:18:08,020 Hvorfor var Gregor den eneste, dømt til at arbejde i en virksomhed, hvor, ved den mindste 219 00:18:08,020 --> 00:18:13,280 bortfalder, nogen straks tiltrukket den største mistro? 220 00:18:13,280 --> 00:18:18,590 Var alle de ansatte så kollektivt, ét og alt, skurke? 221 00:18:18,590 --> 00:18:24,980 Blandt dem var der da ingen virkelig hengivne person, hvis han undlod at bruge bare en 222 00:18:24,980 --> 00:18:29,990 par timer om morgenen til kontor arbejde, ville blive unormal fra kvaler 223 00:18:29,990 --> 00:18:35,010 samvittighed og virkelig være i nogen stat til at komme ud af sengen? 224 00:18:35,010 --> 00:18:39,400 Var det virkelig ikke nok til at lade en lærling foretage undersøgelser, hvis sådanne 225 00:18:39,400 --> 00:18:42,010 afhøring blev endda nødvendigt? 226 00:18:42,010 --> 00:18:47,770 Skal direktøren selv kommer, og i den proces skal det godtgøres, at de 227 00:18:47,770 --> 00:18:52,340 Hele uskyldig familie, at undersøgelsen af denne mistænkelige 228 00:18:52,340 --> 00:18:58,190 omstændigheder kun kunne overdrages til intelligens manager? 229 00:18:58,190 --> 00:19:03,760 Og mere som en konsekvens af den exciterede tilstand, hvor denne idé sat Gregor end som 230 00:19:03,760 --> 00:19:11,370 et resultat af en egentlig beslutning, svang han sig med al sin magt ud af sengen. 231 00:19:11,370 --> 00:19:15,540 Der var et højt bump, men ikke en rigtig crash. 232 00:19:15,540 --> 00:19:21,870 Faldet blev absorberet noget af tæppet og derudover, ryggen var mere 233 00:19:21,870 --> 00:19:25,400 elastisk end Gregor havde troet. 234 00:19:25,400 --> 00:19:30,750 Af denne grund den kedelige støjen var ikke helt så iøjnefaldende. 235 00:19:30,750 --> 00:19:36,060 Men han havde ikke holdt hans hoved op med tilstrækkelig omhu og havde ramt den. 236 00:19:36,060 --> 00:19:43,180 Han drejede hovedet, irriteret og i smerte, og gned det på tæppet. 237 00:19:43,180 --> 00:19:47,950 "Noget er faldet derinde," sagde manager i næste rum til venstre. 238 00:19:47,950 --> 00:19:53,200 Gregor prøvede at forestille sig selv, om noget svarer til, hvad der skete med 239 00:19:53,200 --> 00:19:57,410 ham i dag kunne have også skete på et tidspunkt til lederen. 240 00:19:57,410 --> 00:20:02,870 Mindst én var nødt til at indrømme muligheden for en sådan en ting. 241 00:20:02,870 --> 00:20:09,010 Men som for at give et groft svar på dette spørgsmål, lederen nu, med en 242 00:20:09,010 --> 00:20:15,310 knirke af hans polerede støvler, tog et par beslutsomme skridt i det næste rum. 243 00:20:15,310 --> 00:20:19,960 Fra den nærliggende værelse på højre søster hviskede at informere Gregor: 244 00:20:19,960 --> 00:20:26,680 "Gregor, lederen er her." "Jeg ved," sagde Gregor til sig selv. 245 00:20:26,680 --> 00:20:32,820 Men han turde ikke gøre sin stemme højt nok til, at hans søster kunne høre. 246 00:20:32,820 --> 00:20:38,110 "Gregor," hans far nu siger fra de omkringliggende rum til venstre, "Mr. Leder 247 00:20:38,110 --> 00:20:42,590 er kommet og spørger, hvorfor du ikke har forladt på de tidlige tog. 248 00:20:42,590 --> 00:20:45,530 Vi ved ikke, hvad vi skal fortælle ham. 249 00:20:45,530 --> 00:20:49,880 Desuden er han også vil tale med dig personligt. 250 00:20:49,880 --> 00:20:54,010 Så skal du åbne døren. Han vil være god nok til at tilgive rod 251 00:20:54,010 --> 00:20:56,320 på dit værelse. " 252 00:20:56,320 --> 00:21:00,900 Midt i alt dette, kaldte lederen på en venlig måde, "God 253 00:21:00,900 --> 00:21:02,010 morgen, Mr. Samsa. " 254 00:21:02,010 --> 00:21:08,280 "Han er ikke godt," sagde hans mor til lederen, mens hans far stadig var tale 255 00:21:08,280 --> 00:21:12,590 på døren, han "er ikke godt, tro mig, Mr. Manager. 256 00:21:12,590 --> 00:21:16,150 Ellers hvordan ville Gregor gå glip af et tog? 257 00:21:16,150 --> 00:21:19,680 Den unge mand har intet i hovedet, undtagen forretning. 258 00:21:19,680 --> 00:21:23,160 Jeg er næsten vred, at han aldrig går ud om aftenen. 259 00:21:23,160 --> 00:21:29,050 Lige nu han har været i byen otte dage, men han har været hjemme hver aften. 260 00:21:29,050 --> 00:21:35,380 Han sidder her hos os ved bordet og læser avisen stille og roligt eller undersøgelser hans rejse 261 00:21:35,380 --> 00:21:36,770 tidsplaner. 262 00:21:36,770 --> 00:21:40,860 Det er en noget af en omlægning for ham at beskæftige sig med fretwork. 263 00:21:40,860 --> 00:21:46,870 For eksempel, skåret han en lille ramme i løbet af to eller tre aftener. 264 00:21:46,870 --> 00:21:49,250 Du vil blive overrasket over hvor smuk den er. 265 00:21:49,250 --> 00:21:53,470 Det er hængende lige inde i stuen. Du vil se den med det samme, så snart 266 00:21:53,470 --> 00:21:57,950 Gregor åbner døren. Anyway, jeg er glad for, at du er her, Mr. 267 00:21:57,950 --> 00:21:58,550 Manager. 268 00:21:58,550 --> 00:22:02,780 Af os selv, ville vi aldrig have gjort Gregor åbne døren. 269 00:22:02,780 --> 00:22:07,940 Han er så stædig, og han er bestemt ikke godt, selv om han benægtede, at denne 270 00:22:07,940 --> 00:22:09,970 morgen. " 271 00:22:09,970 --> 00:22:17,990 "Jeg kommer lige med det samme," siger Gregor langsomt og bevidst og rørte sig ikke, så de ikke 272 00:22:17,990 --> 00:22:21,130 til at tabe et ord af samtalen. 273 00:22:21,130 --> 00:22:26,960 "Min kære frue, kan jeg ikke forklare det for mig selv på nogen anden måde," sagde lederen; 274 00:22:26,960 --> 00:22:29,170 "Jeg håber, det er noget alvorligt. 275 00:22:29,170 --> 00:22:34,860 På den anden side må jeg også sige, at vi forretningsfolk, heldigvis eller uheldigvis, 276 00:22:34,860 --> 00:22:41,350 Men man ser på det, meget ofte simpelthen nødt til at overvinde en lille ildebefindende for 277 00:22:41,350 --> 00:22:43,540 forretningsmæssige årsager. " 278 00:22:43,540 --> 00:22:48,910 "Så kan Mr. Manager, komme ind for at se dig nu?" Spurgte hans far utålmodigt og 279 00:22:48,910 --> 00:22:53,880 bankede igen på døren. "Nej," sagde Gregor. 280 00:22:53,880 --> 00:22:59,030 I de tilstødende rum til venstre en smertefuld stilhed nedstammede. 281 00:22:59,030 --> 00:23:05,510 I de tilstødende rum på højre søster begyndte at hulke. 282 00:23:05,510 --> 00:23:08,810 Hvorfor har ikke hans søster gå til andre? 283 00:23:08,810 --> 00:23:13,470 Hun havde nok bare rejst sig ud af sengen nu og havde ikke engang begyndt at klæde 284 00:23:13,470 --> 00:23:16,710 endnu. Så hvorfor blev hun græd? 285 00:23:16,710 --> 00:23:21,900 Fordi han ikke var stået op og var ikke lade manager i, fordi han var i 286 00:23:21,900 --> 00:23:27,710 fare for at miste sin stilling, og fordi så hans chef ville grævling hans forældre engang 287 00:23:27,710 --> 00:23:29,720 igen med de gamle krav? 288 00:23:29,720 --> 00:23:34,650 Det var formentlig unødvendige bekymringer lige nu. 289 00:23:34,650 --> 00:23:39,990 Gregor var her stadig, og tænkte ikke på alt om at opgive sin familie. 290 00:23:39,990 --> 00:23:46,390 I øjeblikket er han lå lige der på tæppet, og ingen, der vidste om hans 291 00:23:46,390 --> 00:23:51,230 tilstand ville have alvorligt forlangte, at han lod leder i. 292 00:23:51,230 --> 00:23:56,750 Men Gregor ville ikke være skødesløst afskediget rigtige måde på grund af dette lille 293 00:23:56,750 --> 00:24:03,470 uhøflighed, som han ville finde en nem og passende undskyldning senere. 294 00:24:03,470 --> 00:24:08,390 Det syntes at Gregor, at det kunne være langt mere rimeligt at lade ham i fred på 295 00:24:08,390 --> 00:24:13,340 det øjeblik, i stedet for at forstyrre ham med gråd og samtale. 296 00:24:13,340 --> 00:24:19,710 Men det var meget usikkerhed, som bedrøvet de andre og undskyldte deres 297 00:24:19,710 --> 00:24:25,120 adfærd. "Mr. Samsa, "lederen var nu råbe, 298 00:24:25,120 --> 00:24:28,300 hans stemme rejst, "hvad er der galt? 299 00:24:28,300 --> 00:24:34,320 Du er barrikadere dig selv i dit værelse, besvare med kun et ja og et nej, gør 300 00:24:34,320 --> 00:24:40,890 alvorlige og unødvendige problemer for dine forældre, og negligerer (jeg nævner dette 301 00:24:40,890 --> 00:24:46,680 kun lejlighedsvis) dine kommercielle opgaver på en virkelig uhørt måde. 302 00:24:46,680 --> 00:24:51,990 Jeg taler her i navnet på dine forældre og din arbejdsgiver, og jeg er 303 00:24:51,990 --> 00:24:58,860 anmoder dig i fuld alvor til en øjeblikkelig og klar forklaring. 304 00:24:58,860 --> 00:24:59,910 Jeg er forbløffet. 305 00:24:59,910 --> 00:25:05,340 Jeg er forbløffet. Jeg troede, jeg kendte dig som en rolig, fornuftig 306 00:25:05,340 --> 00:25:11,830 person, og nu har du pludselig dukke op til at ville starte skue rundt i underligt humør. 307 00:25:11,830 --> 00:25:18,500 Chefen er angivet til mig tidligere i dag en mulig forklaring på din 308 00:25:18,500 --> 00:25:22,820 omsorgssvigt - det drejede sig om indsamling af kontanter betroet dig et kort stykke tid siden - 309 00:25:22,820 --> 00:25:26,580 men i sandhed jeg næsten gav ham mit ord 310 00:25:26,580 --> 00:25:30,530 ære, at denne forklaring ikke kunne være korrekt. 311 00:25:30,530 --> 00:25:36,930 Men nu ser jeg her din utænkelige gris uklarhed, og jeg er helt at miste 312 00:25:36,930 --> 00:25:39,680 ønske om at tale for dig i det mindste. 313 00:25:39,680 --> 00:25:44,470 Og din position er slet ikke den mest sikre. 314 00:25:44,470 --> 00:25:48,710 Oprindeligt jeg havde tænkt mig at nævne alt dette til dig privat, men siden du lader 315 00:25:48,710 --> 00:25:53,430 mig spilde min tid her unødigt, jeg ved ikke, hvorfor sagen ikke bør komme til 316 00:25:53,430 --> 00:25:54,700 opmærksomhed fra dine forældre. 317 00:25:54,700 --> 00:26:01,170 Din produktivitet har også været meget utilfredsstillende for nylig. 318 00:26:01,170 --> 00:26:06,080 Selvfølgelig er det ikke den tid på året at foretage ekstraordinære forretning, vi anerkender 319 00:26:06,080 --> 00:26:12,170 det, men en tid af året for at gennemføre ingen forretning, er der ikke sådan noget overhovedet, 320 00:26:12,170 --> 00:26:15,790 Mr. Samsa, og sådan noget må aldrig være. " 321 00:26:15,790 --> 00:26:22,620 "Men Mr. Manager," hedder Gregor, ude af sig selv og i sin ophidselse, glemmer 322 00:26:22,620 --> 00:26:27,880 alt det andet, "Jeg åbnede døren med det samme, netop dette øjeblik. 323 00:26:27,880 --> 00:26:32,920 En lille ildebefindende, et svimmelhedsanfald, har forhindret mig i at komme op. 324 00:26:32,920 --> 00:26:37,990 Jeg er stadig liggende i sengen lige nu. Men jeg er helt frisk igen. 325 00:26:37,990 --> 00:26:41,410 Jeg er midt i at komme ud af sengen. 326 00:26:41,410 --> 00:26:46,560 Bare have tålmodighed et kort øjeblik! Tingene ikke går så godt som jeg troede. 327 00:26:46,560 --> 00:26:52,000 Men tingene er i orden. Hvordan pludselig denne kan overvinde nogen! 328 00:26:52,000 --> 00:26:54,660 Kun i går aftes alt var fint med mig. 329 00:26:54,660 --> 00:26:58,830 Mine forældre helt sikkert ved det. Faktisk lige i går aftes havde jeg en 330 00:26:58,830 --> 00:27:00,540 lille forudanelse. 331 00:27:00,540 --> 00:27:06,710 Folk må have set, at i mig. Hvorfor har jeg ikke indberettet det til kontoret? 332 00:27:06,710 --> 00:27:11,290 Men folk tror altid, at de vil komme over sygdom uden at skulle bo på 333 00:27:11,290 --> 00:27:12,480 hjem. 334 00:27:12,480 --> 00:27:16,150 Mr. Manager! Tag det nemt for mine forældre! 335 00:27:16,150 --> 00:27:20,930 Der er virkelig ikke grundlag for den kritik, som du nu gør mod mig, og 336 00:27:20,930 --> 00:27:24,510 virkelig ingen har sagt et ord til mig om det. 337 00:27:24,510 --> 00:27:28,440 Måske har du ikke læst den seneste ordrer, som jeg afsendt. 338 00:27:28,440 --> 00:27:34,850 Desuden, nu er jeg af sted på min tur på 08:00 toget, de få timers 339 00:27:34,850 --> 00:27:37,160 Resten har gjort mig stærkere. 340 00:27:37,160 --> 00:27:42,000 Mr. Manager, ikke blive. Jeg vil være på kontoret i person, højre 341 00:27:42,000 --> 00:27:46,290 væk. Sørg for at have den godhed at sige, og at 342 00:27:46,290 --> 00:27:50,180 viderebringe min henseender svarer til chefen. " 343 00:27:50,180 --> 00:27:55,690 Mens Gregor hurtigt blev blurting alt dette ud, næppe klar over, hvad han sagde, at han 344 00:27:55,690 --> 00:28:01,030 var flyttet tæt på kommoden uden anstrengelse, sandsynligvis som følge af 345 00:28:01,030 --> 00:28:03,860 praksis, han allerede havde haft i seng, og nu 346 00:28:03,860 --> 00:28:10,220 han forsøgte at rejse sig op på det. Faktisk, han ønskede at åbne døren. 347 00:28:10,220 --> 00:28:16,270 Han virkelig ønskede at lade sig blive set af og til at tale med lederen. 348 00:28:16,270 --> 00:28:21,460 Han var ivrig efter at være vidne til, hvad de andre nu anmoder om ham, ville sige, når de så 349 00:28:21,460 --> 00:28:25,400 ham. Hvis de blev forskrækkede, da Gregor havde ingen 350 00:28:25,400 --> 00:28:28,690 mere ansvar og kunne være rolig. 351 00:28:28,690 --> 00:28:35,270 Men hvis de accepterede alt stille, så ville han have nogen grund til at blive ophidset 352 00:28:35,270 --> 00:28:40,380 og, hvis han fik en videre, kunne virkelig være på stationen omkring 08:00. 353 00:28:40,380 --> 00:28:46,780 Ved første han gled ned et par gange på den glatte kommoden. 354 00:28:46,780 --> 00:28:52,480 Men til sidst gav han sig selv en sidste sving og stod oprejst der. 355 00:28:52,480 --> 00:28:57,840 Han var ikke længere på alle klar over smerter i sin nedre del af kroppen, uanset hvor de måtte 356 00:28:57,840 --> 00:29:00,140 stadig brod. 357 00:29:00,140 --> 00:29:05,120 Nu lod han sig falde tilbage mod en nærliggende stol, på kanten af, som han 358 00:29:05,120 --> 00:29:08,300 afstivet sig med sine tynde lemmer. 359 00:29:08,300 --> 00:29:14,080 Ved at gøre dette, han fik kontrol over sig selv og holdt stille, for han kunne nu 360 00:29:14,080 --> 00:29:16,650 høre manager. 361 00:29:16,650 --> 00:29:22,950 "Har du forstod et eneste ord?" Lederen spurgte forældrene, "Er han spille 362 00:29:22,950 --> 00:29:23,920 den nar med os? " 363 00:29:23,920 --> 00:29:30,020 "For Guds skyld," sagde moderen allerede i tårer, "Måske er han meget syg og vi er 364 00:29:30,020 --> 00:29:31,960 forstyrre ham. Grete! 365 00:29:31,960 --> 00:29:34,940 Grete! "Hun råbte på dette punkt. 366 00:29:34,940 --> 00:29:38,320 "Mor?" Kaldte søster fra den anden side. 367 00:29:38,320 --> 00:29:42,250 De var at gøre sig forståelige gennem Gregor værelse. 368 00:29:42,250 --> 00:29:44,270 "Du må gå til lægen med det samme. 369 00:29:44,270 --> 00:29:46,830 Gregor er syg. Skynd dig til lægen. 370 00:29:46,830 --> 00:29:50,530 Har du hørt Gregor tale endnu? " 371 00:29:50,530 --> 00:29:56,500 "Det var et dyr stemme," sagde manager, bemærkelsesværdigt stille i sammenligning 372 00:29:56,500 --> 00:29:59,340 til moderens skrig. "Anna! 373 00:29:59,340 --> 00:30:04,120 Anna! "Råbte faderen gennem salen ud i køkkenet, klappede i sine hænder, 374 00:30:04,120 --> 00:30:06,860 "Hente en låsesmed med det samme!" 375 00:30:06,860 --> 00:30:11,970 De to unge kvinder blev allerede kører gennem salen med hvislende nederdele - hvordan 376 00:30:11,970 --> 00:30:16,250 havde sin søster klædte sig så hurtigt -?-og sled åbne dørene til 377 00:30:16,250 --> 00:30:17,520 lejlighed. 378 00:30:17,520 --> 00:30:22,150 Man kunne ikke høre dørene lukker på alle. De sandsynligvis havde forladt dem åbne, som det er 379 00:30:22,150 --> 00:30:28,530 sædvane i en lejlighed, hvor en stor ulykke har fundet sted. 380 00:30:28,530 --> 00:30:32,360 Imidlertid havde Gregor blevet meget roligere. 381 00:30:32,360 --> 00:30:37,540 Okay, har folk ikke forstår hans ord mere, selv om de virkede klar 382 00:30:37,540 --> 00:30:43,450 nok til ham, klarere end tidligere, måske fordi hans ører havde vænnet sig til 383 00:30:43,450 --> 00:30:44,450 dem. 384 00:30:44,450 --> 00:30:49,190 Men i det mindste mennesker, der nu troede, at tingene ikke var i orden med ham og blev 385 00:30:49,190 --> 00:30:51,430 parat til at hjælpe ham. 386 00:30:51,430 --> 00:30:56,700 Den tillid og sikkerhed, som de første arrangementer var blevet gennemført 387 00:30:56,700 --> 00:30:58,630 fik ham til at føle sig godt. 388 00:30:58,630 --> 00:31:05,070 Han følte sig inkluderet igen i den kreds af menneskeheden og ventede fra 389 00:31:05,070 --> 00:31:10,740 både lægen og låsesmed, uden at skelne mellem dem med nogen reel 390 00:31:10,740 --> 00:31:15,530 præcision, fremragende og overraskende resultater. 391 00:31:15,530 --> 00:31:20,630 For at få så klar en stemme som muligt for den kritiske samtale 392 00:31:20,630 --> 00:31:25,890 som var umiddelbart forestående, han hostede lidt, og helt sikkert tog sig den ulejlighed at gøre dette 393 00:31:25,890 --> 00:31:28,950 i en virkelig afdæmpet måde, siden det blev 394 00:31:28,950 --> 00:31:35,220 muligt, at selv denne støj lød som noget andet end et menneske hoste. 395 00:31:35,220 --> 00:31:39,450 Han ikke længere betroede sig til at beslutte noget mere. 396 00:31:39,450 --> 00:31:43,230 I mellemtiden i det næste rum var det blevet rigtig stille. 397 00:31:43,230 --> 00:31:48,460 Måske hans forældre sad med lederen ved bordet hviskende, måske 398 00:31:48,460 --> 00:31:52,940 de var alle lænede sig mod døren lytte. 399 00:31:52,940 --> 00:31:59,080 Gregor skubbede sig langsomt mod døren, med hjælp fra lænestolen, så lad 400 00:31:59,080 --> 00:32:05,900 slip på det der, kastede sig mod døren, holdt sig oprejst mod det - 401 00:32:05,900 --> 00:32:09,200 kugler af hans lille lemmer havde en lidt klæbrig 402 00:32:09,200 --> 00:32:14,870 ting på dem - og hvilede der et øjeblik fra hans anstrengelse. 403 00:32:14,870 --> 00:32:20,100 Så gjorde han en indsats for at dreje nøglen i låsen med munden. 404 00:32:20,100 --> 00:32:24,690 Desværre virkede det, at han ikke havde nogen reel tænder. 405 00:32:24,690 --> 00:32:28,070 Hvordan kan man så skulle han gribe fat i nøglen? 406 00:32:28,070 --> 00:32:34,070 Men for at gøre op for, at hans kæber var naturligvis meget stærke; med deres hjælp, han 407 00:32:34,070 --> 00:32:37,160 formået at få nøglen meget bevægende. 408 00:32:37,160 --> 00:32:42,150 Han lagde ikke mærke til, at han tydeligvis var påføre nogle skader på sig selv, for en 409 00:32:42,150 --> 00:32:50,560 brun væske kom ud af hans mund, flød over tasten, og dryppede ned på gulvet. 410 00:32:50,560 --> 00:32:54,230 "Bare lyt et øjeblik," sagde manager i næste rum, "han er at dreje 411 00:32:54,230 --> 00:32:59,530 tasten. "For Gregor det var en stor opmuntring. 412 00:32:59,530 --> 00:33:03,970 Men de alle skulle have kaldt ud til ham, herunder hans far og mor, "Kom nu, 413 00:33:03,970 --> 00:33:10,100 Gregor: "De skulle have råbt" holde ud, holde arbejder på lock ". 414 00:33:10,100 --> 00:33:15,150 Forestille sig, at alle hans bestræbelser blev fulgt med spænding, han smule ned 415 00:33:15,150 --> 00:33:19,720 febrilsk på tasten med al den kraft, han kunne mønstre. 416 00:33:19,720 --> 00:33:24,190 Som den centrale vendte mere, han dansede rundt i låsen. 417 00:33:24,190 --> 00:33:30,380 Nu er han holdt sig oprejst kun med munden, og han var nødt til at hænge på 418 00:33:30,380 --> 00:33:36,060 tasten, eller tryk den ned igen med hele vægten af hans krop, som nødvendigt. 419 00:33:36,060 --> 00:33:43,370 Den helt tydeligt klik på låsen, da det omsider snapped virkelig vågnede Gregor op. 420 00:33:43,370 --> 00:33:50,190 Vejrtrækning tungt, sagde han til sig selv, "Så jeg havde ikke brug for låsesmeden," og han satte sin 421 00:33:50,190 --> 00:33:55,870 hovedet mod dørhåndtaget for at åbne døren helt. 422 00:33:55,870 --> 00:34:01,650 Fordi han var nødt til at åbne døren på denne måde, var det allerede åbnet meget bredt, uden 423 00:34:01,650 --> 00:34:04,310 ham endnu at blive rigtig synlige. 424 00:34:04,310 --> 00:34:09,950 Han skulle først til at vende sig langsomt rundt i kanten af døren, meget forsigtigt, af 425 00:34:09,950 --> 00:34:14,849 Selvfølgelig, hvis han ikke ønsker at falde akavet på ryggen lige ved indgangen til 426 00:34:14,849 --> 00:34:16,240 værelse. 427 00:34:16,240 --> 00:34:21,369 Han var stadig optaget af denne vanskelige bevægelse og havde ikke tid til at betale 428 00:34:21,369 --> 00:34:26,609 opmærksomhed på noget andet, da han hørte lederen udbryde et højt "Oh!" - det 429 00:34:26,609 --> 00:34:30,269 lød som vinden susende - og nu er han 430 00:34:30,269 --> 00:34:35,990 så ham, nærmest til døren, trykkede hans hånd mod hans åbne mund og flytning 431 00:34:35,990 --> 00:34:42,329 langsomt tilbage, som om en usynlig konstant kraft, var at skubbe ham væk. 432 00:34:42,329 --> 00:34:48,480 Hans mor - på trods af tilstedeværelsen af lederen hun stod her med hendes hår 433 00:34:48,480 --> 00:34:53,409 stikker op på slutningen, der stadig noget rod fra natten - var at se på sin far med hende 434 00:34:53,409 --> 00:34:55,609 hænderne foldede. 435 00:34:55,609 --> 00:35:01,049 Hun gik to skridt i retning af Gregor og kollapsede midt i hendes 436 00:35:01,049 --> 00:35:06,960 nederdele, som var spredt ud omkring hende, hendes ansigt sank på hendes bryst, 437 00:35:06,960 --> 00:35:09,329 fuldstændig skjult. 438 00:35:09,329 --> 00:35:15,640 Hans far knyttede næven med et fjendtligt udtryk, som om han ønskede at skubbe Gregor 439 00:35:15,640 --> 00:35:21,150 tilbage til sit værelse, så kiggede usikkert rundt i stuen, dækkede hans øjne 440 00:35:21,150 --> 00:35:27,990 med sine hænder, græd og så hans mægtige bryst rystede. 441 00:35:27,990 --> 00:35:33,999 På dette tidspunkt Gregor har ikke taget et skridt ind i værelset, men lænede sig hans krop fra 442 00:35:33,999 --> 00:35:40,680 inde mod fast boltet fløj af døren, så det kun er halvdelen af hans krop var 443 00:35:40,680 --> 00:35:43,470 synlige, såvel som hans hoved, vippes 444 00:35:43,470 --> 00:35:48,109 sidelæns, med hvilken han kiggede over på de andre. 445 00:35:48,109 --> 00:35:50,880 I mellemtiden var det blevet meget lysere. 446 00:35:50,880 --> 00:35:56,400 Stående sig tydeligt ud fra den anden side af gaden var en del af de endeløse grå- 447 00:35:56,400 --> 00:36:03,190 sorte hus beliggende modsatte - det var et hospital - med sin svære almindelige vinduer 448 00:36:03,190 --> 00:36:05,480 bryde facaden. 449 00:36:05,480 --> 00:36:12,799 Regnen var stadig på vej ned, men kun i store individuelle dråber synligt og fast 450 00:36:12,799 --> 00:36:17,749 kastet ned én efter én på jorden. 451 00:36:17,749 --> 00:36:23,240 De morgenmadsretter stod stablet rundt på bordet, fordi for hans far 452 00:36:23,240 --> 00:36:28,910 morgenmaden var det vigtigste måltid tid i dag, hvilket han forlænget i timevis ved 453 00:36:28,910 --> 00:36:32,650 læse forskellige aviser. 454 00:36:32,650 --> 00:36:37,680 Direkte over på den modsatte væg hang et fotografi af Gregor fra tidspunktet for hans 455 00:36:37,680 --> 00:36:43,950 militærtjeneste, det var et billede af ham som en løjtnant, som han, smilende og rolig 456 00:36:43,950 --> 00:36:51,920 gratis, med hånden på sit sværd, forlangte respekt for sin lejer og uniform. 457 00:36:51,920 --> 00:36:57,410 Døren til hallen stod på klem, og da døren til lejligheden var også åben, 458 00:36:57,410 --> 00:37:02,809 kunne man se ud i landing af lejligheden og starten af trappen 459 00:37:02,809 --> 00:37:05,440 på vej ned. 460 00:37:05,440 --> 00:37:10,579 "Nu," sagde Gregor, vel vidende at han var den eneste, der havde holdt sin fatning. 461 00:37:10,579 --> 00:37:17,730 "Jeg får tøj på med det samme, pakke sammen indsamling af prøver, og modregning. 462 00:37:17,730 --> 00:37:20,890 Du vil tillade mig at sætte ud på min vej, vil du ikke? 463 00:37:20,890 --> 00:37:26,599 Du ser, Mr. Manager, er jeg ikke svine-ledes, og jeg er glad for at arbejde. 464 00:37:26,599 --> 00:37:30,859 At rejse er udmattende, men jeg kunne ikke leve uden det. 465 00:37:30,859 --> 00:37:33,480 Hvor skal du hen, Mr. Manager? Til kontoret? 466 00:37:33,480 --> 00:37:34,220 Virkelig? 467 00:37:34,220 --> 00:37:36,140 Vil du rapportere alt sandfærdigt? 468 00:37:36,140 --> 00:37:42,779 En person kan blive uarbejdsdygtig momentant, men det er netop det bedste 469 00:37:42,779 --> 00:37:48,329 tid til at huske de tidligere resultater og overveje, der senere, efter 470 00:37:48,329 --> 00:37:51,109 hindringer er blevet skubbet til side, de 471 00:37:51,109 --> 00:37:54,299 person vil arbejde endnu mere ivrigt og intenst. 472 00:37:54,299 --> 00:38:00,359 Jeg er virkelig så skylder Mr. Chief - det ved du udmærket godt. 473 00:38:00,359 --> 00:38:05,079 På den anden side er jeg bekymret for mine forældre og min søster. 474 00:38:05,079 --> 00:38:09,309 Jeg er i et fix, men jeg vil arbejde mig ud af det igen. 475 00:38:09,309 --> 00:38:13,640 Du må ikke gøre tingene sværere for mig end de allerede er. 476 00:38:13,640 --> 00:38:18,999 Sig op på mine vegne på kontoret! Folk kan ikke lide omrejsende sælgere. 477 00:38:18,999 --> 00:38:20,519 Jeg ved, at. 478 00:38:20,519 --> 00:38:25,240 Folk tror de tjener potter af penge og dermed leve et godt liv. 479 00:38:25,240 --> 00:38:28,680 Folk behøver ikke engang nogen særlig grund til at tro gennem denne dom mere 480 00:38:28,680 --> 00:38:29,130 tydeligt. 481 00:38:29,130 --> 00:38:35,819 Men du, Mr. Manager, har du et bedre perspektiv på, hvad der er involveret end andre 482 00:38:35,819 --> 00:38:39,970 mennesker, selv, siger jeg i total selvtillid, et bedre perspektiv end Mr. 483 00:38:39,970 --> 00:38:42,900 Formand selv, der i sin egenskab af 484 00:38:42,900 --> 00:38:48,690 Arbejdsgiveren kan lade hans dømmekraft gøre afslappet fejl på bekostning af en 485 00:38:48,690 --> 00:38:50,049 medarbejder. 486 00:38:50,049 --> 00:38:55,049 Du ved også godt nok, at den rejsende sælger, der ligger uden for 487 00:38:55,049 --> 00:39:02,809 kontor næsten hele året kan blive så let et offer for sladder, tilfældigheder, 488 00:39:02,809 --> 00:39:05,579 og grundløse klager, over for hvilket 489 00:39:05,579 --> 00:39:10,660 det er umuligt for ham at forsvare sig, da det for det meste han ikke høre 490 00:39:10,660 --> 00:39:16,990 om dem på alle, og kun da, når han er udmattet efter at have afsluttet en tur og på 491 00:39:16,990 --> 00:39:21,150 hjem kommer til at føle på sin egen krop de modbydelige 492 00:39:21,150 --> 00:39:25,890 konsekvenser, som ikke kan grundigt udforsket tilbage til deres oprindelse. 493 00:39:25,890 --> 00:39:30,900 Mr. Manager, ikke forlader uden at sige et ord fortæller mig, at du i det mindste 494 00:39:30,900 --> 00:39:33,049 indrømme, at jeg er lidt i den rigtige! " 495 00:39:33,049 --> 00:39:41,400 Men på Gregor første ord manager havde allerede vendt sig bort, og nu er han så tilbage 496 00:39:41,400 --> 00:39:46,680 ved Gregor over hans trækninger skuldre med spidsede læber. 497 00:39:46,680 --> 00:39:52,819 Under Gregor tale var han ikke stille et øjeblik, men holdes på vej væk i retning af 498 00:39:52,819 --> 00:39:58,680 dør, uden at tage øjnene fra Gregor, men virkelig efterhånden, som om der var en 499 00:39:58,680 --> 00:40:01,749 hemmelige forbud mod at forlade lokalet. 500 00:40:01,749 --> 00:40:06,680 Han var allerede i hallen og i betragtning af den pludselige bevægelse, som han til sidst 501 00:40:06,680 --> 00:40:11,049 trak foden ud af stuen, kunne man have troet, at han netop havde brændt 502 00:40:11,049 --> 00:40:13,359 den eneste af sin fod. 503 00:40:13,359 --> 00:40:18,660 I hallen, men han strakte sin højre hånd ud væk fra hans krop imod 504 00:40:18,660 --> 00:40:24,140 trappen, som om nogle virkelig overnaturligt lettelse ventede på ham 505 00:40:24,140 --> 00:40:27,079 der. 506 00:40:27,079 --> 00:40:33,759 Gregor indså, at han ikke må under ingen omstændigheder gøre det muligt for lederen til at gå væk 507 00:40:33,759 --> 00:40:39,150 i denne sindstilstand, at især hvis hans stilling i firmaet blev ikke placeret 508 00:40:39,150 --> 00:40:41,789 i den største fare. 509 00:40:41,789 --> 00:40:44,690 Hans forældre forstod ikke alt dette meget godt. 510 00:40:44,690 --> 00:40:50,359 I løbet af de lange år havde de udviklet den overbevisning, at Gregor blev oprettet for livet 511 00:40:50,359 --> 00:40:56,200 i hans firma, og desuden havde de så meget at gøre i dag med deres nuværende 512 00:40:56,200 --> 00:41:00,249 problemer, at alle fremsyn var fremmed for dem. 513 00:41:00,249 --> 00:41:06,019 Men Gregor havde denne fremsyn. Lederen skal være holdt tilbage, faldet til ro, 514 00:41:06,019 --> 00:41:09,390 overbevist om, og til sidst vandt over. 515 00:41:09,390 --> 00:41:13,630 Fremtiden for Gregor og hans familie virkelig afhang af det! 516 00:41:13,630 --> 00:41:17,430 Hvis bare søster havde været der! Hun var klog. 517 00:41:17,430 --> 00:41:22,509 Hun havde allerede grædt, mens Gregor stadig lå stille på ryggen. 518 00:41:22,509 --> 00:41:27,989 Og manager, denne ven af de damer, ville helt sikkert lade sig lede af 519 00:41:27,989 --> 00:41:29,009 hende. 520 00:41:29,009 --> 00:41:33,880 Hun ville have lukket døren til lejligheden og talte ham ud af hans forskrækkelse 521 00:41:33,880 --> 00:41:38,099 i hallen. Men søster var ikke engang der. 522 00:41:38,099 --> 00:41:42,509 Gregor skal beskæftige sig med det selv. 523 00:41:42,509 --> 00:41:48,170 Uden at tænke, at han endnu ikke vidste noget om hans nuværende evne til at bevæge sig 524 00:41:48,170 --> 00:41:54,039 og at hans tale måske - ja måske - endnu en gang havde ikke været 525 00:41:54,039 --> 00:41:56,700 forstod, han forlod fløj af døren, 526 00:41:56,700 --> 00:42:01,680 skubbet sig selv gennem åbningen, og ønskede at gå over til den manager, der var 527 00:42:01,680 --> 00:42:06,599 allerede er i besiddelse stramme op på gelænderet med begge hænder på landing i et 528 00:42:06,599 --> 00:42:08,329 latterlige måde. 529 00:42:08,329 --> 00:42:14,150 Men da han kiggede efter noget at holde fast i, med et lille skrig Gregor 530 00:42:14,150 --> 00:42:17,650 straks faldt ned på hans utallige små ben. 531 00:42:17,650 --> 00:42:23,099 Næppe var dette sket, da han følte for første gang denne morgen en generel 532 00:42:23,099 --> 00:42:25,450 fysiske velvære. 533 00:42:25,450 --> 00:42:32,259 De små lemmer havde fast gulv under dem, og de adlød perfekt, da han bemærkede til sin 534 00:42:32,259 --> 00:42:37,710 glæde, og søgte at bære ham frem i den retning, han ønskede. 535 00:42:37,710 --> 00:42:43,069 Straks han mente, at den endelige forbedring af alle hans lidelser var 536 00:42:43,069 --> 00:42:44,349 umiddelbart ved hånden. 537 00:42:44,349 --> 00:42:51,329 Men i det øjeblik, hvor han lå på gulvet vuggende på en behersket måde, ganske 538 00:42:51,329 --> 00:42:56,599 tæt og direkte på tværs fra sin mor, som havde tilsyneladende helt sunket ind 539 00:42:56,599 --> 00:42:59,869 selv, hun pludselig sprang lige op med 540 00:42:59,869 --> 00:43:06,819 armene spredt langt fra hinanden og hendes fingre udvidet og råbte: "Hjælp, for Guds 541 00:43:06,819 --> 00:43:08,839 skyld, hjælp! " 542 00:43:08,839 --> 00:43:14,460 Hun holdt hendes hoved bøjet ned, som om hun ville se Gregor bedre, men løb 543 00:43:14,460 --> 00:43:19,720 sanseløst tilbage, modsiger, at gestus og glemmer, at bag hende stod 544 00:43:19,720 --> 00:43:22,109 bordet med alle de retter på den. 545 00:43:22,109 --> 00:43:27,839 Da hun nåede bordet, hun satte sig tungt på det, som om distraktion, og 546 00:43:27,839 --> 00:43:33,369 syntes ikke at mærke på alle, der ved siden af hendes kaffe blev strømmer ud på 547 00:43:33,369 --> 00:43:37,980 tæppe i fuld strøm fra det store væltede container. 548 00:43:37,980 --> 00:43:45,579 "Mor, mor," siger Gregor roligt, og kiggede over mod hende. 549 00:43:45,579 --> 00:43:49,970 Lederen øjeblik var forsvundet helt fra hans sind. 550 00:43:49,970 --> 00:43:56,420 Ved synet af de flydende kaffe Gregor kunne ikke stoppe sig selv snapper sine kæber i 551 00:43:56,420 --> 00:43:57,660 luften et par gange. 552 00:43:57,660 --> 00:44:05,369 Ved at hans mor skreg hele igen, skyndte sig fra bordet, og kollapsede ind 553 00:44:05,369 --> 00:44:09,539 armene på sin far, som var farende hen imod hende. 554 00:44:09,539 --> 00:44:14,619 Men Gregor havde ikke tid lige nu for hans forældre - lederen allerede var på 555 00:44:14,619 --> 00:44:18,920 trappe. Hagen niveau med gelænderet, den 556 00:44:18,920 --> 00:44:22,259 Dørmanden kiggede tilbage for sidste gang. 557 00:44:22,259 --> 00:44:26,039 Gregor tog en indledende bevægelse til at indhente ham, hvis det er muligt. 558 00:44:26,039 --> 00:44:30,730 Men lederen skal have mistanke om noget, fordi han gjorde et spring ned over 559 00:44:30,730 --> 00:44:35,319 et par trapper og forsvandt, stadig råbende "Huh!" 560 00:44:35,319 --> 00:44:40,440 Lyden gav genlyd i hele opgangen. 561 00:44:40,440 --> 00:44:46,130 Nu desværre denne rejse af lederen også syntes at forvirre sin far 562 00:44:46,130 --> 00:44:46,789 helt. 563 00:44:46,789 --> 00:44:52,420 Tidligere havde han været forholdsvis rolig, for i stedet for at løbe efter lederen 564 00:44:52,420 --> 00:44:58,069 selv eller i det mindste ikke hindre Gregor fra hans forfølgelse, med sin højre hånd, han 565 00:44:58,069 --> 00:45:00,960 greb fat i lederens sukkerrør, som 566 00:45:00,960 --> 00:45:05,079 han havde efterladt med sin hat og overfrakke på en stol. 567 00:45:05,079 --> 00:45:09,599 Med sin venstre hånd, tog hans far en stor avis fra bordet og, 568 00:45:09,599 --> 00:45:15,619 stempling hans fødder på gulvet, han satte sig for at køre Gregor tilbage til sit værelse ved 569 00:45:15,619 --> 00:45:18,829 vinke stokken og avisen. 570 00:45:18,829 --> 00:45:25,079 Ingen anmodning af Gregor er var til nogen nytte; nogen anmodning ville endda blive forstået. 571 00:45:25,079 --> 00:45:30,739 Uanset hvor villige han skulle dreje hovedet respektfuldt, hans far bare trampede 572 00:45:30,739 --> 00:45:33,880 alle de hårdere med fødderne. 573 00:45:33,880 --> 00:45:38,730 På tværs af rummet fra ham, hans mor havde trukket åbne et vindue, på trods af den kølige 574 00:45:38,730 --> 00:45:44,980 vejr, og læner sig ud med sine hænder på hendes kinder, hun skubbede hendes ansigt langt udenfor 575 00:45:44,980 --> 00:45:46,920 vinduet. 576 00:45:46,920 --> 00:45:51,749 Mellem gyden og trappeopgangen en stærk udkast kom op, gardinerne på 577 00:45:51,749 --> 00:45:57,829 vinduet fløj rundt, aviserne på bordet swished, og de enkelte plader 578 00:45:57,829 --> 00:46:00,460 flagrede ned over gulvet. 579 00:46:00,460 --> 00:46:07,420 Faderen ubønhørligt presset frem, skubber ud sibilants, som en vild mand. 580 00:46:07,420 --> 00:46:13,970 Nu, Gregor havde ingen praksis på alle i at gå baglæns - det var virkelig meget langsom gang. 581 00:46:13,970 --> 00:46:18,339 Hvis Gregor havde kun fået lov til at vende sig rundt, ville han have været i hans 582 00:46:18,339 --> 00:46:23,710 værelse med det samme, men han var bange for at gøre sin far utålmodige af tidskrævende 583 00:46:23,710 --> 00:46:26,920 proces med at dreje rundt, og hvert øjeblik 584 00:46:26,920 --> 00:46:32,460 han stod over for truslen om et dødeligt slag på ryggen eller hovedet fra sukkerrør i hans 585 00:46:32,460 --> 00:46:34,039 fars hånd. 586 00:46:34,039 --> 00:46:39,819 Endelig Gregor havde ingen anden mulighed, for han bemærkede med rædsel, at han ikke 587 00:46:39,819 --> 00:46:44,970 forstår endnu ikke hvordan man kan bevare sin retning at gå baglæns. 588 00:46:44,970 --> 00:46:51,799 Og så begyndte han, midt i konstant angst sidelæns blikke i sin fars retning, 589 00:46:51,799 --> 00:46:57,029 til at vende sig rundt så hurtigt som muligt, selv om det i sandhed var dette kun 590 00:46:57,029 --> 00:46:57,809 gøres meget langsomt. 591 00:46:57,809 --> 00:47:04,359 Måske hans far bemærket hans gode intentioner, for han ville ikke forstyrre Gregor 592 00:47:04,359 --> 00:47:09,970 i denne bevægelse, men med spidsen af sukkerrør fra en afstand han selv instrueret 593 00:47:09,970 --> 00:47:13,650 Gregor er roterende bevægelse her og der. 594 00:47:13,650 --> 00:47:18,809 Hvis bare hans far havde ikke pebet så ulideligt! 595 00:47:18,809 --> 00:47:23,119 På grund af, at Gregor helt mistet hovedet. 596 00:47:23,119 --> 00:47:28,349 Han var allerede næsten helt vendte sig om, hvornår, altid med denne hvislende i 597 00:47:28,349 --> 00:47:33,609 hans øre, han lige har lavet en fejl og vendte sig lidt tilbage. 598 00:47:33,609 --> 00:47:38,239 Men da han endelig havde succes med at få hans hoved foran døren 599 00:47:38,239 --> 00:47:43,729 åbning, blev det klart, at hans krop var for bred til at gå gennem videre. 600 00:47:43,729 --> 00:47:50,839 Naturligvis hans far i sin nuværende mentale tilstand, havde ingen idé om at åbne de andre 601 00:47:50,839 --> 00:47:56,229 fløj af døren lidt for at skabe en passende passage for Gregor at komme igennem. 602 00:47:56,229 --> 00:48:02,069 Hans eneste faste tanke var, at Gregor må komme ind i sit værelse så hurtigt som 603 00:48:02,069 --> 00:48:02,869 muligt. 604 00:48:02,869 --> 00:48:08,160 Han ville aldrig have tilladt den omfattende forberedelser, Gregor forpligtet til at orientere 605 00:48:08,160 --> 00:48:11,779 sig og dermed måske komme igennem døren. 606 00:48:11,779 --> 00:48:16,950 Tværtimod er der som om der var ingen hindring, og med en ejendommelig støj, han nu 607 00:48:16,950 --> 00:48:19,749 kørte Gregor fremad. 608 00:48:19,749 --> 00:48:24,729 Bag Gregor lyden på dette tidspunkt ikke længere var ligesom stemme på kun en enkelt 609 00:48:24,729 --> 00:48:25,819 far. 610 00:48:25,819 --> 00:48:31,599 Nu var det virkelig ikke længere en vittighed, og Gregor tvang sig, koste hvad det ville, 611 00:48:31,599 --> 00:48:36,289 ind i døren. Den ene side af hans krop blev løftet op. 612 00:48:36,289 --> 00:48:39,089 Han lå i en vinkel i døråbningen. 613 00:48:39,089 --> 00:48:46,829 Hans ene flanke var øm med skrabning. På den hvide dør grimme skjolder blev efterladt. 614 00:48:46,829 --> 00:48:52,529 Snart blev han siddende fast og ville ikke har været i stand til at bevæge sig noget mere på sine egne. 615 00:48:52,529 --> 00:48:58,710 De små ben på den ene side hang trækninger i luften over, og dem på den anden side 616 00:48:58,710 --> 00:49:01,630 side blev skubbet smertefuldt i gulvet. 617 00:49:01,630 --> 00:49:08,369 Så hans far gav ham en virkelig stærk befriende skub bagfra, og han 618 00:49:08,369 --> 00:49:14,339 pilede, blødning alvorligt, langt ind i det indre af hans værelse. 619 00:49:14,339 --> 99:59:59,999 Døren blev smækket med sukkerrør, og til sidst var det stille.