WEBVTT

00:00:01.213 --> 00:00:04.176
Hej, jeg hedder Tony, og det her er
"Every Frame a Painting".

00:00:08.828 --> 00:00:11.807
Forleden blev jeg bedt om at 
beskrive min klippeproces.

00:00:12.248 --> 00:00:15.282
Jeg begyndte at tale om at organisere
materiale og udvælge klip

00:00:15.804 --> 00:00:20.618
men hun sagde: "nej, selve processen;
hvordan ved du hvornår du skal klippe?"

00:00:23.728 --> 00:00:25.347
Jeg kunne slet ikke beskrive det!

00:00:26.025 --> 00:00:28.460
Som de fleste klippere,
klipper jeg efter instinkt.

00:00:28.897 --> 00:00:31.567
Intet står i vejen for klippeprocessen

00:00:31.567 --> 00:00:34.567
Det er dine tankers proces.

00:00:34.567 --> 00:00:37.450
Jeg klipper ikke ud fra såkaldt "viden".

00:00:37.450 --> 00:00:40.450
Jeg er nødt til at træde ind i det
og føle det.

00:00:40.450 --> 00:00:44.017
Jeg har det på samme måde. Jeg må tænke 
og føle mig igennem klipningen

00:00:45.113 --> 00:00:47.215
så i dag vil jeg gerne tale om den proces:

00:00:48.010 --> 00:00:49.872
Hvordan tænker og føler en klipper?

00:00:55.356 --> 00:00:58.806
Det første du skal vide er, at klipning
handler om øjnene

00:00:59.123 --> 00:01:02.577
Mere end noget andet fortæller øjnene
dig om en scenes følelser

00:01:02.688 --> 00:01:04.660
og de bedste skuespillere forstår at de

00:01:04.660 --> 00:01:07.110
formidler mere gennem deres øjne
end gennem dialog

00:01:07.393 --> 00:01:10.343
Jeg sagde: "Jamen, jeg har intet at sige",

00:01:10.643 --> 00:01:13.607
og han sagde: "Hvad mener du med det?"

00:01:13.999 --> 00:01:18.321
Han sagde: "Selvfølgelig har du noget 
at sige! Vidunderlige ting!"

00:01:19.485 --> 00:01:23.671
Men sid der og lyt, og tænk på 
disse fantastiske ting at sige...

00:01:24.707 --> 00:01:26.454
-- "Elliott, skat!"
-- "Mhm?"

00:01:26.820 --> 00:01:28.939
-- "Har du prøvet dem her?
De er fantastiske"

00:01:29.459 --> 00:01:31.851
... og lad så være med at sige dem!

00:01:32.211 --> 00:01:33.841
Det er sådan du gør!"

00:01:33.921 --> 00:01:36.739
Når jeg ser materiale igennem,
leder jeg efter:

00:01:36.968 --> 00:01:39.436
Momenter hvor jeg ser forandring
i skuespillerens øjne

00:01:39.919 --> 00:01:41.472
når han træffer en beslutning

00:01:45.575 --> 00:01:49.082
Disse skud er stærke fordi 
de fungerer godt med andre skud.

00:01:49.233 --> 00:01:52.284
Som når vi klipper fra hans øjne
til det han kigger på.

00:01:56.567 --> 00:01:59.846
Det fortæller os, uden ord,
hvad han tænker på.

00:02:01.482 --> 00:02:04.063
Det næste koncept var svært
for mig at lære:

00:02:04.758 --> 00:02:06.707
Følelser tager tid.

00:02:07.257 --> 00:02:10.240
Når vi ser mennesker på skærmen,
føler vi en sammenhæng med dem

00:02:10.528 --> 00:02:13.846
og det er fordi vi har tid til at se 
deres ansigter før de taler

00:02:19.544 --> 00:02:21.246
og tid til at se dem bagefter.

00:02:26.309 --> 00:02:30.219
Klippere me bestemme hvor lang
tid en følelse skal have.

00:02:31.019 --> 00:02:33.614
Lad os lave en øvelse: 
Se på denne indstilling.

00:02:34.027 --> 00:02:35.802
Hvad føler du når du ser på den?

00:02:42.734 --> 00:02:43.965
Lad os prøve igen.

00:02:44.393 --> 00:02:46.396
Hvad føler du når du ser på dette?

00:02:56.375 --> 00:02:57.970
Var det en anden følelse?

00:02:59.178 --> 00:03:01.071
Klipning er mange af disse beslutninger

00:03:01.071 --> 00:03:03.305
hvor fire sekunder gør en stor forskel

00:03:03.587 --> 00:03:06.657
og valgene er svære.
Der er ingen rigtige svar.

00:03:07.306 --> 00:03:10.709
Nogle følelser er bedre i et enkelt,
uafbrudt billede.

00:03:19.287 --> 00:03:22.191
Men andre følelser virker bedre
fordelt over flere billeder

00:03:22.191 --> 00:03:24.411
så du kan bygge op og trappe ned.

00:03:24.411 --> 00:03:27.497
Se scenen her, hvor Luke
Skywalker tester sine evner.

00:03:30.285 --> 00:03:34.053
Lad os fokusere på længden af hvert skud,
for at gøre det enkelt.

00:03:38.683 --> 00:03:42.547
Bemærk at hvert skud bliver kortere og 
kortere, som vi bygger op imod klimaks

00:03:49.993 --> 00:03:52.849
men efter fem skud, 
topper vi og trapper ned.

00:03:59.240 --> 00:04:02.924
Skuddene bliver ikke kun længere,
men de holdes i længere tid

00:04:02.924 --> 00:04:04.324
end første gang.

00:04:05.160 --> 00:04:09.290
Hele denne sekvens tager ca. 15 sekunder 
om at bygge op, men dobbelt så meget

00:04:09.290 --> 00:04:14.164
på at trappe ned, så vi seere har tid
til at opleve Lukes nederlag.

00:04:15.319 --> 00:04:18.468
-- "Jeg kan ikke, den er for stor."

00:04:19.240 --> 00:04:21.376
Men hvad hvis man forkorter scenen?

00:04:21.556 --> 00:04:24.486
Lad os se en lignende scene,
fra en nyere film.

00:04:24.787 --> 00:04:26.846
Se om du kan mærke forskellen.

00:04:33.616 --> 00:04:35.457
-- "Du kan godt, Scott. Kom så!"

00:04:38.994 --> 00:04:40.779
-- "De hører mig ikke!"

00:04:41.043 --> 00:04:42.566
Troede du på den følelse?

00:04:42.748 --> 00:04:47.815
I denne scene tog Scotts 
nederlag 30 frames.

00:04:48.872 --> 00:04:51.355
Til sammenligning tog Luke
Skywalkers nederlag

00:04:55.568 --> 00:04:56.919
30 sekunder.

00:04:59.809 --> 00:05:01.371
Mennesker er ikke maskiner.

00:05:01.371 --> 00:05:03.331
Vi har brug for tid til at mærke følelser

00:05:03.771 --> 00:05:05.841
og hvis filmen ikke giver os tid...

00:05:06.291 --> 00:05:07.555
... tror vi ikke på det.

00:05:07.645 --> 00:05:10.967
Jeg opdager mange ting 
i film jeg har set for nyligt

00:05:11.217 --> 00:05:13.297
som jeg ikke tror på.

00:05:13.297 --> 00:05:16.428
Jeg tror folk stiller ting op

00:05:16.788 --> 00:05:18.648
og beder dig om at tro på dem,

00:05:18.648 --> 00:05:20.578
men de får dig ikke til at tro på det.

00:05:20.998 --> 00:05:23.106
At gøre det troværdigt er svært...

00:05:23.322 --> 00:05:24.340
-- "Lad ham gå."

00:05:25.284 --> 00:05:28.057
... for timing er ikke en bevidst proces.

00:05:28.057 --> 00:05:29.837
Du reagerer bare på det faktum

00:05:29.837 --> 00:05:32.597
at hver indstilling har 
en naturlig rytme.

00:05:38.604 --> 00:05:42.647
Der er et indbygget forhold 
mellem selve historien

00:05:42.647 --> 00:05:46.017
og hvordan den fortælles,
og fortællingens rytme,

00:05:46.017 --> 00:05:48.937
og klipningen er...

00:05:48.937 --> 00:05:51.717
70% rytme.

00:05:56.119 --> 00:05:57.960
Nogle gange er rytmen indlysende,

00:05:57.960 --> 00:06:01.060
som når skuespilleren 
gør noget meget fysisk,

00:06:09.210 --> 00:06:11.550
men andre gange er den meget underspillet.

00:06:11.550 --> 00:06:14.760
For eksempel rytmen af folk 
der går frem og tilbage

00:06:15.712 --> 00:06:20.706
eller rytmen i en restaurant
med kokke, kunder, tjenere...

00:06:22.564 --> 00:06:25.440
Disse rytmer er tættere på
vores oplevelse af hverdagen

00:06:25.440 --> 00:06:27.553
og jeg synes faktisk de er
sværere at klippe.

00:06:28.429 --> 00:06:32.101
Men hvis du ser noget igen og igen,
føler du øjeblikket

00:06:32.101 --> 00:06:34.355
hvor skuddet selv vil have du skal klippe.

00:06:42.654 --> 00:06:45.916
Klassisk Hollywood klipning handler
om at klippe med rytmen,

00:06:46.393 --> 00:06:49.462
og det er dette vi mener når vi siger,
at klipning er usynligt.

00:06:50.205 --> 00:06:52.224
Klippet sker så naturligt...

00:06:52.987 --> 00:06:56.011
-- "Er der andet du gerne 
vil vide om mig?"

00:06:56.011 --> 00:06:57.233
... at du ikke opdager det.

00:06:57.420 --> 00:06:59.661
-- "Vil du med over på mit værelse?"

00:07:00.013 --> 00:07:02.074
Men det behøver ikke altid være usynligt.

00:07:02.281 --> 00:07:05.151
Nogle følelser er bedre 
i forstyrrende klip.

00:07:05.151 --> 00:07:07.031
F.eks. hvis nogen er oprevede.

00:07:15.430 --> 00:07:16.817
Og andre momenter er bedre

00:07:16.817 --> 00:07:19.437
hvis du klipper for 
at gøre seeren utilpas.

00:07:27.907 --> 00:07:31.887
"Én af de ting Marty altid har 
opfordret os til

00:07:31.887 --> 00:07:35.130
er nogle gange at holde klippet
lidt for længe

00:07:40.402 --> 00:07:43.141
og så klippe, hvis det er berettiget."

00:07:44.138 --> 00:07:48.040
Det væsentligste er hvilken reaktion
du vil have fra seeren.

00:07:55.814 --> 00:07:59.138
For nogle gange kan det kun opnås
med et udsædvanligt klip.

00:08:02.910 --> 00:08:04.909
Det fører mig til sidste pointe:

00:08:04.909 --> 00:08:08.220
Hvordan kan man lære
at klippe hvis det er instinktivt?

00:08:08.640 --> 00:08:10.200
Jeg kender kun til én måde:

00:08:10.799 --> 00:08:11.939
Øvelse.

00:08:12.227 --> 00:08:15.340
"Og klipning er på den måde som dans:

00:08:15.702 --> 00:08:18.592
Du kan forklare grundprincipperne

00:08:19.056 --> 00:08:21.868
men for at lære det, må du selv danse."

00:08:22.571 --> 00:08:23.874
Du er nødt til at klippe.

00:08:23.874 --> 00:08:26.905
Ved at klippe, får du en
sans for rytme og følelse

00:08:26.905 --> 00:08:28.755
som er unik for dig.

00:08:28.938 --> 00:08:31.698
Jeg har gjort det i ti år,
og er ikke i mål endnu.

00:08:31.872 --> 00:08:35.728
Men når jeg er frustreret,
husker jeg Michael Kahns ord:

00:08:35.758 --> 00:08:37.875
"Det smukke ved klipning er...

00:08:37.875 --> 00:08:40.415
- måske har forfattere det på samme måde -

00:08:40.415 --> 00:08:43.940
Jeg ser al det film deroppe, men jeg laver
én del ad gangen,

00:08:45.004 --> 00:08:47.078
én scene ad gangen, ét klip ad gangen.

00:08:47.410 --> 00:08:50.107
Og der er meget film, men jeg laver
én ting ad gangen."

00:08:50.237 --> 00:08:52.130
Så tag det ét skud ad gangen,

00:08:52.684 --> 00:08:54.404
... for hvis du ser på et billede...

00:08:55.066 --> 00:08:56.516
"Betyder det noget?"

00:08:56.982 --> 00:08:58.962
... ser du dets følelse og rytme...

00:09:06.151 --> 00:09:07.174
... og du må føle...

00:09:07.637 --> 00:09:08.378
... hvornår...

00:09:08.578 --> 00:09:09.568
... du skal...