Vidste du, at når en musiker spiller på sit instrument
starter et fyrværkeri i hele hjernen?
Udad til er de måske rolige og fokuserede
mens de læser noder
og udfører præcist indøvede bevægelser
Men i deres hjerner er der en fest!
Hvor ved vi det fra?
I de sidste par årtier
har hjerneforskere haft store gennembrud i at forstå
hvordan hjernen fungerer, ved at undersøge dem
med apparater som FMRI- og PET-scannere.
Når mennesker er tilsluttet disse maskiner,
har opgaver som at læse eller løse matematiske problemer
et tilsvarende område i hjernen
hvor aktivitet kan observeres.
Men når forskere fik deltagerne til at lytte til musik
så de et fyrværkeri af aktivitet.
Flere områder af deres hjerne lyste op samtidigt,
mens de processerede lyden i små bidder,
for at forstå elementer, som melodi og rytme,
og satte det hele sammen til en musikalsk oplevelse.
Og vores hjerner gør al dette arbejde i det split-sekund
der går fra vi hører musikken og
indtil foden begynder at trampe med.
Men da forskerne skiftede fra at observere
lyttere til i stedet at undersøge musikere,
blev fyrværkeriet til et sandt festfyrværkeri.
Det viser sig, at mens lytning engagerer hjernen
i nogle ret interessante aktiviteter,
har musikudøvelse meget større effekt.
Hjerneforskerne opdagede,
at mange områder i hjernen lyste op,
mens den behandlede forskellige informationer
i indviklede, indbyrdes forbundne
og hurtige sekvenser.
Men hvorfor lyser hjernen så meget op,
når man spiller musik?
Forskningen er stadig ret ny,
men hjerneforskere har en god idé.
Når man spiller et instrument aktiveres
alle områder af hjernen på én gang,
især de visuelle, auditive og
motoriske dele af hjernebarken.
Og ligesom al anden træning,
vil disciplineret og struktureret øvning
styrke disse hjernefunktioner, som kan overføres
til andre aktiviteter.
Den mest åbenlyse forskel mellem at
lytte til og spille musik er,
at det sidste kræver højtudviklet finmotorik,
som styres af begge hjernehalvdele.
Det kombinerer også sproglig og matematisk præcision,
som den venstre hjernehalvdel
er mest involveret i,
med kreativ nytænkning,
som den højre hjernehalvdel er god til.
Forskerne har opdaget, at når man spiller musik
øges volumen og aktiviteten i hjernebjælken,
broen mellem de to hjernehalvdele,
så beskeder kan passere hurtigere
og ad flere ruter i hjernen.
Dette gør måske, at musikere kan løse problemer
mere effektivt og kreativt i både faglige
og sociale sammenhænge.
Da musikudøvelse også involverer at skabe og forstå
dets følelsesmæssige indhold og budskab,
har musikere ofte gode lederevner,
en disciplin som består af forbundne opgaver
som planlægning, strategi, og fokus på detaljer,
og som kræver samtidig analyse af
både kognitive og følelsesmæssige aspekter.
Denne evne påvirker også hvordan vores hukommelse virker.
Og mange musikere har da også
en rigtig god hukommelse
og kan skabe, gemme og hente minder hurtigt og mere effektivt.
Studier har vist at musikere sandsynligvis
bruger deres stærkt forbundne hjerner
til at give hvert minde nogle mærkater,
såsom et begrebsmæssigt, følelsesmæssigt,
auditivt og kontekstuelt mærkat,
ligesom en god søgemaskine på Internettet.
Men hvordan ved vi at disse fordele kun opnåes ved musik,
i modsætning til eksempelvis sport eller kunstmaling?
Kunne det tænkes at mennesker der spiller musik
allerede var mere intelligente til at begynde med?
Hjerneforskere har indtil videre fundet ud af,
at de kunstneriske og æstetiske aspekter
ved at lære at spille på et instrument
er forskellig fra alle andre undersøgte aktiviteter,
inklusive andre kunstformer.
Og flere randomiserede studier af deltagere,
som i begyndelsen udviste samme kognitive evner,
viste, at de som blev udsat for en periode
med musikalsk træning
udviste forstærket aktivitet i flere områder af hjernen
sammenlignet med andre deltagere.
Denne nylige forskning
omkring de mentale fordele ved at spille musik
har øget vores forståelse af mentale funktioner,
og afsløret de indre rytmer og komplekse samspil
som udgør det utrolige orkester, vi kalder hjernen.