WEBVTT

00:00:00.325 --> 00:00:02.388
Midt i min Ph.D. uddannelse

00:00:02.388 --> 00:00:05.850
kørte jeg håbløst fast.

00:00:05.850 --> 00:00:07.630
Alle veje jeg gik i min forskning

00:00:07.630 --> 00:00:09.246
førte til en blindgyde.

00:00:09.246 --> 00:00:11.148
Det var som om mine antagelser

00:00:11.148 --> 00:00:13.076
bare holdt op med at virke.

00:00:13.076 --> 00:00:16.075
Jeg følte mig som en pilot der flyver i tågen

00:00:16.075 --> 00:00:18.870
og jeg mistede orienteringen.

00:00:18.870 --> 00:00:20.351
Jeg holdt op med at barbere mig.

00:00:20.351 --> 00:00:23.092
Jeg kunne ikke komme op af sengen om morgenen.

00:00:23.092 --> 00:00:24.825
Jeg følte mig uværdig

00:00:24.825 --> 00:00:27.978
til at gå ind ad porten til universitetet,

00:00:27.978 --> 00:00:30.126
fordi jeg ikke var som Einstein eller Newton

00:00:30.126 --> 00:00:32.279
eller en anden af de videnskabsmænd, 
hvis resultater

00:00:32.279 --> 00:00:33.810
jeg havde lært om, for i videnskab

00:00:33.810 --> 00:00:37.192
lærer vi kun om resultaterne, ikke processen.

00:00:37.192 --> 00:00:41.893
Så jeg kunne åbenbart ikke blive videnskabsmand.

NOTE Paragraph

00:00:41.893 --> 00:00:43.557
Men jeg havde støtte nok

00:00:43.557 --> 00:00:44.954
og jeg klarede mig igennem

00:00:44.954 --> 00:00:47.174
og opdagede noget nyt om naturen.

00:00:47.174 --> 00:00:49.917
Det er en utrolig følelse af ro,

00:00:49.917 --> 00:00:51.249
at være den eneste i verden

00:00:51.249 --> 00:00:53.474
som kender en ny naturlov.

00:00:53.474 --> 00:00:56.516
Jeg startede det andet projekt i min Ph.D.

00:00:56.516 --> 00:00:57.880
og så skete det igen.

00:00:57.880 --> 00:01:00.169
Jeg sad fast og jeg kom igennem.

00:01:00.169 --> 00:01:01.555
Så jeg begyndte at tænke

00:01:01.555 --> 00:01:02.712
at måske er der et mønster her.

00:01:02.712 --> 00:01:04.553
Jeg spurgte de andre Ph.D. studenter, som sagde

00:01:04.553 --> 00:01:06.596
ja, det er præcist hvad der skete for os,

00:01:06.596 --> 00:01:08.945
bortset fra at ingen havde fortalt om det.

00:01:08.945 --> 00:01:10.895
Vi havde alle studeret videnskab som om det var

00:01:10.895 --> 00:01:14.471
en serie af logiske skridt fra spørgsmål til svar,

00:01:14.471 --> 00:01:17.217
men forskning foregår ikke på den måde.

NOTE Paragraph

00:01:17.217 --> 00:01:19.551
Samtidig øvede jeg mig på

00:01:19.551 --> 00:01:21.638
at blive en improvisationsskuespiller.

00:01:21.638 --> 00:01:23.072
Så fysik om dagen,

00:01:23.072 --> 00:01:25.090
og om aftenen le, hoppe, synge,

00:01:25.090 --> 00:01:26.402
og spille på min guitar.

00:01:26.402 --> 00:01:27.881
Improvisationsteater,

00:01:27.881 --> 00:01:30.430
ligesom forskning, går ind i det ukendte,

00:01:30.430 --> 00:01:32.302
fordi du må skabe scenen mens du står der

00:01:32.302 --> 00:01:34.005
uden instruktør, uden manuskript,

00:01:34.005 --> 00:01:36.283
uden nogen ide om hvad du skal vise

00:01:36.283 --> 00:01:38.689
eller hvad de andre karakterer vil gøre.

00:01:38.689 --> 00:01:40.538
Men til forskel fra videnskab

00:01:40.538 --> 00:01:43.561
fortæller de dig fra første dag

00:01:43.561 --> 00:01:45.776
hvad der sker når du går på scenen.

00:01:45.776 --> 00:01:48.548
Du kommer til at fejle slemt.

00:01:48.548 --> 00:01:49.725
Du kommer til at sidde fast.

00:01:49.725 --> 00:01:51.843
Vi øvede os på at være kreative

00:01:51.843 --> 00:01:53.046
når vi sad fast et sted.

00:01:53.046 --> 00:01:54.951
For eksempel havde vi en øvelse

00:01:54.951 --> 00:01:56.093
hvor vi alle stod i en cirkel

00:01:56.093 --> 00:01:59.058
og hver person skulle lave 
verdens dårligste stepdans

00:01:59.058 --> 00:02:00.644
mens de andre klappede

00:02:00.644 --> 00:02:01.886
og råbte heja

00:02:01.886 --> 00:02:04.649
og støttede dig på scenen.

NOTE Paragraph

00:02:04.649 --> 00:02:06.557
Da jeg blev professor

00:02:06.557 --> 00:02:07.938
og skulle vejlede min egne studenter

00:02:07.938 --> 00:02:09.911
gennem deres forskningsprojekter,

00:02:09.911 --> 00:02:11.278
indså jeg atter en gang

00:02:11.278 --> 00:02:12.990
at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.

00:02:12.990 --> 00:02:14.984
Tusinder af timer havde jeg studeret fysik,

00:02:14.984 --> 00:02:16.598
biologi, kemi,

00:02:16.598 --> 00:02:18.970
men ikke en time, ikke et eneste begreb

00:02:18.970 --> 00:02:21.556
om hvordan man vejleder nogen

00:02:21.556 --> 00:02:23.293
i at begive sig ind i det ukendte

00:02:23.293 --> 00:02:25.214
eller om motivation.

NOTE Paragraph

00:02:25.214 --> 00:02:27.144
Jeg brugte improvisationsteater

00:02:27.144 --> 00:02:29.317
og jeg fortalte studenterne fra første dag

00:02:29.317 --> 00:02:32.218
hvad der sker når du forsker.

00:02:32.218 --> 00:02:33.944
Det har noget at gøre med vores mentale plan

00:02:33.944 --> 00:02:35.956
for hvordan forskning vil foregå.

00:02:35.956 --> 00:02:38.234
For når folk skal gøre et eller andet,

00:02:38.234 --> 00:02:40.876
for eksempel hvis jeg vil røre tavlen,

00:02:40.876 --> 00:02:42.536
så laver hjernen en plan,

00:02:42.536 --> 00:02:44.395
en forudsigelse af hvad musklerne skal gøre

00:02:44.395 --> 00:02:46.551
før jeg begynder at bevæge hånden

00:02:46.551 --> 00:02:48.399
og hvis jeg bliver forhindret,

00:02:48.399 --> 00:02:50.274
hvis planen ikke svarer til virkeligheden,

00:02:50.274 --> 00:02:52.558
giver det stress som kaldes kognitiv dissonans.

00:02:52.558 --> 00:02:55.467
Derfor bør planen svare til virkeligheden.

00:02:55.467 --> 00:02:58.622
Men hvis man tror på måden 
videnskab undervises på

00:02:58.622 --> 00:03:00.519
og hvis man skal tro på lærebøgerne

00:03:00.519 --> 00:03:06.813
så får man følgende plan for forskning.

00:03:06.813 --> 00:03:10.131
Hvis A er spørgsmålet

00:03:10.131 --> 00:03:13.531
og B er svaret

00:03:13.531 --> 00:03:18.124
så er forskning den direkte vej.

00:03:18.127 --> 00:03:21.242
Problemet er at hvis et eksperiment ikke virker

00:03:21.242 --> 00:03:24.904
eller en student bliver deprimeret

00:03:24.904 --> 00:03:26.990
så opfattes det som noget forkert

00:03:26.990 --> 00:03:30.020
og det forårsager en masse stress.

00:03:30.020 --> 00:03:31.803
Det er derfor jeg lærer mine studenter

00:03:31.803 --> 00:03:35.665
en mere realistisk plan.

00:03:38.860 --> 00:03:40.384
Her er et eksempel

00:03:40.384 --> 00:03:43.520
hvor tingene ikke passer ind i planen.

00:03:46.379 --> 00:03:49.641
(Latter)

00:03:49.641 --> 00:03:52.840
(Bifald)

NOTE Paragraph

00:04:00.764 --> 00:04:05.010
Så jeg lærer mine studenter en anden plan.

00:04:05.010 --> 00:04:07.204
Hvis A er spørgsmålet,

00:04:07.204 --> 00:04:09.385
B er svaret,

00:04:13.320 --> 00:04:14.855
- vær kreativ i skyen -

00:04:14.855 --> 00:04:16.830
og du går i gang

00:04:16.830 --> 00:04:19.193
og eksperimenterne virker ikke...
eksperimenterne virker ikke...

00:04:19.193 --> 00:04:21.728
eksperimenter virker ikke...
eksperimenter virker ikke...

00:04:21.728 --> 00:04:24.404
indtil du kommer til et sted med negative følelser

00:04:24.404 --> 00:04:26.682
hvor det er som om dine basale antagelser

00:04:26.682 --> 00:04:27.798
ikke giver mening længere

00:04:27.798 --> 00:04:30.853
som om nogen trak tæppet væk under dig.

00:04:30.853 --> 00:04:34.181
Og dette sted kalder jeg skyen.

00:04:47.685 --> 00:04:50.363
Man kan fare vild i skyen

00:04:50.363 --> 00:04:52.871
i en dag, en uge, en måned, et år,

00:04:52.871 --> 00:04:54.369
en hel karriere,

00:04:54.369 --> 00:04:56.531
men nogle gange, hvis du er heldig

00:04:56.531 --> 00:04:58.387
og har nok støtte,

00:04:58.387 --> 00:05:00.377
ser du i dit materiale

00:05:00.377 --> 00:05:03.625
eller måske ved at meditere over skyens form

00:05:03.625 --> 00:05:07.277
et nyt svar C

00:05:07.285 --> 00:05:10.969
og du beslutter at gå for det.

00:05:10.969 --> 00:05:13.338
Og eksperimenter virker ikke...
eksperimenter virker ikke…

00:05:13.338 --> 00:05:14.807
men du når frem

00:05:14.807 --> 00:05:16.027
og fortæller det til alle

00:05:16.027 --> 00:05:19.529
ved at publicere en artikel der siger "A pil C",

00:05:19.529 --> 00:05:21.488
hvilket er en god måde at kommunikere på

00:05:21.488 --> 00:05:23.832
sålænge du ikke glemmer vejen

00:05:23.832 --> 00:05:25.631
som bragte dig derhen.

NOTE Paragraph

00:05:25.631 --> 00:05:27.606
Denne sky er en fast del af

00:05:27.606 --> 00:05:30.210
forskning, en del af håndværket,

00:05:30.210 --> 00:05:34.290
fordi skyen står vagt ved grænsen.

00:05:37.721 --> 00:05:39.990
Den står vagt ved grænsen

00:05:39.990 --> 00:05:42.962
mellem det kendte

00:05:45.795 --> 00:05:49.399
og det ukendte,

00:05:52.530 --> 00:05:55.385
fordi for at opdage noget virkeligt nyt

00:05:55.385 --> 00:05:58.962
må mindst en af dine antagelser ændres

00:05:58.962 --> 00:06:00.216
og det betyder at i videnskaben

00:06:00.216 --> 00:06:02.178
gør vi noget heroisk.

00:06:02.178 --> 00:06:03.999
Hver dag prøver vi at bringe os

00:06:03.999 --> 00:06:05.811
til grænsen mellem det kendte og ukendte

00:06:05.811 --> 00:06:07.632
og møde skyen.

NOTE Paragraph

00:06:07.632 --> 00:06:09.337
Læg mærke til at jeg placerer B

00:06:09.337 --> 00:06:10.080
i det kendtes land

00:06:10.080 --> 00:06:11.891
fordi vi vidste noget om det fra starten,

00:06:11.891 --> 00:06:15.540
men C er altid mere interessant

00:06:15.540 --> 00:06:18.263
og vigtigere end B.

00:06:18.263 --> 00:06:20.456
Så B er nødvendig for at komme i gang

00:06:20.456 --> 00:06:22.274
men C er meget større

00:06:22.274 --> 00:06:26.771
og det er det utrolige ved forskning.

NOTE Paragraph

00:06:26.771 --> 00:06:28.959
Bare det at kende dette ord, skyen,

00:06:28.959 --> 00:06:31.514
har ændret min forskningsgruppe

00:06:31.514 --> 00:06:33.384
fordi studenter kommer og siger

00:06:33.384 --> 00:06:34.982
"Uri, jeg er i skyen"

00:06:34.982 --> 00:06:38.148
og jeg siger "Fint, du må da have det elendigt".

00:06:38.148 --> 00:06:40.290
(Latter)

00:06:40.290 --> 00:06:42.203
Men jeg er glad

00:06:42.203 --> 00:06:43.881
fordi vi måske er tæt på grænsen

00:06:43.881 --> 00:06:45.777
mellem det kendte og det ukendte

00:06:45.777 --> 00:06:47.323
og vi har en chance for at opdage

00:06:47.323 --> 00:06:49.184
noget virkeligt nyt.

00:06:49.184 --> 00:06:50.526
På grund af måden sindet virker på,

00:06:50.526 --> 00:06:53.674
bare det at kende til at skyen

00:06:53.674 --> 00:06:58.100
er normal, det er noget essentielt,

00:06:58.100 --> 00:06:59.305
og faktisk noget smukt,

00:06:59.305 --> 00:07:02.928
vi kan melde os ind i Skyforeningen,

00:07:02.928 --> 00:07:05.286
og det er en modgift til følelsen af

00:07:05.286 --> 00:07:07.408
at noget er galt med mig.

00:07:07.408 --> 00:07:09.858
Og som mentor ved jeg hvad jeg skal gøre

00:07:09.858 --> 00:07:12.060
nemlig at optrappe min støtte til studenten,

00:07:12.060 --> 00:07:13.541
fordi psykologisk forskning viser

00:07:13.541 --> 00:07:16.890
at hvis du føler frygt og fortvivlelse

00:07:16.890 --> 00:07:18.337
bliver sindet indskrænket

00:07:18.337 --> 00:07:20.928
til sikre og konservative tankebaner.

00:07:20.928 --> 00:07:22.503
Hvis du gerne vil udforske de risikable veje

00:07:22.503 --> 00:07:23.891
som fører ud af skyen

00:07:23.891 --> 00:07:25.652
må du have andre følelser,

00:07:25.652 --> 00:07:27.853
solidaritet, støtte, håb,

00:07:27.853 --> 00:07:29.590
som kommer med din kontakt med andre.

00:07:29.590 --> 00:07:31.140
Så ligesom i improvisationsteater

00:07:31.140 --> 00:07:33.441
er det i videnskaben bedst at gå ind i det ukendte

00:07:33.441 --> 00:07:35.200
sammen.

NOTE Paragraph

00:07:35.200 --> 00:07:37.852
Udover at kende til skyen,

00:07:37.852 --> 00:07:41.176
lærer man også i improvisationsteater

00:07:41.176 --> 00:07:43.778
en effektiv måde at tale sammen på

00:07:43.778 --> 00:07:45.538
indeni skyen.

00:07:45.538 --> 00:07:47.515
Den er baseret på det centrale princip

00:07:47.515 --> 00:07:49.282
i improvisationsteater,

00:07:49.282 --> 00:07:50.375
så her kom improvisationsteater

00:07:50.375 --> 00:07:51.671
mig til hjælp igen.

00:07:51.671 --> 00:07:53.962
Det kaldes at sige "ja, og"

00:07:53.962 --> 00:07:58.371
til de andre skuespilleres tilbud.

00:08:04.353 --> 00:08:07.090
Det betyder at man accepterer tilbuddene

00:08:07.090 --> 00:08:09.430
og bygger videre på dem, ved at sige "ja, og..."

00:08:09.430 --> 00:08:10.522
Hvis for eksempel en skuespiller siger

00:08:10.522 --> 00:08:11.771
"Her er en svømmepøl"

00:08:11.771 --> 00:08:12.816
og den anden skuespiller siger

00:08:12.816 --> 00:08:14.391
"Nej, det er bare en scene"

00:08:14.391 --> 00:08:16.580
så er improvisationen forbi.

00:08:16.580 --> 00:08:19.618
Den er død og alle er frustreret.

00:08:19.618 --> 00:08:21.770
Det kaldes at blokere.

00:08:21.770 --> 00:08:23.608
Hvis du ikke er bevidst om kommunikation

00:08:23.608 --> 00:08:26.185
kan videnskabelige dialoger 
have mange blokeringer.

00:08:26.185 --> 00:08:28.312
At sige "ja, og" ville lyde sådan her:

NOTE Paragraph

00:08:28.312 --> 00:08:31.228
"Her er en svømmepøl."
"Ja, lad os hoppe ud i."

NOTE Paragraph

00:08:31.228 --> 00:08:34.216
"Se der er en hval.
Lad os gribe den i halen."

NOTE Paragraph

00:08:34.216 --> 00:08:36.065
"Den trækker os afsted til månen!"

00:08:36.065 --> 00:08:38.686
At sige "ja, og" går udenom den indre kritiker.

NOTE Paragraph

00:08:38.686 --> 00:08:40.536
Vi har alle en indre kritiker

00:08:40.536 --> 00:08:42.470
som passer på hvad vi siger

00:08:42.470 --> 00:08:44.431
så folk ikke synes vi er usømmelige

00:08:44.431 --> 00:08:45.594
eller skøre eller uoriginale.

00:08:45.594 --> 00:08:46.659
Videnskab er fuld af frygt

00:08:46.659 --> 00:08:48.169
for at virke uoriginal.

00:08:48.169 --> 00:08:50.516
At sige "ja, og" går udenom denne kritiker

00:08:50.516 --> 00:08:53.003
og åbner for gemte kreative stemmer

00:08:53.003 --> 00:08:54.475
som du ikke vidste du havde

00:08:54.475 --> 00:08:56.560
og de har ofte svaret

00:08:56.560 --> 00:08:59.080
på skyen.

00:08:59.080 --> 00:09:01.035
Så det at vide noget om skyen

NOTE Paragraph

00:09:01.035 --> 00:09:02.876
og om at sige "ja, og"

00:09:02.876 --> 00:09:05.700
gjorde mit laboratorie meget kreativ.

00:09:05.700 --> 00:09:08.019
Studenterne begyndte at lege med hinandens ideer

00:09:08.019 --> 00:09:10.557
og vi gjorde overraskende opdagelser

00:09:10.557 --> 00:09:13.261
på grænsen mellem fysik og biologi.

00:09:13.261 --> 00:09:16.230
For eksempel kom vi ingen vegne i et år

00:09:16.230 --> 00:09:17.750
med at forstå de indviklede

00:09:17.750 --> 00:09:19.669
biokemiske netværk indeni vores celler,

00:09:19.669 --> 00:09:22.142
og vi sagde "vi er dybt inde i skyen"

00:09:22.142 --> 00:09:23.989
og vi havde en legende samtale

00:09:23.989 --> 00:09:26.279
hvor min student Shai Shen Orr sagde

00:09:26.279 --> 00:09:28.587
"Lad os tegne det på et stykke papir, dette netværk".

00:09:28.587 --> 00:09:30.690
Og istedet for at sige

00:09:30.690 --> 00:09:32.753
"Men det har vi gjort så mange gange

00:09:32.753 --> 00:09:34.284
og det ser ikke ud til at virke"

00:09:34.284 --> 00:09:36.278
så sagde jeg "Ja, og...

00:09:36.278 --> 00:09:38.601
lad os bruge et meget stort stykke papir".

00:09:38.601 --> 00:09:40.062
Og så sagde Ron Milo

00:09:40.062 --> 00:09:42.884
"Lad os bruge et gigantisk papir til arkitekttegninger

00:09:42.884 --> 00:09:44.274
og jeg ved hvor vi kan få printet det"

00:09:44.274 --> 00:09:46.360
og vi printede netværket ud og kiggede på det

00:09:46.360 --> 00:09:48.530
og det var da vi gjorde vores vigtigste opdagelse,

00:09:48.530 --> 00:09:50.769
at dette komplicerede netværk bare består af

00:09:50.769 --> 00:09:54.250
en håndfuld simple repeterende mønstre af forbindelser

00:09:54.250 --> 00:09:57.493
som motiver i et glasmaleri.

00:09:57.493 --> 00:09:59.596
Vi kalder dem network motifs

00:09:59.596 --> 00:10:01.714
og de er de elementære kredsløb

00:10:01.714 --> 00:10:03.456
som hjælper os til at forstå

00:10:03.456 --> 00:10:05.951
logikken i cellernes beslutningstagen

00:10:05.951 --> 00:10:08.241
i alle organismer, inklusiv vores krop.

00:10:08.241 --> 00:10:10.180
Snart efter det

NOTE Paragraph

00:10:10.180 --> 00:10:12.545
begyndte jeg at blive inviteret til at give foredrag

00:10:12.545 --> 00:10:14.635
for tusinder af forskere over hele verden,

00:10:14.635 --> 00:10:17.126
men vores viden om skyen

00:10:17.126 --> 00:10:18.549
og det at sige "ja, og"

00:10:18.549 --> 00:10:19.991
forblev indenfor mit eget lab,

00:10:19.991 --> 00:10:22.240
for ser du, i videnskab taler vi ikke om processen

00:10:22.240 --> 00:10:24.301
eller noget subjektivt eller emotionelt.

00:10:24.301 --> 00:10:26.394
Vi taler om resultaterne.

00:10:26.394 --> 00:10:28.727
Så der var ingen måde at snakke 
om det på konferencer.

00:10:28.727 --> 00:10:30.936
Det var utænkeligt.

00:10:30.936 --> 00:10:32.630
Og jeg så forskere i andre grupper som sad fast

00:10:32.630 --> 00:10:34.256
uden at have et ord som beskriver

00:10:34.256 --> 00:10:36.260
hvad de så.

00:10:36.260 --> 00:10:37.741
Og deres måde at tænke på

00:10:37.741 --> 00:10:38.966
holdt sig på de sikre veje,

00:10:38.966 --> 00:10:40.474
deres videnskab nåede ikke det fulde potentiale

00:10:40.474 --> 00:10:41.864
og de havde det elendigt.

00:10:41.864 --> 00:10:43.707
Jeg tænkte sådan er det.

00:10:43.707 --> 00:10:45.506
Jeg prøver bare at gøre mit lab
så kreativt som muligt

00:10:45.506 --> 00:10:47.357
og hvis alle andre gjorde det samme

00:10:47.357 --> 00:10:48.827
ville videnskaben blive

00:10:48.827 --> 00:10:52.157
bedre og bedre.

00:10:52.157 --> 00:10:54.871
Denne måde at tænke på blev vendt om

NOTE Paragraph

00:10:54.871 --> 00:10:57.101
da jeg tilfældigvis hørte Evelyn Fox Keller

00:10:57.101 --> 00:10:58.880
holde foredrag om sine erfaringer

00:10:58.880 --> 00:11:00.508
som en kvinde i videnskab.

00:11:00.508 --> 00:11:01.809
Og hun spurgte

00:11:01.809 --> 00:11:04.012
"Hvorfor snakker vi ikke om de subjektive

00:11:04.012 --> 00:11:06.550
og følelsesmæssige aspekter af forskning?

00:11:06.550 --> 00:11:10.106
Det er ikke tilfældigt. 
Det er et spørgsmål om værdier."

00:11:10.106 --> 00:11:12.378
Videnskaben søger viden

00:11:12.378 --> 00:11:14.406
som er objektiv og rationel.

00:11:14.406 --> 00:11:16.441
Det er det smukke ved videnskab.

00:11:16.441 --> 00:11:18.449
Men vi har også en kulturel myte

00:11:18.449 --> 00:11:20.155
om at videnskabelig forskning,

00:11:20.155 --> 00:11:21.849
det vi gør hver dag for at få viden,

00:11:21.849 --> 00:11:24.429
også kun er objektiv og rationel

00:11:24.429 --> 00:11:27.019
som Mr. Spock.

00:11:27.019 --> 00:11:28.651
Og når du forbinder noget

00:11:28.651 --> 00:11:30.665
med det objektive og rationelle,

00:11:30.665 --> 00:11:32.158
så vil den anden side,

00:11:32.158 --> 00:11:33.800
det subjektive og følelsesmæssige,

00:11:33.800 --> 00:11:35.647
automatisk blive stemplet som uvidenskabeligt

00:11:35.647 --> 00:11:37.549
eller anti-videnskab eller noget truende

00:11:37.549 --> 00:11:39.540
og det snakker vi bare ikke om.

00:11:39.540 --> 00:11:40.741
Og da jeg hørte det,

00:11:40.741 --> 00:11:42.505
at videnskab har en kultur,

00:11:42.505 --> 00:11:44.362
faldt alting på plads for mig.

00:11:44.362 --> 00:11:45.829
For hvis videnskaben har en kultur

00:11:45.829 --> 00:11:47.543
så kan kulturen forandres

00:11:47.543 --> 00:11:49.309
og jeg kan være en forandrings-agent

00:11:49.309 --> 00:11:52.192
som arbejder for at ændre 
videnskabens kultur hvor jeg kan.

00:11:52.192 --> 00:11:55.264
Så det næste foredrag jeg holdt på en konference

00:11:55.264 --> 00:11:56.883
handlede om min forskning,

00:11:56.883 --> 00:11:58.305
og så fortalte jeg om vigtigheden af

00:11:58.305 --> 00:12:00.367
de subjektive og følelsesmæssige 
aspekter ved forskningen

00:12:00.367 --> 00:12:01.469
og hvordan vi skulle snakke om den

00:12:01.469 --> 00:12:02.779
og jeg kiggede på publikum

00:12:02.779 --> 00:12:05.613
og de var kolde.

00:12:05.613 --> 00:12:08.253
De hørte ikke efter det jeg prøvede at sige

00:12:08.253 --> 00:12:09.764
midt i en serie af 10

00:12:09.764 --> 00:12:11.475
powerpoint-præsentationer på en konference.

00:12:11.475 --> 00:12:14.054
Jeg prøvede igen og igen, 
konference efter konference,

00:12:14.054 --> 00:12:15.596
men budskabet nåede ikke igennem.

00:12:15.596 --> 00:12:19.909
Jeg var i skyen.

00:12:19.909 --> 00:12:22.595
Tilsidst klarede jeg at komme ud af skyen

NOTE Paragraph

00:12:22.595 --> 00:12:24.269
med improvisation og musik.

00:12:24.269 --> 00:12:27.940
Siden da, på hver konference jeg går på

00:12:27.940 --> 00:12:30.739
giver jeg et videnskabeligt foredrag 
og et specielt foredrag

00:12:30.739 --> 00:12:32.771
kaldet "Kærlighed og frygt i laboratoriet"

00:12:32.771 --> 00:12:34.894
som jeg indleder med en sang

00:12:34.894 --> 00:12:37.521
om forskeres største frygt,

00:12:37.521 --> 00:12:40.163
nemlig at vi arbejder hårdt

00:12:40.163 --> 00:12:42.795
og opdager noget nyt

00:12:42.795 --> 00:12:46.207
og nogle andre offentliggør det før os.

00:12:46.207 --> 00:12:48.584
Vi kalder det at blive scooped

00:12:48.584 --> 00:12:52.030
og at blive scooped er forfærdeligt.

00:12:52.030 --> 00:12:54.524
Det gør os bange for at snakke sammen

00:12:54.524 --> 00:12:55.897
hvilket ikke er sjovt

00:12:55.897 --> 00:12:58.040
fordi vi kom til videnskaben for at dele vores ideer

00:12:58.040 --> 00:13:00.340
og lære af hinanden.

00:13:00.340 --> 00:13:04.981
Så jeg synger en blues

00:13:04.991 --> 00:13:09.150
som - (Bifald) -

00:13:09.150 --> 00:13:13.664
kaldes "Scooped igen"

00:13:13.664 --> 00:13:17.177
og jeg beder publikum om at være backing kor

00:13:17.177 --> 00:13:20.215
og siger "teksten er scoop scoop".

00:13:20.215 --> 00:13:22.495
Det lyder sådan: "Scoop scoop".

00:13:22.495 --> 00:13:24.030
Den lyder sådan.

00:13:24.030 --> 00:13:25.603
"Jeg er blevet scooped igen"

NOTE Paragraph

00:13:25.603 --> 00:13:27.592
"Scoop scoop"

NOTE Paragraph

00:13:27.592 --> 00:13:28.975
Vi prøver det!

NOTE Paragraph

00:13:28.975 --> 00:13:30.913
"Jeg er blevet scooped igen"

NOTE Paragraph

00:13:30.913 --> 00:13:32.248
"Scoop scoop"

NOTE Paragraph

00:13:32.248 --> 00:13:34.614
"Jeg er blevet scooped igen"

NOTE Paragraph

00:13:34.614 --> 00:13:35.989
"Scoop scoop"

NOTE Paragraph

00:13:35.989 --> 00:13:37.715
"Jeg er blevet scooped igen"

NOTE Paragraph

00:13:37.715 --> 00:13:38.948
"Scoop scoop"

NOTE Paragraph

00:13:38.948 --> 00:13:41.467
"Jeg er blevet scooped igen"

NOTE Paragraph

00:13:41.467 --> 00:13:42.645
"Scoop scoop"

NOTE Paragraph

00:13:42.645 --> 00:13:45.637
"Oh mama, føler du ikke min smerte"

NOTE Paragraph

00:13:45.637 --> 00:13:51.452
"Gud hjælpe mig, jeg er blevet scooped igen"

NOTE Paragraph

00:13:51.452 --> 00:13:57.938
(Applaus)

00:13:57.938 --> 00:13:58.916
Tak...

NOTE Paragraph

00:13:58.916 --> 00:14:00.395
Tak for jeres backingsang.

00:14:00.395 --> 00:14:02.664
Alle starter så at grine og trække vejret,

NOTE Paragraph

00:14:02.664 --> 00:14:04.528
og ser at der er andre forskere omkring sig

00:14:04.528 --> 00:14:05.670
med lignende problemer.

00:14:05.670 --> 00:14:07.257
Og vi begynder at snakke om de emotionelle

00:14:07.257 --> 00:14:09.512
og subjektive ting der sker i forskning.

00:14:09.512 --> 00:14:11.742
Det føles som om et stort tabu er fjernet.

00:14:11.742 --> 00:14:14.376
Nu kan vi endelig snakke om dette
på en videnskabelig konference.

00:14:14.376 --> 00:14:16.565
Og forskere er gået videre med at danne grupper

00:14:16.565 --> 00:14:17.901
som mødes jævnligt

00:14:17.901 --> 00:14:19.531
og skaber et rum til at snakke om emotionelle

00:14:19.531 --> 00:14:21.510
og subjektive der sker når de vejleder

00:14:21.510 --> 00:14:23.521
og når de går ind i det ukendte,

00:14:23.521 --> 00:14:25.084
og de har også startet kurser

00:14:25.084 --> 00:14:26.674
om forskningsprocessen

00:14:26.674 --> 00:14:28.649
og om at gå ind i det ukendte sammen

00:14:28.649 --> 00:14:29.704
og mange andre ting.

00:14:29.704 --> 00:14:31.590
Så min vision er at,

NOTE Paragraph

00:14:31.590 --> 00:14:34.404
ligesom enhver forsker kender ordet atom

00:14:34.404 --> 00:14:36.486
og at stof er lavet af atomer,

00:14:36.486 --> 00:14:38.413
så skulle enhver forsker kende ord

00:14:38.413 --> 00:14:40.477
som "skyen", at sige "ja, og"

00:14:40.477 --> 00:14:43.831
og videnskaben ville blive mere kreativ

00:14:43.831 --> 00:14:46.500
og gøre mange flere uventede opdagelser

00:14:46.500 --> 00:14:48.694
til gavn for os alle

00:14:48.694 --> 00:14:50.770
og den ville også blive mere legende.

00:14:50.770 --> 00:14:53.546
Det jeg kunne bede jer om 
at huske fra dette foredrag

00:14:53.546 --> 00:14:56.296
er at næste gang du møder

00:14:56.296 --> 00:14:58.432
et problem du ikke kan løse

00:14:58.432 --> 00:15:00.548
på arbejdet eller i livet

00:15:00.548 --> 00:15:02.830
så er der et ord for det du ser:

00:15:02.830 --> 00:15:03.956
Skyen.

00:15:03.956 --> 00:15:05.903
Og du kan komme igennem skyen

00:15:05.903 --> 00:15:07.266
ikke alene men sammen

00:15:07.266 --> 00:15:08.954
med nogen som støtter dig

00:15:08.954 --> 00:15:10.802
og siger "ja, og" til dine ideer

00:15:10.802 --> 00:15:13.570
og hjælper dig til selv at sige "ja, og" til egne ideer

00:15:13.570 --> 00:15:15.037
og forøge chancen for,

00:15:15.037 --> 00:15:17.024
gennem skyens slør,

00:15:17.024 --> 00:15:19.010
at du vil finde det øjeblik af ro

00:15:19.010 --> 00:15:20.548
hvor du får dit første glimt

00:15:20.548 --> 00:15:23.091
af din uventede opdagelse,

00:15:23.091 --> 00:15:26.441
dit C.

00:15:26.441 --> 00:15:28.195
Tak.

NOTE Paragraph

00:15:28.195 --> 00:15:34.955
(Bifald)