1
00:00:00,591 --> 00:00:04,471
Jeg har tilbragt hele mit liv

2
00:00:04,471 --> 00:00:08,878
enten i skolebygningen, på vej til skolebygningen,

3
00:00:08,878 --> 00:00:12,643
eller med at tale om, hvad der sker i skolebygningen.

4
00:00:12,643 --> 00:00:15,042
Begge mine forældre var undervisere,

5
00:00:15,042 --> 00:00:17,984
min moderlige bedsteforældre var undervisere,

6
00:00:17,984 --> 00:00:21,922
og i de sidste 40 år har jeg gjort det samme.

7
00:00:21,922 --> 00:00:24,712
Så, det er unødigt at sige, at jeg i løbet af årene

8
00:00:24,712 --> 00:00:28,228
har fået chancen for at se på uddannelsesreformer

9
00:00:28,228 --> 00:00:30,059
fra mange sider.

10
00:00:30,059 --> 00:00:32,013
Nogle af de reformer har været gode.

11
00:00:32,013 --> 00:00:34,282
Nogle af dem har ikke været så gode.

12
00:00:34,282 --> 00:00:36,479
Og vi ved, hvorfor ungerne dropper ud.

13
00:00:36,479 --> 00:00:37,958
Vi ved, hvorfor ungerne ikke lærer noget.

14
00:00:37,958 --> 00:00:40,813
Det er enten fattigdom, dårligt fremmøde,

15
00:00:40,813 --> 00:00:44,889
negativ indflydelse fra jævnaldrende. Vi ved hvorfor.

16
00:00:44,889 --> 00:00:47,235
Men en af de ting, vi aldrig taler om,

17
00:00:47,235 --> 00:00:49,476
eller vi sjældent taler om,

18
00:00:49,476 --> 00:00:53,745
er værdien og vigtigheden ved menneskelige forbindelser,

19
00:00:53,745 --> 00:00:56,078
forhold.

20
00:00:56,078 --> 00:00:59,675
James Comer siger, at der ikke kan foregå nogen betydelig

21
00:00:59,675 --> 00:01:02,470
læring uden et betydeligt forhold.

22
00:01:02,470 --> 00:01:05,247
George Washington Carver siger, at al læring

23
00:01:05,247 --> 00:01:09,354
er at forstå forhold.

24
00:01:09,354 --> 00:01:11,750
Alle i dette lokale har været påvirket

25
00:01:11,750 --> 00:01:14,203
af en lærer eller en voksen.

26
00:01:14,203 --> 00:01:19,516
I flere år, har jeg set folk undervise.

27
00:01:19,516 --> 00:01:22,899
Jeg har set de bedste, og jeg har set nogle af de dårligste.

28
00:01:22,899 --> 00:01:24,720
En kollega sagde engang til mig,

29
00:01:24,720 --> 00:01:26,929
"De betaler mig ikke for at kunne lide børnene.

30
00:01:26,929 --> 00:01:29,002
De betaler mig for at undervise.

31
00:01:29,002 --> 00:01:30,300
Børnene burde lære det.

32
00:01:30,300 --> 00:01:33,929
Jeg burde undervise det. De burde lære det. Punktum."

33
00:01:33,929 --> 00:01:35,819
Jamen, sagde jeg til hende,

34
00:01:35,819 --> 00:01:39,307
"Du ved, unger lærer ikke fra mennesker, de ikke kan lide."

35
00:01:39,307 --> 00:01:47,331
(Latter) (Bifald)

36
00:01:47,331 --> 00:01:50,625
Hun sagde, "Det er bare vrøvl."

37
00:01:50,625 --> 00:01:53,865
Og jeg sagde til hende, "Jamen, dine år bliver lange

38
00:01:53,865 --> 00:01:56,086
og anstrengende, min ven."

39
00:01:56,086 --> 00:01:58,383
Det blev de selvfølgelig. Nogle mennesker, tror

40
00:01:58,383 --> 00:02:01,346
at man enten kan have det i sig at opbygge et forhold

41
00:02:01,346 --> 00:02:02,970
eller ej.

42
00:02:02,970 --> 00:02:05,174
Jeg mener, Stephen Covey havde den rigtige opfattelse.

43
00:02:05,174 --> 00:02:08,716
Han sagde, at man burde kaste et par simple ting ind i det,

44
00:02:08,716 --> 00:02:11,022
som at søge for at forstå

45
00:02:11,022 --> 00:02:13,263
i stedet for at blive forstået,

46
00:02:13,263 --> 00:02:16,366
simple ting som at undskylde.

47
00:02:16,366 --> 00:02:17,453
Har I nogensinde tænkt på det?

48
00:02:17,453 --> 00:02:21,092
Fortæl et barn, at man er ked af det, og de går i chok.

49
00:02:21,092 --> 00:02:23,522
Jeg underviste engang om forholdstal.

50
00:02:23,522 --> 00:02:27,446
Jeg er ikke særlig god til matematik, men jeg arbejdede på det.

51
00:02:27,446 --> 00:02:30,520
Og jeg kom tilbage og jeg kiggede på lærerudgaven.

52
00:02:30,520 --> 00:02:33,817
Jeg havde undervist forkert hele semesteret. (Latter)

53
00:02:33,817 --> 00:02:35,774
Jeg kom tilbage til klassen dagen efter, og jeg sagde,

54
00:02:35,774 --> 00:02:38,224
"Hør engang unger, jeg bliver nødt til at undskylde.

55
00:02:38,224 --> 00:02:42,002
Jeg har undervist hele lektionen forkert. Det er jeg virkelig ked af."

56
00:02:42,002 --> 00:02:43,380
De sagde, "Det er okay, Ms. Pierson.

57
00:02:43,380 --> 00:02:45,843
Du var så begejstret, at vi bare lod dig fortsætte."

58
00:02:45,843 --> 00:02:50,950
(Latter) (Bifald)

59
00:02:50,950 --> 00:02:54,708
Jeg har haft klasser, der var så lave,

60
00:02:54,708 --> 00:02:58,554
så akademisk mangelfulde, at jeg græd.

61
00:02:58,554 --> 00:03:01,506
Jeg undrede mig over, hvordan jeg skulle tage denne gruppe

62
00:03:01,506 --> 00:03:03,453
og på ni måneder

63
00:03:03,453 --> 00:03:06,477
tage dem fra, hvor de er, til hvor de skal være?

64
00:03:06,477 --> 00:03:09,331
Og det var svært. Det var utroligt hårdt.

65
00:03:09,331 --> 00:03:12,703
Hvordan øger jeg selvværdet hos et barn

66
00:03:12,703 --> 00:03:15,646
og hans akademiske bedrifter på samme tid?

67
00:03:15,646 --> 00:03:17,792
Der var et år, hvor jeg fik en lys ide.

68
00:03:17,792 --> 00:03:19,637
Jeg sagde til alle mine studerende,

69
00:03:19,637 --> 00:03:23,170
"I blev udvalgt til at være i min klasse,

70
00:03:23,170 --> 00:03:24,826
fordi jeg er den bedste lærer

71
00:03:24,826 --> 00:03:26,373
og I er de bedste elever,

72
00:03:26,373 --> 00:03:27,817
de satte os alle sammen,

73
00:03:27,817 --> 00:03:30,986
så vi kunne vise alle andre, hvordan man skal gøre det."

74
00:03:30,986 --> 00:03:33,291
En af eleverne sagde, "Er det rigtigt?"

75
00:03:33,291 --> 00:03:35,092
(Latter)

76
00:03:35,092 --> 00:03:38,342
Jeg sagde, "Det er rigtigt. Vi skal vise de andre klasser,

77
00:03:38,342 --> 00:03:40,677
hvordan det skal gøres, så når vi går ned af gangen,

78
00:03:40,677 --> 00:03:43,406
vil folk lægge mærke til os, så I må ikke larme.

79
00:03:43,406 --> 00:03:46,460
I skal bare bryste jer."

80
00:03:46,460 --> 00:03:49,228
Og jeg gav dem en talemåde de kunne bruge: "Jeg er noget.

81
00:03:49,228 --> 00:03:50,593
Jeg var noget, da jeg kom.

82
00:03:50,593 --> 00:03:52,717
Jeg vil være en bedre person, når jeg går.

83
00:03:52,717 --> 00:03:54,710
Jeg er magtfuld, og jeg er stærk.

84
00:03:54,710 --> 00:03:57,400
Jeg fortjener den uddannelse, jeg får her.

85
00:03:57,400 --> 00:03:59,637
Jeg skal gøre ting, imponere folk,

86
00:03:59,637 --> 00:04:01,326
og steder hen."

87
00:04:01,326 --> 00:04:04,336
Og de sagde, "Ja!"

88
00:04:04,336 --> 00:04:05,757
Siger man det længe nok,

89
00:04:05,757 --> 00:04:09,523
begynder det at blive en del af en.

90
00:04:09,523 --> 00:04:15,560
Så -- (Bifald)

91
00:04:15,560 --> 00:04:19,607
Jeg gav en quiz, 20 spørgsmål.

92
00:04:19,607 --> 00:04:22,317
En elev kiksede 18.

93
00:04:22,317 --> 00:04:27,529
Jeg satte et "+2" på hans opgave og en stor smiley.

94
00:04:27,529 --> 00:04:31,276
Han sagde, "Ms. Pierson, er det et -3?"

95
00:04:31,276 --> 00:04:33,785
Jeg sagde, "Ja."

96
00:04:33,785 --> 00:04:37,081
Han sagde, "Hvorfor satte du så en smiley på opgaven?"

97
00:04:37,081 --> 00:04:39,329
Jeg sagde, "Fordi det kører for dig.

98
00:04:39,329 --> 00:04:43,401
Du fik to rigtige. Du kiksede ikke dem alle."

99
00:04:43,401 --> 00:04:45,201
Jeg sagde, "Og når vi ser på dette,

100
00:04:45,201 --> 00:04:46,820
vil du så ikke gøre det bedre?"

101
00:04:46,820 --> 00:04:49,349
Han sagde, "Jo, frøken, jeg kan gøre det bedre."

102
00:04:49,349 --> 00:04:52,981
Ser I, "-18" suger alt livet ud af en.

103
00:04:52,981 --> 00:04:55,063
"+2" sagde, "Jeg er ikke helt dårlig."

104
00:04:55,063 --> 00:05:00,835
(Latter) (Bifald)

105
00:05:00,835 --> 00:05:03,976
I årevis så jeg på min mor,

106
00:05:03,976 --> 00:05:06,810
der tog sig tid i frikvarteret til at rette opgaver,

107
00:05:06,810 --> 00:05:09,634
tog på hjemmebesøg om eftermiddagen,

108
00:05:09,634 --> 00:05:12,653
købte kamme og børster og jordnøddesmør og kiks

109
00:05:12,653 --> 00:05:15,387
til at lægge i hendes skrivebordsskuffe til de børn, der skulle spise,

110
00:05:15,387 --> 00:05:18,616
og en karklud og noget sæbe til de børn, der ikke lugtede så godt.

111
00:05:18,616 --> 00:05:22,323
Ser I, det er svært at undervise børn, der stinker.

112
00:05:22,323 --> 00:05:24,770
Og børn kan være ondskabsfulde.

113
00:05:24,770 --> 00:05:27,403
Så hun gemte de ting i hendes skrivebordsskuffe,

114
00:05:27,403 --> 00:05:30,523
og flere år senere, efter hun gik på pension,

115
00:05:30,523 --> 00:05:33,545
så jeg nogle af de samme børn komme igennem

116
00:05:33,545 --> 00:05:35,529
og sige til hende, "Ved du, Ms. Walker,

117
00:05:35,529 --> 00:05:37,951
du gjorde en forskel i mit liv.

118
00:05:37,951 --> 00:05:39,280
Du fik det til at fungere for mig.

119
00:05:39,280 --> 00:05:41,319
Du fik mig til at føle mig, som om jeg var noget,

120
00:05:41,319 --> 00:05:44,878
da jeg, på bunden, vidste, at jeg ikke var det.

121
00:05:44,878 --> 00:05:46,663
Og jeg ville have dig til at se, hvad jeg er blevet."

122
00:05:46,663 --> 00:05:49,955
Og da min mor døde for to år siden som 92 årig,

123
00:05:49,955 --> 00:05:52,788
var der så mange tidligere elever ved hendes begravelse,

124
00:05:52,788 --> 00:05:55,612
at det gav mig tårer i øjnene, ikke fordi hun var væk,

125
00:05:55,612 --> 00:05:59,280
men fordi hun efterlod en arv om forhold,

126
00:05:59,280 --> 00:06:01,788
der aldrig kunne forsvinde.

127
00:06:01,788 --> 00:06:06,314
Kan vi holde til at have flere forhold?
Bestemt.

128
00:06:06,314 --> 00:06:10,991
Vil man holde af alle sine børn? Selvfølgelig ikke.

129
00:06:10,991 --> 00:06:15,049
Og man ved, at ens sejeste unger aldrig er væk.

130
00:06:15,049 --> 00:06:17,041
(Latter)

131
00:06:17,041 --> 00:06:20,139
Aldrig. Man holder ikke af dem alle,

132
00:06:20,139 --> 00:06:23,549
og de seje møder op af en årsag.

133
00:06:23,549 --> 00:06:26,483
Det er forbindelsen. Det er forholdene.

134
00:06:26,483 --> 00:06:28,118
Og mens man ikke kan lide dem alle,

135
00:06:28,118 --> 00:06:32,230
er det afgørende, at de aldrig nogensinde må vide det.

136
00:06:32,230 --> 00:06:36,021
Så lærerne bliver fantastiske skuespillere og fantastiske skuespillerinder,

137
00:06:36,021 --> 00:06:38,172
og vi kommer på arbejde, selv når vi ikke har lyst til det,

138
00:06:38,172 --> 00:06:41,334
og vi hører på politik, der ikke giver mening,

139
00:06:41,334 --> 00:06:44,515
og vi underviser alligevel.

140
00:06:44,515 --> 00:06:48,579
Vi underviser alligevel, fordi det er det, vi gør.

141
00:06:48,579 --> 00:06:51,729
At undervise og lære bør bringe glæde.

142
00:06:51,729 --> 00:06:54,279
Hvor magtfuld ville vores verden være,

143
00:06:54,279 --> 00:06:58,029
hvis vi havde unger, der ikke var bange for at tage chancer,

144
00:06:58,029 --> 00:06:59,297
der ikke var bange for at tænke,

145
00:06:59,297 --> 00:07:00,790
og som havde en forkæmper?

146
00:07:00,790 --> 00:07:03,255
Alle børn fortjener en forkæmper,

147
00:07:03,255 --> 00:07:05,465
en voksen, der aldrig opgiver dem,

148
00:07:05,465 --> 00:07:08,178
der forstår styrken ved forbindelser,

149
00:07:08,178 --> 00:07:12,093
og insisterer på, at de bliver det bedste, de overhovedet kan blive.

150
00:07:12,093 --> 00:07:16,863
Er dette job hårdt? Det kan I bande på. Gud, det kan I bande på.

151
00:07:16,863 --> 00:07:20,096
Men det er ikke umuligt.

152
00:07:20,096 --> 00:07:21,852
Vi kan gøre dette. Vi er undervisere.

153
00:07:21,852 --> 00:07:24,136
Vi er født til at gøre en forskel.

154
00:07:24,136 --> 00:07:25,527
Mange tak.

155
00:07:25,527 --> 00:07:30,820
(Bifald)