Jeg vil gerne, denne eftermiddag, diskutere med jer, hvorfor I ikke kommer til at have en god karriere. (Latter) Jeg er økonom. Jeg klarer mig skuffende. Ved dagens slutning, er det tid til sørgerlige kommentarer. Jeg vil kun tale til de af jer, der ønsker en fantastisk karriere. Jeg ved, at nogle af jer allerede har besluttet jer for, at I vil have en god karriere. I kommer, også, til at fejle -- (Latter) -- fordi -- du milde himmel, hvor er I muntre over at fejle. (Latter) I er sikkert en canadiske (Latter) De af jer, som prøver på at få gode karrierer, vil fejle, fordi gode jobs forsvinder faktisk nu. Der er fantastiske jobs og fantastiske karrierer, og så er der stor arbejdsbyrde, høj stress, blodsugende, sjæle-smadrende jobs, og stort intet mellem de to. Så de mennesker, der leder efter gode jobs vil fejle. Jeg vil tale om dem, der leder efter fantastiske jobs, fantastiske karrierer, og hvorfor I vil fejle. Den første grund er, at uanset hvor mange gange mennesker fortæller én, "Hvis du vil have en fantastisk karriere, så skal du følge din passion, du skal følge dine drømme du skal følge den største fascination i dit liv," Man hører det igen og igen og man beslutter sig for ikke at gøre det. Ligemeget, hvor mange gange man downloader Steven J.'s Stanford årsafslutnings tale, man glor stadig på det, og beslutter sig for ikke at gøre det. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor I beslutter jer for ikke at gøre det. I er for dovne til at gøre det. Det er for svært. Man er bange for at lede efter ens passion og ikke finde den, Man vil føle sig som en idiot, så man finder på undskyldninger om hvorfor, man ikke vil lede efter ens passion. Og de er undskyldninger, mine damer og herrer. Vi går gennem en hel lang liste, ens kreativitet, og tænker på undskyldninger for ikke at gøre det man virkelig skal gøre, hvis man vil have en fantastisk karriere. Så, for eksempel, en af ens største undskyldninger er, "Jamen, fantastiske karrierer er i virkeligheden, for de fleste, kun et spørgsmål om held, så jeg venter. Jeg vil prøve på at være heldig, og hvis jeg er heldig, vil jeg få en fantastisk karriere. Hvis ikke, vil jeg få en god karriere." Men en god karriere er en umulighed, så det vil ikke fungere. Så, ens anden undskyldning er, "Ja, der er specielle mennesker, der følger deres passion, men de er genier. De er Steven J. Jeg er ikke et geni. Da jeg var fem, mente jeg at jeg var et geni, men mine professorer har banket den ide ud af mit hoved for længe siden." (Latter) Mm? "Og nu ved jeg, at jeg er fuldstændig kompetent." Men, ser I, at hvis dette var 1950, ville det at være fuldstændig kompetent, have givet en en fantastisk karreire. Men gæt engang? Nu har vi næsten 2012, og at sige: "Jeg er total, fuldstændig kompetent," er at fordømme sig selv med den vageste ros. Og så, selvfølgelig, en anden undskyldning: "Jamen, jeg ville gøre dette, jeg ville gøre dette, men, men, jamen, jeg er, trods alt, ikke mærkelig. Alle ved, at mennesker der følger deres passion er noget neurotiske. En smule mærkelige? Mm? Mm? Okay? I ved, en fin linje mellem galskab og geni. Jeg er ikke mærkelig. Jeg har læst Steven J.'s biografi. Du milde himmel. Jeg er ikke den person. Jeg er flink. Jeg er normal. Jeg er en flink, normal person, og flinke, normale mennesker har ikke passion. Ah. Men jeg vil stadigvæk have en fantastisk karriere. Jeg er ikke klar til at følge min passion, så jeg ved hvad jeg vil gøre, fordi jeg har, jeg har en løsning, jeg har en strategi. Det er den Mor og Far fortalte mig om. Mor og Far fortalte mig, at hvis jeg arbejdede hårdt, ville jeg få en god karriere. Så, hvis man arbejder hårdt og har en god karriere, hvis man arbejder virkelig, virkelig, virkelig hårdt, vil man få en fantastisk karriere. Giver det ikke, ligesom, mening matematisk set?" Hmm. Nej. (Latter) Men man har klaret, at indbilde sig selv det. Ved I hvad? Her er en lille hemmelighed. Vil man arbejde? Vil man arbejde virkelig, virkelig, virkelig hårdt? Ved I hvad? Det får man succes med. Verden vil give én muligheden for at arbejde virkelig, virkelig, virkelig hårdt. Men er man så sikker på, at det vil give én en fantastisk karriere, når alle beviserne viser det modsatte? Så lad os antage, lad os se på de af jer, der prøver på at finde jeres passion. I forstår faktisk, at I hellere bør gøre det. Glem undskyldningerne. I vil prøve på at finde jeres passion, og I er så lykkelige. I har fundet noget I er interesseret i. Jeg har en interesse! Jeg har en interesse! Fortæller I mig. I siger, "Jeg har en interesse!" Jeg siger, "Det er vidunderligt! Og hvad, hvad prøver du at fortælle mig? At du -- " "Jamen, jeg har en interesse." Jeg siger, "Har du passion?" "Jeg har en interesse," siger du. Din interesse er sammenlignet med hvad? "Jamen, jeg er interesseret i dette." Og hvad med resten af menneskehedens aktiviteter? "Jeg er ikke interesseret i dem." Du har kigget på dem alle, hva? "Nej. Ikke helt." Passion er ens største kærlighed. Passion er den ting, der vil hjælpe en med at skabe det højeste udtryk af ens talent. Passion, interesse -- det er ikke den samme ting. Vil I virkelig gå hen til jeres skat og sige, "Gift dig med mig! Du er interessant." (Latter) Det kommer ikke til at ske. Det kommer ikke til at ske, og man vil dø alene. (Latter) Det man vil have, det man vil have, det man vil have, er passion. Det er ud over interesse. Man har brug for 20 interesser, og så en af dem, en af dem fanger en måske, en af dem kunne måske engagere én mere end noget andet, og så har man måske fundet ens største kærlighed sammelignet med alle de andre ting som interesserer én, og det er hvad passion er. Jeg har en karmmerat der friede til sin skat. Han var en økonomisk rationel person. Han sagde til sin skat, "Lad os gifte os. Lad os fusionere vores interesser." (Latter) Ja han gjorde. "Jeg elsker dig oprigtigt," sagde han. "Jeg elsker dig dybt. Jeg elsker dig mere end nogen anden kvinde jeg nogensinde har mødt. Jeg elsker dig mere end Mary, Jane, Susie, Penelope, Ingrid, Gertrude, Gretel -- Jeg var med i et tysk udvekslingsprogram dengang." (Latter) "Jeg elsker dig mere end -- " Okay! Hun forlod lokalet halvvejs gennem hans opremsning om hans kærlighed for hende. Efter han kom sig over overraskelsen af at blive afvist, konkluderede han, at han med nød og næppe var sluppet fra at gifte sig med en irrationel person, selvom han havde noteret sig, at næste gang han friede, var det måske ikke nødvendigt at opremse alle de kvinder han havde haft til audition til rollen. (Latter) Men pointen står stadig. Man skal se efter alternativer, så man kan finde sin skæbne, eller er I bange for ordet "skæbne"? Skræmmer ordet "skæbne" jer? Det er det vi taler om, og hvis man ikke finder det højeste udtryk for ens talent, hvis man nøjes med "interessant," hvad søren det end betyder, ved I så hvad der sker i slutningen af jeres lange liv? Ens venner og familie vil samles ved kirkegården, og der, ved siden af ens gravsted, vil der være en gravsten, og på den gravsten vil der stå, "Her ligger en udmærket ingeniør, der opfandt Velcro." Men det der burde have stået på gravstenen var, efter et andet liv, det, der burde have stået, hvis det var ens højeste udtryk af talent, var, "Her ligger den sidste Nobelprismodtager i Fysik, der formulerede Grand Unified Field Theory, og demonstrerede den praktiske anvendelighed af warp drive." (Latter) Velcro, vor Herre bevares. (Latter) Det ene var en fantastisk karriere. Det anden var en forspildt chance. Men igen, der er nogle af jer, på trods af alle de undskyldninger, I vil finde, I vil finde jeres passion, og I vil stadig fejle. I vil fejle, fordi, fordi I kommer ikke til at gøre det, fordi I vil have opfundet en ny undskyldning, en hvilken som helst undskyldning for at ikke at have taget affære, og denne undskyldning har jeg hørt så mange gange. "Ja, jeg ville følge en fantastisk karriere, men jeg værdsætter menneskelige forhold mere end præstationer. Jeg vil være en fantastisk ven. Jeg vil være en fantastisk ægtefælle. Jeg vil være en fantastisk forælder, og jeg vil ikke ofre dem på alteret for fantastiske præstationer." (Latter) Hvad vil I have jeg skal sige? Men, vil I virkelig have mit til at sige nu, fortælle jer, "Stol på mig, jeg sparker virkelig ikke børn." (Latter) Hmm? Se på den verdensanskuelse I har givet jer. I er en helt uanset hvad, og jeg, ved at antyde, nok så yndefuldt, at hvis I måske ønsker en fantastisk karriere, så må I hade børn. Jeg hader ikke børn. Jeg sparker dem ikke. Ja, der var et lille barn, der gik gennem denne bygning da jeg kom her, og nej, jeg sparkede ham ikke. (Latter) Jeg måtte fortælle ham, at bygningen kun var for voksne og at komme ud. Han mumlede noget om sin mor, og jeg fortalte ham at hun sikkert ville finde ham udenfor alligevel. Sidste gang jeg så ham, sad han på trapperne og græd. (Latter) Sikke en kylling. (Latter) Men hvad mener I? Det er hvad I forventede at jeg ville sige. Mener I virkelig, mener I virkelig at det er passende at man bør tage børn og bruge dem som et skjold? I ved at det vil ske en dag, din ideale forælder, dig? Den knægt vil komme til en en dag og sige, "Jeg ved hvad jeg vil være. Jeg ved hvad jeg vil gøre med mit liv." Man er så glad. Det er samtalen en forælder gerne vil høre, fordi ens barn er god til matematik, og man ved, at du vil elske at høre det, der kommer bagefter. Knægten siger, "Jeg har besluttet, at jeg vil være tryllekunstner. Jeg vil udføre tryllekunster på scenen." (Latter) Og hvad siger du? Du siger, du siger, "Umm …det er riscikabelt, knægt. Det kunne slå fejl, knægt. Det kommer du ikke til at tjene mange penge på, knægt. Du ved, jeg ved det ikke, knægt, du bør tænke over det igen, knægt, Du er så god til matematik, hvorfor vil du ikke -- " Og ungen afbryder en, og siger, "Men det er min drøm. Det er min drøm at gøre dette." Og hvad siger du? Ved du, hvad du vil sige? "Hør knægt. Jeg havde også en drøm engang, men -- men." Så hvordan vil du afslutte sætningen med ens "men"? "… Men. Jeg havde også en drøm, engang, knægt, men jeg var bange for at følge den." Eller, vil du fortælle ham dette: "Jeg havde en drøm engang, knægt. Men så blev du født." (Latter) (Latter) (Bifald) Vil du, vil du virkelig bruge ens familie, vil du virkelig nogensinde kigge på din ægtefælle og din knægt og så se dine fangevogtere? Der var noget man kunne have sagt til sin unge da han eller hun sagde, "Jeg har en drøm." Man kunne have sagt, kigget ungen i ansigtet, og sagt, "Gør det, knægt, ligesom jeg gjorde." Men man vil ikke være i stand til at sige det fordi det gjorde man ikke. Så det kan man ikke. (Latter) Så forældrenes synder hjemsøger de arme børn. Hvorfor vil man søge tilflugt i menneskelige forhold, som ens undskyldning, for ikke at finde og følge ens passion? I ved hvorfor. Inderst inde ved man hvorfor og jeg er fuldstændig alvorlig. Man ved hvorfor man ville blive helt varm og kærlig og pakke sig selv ind i menneskelige forhold. Det er fordi man er -- Man ved hvad man er. Man er bange for at følge din passion. Man er bange for at se latterlig ud. Man er bange for at prøve. Man er bange for at man måske fejler. Fantastisk ven, fantastisk ægtefælle, fantastisk forælder, fantastisk karriere. Er det ikke pakken? Er det ikke den man er? Hvordan kan man være den ene uden den anden? Man er bange. Og det er grunden til man ikke vil få en fantastisk karriere, medmindre -- medmindre, det mest stemningsvækkende af alle de engelske ord -- medmindre. Men medmindre-ordet er også forbundet med den anden, mest skræmmende vending, "Hvis bare jeg havde …" "Hvis bare jeg havde …" Hvis man nogensinde har haft den tanke rummestere rundt i hjernen, vil den gøre meget ondt. Så, der er mange grunde til hvorfor man vil fejle med at have en fantastisk karriere, medmindre … Medmindre. Tak. (Bifald)