WEBVTT 00:00:00.998 --> 00:00:03.001 Hvorfor eksisterer universet? 00:00:03.001 --> 00:00:06.996 Hvorfor er der --- Okay. Okay. (Latter) 00:00:06.996 --> 00:00:09.838 Dette er et kosmisk mysterie. Vær højtidelige. 00:00:09.838 --> 00:00:13.414 Hvorfor er der en verden, hvorfor er vi i den 00:00:13.414 --> 00:00:15.293 og hvorfor er der noget fremfor ingenting overhovedet? 00:00:15.293 --> 00:00:19.939 Altså, dette er det super ultimative "hvorfor" spørgsmål. NOTE Paragraph 00:00:19.939 --> 00:00:22.174 Så jeg vil tale om mysteriet ved eksistens, 00:00:22.174 --> 00:00:23.730 eksistensens gåde, 00:00:23.730 --> 00:00:26.644 hvor vi står i vores besvarelse af det 00:00:26.644 --> 00:00:28.894 og hvorfor du skulle bekymre dig om det, 00:00:28.894 --> 00:00:30.810 og jeg håber du faktisk bekymrer dig. 00:00:30.810 --> 00:00:33.636 Filosoffen Arthur Schopenhauer sagde, at 00:00:33.636 --> 00:00:37.416 dem som ikke undrer sig over deres livs tilfældighed, 00:00:37.416 --> 00:00:40.273 over verdens tilfældighed, 00:00:40.273 --> 00:00:41.936 er mentalt underudviklede. 00:00:41.936 --> 00:00:45.883 Det er lidt hårdt, men alligevel. (Latter) 00:00:45.883 --> 00:00:47.560 Dette er blevet kaldt det mest sublime 00:00:47.560 --> 00:00:49.854 og fantastiske mysterie, 00:00:49.854 --> 00:00:52.523 det dybeste og mest omsiggribende spørgsmål 00:00:52.523 --> 00:00:53.583 mennesket kan stille. 00:00:53.583 --> 00:00:55.297 Det har besat store tænkere. 00:00:55.297 --> 00:00:56.901 Ludwig Wittgenstein, måske det 20. århundredes 00:00:56.901 --> 00:00:59.231 største filosof, 00:00:59.231 --> 00:01:01.714 var forbavset over, at verden overhovedet skulle eksistere. 00:01:01.714 --> 00:01:05.718 Han skrev in sin "Tractatus," proposition 4.66, 00:01:05.718 --> 00:01:08.408 "Det er ikke hvordan tingene er i verden 00:01:08.408 --> 00:01:09.760 der er mystisk, 00:01:09.760 --> 00:01:12.095 det er at verden eksisterer." 00:01:12.095 --> 00:01:14.313 Og kan du ikke lide at tage dine epigrammer 00:01:14.313 --> 00:01:17.224 fra en filosof, så prøv en videnskabsmand. 00:01:17.224 --> 00:01:19.825 John Archibald Wheeler, en af de store fysikere 00:01:19.825 --> 00:01:21.051 i det 20. århundrede, 00:01:21.051 --> 00:01:22.976 Richard Feynmans underviser, 00:01:22.976 --> 00:01:25.636 skaberen af betegnelsen "sort hul", 00:01:25.636 --> 00:01:28.059 sagde, "Jeg vil vide 00:01:28.059 --> 00:01:29.792 hvorfor kvanten, 00:01:29.792 --> 00:01:32.936 hvorfor universet, hvorfor eksistens?" 00:01:32.936 --> 00:01:34.935 Og min ven Martin Amis - 00:01:34.935 --> 00:01:37.612 undskyld, at jeg vil name-droppe meget i denne Talk, 00:01:37.612 --> 00:01:38.987 væn jer til det - 00:01:38.987 --> 00:01:43.963 min kære ven Martin Amis sagde engang, 00:01:43.963 --> 00:01:47.183 at vi er omkring 5 Einsteiner fra at svare 00:01:47.183 --> 00:01:49.219 på mysteriet om, hvor universet kommer fra. 00:01:49.219 --> 00:01:51.200 Og jeg nærer ingen tvivl om, at der er 5 Einsteiner 00:01:51.200 --> 00:01:53.387 i publikum i aften. 00:01:53.387 --> 00:01:54.890 Nogle Einsteiner?Hænderne op? Nej? Nej? Nej? 00:01:54.890 --> 00:01:56.052 Ingen Einsteiner? Okay. NOTE Paragraph 00:01:56.052 --> 00:02:00.274 Så dette spørgsmål, hvorfor er der noget snarere end intet, 00:02:00.274 --> 00:02:02.242 dette sublime spørgsmål, blev stillet temmelig sent 00:02:02.242 --> 00:02:04.552 i den intellektuelle historie. 00:02:04.552 --> 00:02:07.031 Det var hen imod slutningen af det 17. århundrede, 00:02:07.031 --> 00:02:09.993 filosoffen Leibniz som stillede det, 00:02:09.993 --> 00:02:11.736 en meget smart fyr, Leibniz, 00:02:11.736 --> 00:02:13.886 som opfandt calculus 00:02:13.886 --> 00:02:16.740 uafhængigt af Isaac Newton på omtrent samme tid, 00:02:16.740 --> 00:02:19.342 men for Leibniz, som spurgte hvorfor der er noget fremfor intet, 00:02:19.342 --> 00:02:21.535 var dette ikke et stort mysterie. 00:02:21.535 --> 00:02:23.931 Han enten var, eller lod som om han var, 00:02:23.931 --> 00:02:26.687 en Ortodoks Kristen i sin metafysiske anskuelse, 00:02:26.687 --> 00:02:29.702 og han sagde det var åbenlyst hvorfor verden eksisterede: 00:02:29.702 --> 00:02:32.164 fordi Gud skabte den. 00:02:32.164 --> 00:02:35.449 Og Gud skabte den, sandeligt, ud af intet som helst. 00:02:35.449 --> 00:02:36.960 Så mægtig er Gud. 00:02:36.960 --> 00:02:40.602 Han behøver ingen allerede eksisterende materialer at lave en verden ud af. 00:02:40.602 --> 00:02:42.762 Han kan skabe den ud af ren intethed, 00:02:42.762 --> 00:02:44.236 skabelse ex nihilo. 00:02:44.236 --> 00:02:45.181 Og forresten er dette, 00:02:45.181 --> 00:02:48.020 hvad de fleste amerikanere tror i dag. 00:02:48.020 --> 00:02:49.734 Der er intet mysterie i eksistens for dem. 00:02:49.734 --> 00:02:51.302 Gud skabte det. NOTE Paragraph 00:02:51.302 --> 00:02:53.888 Så lad os sætte dette ind i en ligning. 00:02:53.888 --> 00:02:56.515 Jeg har ingen slides så jeg må mime mine billeder, 00:02:56.515 --> 00:02:57.950 så brug jeres fantasi. 00:02:57.950 --> 00:03:03.804 Så det hedder Gud + ingenting = verden. 00:03:03.804 --> 00:03:07.118 Okay? Nu er det vores ligning. 00:03:07.118 --> 00:03:08.851 Nu kan det være du ikke tror på Gud. 00:03:08.851 --> 00:03:10.681 Måske er du en videnskabelig ateist 00:03:10.681 --> 00:03:14.015 eller en uvidenskabelig ateist, og du tror ikke på Gud, 00:03:14.015 --> 00:03:15.433 så du er ikke tilfreds med det. 00:03:15.433 --> 00:03:18.137 Forresten, selv om vi har denne ligning, 00:03:18.137 --> 00:03:20.039 Gud + ingenting = verden, 00:03:20.039 --> 00:03:21.725 så er der allerede et problem: 00:03:21.725 --> 00:03:24.759 Hvorfor eksisterer Gud? 00:03:24.759 --> 00:03:26.962 Gud eksisterer ikke ud fra logik alene 00:03:26.962 --> 00:03:28.775 medmindre du tror på det ontologiske argument, 00:03:28.775 --> 00:03:31.102 og det håber jeg du ikke gør, for det er ikke et godt argument. 00:03:31.102 --> 00:03:34.263 Så det er tænkeligt, at hvis Gud skulle eksistere, 00:03:34.263 --> 00:03:37.413 så tænker han måske, jeg er evig, jeg er almægtig, 00:03:37.413 --> 00:03:39.843 men hvor kom jeg fra? 00:03:39.843 --> 00:03:42.013 (Latter) 00:03:42.013 --> 00:03:43.432 Hvorfra kom jeg? 00:03:43.432 --> 00:03:46.640 Gud taler et mere formelt sprog. 00:03:46.640 --> 00:03:48.629 (Latter) 00:03:48.629 --> 00:03:51.677 Og en teori er, at Gud var så træt af 00:03:51.677 --> 00:03:53.466 at overveje gåden om sin egen eksistens, 00:03:53.466 --> 00:03:56.388 at han skabte verden bare for at distrahere sig selv. 00:03:56.388 --> 00:03:58.500 Men nå, lad os glemme Gud. 00:03:58.500 --> 00:03:59.857 Tages Gud ud af ligningen: Så har vi 00:03:59.857 --> 00:04:02.980 _______ + ingenting = verden. 00:04:02.980 --> 00:04:04.761 Nuvel, hvis du er buddist, 00:04:04.761 --> 00:04:06.505 vil du måske standse lige der, 00:04:06.505 --> 00:04:08.474 for essentielt set har man her 00:04:08.474 --> 00:04:10.050 ingenting = verden, 00:04:10.050 --> 00:04:11.563 og ved identiteten symmetri betyder det, 00:04:11.563 --> 00:04:13.918 at verden = ingenting. Okay? 00:04:13.918 --> 00:04:16.337 Og for en buddist er verden bare en hel masse ingenting. 00:04:16.337 --> 00:04:19.443 Det er bare et stort kosmisk tomrum. 00:04:19.443 --> 00:04:21.995 Og vi tror der er en masse noget derude, 00:04:21.995 --> 00:04:24.560 men det er fordi vi er slavebundet af vore lyster. 00:04:24.560 --> 00:04:27.271 Lader vi vore lyster smelte bort, 00:04:27.271 --> 00:04:30.151 vil vi se verden for hvad den virkelig er, 00:04:30.151 --> 00:04:32.131 et tomrum, intethed, 00:04:32.131 --> 00:04:34.313 og så glider vi ind i den glade tilstand af Nirvana, 00:04:34.313 --> 00:04:36.136 som er blevet defineret som at have 00:04:36.136 --> 00:04:39.454 præcis nok liv tilbage, til at kunne nyde at være død. (Latter) NOTE Paragraph 00:04:39.454 --> 00:04:41.333 Så det er hvad Buddisten tænker. 00:04:41.333 --> 00:04:44.832 Men jeg er vesterlænding, og jeg er stadig bekymret 00:04:44.832 --> 00:04:46.815 over eksistensens gåde, så jeg har 00:04:46.815 --> 00:04:48.423 ______ + - 00:04:48.423 --> 00:04:50.581 det skal nok blive seriøst om lidt så - 00:04:50.581 --> 00:04:53.607 ______ + ingenting = verden. 00:04:53.607 --> 00:04:54.830 Hvad skal vi fylde ind på den tomme plads? 00:04:54.830 --> 00:04:56.678 Tja, hvad med videnskab? 00:04:56.678 --> 00:05:00.229 Videnskab er vores bedste guide til virkelighedens natur, 00:05:00.229 --> 00:05:03.244 og den mest fundamentale videnskab er fysik. 00:05:03.244 --> 00:05:06.214 Den fortæller os hvad den nøgne virkelighed virkelig er, 00:05:06.214 --> 00:05:08.840 og afslører hvad jeg kalder USOUM, 00:05:08.840 --> 00:05:11.830 det Universets Sande Og Ultimative Møblement. 00:05:11.830 --> 00:05:14.482 Så måske kan fysik fylde den blanke plads, 00:05:14.482 --> 00:05:19.544 og sandelig, siden sent i 1960erne eller omkring 1970, 00:05:19.544 --> 00:05:23.207 har fysikere påstået at give 00:05:23.207 --> 00:05:26.327 en rent videnskabelig forklaring på, hvordan 00:05:26.327 --> 00:05:29.322 et univers som vores kunne have poppet frem som eksisterende 00:05:29.322 --> 00:05:31.201 ud af rent ingenting, 00:05:31.201 --> 00:05:34.281 en kvantefluktuation ud af tomrummet. 00:05:34.281 --> 00:05:36.339 Stephen Hawking er en af disse fysikere, 00:05:36.339 --> 00:05:38.645 mere for nyligt Alex Vilenkin, 00:05:38.645 --> 00:05:40.378 og hele sagen er blevet populariseret 00:05:40.378 --> 00:05:42.571 af en anden meget fin fysikere og en af mine venner, 00:05:42.571 --> 00:05:45.103 Lawrence Krauss, som skrev en bog kaldet 00:05:45.103 --> 00:05:47.229 "A Universe from Nothing," 00:05:47.229 --> 00:05:49.445 Og Lawrence tror at han har givet en -- 00:05:49.445 --> 00:05:51.526 han er en militant ateist, forresten, 00:05:51.526 --> 00:05:53.150 så han har fået Gud ud af billedet. 00:05:53.150 --> 00:05:55.531 Lovene om kvantefeltteori, 00:05:55.531 --> 00:05:57.432 dette top moderne fysik, kan vise hvordan, 00:05:57.432 --> 00:05:58.750 ud af ren intethed, 00:05:58.750 --> 00:06:00.975 ingen rum, ingen tid, ingen materie, intet, 00:06:00.975 --> 00:06:04.420 en lille klump af falsk vakuum 00:06:04.420 --> 00:06:06.393 kan svinge ind i eksistens, 00:06:06.393 --> 00:06:08.375 og så, ved inflationens mirakel, 00:06:08.375 --> 00:06:11.460 pustes op til dette enorme og brogede kosmos 00:06:11.460 --> 00:06:13.215 vi ser omkring os. NOTE Paragraph 00:06:13.215 --> 00:06:16.769 Okay, dette er et virkelig genialt scenarie. 00:06:16.769 --> 00:06:19.537 Det er meget spekulativt. Det er fascinerende. 00:06:19.537 --> 00:06:21.865 Men jeg har et stort problem med det, 00:06:21.865 --> 00:06:23.750 og problemet er dette: 00:06:23.750 --> 00:06:25.221 Det er en pseudo-religiøs synsvinkel. 00:06:25.221 --> 00:06:27.217 Altså, Lawrence tror han er ateist, 00:06:27.217 --> 00:06:29.965 men han er stadig træl af et religiøst verdensbillede. 00:06:29.965 --> 00:06:34.734 Han ser fysiske love som værende guddommelige befalinger. 00:06:34.734 --> 00:06:36.784 Lovene omkring kvantefeltteori er for ham 00:06:36.784 --> 00:06:39.395 som fiat lux, "Lad der være lys." 00:06:39.395 --> 00:06:43.834 Lovene har en eller andet slags ontologisk magt eller slagkraft, 00:06:43.834 --> 00:06:45.941 så de kan informere afgrunden om, 00:06:45.941 --> 00:06:47.781 at den er gravid med væren. 00:06:47.781 --> 00:06:50.688 De kan kalde en verden ind til eksistens ud af intet. 00:06:50.688 --> 00:06:52.635 Men det er da et vældigt primitivt syn på hvad 00:06:52.635 --> 00:06:54.108 en fysisk lov er, ikke? 00:06:54.108 --> 00:06:57.363 Vi ved, at fysiske love faktisk er 00:06:57.363 --> 00:07:00.407 generaliserede beskrivelser af mønstre og regelmæssigheder 00:07:00.407 --> 00:07:01.612 i verden. 00:07:01.612 --> 00:07:03.985 De eksisterer ikke udenfor verden. 00:07:03.985 --> 00:07:05.965 De har ikke deres egen eksistensgrundlag. 00:07:05.965 --> 00:07:07.960 De kan ikke kalde en verden til eksistens 00:07:07.960 --> 00:07:09.278 ud fra ingenting. 00:07:09.278 --> 00:07:10.809 Det er et meget primitivt syn 00:07:10.809 --> 00:07:12.993 på hvad en videnskabelig lov er. 00:07:12.993 --> 00:07:14.988 Og hvis du ikke tror på mig om dette, 00:07:14.988 --> 00:07:16.790 så hør på Stephen Hawking, 00:07:16.790 --> 00:07:20.825 som selv fremsatte en model af kosmos 00:07:20.825 --> 00:07:21.901 som var selv-indeholdt, 00:07:21.901 --> 00:07:25.539 ikke krævede nogen udefrakommende årsag, nogen skaber, 00:07:25.539 --> 00:07:27.267 og efter at have fremsat dette 00:07:27.267 --> 00:07:29.681 indrømmede Hawking, at han stadig var forundret. 00:07:29.681 --> 00:07:32.993 Han sagde, denne model er bare ligninger. 00:07:32.993 --> 00:07:35.852 Hvad ånder ild ind i disse ligninger 00:07:35.852 --> 00:07:38.774 og skaber en verden, som de kan beskrive? 00:07:38.774 --> 00:07:39.907 Han var forundret over dette, 00:07:39.907 --> 00:07:43.712 så ligningerne kan ikke selv skabe magien, 00:07:43.712 --> 00:07:45.850 kan ikke løse eksistensens gåde. 00:07:45.850 --> 00:07:48.763 Og desuden, selv hvis lovene kunne gøre dette, 00:07:48.763 --> 00:07:50.586 hvorfor så dette specifikke sæt af love? 00:07:50.586 --> 00:07:53.150 Hvorfor kvantefeltteori, som beskriver 00:07:53.150 --> 00:07:54.850 et univers med et bestemt altså kræfter 00:07:54.850 --> 00:07:55.899 og partikler og så videre? 00:07:55.899 --> 00:07:58.190 Hvorfor ikke et fuldstændig anderledes sæt af love? 00:07:58.190 --> 00:08:01.478 Der findes mange, mange matematisk konsistente sæt af love. 00:08:01.478 --> 00:08:04.917 Hvorfor ikke ingen regler overhovedet? Hvorfor ikke ren intethed? NOTE Paragraph 00:08:04.917 --> 00:08:06.649 Så dette er et problem, tro det eller ej, 00:08:06.649 --> 00:08:09.647 som reflekterende fysikere tænker en del over, 00:08:09.647 --> 00:08:12.755 og ved dette punkt plejer det at blive metafysiske, 00:08:12.755 --> 00:08:14.970 så, altså, måske er det sæt af love, 00:08:14.970 --> 00:08:16.217 der beskriver vores univers 00:08:16.217 --> 00:08:17.952 bare et sæt af love 00:08:17.952 --> 00:08:19.988 og det beskriver en del af virkeligheden, 00:08:19.988 --> 00:08:22.784 men måske beskriver ethvert sæt konsistente love 00:08:22.784 --> 00:08:24.570 en anden del af virkeligheden, 00:08:24.570 --> 00:08:28.503 og alle de mulige fysiske verdener 00:08:28.503 --> 00:08:30.954 findes rent faktisk, de er alle derude. 00:08:30.954 --> 00:08:33.237 Vi ser kun en meget lille del af virkeligheden, 00:08:33.237 --> 00:08:35.780 der beskrives af lovene om kvantefeltteori, 00:08:35.780 --> 00:08:37.512 men der er mange, mange andre verdener, 00:08:37.512 --> 00:08:39.278 dele af virkeligheden, der beskrives 00:08:39.278 --> 00:08:41.235 af voldsomt anderledes teorier, 00:08:41.235 --> 00:08:44.251 der er forskellige fra vores på måder vi ikke kan forestille os, 00:08:44.251 --> 00:08:47.996 som er utænkeligt eksotiske. 00:08:47.996 --> 00:08:49.733 Steven Weinberg, faderen af 00:08:49.733 --> 00:08:52.174 standardmodellen af partikelfysik, 00:08:52.174 --> 00:08:55.000 flirtede faktisk selv med denne ide, 00:08:55.000 --> 00:08:59.243 at alle mulige virkeligheder faktisk eksiterer. 00:08:59.243 --> 00:09:02.332 En yngre fysiker, Max Tegmark, 00:09:02.332 --> 00:09:06.708 som tror at alle matematiske strukturer eksisterer, 00:09:06.708 --> 00:09:08.845 og at matematisk eksistens er det samme 00:09:08.845 --> 00:09:10.612 som fysisk eksistens, 00:09:10.612 --> 00:09:12.930 så vi har dette enormt rige multi-vers 00:09:12.930 --> 00:09:16.371 som indkapsler alle logiske muligheder. NOTE Paragraph 00:09:16.371 --> 00:09:19.881 Nuvel. Ved at tage denne metafysiske udvej, 00:09:19.881 --> 00:09:22.153 rækker disse fysikere og også filosoffer faktisk 00:09:22.153 --> 00:09:24.675 tilbage til en meget gammel ide, 00:09:24.675 --> 00:09:26.132 som går tilbage til Platon. 00:09:26.132 --> 00:09:29.330 Det er princippet om plenitude eller frugtbarhed, 00:09:29.330 --> 00:09:31.243 eller den store værenskæde, 00:09:31.243 --> 00:09:35.110 om at virkeligheden faktisk er så fuld som overhovedet muligt. 00:09:35.110 --> 00:09:36.811 Det er så langt fra intetheden 00:09:36.811 --> 00:09:39.706 som det er muligt at komme. NOTE Paragraph 00:09:39.706 --> 00:09:42.200 Så nu har vi disse to ekstremer. 00:09:42.200 --> 00:09:45.499 Vi har fuldstændig intethed på den ene side, 00:09:45.499 --> 00:09:47.997 og vi har denne vision af virkeligheden 00:09:47.997 --> 00:09:51.180 som indkapsler enhver tænkelig verden 00:09:51.180 --> 00:09:53.909 i den anden ende: den mest fyldte virkelighed, 00:09:53.909 --> 00:09:56.802 intetheden, den mest simple virkelighed. 00:09:56.802 --> 00:09:59.681 Hvad er der så i mellem disse to ekstremer? 00:09:59.681 --> 00:10:01.708 Der er alle mulige slags mellemliggende virkeligheder 00:10:01.708 --> 00:10:04.655 som inkluderer nogle ting og udelader andre. 00:10:04.655 --> 00:10:06.251 Så en af disse mellemliggende virkeligheder 00:10:06.251 --> 00:10:11.946 er, lad os sige, den matematisk mest elegante virkelighed, 00:10:11.946 --> 00:10:13.621 som udelader de mere uelegante dele, 00:10:13.621 --> 00:10:16.267 den grimme asymmetri og så videre. 00:10:16.267 --> 00:10:18.593 Der findes nogle fysikere som vil fortælle dig, 00:10:18.593 --> 00:10:22.227 at vi rent faktisk lever i den mest elegante virkelighed. 00:10:22.227 --> 00:10:25.174 Jeg tror Brian Greene er blandt publikum, 00:10:25.174 --> 00:10:28.787 og han har skrevet en bog kaldet "The Elegant Universe". 00:10:28.787 --> 00:10:31.058 Han hævder, at universet vi lever i matematisk set 00:10:31.058 --> 00:10:32.767 er meget elegant. 00:10:32.767 --> 00:10:34.450 Tro ikke på ham. (Latter) 00:10:34.450 --> 00:10:37.537 Det er et fromt håb, jeg ville ønske det var sandt, 00:10:37.537 --> 00:10:39.450 men jeg tror han forleden indrømmede overfor mig, 00:10:39.450 --> 00:10:42.514 at det virkelig er et grimt univers. 00:10:42.514 --> 00:10:43.890 Det er dumt konstrueret, 00:10:43.890 --> 00:10:47.144 det har alt for mange arbitrære koblingskonstanter 00:10:47.144 --> 00:10:48.810 og masseforhold 00:10:48.810 --> 00:10:51.588 og overflødige familier af elementær partikler, 00:10:51.588 --> 00:10:53.736 og hvad helvede er mørk energi? 00:10:53.736 --> 00:10:57.135 Det er en Storm P. anordning. 00:10:57.135 --> 00:11:01.138 Det er ikke et elegant univers. (Latter) 00:11:01.138 --> 00:11:03.881 Og så er der den bedste af alle mulige verdener, 00:11:03.881 --> 00:11:05.471 i en etisk forstand. 00:11:05.471 --> 00:11:06.650 I burde blive højtidelige nu, 00:11:06.650 --> 00:11:09.845 for en verden i hvilken sansende væsener 00:11:09.845 --> 00:11:11.465 ikke behøver lide unødvendigt, 00:11:11.465 --> 00:11:13.334 i hvilken der ikke findes ting som 00:11:13.334 --> 00:11:15.549 børnekræft eller Holocaust. 00:11:15.549 --> 00:11:16.800 Det er en etisk undfangelse. 00:11:16.800 --> 00:11:18.865 Men altså, i mellem intetheden 00:11:18.865 --> 00:11:20.498 og den med fyldte mulige virkelighed, 00:11:20.498 --> 00:11:22.043 forskellige specielle virkeligheder. 00:11:22.043 --> 00:11:24.323 Intetheden er specielt. Det er den simpleste. 00:11:24.323 --> 00:11:27.833 Så er der den meste elegant mulige virkelighed. 00:11:27.833 --> 00:11:29.197 Den er speciel. 00:11:29.197 --> 00:11:31.849 Den mest fyldte mulige virkelighed, den er speciel. NOTE Paragraph 00:11:31.849 --> 00:11:33.365 Men hvad udelader vi her? 00:11:33.365 --> 00:11:36.101 Der er også bare de mærkværdige, 00:11:36.101 --> 00:11:37.856 de generiske virkeligheder 00:11:37.856 --> 00:11:40.477 som ikke er specielle på nogen måde, 00:11:40.477 --> 00:11:42.029 som er nærmest tilfældige. 00:11:42.029 --> 00:11:44.756 De er uendeligt langt fra intetheden, 00:11:44.756 --> 00:11:48.682 men de falder uendelig meget for kort til fuldstændig fyldthed 00:11:48.682 --> 00:11:51.202 De er en blanding af kaos og orden, 00:11:51.202 --> 00:11:55.400 af matematisk elegance og grimhed. 00:11:55.400 --> 00:11:57.185 Så jeg ville beskrive disse virkeligheder 00:11:57.185 --> 00:12:01.312 som et uendelig, middelmådig, ufuldstændig rod, 00:12:01.312 --> 00:12:04.692 en generisk virkelighed, en slags kosmisk rodebunke. 00:12:04.692 --> 00:12:06.876 Og disse virkeligheder, 00:12:06.876 --> 00:12:09.142 findes der en gud i nogle af disse virkeligheder? 00:12:09.142 --> 00:12:11.553 Måske, men guddommen er ikke perfekt 00:12:11.553 --> 00:12:13.889 såsom den jødisk-kristen guddom er det. 00:12:13.889 --> 00:12:17.196 Guddommen er ikke algod og almægtig. 00:12:17.196 --> 00:12:20.527 Den er måske 100 procent ondsindet 00:12:20.527 --> 00:12:22.630 men kun 80 procent effektiv, 00:12:22.630 --> 00:12:28.767 hvilket mere eller mindre beskriver den verden vi ser omkring os, vil jeg mene. (Latter) 00:12:28.767 --> 00:12:31.499 Så jeg vil gerne foreslå, løsningen 00:12:31.499 --> 00:12:33.335 på eksistensens gåde 00:12:33.335 --> 00:12:37.425 er, at vi faktisk eksisterer i 00:12:37.425 --> 00:12:39.481 en af disse generiske virkeligheder. 00:12:39.481 --> 00:12:42.136 Virkeligheden skal vise sig at være på en eller anden måde. 00:12:42.136 --> 00:12:44.206 Det kan enten vise sig at være intet 00:12:44.206 --> 00:12:47.887 eller alting eller noget ind i mellem. 00:12:47.887 --> 00:12:51.578 Så hvis den har et eller andet specielt træk, 00:12:51.578 --> 00:12:53.768 såsom at være virkelig elegant eller virkelig fyldt 00:12:53.768 --> 00:12:55.376 eller virkelig simpelt, såsom intetheden, 00:12:55.376 --> 00:12:57.177 ville dette træk kræve en forklaring. 00:12:57.177 --> 00:13:00.336 Men hvis det bare er en af disse tilfældige, generiske virkeligheder, 00:13:00.336 --> 00:13:02.486 så findes der ingen videre forklaring på det. 00:13:02.486 --> 00:13:03.870 Og jeg ville sandelig mene, 00:13:03.870 --> 00:13:05.850 at det er den virkelighed vi lever i. 00:13:05.850 --> 00:13:08.107 Det er hvad videnskaben fortæller os. 00:13:08.107 --> 00:13:09.438 Ved ugens begyndelse 00:13:09.438 --> 00:13:12.554 fik vi den spændende information, at 00:13:12.554 --> 00:13:15.693 inflationsteorien, som forudser en stort 00:13:15.693 --> 00:13:19.663 uendeligt, rodet, arbitrært, meningsløst virkelighed, 00:13:19.663 --> 00:13:23.488 som højtskummende champagne, 00:13:23.488 --> 00:13:26.172 der endeløst flyver ud af flasken, 00:13:26.172 --> 00:13:28.264 et enormt univers, mest en ødemark 00:13:28.264 --> 00:13:32.530 med små lommer af charme og orden og fred, 00:13:32.530 --> 00:13:34.895 dette er blevet bekræftet, 00:13:34.895 --> 00:13:37.797 dette oppustende scenarie, af de observationer, 00:13:37.797 --> 00:13:39.890 foretaget med radioteleskoper på Antarktis, 00:13:39.890 --> 00:13:42.713 som kiggede på aftrykket fra de tyngdebølger 00:13:42.713 --> 00:13:44.637 fra lige før The Big Bang. 00:13:44.637 --> 00:13:46.482 Det ved I sikkert alle sammen. 00:13:46.482 --> 00:13:49.306 Hvorom alting er, så mener jeg, at der er bevis for, 00:13:49.306 --> 00:13:52.793 at dette er den virkelighed vi hænger på. NOTE Paragraph 00:13:52.793 --> 00:13:55.900 Nuvel, hvorfor skulle du bekymre dig om det her? 00:13:55.900 --> 00:13:57.136 Tja -- (Latter) -- 00:13:57.136 --> 00:14:00.560 spørgsmålet, "Hvorfor eksisterer verden?" 00:14:00.560 --> 00:14:02.239 det er det kosmiske spørgsmål, rimer på en måde 00:14:02.239 --> 00:14:03.693 med mere intime spørgsmål: 00:14:03.693 --> 00:14:06.776 Hvorfor eksisterer jeg? Hvorfor eksisterer I? 00:14:06.776 --> 00:14:10.376 I ved, vores eksistens lader til at være ufattelig usandsynlig, 00:14:10.376 --> 00:14:14.695 fordi der er et enormt nummer af genetisk mulige mennesker, 00:14:14.695 --> 00:14:16.099 hvis man kan udregne det ved at se 00:14:16.099 --> 00:14:18.441 på antallet af gener og antallet af alleler og så videre, 00:14:18.441 --> 00:14:20.737 og en hurtig udregning vil fortælle dig, 00:14:20.737 --> 00:14:22.892 at der er omkring 10 i 10.000ende potens 00:14:22.892 --> 00:14:24.552 mulige mennesker, genetisk set. 00:14:24.552 --> 00:14:28.020 Det er et sted imellem en googol og en googolplex. 00:14:28.020 --> 00:14:29.636 Og antallet af faktiske mennesker som har eksisteret 00:14:29.636 --> 00:14:32.130 er 100 milliarder, måske 50 milliarder, 00:14:32.130 --> 00:14:34.195 en infinitesimal [ufattelig lille] brøkdel, så alle os, 00:14:34.195 --> 00:14:36.125 vi har vundet dette utrolige kosmiske lotteri. 00:14:36.125 --> 00:14:38.244 Vi er her. Okay. NOTE Paragraph 00:14:38.244 --> 00:14:41.165 Så hvilken slags virkelighed vil vi gerne leve i? 00:14:41.165 --> 00:14:43.415 Vil vi leve i en speciel virkelighed? 00:14:43.415 --> 00:14:47.644 Hvad hvis vi levede i den mest elegant mulige virkelighed? 00:14:47.644 --> 00:14:50.153 Forestil jer det eksistentielle pres på os 00:14:50.153 --> 00:14:51.992 for at leve op til det, til at være elegante, 00:14:51.992 --> 00:14:53.858 og ikke ødelægge tonen i det hele. 00:14:53.858 --> 00:14:56.939 Eller, hvad hvis vi levede i den mest fyldte mulige virkelighed? 00:14:56.939 --> 00:14:58.950 Jamen så var vores eksistens garanteret, 00:14:58.950 --> 00:15:00.728 fordi enhver mulig ting 00:15:00.728 --> 00:15:02.094 eksisterer i den virkelighed, 00:15:02.094 --> 00:15:04.255 men vore valg ville være meningsløse. 00:15:04.255 --> 00:15:07.250 Hvis jeg virkelig kæmper moralsk og pines 00:15:07.250 --> 00:15:09.330 og jeg beslutter mig for at gøre det rette, 00:15:09.330 --> 00:15:10.525 hvad forskel gør det, 00:15:10.525 --> 00:15:12.550 for der er et uendeligt antal 00:15:12.550 --> 00:15:13.564 af udgaver af mig 00:15:13.564 --> 00:15:14.961 som også gør det rette, 00:15:14.961 --> 00:15:16.616 og et uendeligt antal som gør det forkerte. 00:15:16.616 --> 00:15:18.456 Så mine valg er meningsløse. 00:15:18.456 --> 00:15:20.740 Så vi har ikke lyst til at leve i den specielle virkelighed. 00:15:20.740 --> 00:15:23.327 Og hvad angår den specielle virkelighed af intethed, 00:15:23.327 --> 00:15:25.554 ja så ville vi overhovedet ikke føre denne samtale. 00:15:25.554 --> 00:15:32.489 Så jeg tror, at lever man i en generisk virkelighed, der er middelmådig, 00:15:32.489 --> 00:15:34.385 så er der ubehagelige ting og dejlige ting, 00:15:34.385 --> 00:15:35.927 og vi kunne gøre de dejlige ting større 00:15:35.927 --> 00:15:38.266 og de ubehagelige ting mindre 00:15:38.266 --> 00:15:41.157 og det giver os en slags formål i livet. 00:15:41.157 --> 00:15:42.563 Universet er absurd, 00:15:42.563 --> 00:15:44.290 men vi kan stadig konstruere et formål, 00:15:44.290 --> 00:15:45.230 og det er et temmelig godt et, 00:15:45.230 --> 00:15:47.895 og virkelighedens overordnede middelmådighed 00:15:47.895 --> 00:15:50.500 klinger næsten behageligt med den middelmådighed 00:15:50.500 --> 00:15:52.812 som vi alle føler i vores væsens kerne. 00:15:52.812 --> 00:15:54.446 Og jeg ved at I føler det. 00:15:54.446 --> 00:15:55.550 Jeg ved, at I alle er specielle, 00:15:55.550 --> 00:15:57.872 men I er stadig, hemmeligt, lidt middelmådige, 00:15:57.872 --> 00:15:59.261 synes I ikke? 00:15:59.261 --> 00:16:01.198 (Latter) (Bifald) NOTE Paragraph 00:16:01.198 --> 00:16:05.250 Men alligevel, I siger måske, at denne gåde, dette eksistensens mysterie, 00:16:05.250 --> 00:16:06.668 er bare fjollet mystik-kræmmeri. 00:16:06.668 --> 00:16:10.535 I er ikke forbløffet over universets eksistens 00:16:10.535 --> 00:16:12.170 og I er i godt selskab. 00:16:12.170 --> 00:16:14.386 Betrand Russel sagde, 00:16:14.386 --> 00:16:18.041 "Jeg burde sige at universet bare er der, og det er det." 00:16:18.041 --> 00:16:19.442 Bare et råt faktum. 00:16:19.442 --> 00:16:22.276 Og min professor ved Columbia, Sidney Morgenbesser, 00:16:22.276 --> 00:16:23.985 en stor filosofisk filur, 00:16:23.985 --> 00:16:25.602 da jeg sagde til ham, "Professor Morgenbesser, 00:16:25.602 --> 00:16:28.098 hvorfor er der noget fremfor intet?" 00:16:28.098 --> 00:16:30.248 Svarede han, "Åh, selv hvis der var intet, 00:16:30.248 --> 00:16:32.244 ville du stadig ikke være tilfreds." NOTE Paragraph 00:16:32.244 --> 00:16:35.993 Så -- (Latter) -- okay. 00:16:35.993 --> 00:16:38.355 Så I er ikke forbløffet. I er ligeglade. 00:16:38.355 --> 00:16:41.328 Men jeg vil fortælle jer noget som for at afslutte 00:16:41.328 --> 00:16:43.606 som jeg garantere vil forbløffe jer, 00:16:43.606 --> 00:16:46.273 for det har forbløffet alle de strålende, 00:16:46.273 --> 00:16:48.586 vidunderlige mennesker jeg har mødt på denne TED konference, 00:16:48.586 --> 00:16:50.800 når jeg har fortalt dem det, og det er dette: 00:16:50.800 --> 00:16:55.302 Jeg har aldrig i mit liv haft en mobiltelefon. 00:16:55.302 --> 00:16:57.179 Tak. 00:16:57.179 --> 00:17:01.179 (Latter) (Bifald)