WEBVTT 00:00:00.000 --> 00:00:04.000 Hvordan forsyner man en by med mad? 00:00:04.000 --> 00:00:06.000 Det er et af vor tids største spørgsmål. 00:00:06.000 --> 00:00:08.000 Og alligevel stilles det kun sjældent. 00:00:08.000 --> 00:00:11.000 Vi tager det for givet, at hvis vi går ind i en butik 00:00:11.000 --> 00:00:15.000 en restaurant, ja selv ind i dette teaters foyer om en time, 00:00:15.000 --> 00:00:18.000 ja, så står der nok noget mad og venter på os 00:00:18.000 --> 00:00:20.000 som om det på magisk vis er blevet tryllet frem. NOTE Paragraph 00:00:20.000 --> 00:00:25.000 Men når man tager i betragtning, at der hver dag i en by på størrelse med London 00:00:25.000 --> 00:00:28.000 skal produceres nok mad, og at maden også skal 00:00:28.000 --> 00:00:31.000 transporteres, købes, sælges, 00:00:31.000 --> 00:00:35.000 tilberedes, spises og smides ud, 00:00:35.000 --> 00:00:37.000 og at det samme skal foregå hver dag 00:00:37.000 --> 00:00:39.000 i hver by på jorden 00:00:39.000 --> 00:00:42.000 ja, så er det imponerende, at byerne overhovedet kan forsynes. NOTE Paragraph 00:00:42.000 --> 00:00:44.000 Alligevel bor vi sådanne steder som om 00:00:44.000 --> 00:00:47.000 det er den mest naturlige ting i verden, 00:00:47.000 --> 00:00:49.000 og vi glemmer at vi, fordi vi er dyr 00:00:49.000 --> 00:00:51.000 og har brug for at spise 00:00:51.000 --> 00:00:55.000 faktisk er ligeså afhængige af den naturlige verden 00:00:55.000 --> 00:00:57.000 som vores forfædre var. 00:00:57.000 --> 00:00:59.000 Og i takt med at flere af os flytter til byen, 00:00:59.000 --> 00:01:02.000 bliver mere og mere af den naturlige verden 00:01:02.000 --> 00:01:05.000 lavet om til unaturlige landskaber, som det I ser bag mig, 00:01:05.000 --> 00:01:08.000 nemlig en sojabønnemark i Matta Grosso i Brasilien, 00:01:08.000 --> 00:01:11.000 fordi vi skal fodres. 00:01:11.000 --> 00:01:13.000 Landskaber som disse er unaturlige. 00:01:13.000 --> 00:01:15.000 Men kun få af os vil nogensinde komme til at se dem. NOTE Paragraph 00:01:15.000 --> 00:01:17.000 Og i stigende grad kommer disse landskaber 00:01:17.000 --> 00:01:19.000 til ikke kun at forsyne os. 00:01:19.000 --> 00:01:21.000 Som flere og flere af os flytter til storbyen, 00:01:21.000 --> 00:01:23.000 spiser vi også mere kød, 00:01:23.000 --> 00:01:26.000 og på den måde går en tredjedel af verdens kornafgrøder 00:01:26.000 --> 00:01:28.000 til at fodre dyr 00:01:28.000 --> 00:01:30.000 i stedet for mennesker. 00:01:30.000 --> 00:01:34.000 Forudsat, at det kræver tre gange så meget korn - 00:01:34.000 --> 00:01:36.000 ja faktisk ti gange så meget korn - 00:01:36.000 --> 00:01:39.000 at fodre et menneske, hvis kornet først skal blive til kød igennem et dyr, 00:01:39.000 --> 00:01:44.000 så er det ikke nogen effektiv måde at forsyne os på. NOTE Paragraph 00:01:44.000 --> 00:01:46.000 Samtidig er det et voksende problem. 00:01:46.000 --> 00:01:49.000 Man regner med, at der i 2050 vil være dobbelt så mange 00:01:49.000 --> 00:01:51.000 mennesker, der kommer til at bo i byer. 00:01:51.000 --> 00:01:53.000 Man regner også med, at vi vil forbruge dobbelt så mange 00:01:53.000 --> 00:01:55.000 kød- og mejeriprodukter. 00:01:55.000 --> 00:02:00.000 Kød og urbanisering følges altså ad. 00:02:00.000 --> 00:02:02.000 Og det kommer til at blive et enormt problem. 00:02:02.000 --> 00:02:05.000 6 milliarder sultne kødædere 00:02:05.000 --> 00:02:09.000 vil vi skulle forsyne i 2050. 00:02:09.000 --> 00:02:11.000 Det er et stort problem. Og hvis vi bliver ved med at opføre os som vi gør nu, 00:02:11.000 --> 00:02:14.000 bliver det et problem, som vi sandsynligvis ikke vil kunne løse. NOTE Paragraph 00:02:14.000 --> 00:02:18.000 Hvert år går 19 millioner hektar regnskov tabt 00:02:18.000 --> 00:02:20.000 for at skabe nye landbrugsområder. 00:02:20.000 --> 00:02:23.000 Også selvom vi på samme tid mister samme mængder 00:02:23.000 --> 00:02:27.000 landbrugsjord på grund af sanilisering og erosion. 00:02:27.000 --> 00:02:30.000 Desuden er vi vilde med fossile brændstoffer. 00:02:30.000 --> 00:02:33.000 Det kræver cirka 10 kalorier at producere hver kalorie 00:02:33.000 --> 00:02:37.000 i den mad vi spiser i Vesten. 00:02:37.000 --> 00:02:41.000 Og selvom der er mad, som vi producerer under store omkostninger, 00:02:41.000 --> 00:02:43.000 sætter vi ikke pris på det. 00:02:43.000 --> 00:02:47.000 Halvdelen af den mad, der produceres i USA, smides væk. 00:02:47.000 --> 00:02:50.000 Og dette sker samtidig med, at vi i sidste ende 00:02:50.000 --> 00:02:53.000 ikke engang er i stand til at give alle mennesker på jorden mad. 00:02:53.000 --> 00:02:58.000 En milliard af os er overvægtige, mens en anden milliard sulter. 00:02:58.000 --> 00:03:00.000 Der er ikke meget af dette, der giver mening. NOTE Paragraph 00:03:00.000 --> 00:03:03.000 Når man samtidig tænker på, at 80 procent af den globale fødevarehandel 00:03:03.000 --> 00:03:08.000 i dag kontrolleres af kun fem multinationale selskaber, 00:03:08.000 --> 00:03:10.000 tegner der sig et grimt billede. 00:03:10.000 --> 00:03:13.000 I takt med, at vi flytter ind i byerne, tager verden den vestlige kost til sig. 00:03:13.000 --> 00:03:16.000 Og set med fremtidens briller 00:03:16.000 --> 00:03:18.000 er det ikke en bæredygtig kost. NOTE Paragraph 00:03:18.000 --> 00:03:20.000 Så hvordan gik det sådan til? 00:03:20.000 --> 00:03:23.000 Og, hvad der er mere vigtigt, hvad skal vi gøre ved det? 00:03:23.000 --> 00:03:27.000 For nu at starte med det lettere spørgsmål først, 00:03:27.000 --> 00:03:29.000 vil jeg sige, at processen begyndte 00:03:29.000 --> 00:03:31.000 for ca. 10.000 år siden. 00:03:31.000 --> 00:03:33.000 I den gamle nære orient, 00:03:33.000 --> 00:03:35.000 kendt som den Frugtbare Halvmåne. 00:03:35.000 --> 00:03:37.000 For, som I kan se, var området formet som en halvmåne. 00:03:37.000 --> 00:03:39.000 Det var også meget frodigt. 00:03:39.000 --> 00:03:42.000 Og det var her, at der for ca. 10.000 år siden 00:03:42.000 --> 00:03:44.000 opstod to helt ekstraordinære ting, 00:03:44.000 --> 00:03:47.000 landbrug og urbanisering, 00:03:47.000 --> 00:03:50.000 og det skete omtrent samtidigt og det samme sted. NOTE Paragraph 00:03:50.000 --> 00:03:52.000 Det er ikke et tilfælde. 00:03:52.000 --> 00:03:56.000 Landbrug og byer er nemlig forbundne. De har brug for hinanden. 00:03:56.000 --> 00:03:58.000 Det skyldes, at da vores forfædre 00:03:58.000 --> 00:04:01.000 opdagede korn, skabte det for første gang 00:04:01.000 --> 00:04:04.000 en fødevareressource, der var stor 00:04:04.000 --> 00:04:08.000 og stabil nok til at understøtte faste bosættelser. 00:04:08.000 --> 00:04:10.000 Og hvis vi kigger nærmere på, hvilke slags bosættelser det var, 00:04:10.000 --> 00:04:12.000 kan vi konkludere, at de var kompakte. 00:04:12.000 --> 00:04:14.000 De var omgivet af landbrugsjord 00:04:14.000 --> 00:04:17.000 og domineret af store tempelbygninger, 00:04:17.000 --> 00:04:19.000 som den her ved Ur, 00:04:19.000 --> 00:04:21.000 der faktisk fungerede som 00:04:21.000 --> 00:04:24.000 hellige distributionscentre til mad, NOTE Paragraph 00:04:24.000 --> 00:04:27.000 eftersom det var templerne, der organiserede høsten, 00:04:27.000 --> 00:04:29.000 samlede kornet, tilbød det til guderne 00:04:29.000 --> 00:04:33.000 og til sidst tilbød det korn, som guderne ikke spiste, til folket. 00:04:33.000 --> 00:04:35.000 Så på den måde 00:04:35.000 --> 00:04:37.000 var byernes spirituelle og fysiske liv 00:04:37.000 --> 00:04:40.000 domineret af det korn og den høst, 00:04:40.000 --> 00:04:43.000 der holdt dem i live. 00:04:43.000 --> 00:04:46.000 Og det er faktisk tilfældet for enhver by i oldtiden. 00:04:46.000 --> 00:04:48.000 Men selvfølgelig var de ikke allesammen så små. 00:04:48.000 --> 00:04:51.000 Det berømte eksempel er Rom, som havde omkring en million indbyggere 00:04:51.000 --> 00:04:53.000 ved det første århundrede efter Kristi fødsel. 00:04:53.000 --> 00:04:57.000 Så hvordan kunne en by som Rom forsyne sine indbyggere? 00:04:57.000 --> 00:05:00.000 Svaret er ved hjælp af hvad jeg kalder "oldtidens mad-mil". NOTE Paragraph 00:05:00.000 --> 00:05:03.000 Rom havde adgang til havet, 00:05:03.000 --> 00:05:06.000 hvilket gjorde det muligt at importere mad langvejs fra. 00:05:06.000 --> 00:05:09.000 Det var den eneste måde man kunne gøre det på dengang, 00:05:09.000 --> 00:05:12.000 for det var meget besværligt at transportere mad på veje, 00:05:12.000 --> 00:05:14.000 der var i dårlig stand. 00:05:14.000 --> 00:05:16.000 Og maden forsvandt hurtigt. 00:05:16.000 --> 00:05:18.000 Så Rom førte krig 00:05:18.000 --> 00:05:21.000 mod steder som Karthago og Egypten 00:05:21.000 --> 00:05:23.000 bare for at få adgang til deres kornreserver 00:05:23.000 --> 00:05:26.000 Faktisk kan man sige, at ekspansionen af det Romerske Imperium 00:05:26.000 --> 00:05:29.000 var en slags langtrukken 00:05:29.000 --> 00:05:31.000 og militariseret hamstring af mad. 00:05:31.000 --> 00:05:33.000 (latter) 00:05:33.000 --> 00:05:35.000 Ja, faktisk - og jeg elsker det faktum, jeg bliver lige nødt til at nævne det: 00:05:35.000 --> 00:05:38.000 Rom importerede østers fra England 00:05:38.000 --> 00:05:40.000 på et tidspunkt. Det synes jeg er utroligt. NOTE Paragraph 00:05:40.000 --> 00:05:43.000 Så Rom formede dets bagland 00:05:43.000 --> 00:05:45.000 gennem byens appetit. 00:05:45.000 --> 00:05:47.000 Men det interessante er, at det andet også skete 00:05:47.000 --> 00:05:49.000 i den før-indistruelle verden. 00:05:49.000 --> 00:05:52.000 Hvis vi kigger på et kort over London i det 17. århundrede, 00:05:52.000 --> 00:05:55.000 kan vi se, at det er korn, der kommer ind med Themsen, 00:05:55.000 --> 00:05:57.000 her nederst på kortet. 00:05:57.000 --> 00:06:00.000 Kornmarkederne lå syd for byen. 00:06:00.000 --> 00:06:02.000 Og vejene, der førte derfra og op 00:06:02.000 --> 00:06:04.000 til Cheapside, som var det største marked, 00:06:04.000 --> 00:06:06.000 var også markeder i sig selv. NOTE Paragraph 00:06:06.000 --> 00:06:08.000 Og hvis I kigger på vejenes navne, 00:06:08.000 --> 00:06:11.000 Bread Street, for eksempel, kan man se 00:06:11.000 --> 00:06:14.000 hvad der skete dér for 300 år siden. 00:06:14.000 --> 00:06:16.000 Det samme var tilfældet når vi taler om fisk. 00:06:16.000 --> 00:06:19.000 Fisk kom selvfølgelig også ind med floden. Så det er det samme. 00:06:19.000 --> 00:06:22.000 Og selvfølgelig var Billingsgate, som bekendt, Londons fiskemarked, 00:06:22.000 --> 00:06:26.000 som lå her op til midten af 1980'erne. 00:06:26.000 --> 00:06:28.000 Hvilket faktisk er fantastisk, når man tænker over det. 00:06:28.000 --> 00:06:30.000 Alle andre gik rundt 00:06:30.000 --> 00:06:32.000 med mobiltelefoner på størrelse med mursten, 00:06:32.000 --> 00:06:35.000 og så var der sådan en sær lugtende fiske-bazar nede ved havnen. NOTE Paragraph 00:06:35.000 --> 00:06:38.000 Og det fører os til noget andet, når vi nu taler om mad i byerne. 00:06:38.000 --> 00:06:41.000 Så snart madens veje ind til byen er blevet etableret, 00:06:41.000 --> 00:06:43.000 så flytter de sig sjældent. 00:06:43.000 --> 00:06:45.000 Men med kød er det noget helt andet 00:06:45.000 --> 00:06:47.000 for dyr kunne, selvfølgelig, gå ind i byen. 00:06:47.000 --> 00:06:49.000 Så meget af Londons kød 00:06:49.000 --> 00:06:51.000 kom til byen fra nordvest, 00:06:51.000 --> 00:06:53.000 fra Skotland og Wales. 00:06:53.000 --> 00:06:56.000 Så det kom altså til byen i nordvest, 00:06:56.000 --> 00:06:58.000 hvilket er grunden til, at Smithfield, 00:06:58.000 --> 00:07:01.000 Londons berømte kødmarked, lå deroppe. 00:07:01.000 --> 00:07:05.000 Fjerkræ kom fra East Anglia og andre områder mod nordøst. 00:07:05.000 --> 00:07:06.000 Jeg føler mig lidt som en vejrpige, når jeg gør det her. Men alligevel. 00:07:06.000 --> 00:07:10.000 Så fuglene kom altså til byen 00:07:10.000 --> 00:07:13.000 med deres fødder beskyttet i små lærredssko. 00:07:13.000 --> 00:07:15.000 Og lige så snart de ankom til den østlige del 00:07:15.000 --> 00:07:17.000 af Cheapside, blev de solgt. 00:07:17.000 --> 00:07:19.000 Det er derfor, det på engelsk kaldes poultry. NOTE Paragraph 00:07:19.000 --> 00:07:22.000 Hvis man ser på et kort over en hvilken som helst by 00:07:22.000 --> 00:07:26.000 som er bygget i den før-indistruelle tid, 00:07:26.000 --> 00:07:28.000 kan man spore madvejene. 00:07:28.000 --> 00:07:31.000 Ja, man kan faktisk se, hvordan byerne fysisk er formet efter mad, 00:07:31.000 --> 00:07:34.000 ved at læse gadenavnene, der ofte er meget sigende. 00:07:34.000 --> 00:07:36.000 Friday Street - fredagsgade - var i tidligere tider dér 00:07:36.000 --> 00:07:38.000 hvor man gik hen for at købe fisk om fredagen. 00:07:38.000 --> 00:07:40.000 Men man skal også prøve at forestille sig byen fuld af mad. 00:07:40.000 --> 00:07:43.000 Fordi gaderne og de åbne offentlige pladser 00:07:43.000 --> 00:07:46.000 var de eneste steder, hvor mad blev købt og solgt. NOTE Paragraph 00:07:46.000 --> 00:07:49.000 Og hvis vi betragter et billede af Smithfield i 1830, 00:07:49.000 --> 00:07:52.000 kan man se, at det ville have været meget svært at bo i sådan en by, 00:07:52.000 --> 00:07:54.000 hvis man ikke vidste, hvor maden kom fra. 00:07:54.000 --> 00:07:56.000 Hvis man skulle holde søndagsfrokost, 00:07:56.000 --> 00:07:58.000 var der gode chancer for, at ens frokost havde stået og muh'et uden for ens vindue 00:07:58.000 --> 00:08:00.000 omkring tre dage tidligere. 00:08:00.000 --> 00:08:03.000 Så det var altså en organisk by, 00:08:03.000 --> 00:08:06.000 en del af en organisk cyklus. 00:08:06.000 --> 00:08:09.000 Men ikke mere end 10 år senere ændrede alt sig. NOTE Paragraph 00:08:09.000 --> 00:08:12.000 Dette er et billede af den Store Vestlige Jernbane i 1840. 00:08:12.000 --> 00:08:14.000 Og som man ser, var nogle af de første jernbanepassagerer 00:08:14.000 --> 00:08:16.000 grise og får. 00:08:16.000 --> 00:08:20.000 Det betød, at dyrene pludselig ikke længere gik ind til markedet. 00:08:20.000 --> 00:08:22.000 De blev slagtet et sted, hvor man ikke så dem, 00:08:22.000 --> 00:08:24.000 ude på landet. 00:08:24.000 --> 00:08:26.000 Og så kom de ind til byen med toget. 00:08:26.000 --> 00:08:29.000 Det ændrer selvfølgelig alt. 00:08:29.000 --> 00:08:31.000 For det første muliggjorde det 00:08:31.000 --> 00:08:32.000 at man kunne bygge byer 00:08:32.000 --> 00:08:34.000 af hvilken som helst størrelse og form, på et hvilket som helst sted. 00:08:34.000 --> 00:08:38.000 Engang var byer begrænset af geografiske omstændigheder: 00:08:38.000 --> 00:08:41.000 man skulle skaffe maden på meget besværlige måder. 00:08:41.000 --> 00:08:45.000 Men pludseligt blev byerne i realiteten sat fri fra geografien. NOTE Paragraph 00:08:45.000 --> 00:08:48.000 Som man ser på disse kort over London, 00:08:48.000 --> 00:08:50.000 i de 90 år der passerede efter togene kom, 00:08:50.000 --> 00:08:54.000 gik byen fra at være en lille forsamling, som nemt lod sig forsyne 00:08:54.000 --> 00:08:56.000 af dyr der gik ind til byen osv. 00:08:56.000 --> 00:08:58.000 til at blive en enorm størrelse, 00:08:58.000 --> 00:09:01.000 som det ville være meget svært at understøtte med de tidligere og mere 00:09:01.000 --> 00:09:04.000 primitive transportmidler. 00:09:04.000 --> 00:09:07.000 Og det var selvfølgelig kun begyndelsen. Efter togene kom bilerne. 00:09:07.000 --> 00:09:11.000 Og bilernes komme markerer afslutningen på denne proces. 00:09:11.000 --> 00:09:13.000 Det er den sidste frigørelse af byen 00:09:13.000 --> 00:09:16.000 fra enhver form for forhold til naturen. NOTE Paragraph 00:09:16.000 --> 00:09:19.000 En by, der karakteriseres af manglende lugte, 00:09:19.000 --> 00:09:21.000 manglende rod, og helt sikker også af manglende mennesker. 00:09:21.000 --> 00:09:24.000 For ingen ville have drømt om at kunne gå rundt i sådan et landskab. 00:09:24.000 --> 00:09:27.000 Hvad folk begyndte at gøre for at få mad, var at sætte sig ind i deres biler, 00:09:27.000 --> 00:09:30.000 køre til en kasse et sted i kanten af byen, 00:09:30.000 --> 00:09:32.000 komme tilbage med varer til en uge, 00:09:32.000 --> 00:09:34.000 og gruble over, hvad man skulle gøre med dem. 00:09:34.000 --> 00:09:37.000 Og det er altså det øjeblik, hvor vores forhold til 00:09:37.000 --> 00:09:40.000 såvel byer som mad ændrede sig fuldstændigt. NOTE Paragraph 00:09:40.000 --> 00:09:43.000 Nu har vi maden - som engang var midtpunkt og 00:09:43.000 --> 00:09:46.000 den sociale kerne af byen - i periferien. 00:09:46.000 --> 00:09:48.000 Engang var det en social sag at købe og sælge mad. 00:09:48.000 --> 00:09:50.000 I dag er det anonymt. 00:09:50.000 --> 00:09:52.000 Engang lavede vi mad; nu tilsætter vi bare vand, 00:09:52.000 --> 00:09:57.000 eller lidt æg, hvis man er igang med at bage en kage. 00:09:57.000 --> 00:10:01.000 Vi lugter ikke længere til maden for at se om den er frisk nok. 00:10:01.000 --> 00:10:04.000 Vi læser bare på bagsiden af pakken. 00:10:04.000 --> 00:10:07.000 Vi værdsætter ikke mad. Vi stoler ikke på det. 00:10:07.000 --> 00:10:09.000 Så i stedet for at tro på maden, frygter vi den. 00:10:09.000 --> 00:10:13.000 Og i stedet for at sætte pris på den, smider vi den væk. NOTE Paragraph 00:10:13.000 --> 00:10:16.000 Og et af de helt store paradokser ved de moderne mad-systemer, 00:10:16.000 --> 00:10:18.000 er, at de har lavet lige præcist det, som de lovede 00:10:18.000 --> 00:10:20.000 at gøre nemmere, meget sværere. 00:10:20.000 --> 00:10:24.000 Ved at gøre det muligt at bygge byer hvor som helst, 00:10:24.000 --> 00:10:28.000 har de lagt afstand imellem os og vores mest vigtige venskab, 00:10:28.000 --> 00:10:31.000 netop det mellem os og naturen. 00:10:31.000 --> 00:10:34.000 Derudover har mad-systemerne gjort os afhængige af mad, som kun de kan levere, 00:10:34.000 --> 00:10:36.000 og, som vi har set, er uholdbare. NOTE Paragraph 00:10:36.000 --> 00:10:39.000 Så hvad skal vi gøre ved det? 00:10:39.000 --> 00:10:41.000 Det er ikke noget nyt spørgsmål. 00:10:41.000 --> 00:10:45.000 For 500 år siden stillede Thomas More sig det selv samme spørgsmål. 00:10:45.000 --> 00:10:48.000 Dette er forsiden på hans bog "Utopia". 00:10:48.000 --> 00:10:51.000 Det var en række af halvt uafhængige bystater, 00:10:51.000 --> 00:10:53.000 hvis det lyder bare en smule bekendt, 00:10:53.000 --> 00:10:56.000 der lå en dags gang fra hinanden, og hvor alle var vilde med landbrug, 00:10:56.000 --> 00:10:58.000 dyrkede grøntsager i deres baghaver, 00:10:58.000 --> 00:11:00.000 og spiste fælles-måltider sammen, og så videre. 00:11:00.000 --> 00:11:02.000 Jeg tror godt, man kan argumentere for, 00:11:02.000 --> 00:11:05.000 at mad er det grundlæggende ordens-princip i Utopia. 00:11:05.000 --> 00:11:08.000 Selvom More aldrig sagde det på den måde. NOTE Paragraph 00:11:08.000 --> 00:11:11.000 En anden meget berømt "utopisk" vision, 00:11:11.000 --> 00:11:13.000 er Ebenezer Howards "Havebyen". 00:11:13.000 --> 00:11:16.000 Det er samme ide. En række semi-uafhængige bystater, 00:11:16.000 --> 00:11:20.000 små enklaver af byliv med opdyrkeligt land omkring, 00:11:20.000 --> 00:11:22.000 forbundne til hinanden med jernbaner. 00:11:22.000 --> 00:11:24.000 Også her kan mad siges at være 00:11:24.000 --> 00:11:27.000 det grundlæggende ordens-princip i hans vision. 00:11:27.000 --> 00:11:29.000 Det blev endda bygget, selvom det ikke havde noget at gøre 00:11:29.000 --> 00:11:31.000 med den vision, Howard havde. 00:11:31.000 --> 00:11:34.000 Netop dét er problemet med de utopiske ideer: 00:11:34.000 --> 00:11:36.000 de er utopiske. NOTE Paragraph 00:11:36.000 --> 00:11:39.000 Thomas More brugte faktisk ordet Utopia med vilje. 00:11:39.000 --> 00:11:43.000 Det var en slags joke. Fordi det kommer fra to forskellige betydninger på græsk. 00:11:43.000 --> 00:11:45.000 Det kan både betyde et dejligt sted, og intet sted. 00:11:45.000 --> 00:11:49.000 For det er et ideal. Det er en fantasi. Vi kan ikke opnå det. 00:11:49.000 --> 00:11:51.000 Og jeg tror derfor, at det, som et redskab 00:11:51.000 --> 00:11:54.000 til at analysere de grundlæggende problemer i menneskers bosættelser, 00:11:54.000 --> 00:11:56.000 ikke er meget bevendt. 00:11:56.000 --> 00:11:59.000 Derfor har jeg fundet på et alternativ, 00:11:59.000 --> 00:12:02.000 det hedder Sitopia, fra de oldgræske ord 00:12:02.000 --> 00:12:04.000 "sitos", der betyder mad, og "topos", der betyder sted. NOTE Paragraph 00:12:04.000 --> 00:12:06.000 Jeg tror, at vi allerede bor i Sitopia. 00:12:06.000 --> 00:12:09.000 Vi lever i en verden, som er formet af mad, 00:12:09.000 --> 00:12:12.000 og hvis vi indser det, kan vi bruge mad som et stærkt redskab - 00:12:12.000 --> 00:12:16.000 - et slags skabende redskab, så vi kan forme verden anderledes. 00:12:16.000 --> 00:12:21.000 Hvis vi nu gjorde det, hvordan ville Sitopia så komme til at se ud? 00:12:21.000 --> 00:12:23.000 Jeg tror, det kommer til at se sådan her ud. 00:12:23.000 --> 00:12:25.000 Og jeg bliver nødt til at bruge det her billede. Bare på grund af hundens ansigtsudtryk. 00:12:25.000 --> 00:12:28.000 Men altså, det er - (latter) 00:12:28.000 --> 00:12:30.000 det er mad som midtpunktet for livet, 00:12:30.000 --> 00:12:32.000 som midtpunktet i familielivet, mad som fejres, 00:12:32.000 --> 00:12:34.000 nydes, og sættes tid af til. 00:12:34.000 --> 00:12:37.000 Sådan skulle madens plads i vores samfund være. NOTE Paragraph 00:12:37.000 --> 00:12:42.000 Men sådan nogle scener eksisterer kun med sådan nogle mennesker. 00:12:42.000 --> 00:12:44.000 De kan, forresten, også godt være mænd. 00:12:44.000 --> 00:12:47.000 Det er folk, der tænker på og om mad, 00:12:47.000 --> 00:12:49.000 som tænker forud, som planlægger, 00:12:49.000 --> 00:12:51.000 som kan kigge på en bunke rå grøntsager 00:12:51.000 --> 00:12:53.000 og se, hvad der er hvad. 00:12:53.000 --> 00:12:56.000 Vi har brug for den slags mennesker. Vi er en del af et netværk. 00:12:56.000 --> 00:12:59.000 Fordi uden disse mennesker, kan vi ikke have sådan nogle steder. 00:12:59.000 --> 00:13:02.000 Jeg valgte det her billede med vilje, fordi det er en mand der køber en grøntsag. 00:13:02.000 --> 00:13:06.000 Netværk, markeder hvor mad dyrkes lokalt. 00:13:06.000 --> 00:13:08.000 Det er fælles. Det er friskt. 00:13:08.000 --> 00:13:10.000 Og det er en del af byens sociale liv. 00:13:10.000 --> 00:13:13.000 For uden det, kan man ikke have den slags steder. 00:13:13.000 --> 00:13:16.000 Mad, der er dyrket lokalt og også er en del af landskabet, 00:13:16.000 --> 00:13:18.000 og ikke bare en ligegyldig vare, 00:13:18.000 --> 00:13:20.000 på et ligegyldigt sted. 00:13:20.000 --> 00:13:22.000 Køer med udsigt. 00:13:22.000 --> 00:13:24.000 Dampende mængder af kompost. 00:13:24.000 --> 00:13:27.000 Det samler det hele. NOTE Paragraph 00:13:27.000 --> 00:13:29.000 Og det her er et fælleskabsprojekt, 00:13:29.000 --> 00:13:31.000 som jeg for nyligt besøgte i Toronto. 00:13:31.000 --> 00:13:33.000 Det er et drivhus, hvor børnene lærer 00:13:33.000 --> 00:13:36.000 alt om mad og om at dyrke det. 00:13:36.000 --> 00:13:39.000 Her er der en plante ved navn Kevin, eller måske 00:13:39.000 --> 00:13:41.000 er det Kevins plante. Jeg ved det ikke. 00:13:41.000 --> 00:13:44.000 I hvert fald er den her slags projekter, 00:13:44.000 --> 00:13:48.000 der forsøger at genskabe en forbindelse mellem os og naturen, ekstremt vigtige. NOTE Paragraph 00:13:48.000 --> 00:13:50.000 Så for mig er Sitopia en slags måde at se på. 00:13:50.000 --> 00:13:54.000 Det handler bare om at se, at Sitopia 00:13:54.000 --> 00:13:56.000 faktisk eksisterer rundt omkring. 00:13:56.000 --> 00:13:58.000 Det handler bare om at være med, 00:13:58.000 --> 00:14:01.000 om at se verden gennem maden. 00:14:01.000 --> 00:14:04.000 Og hvis vi gør det, kommer vi ikke længere til at se byer 00:14:04.000 --> 00:14:07.000 som store og uproduktive metropoler under osteklokker som denne. 00:14:07.000 --> 00:14:09.000 Vi kommer til at se flere byer som denne her, 00:14:09.000 --> 00:14:12.000 som bestanddele i en produktiv organisk netværk, 00:14:12.000 --> 00:14:14.000 som de er en nødvendig del af, 00:14:14.000 --> 00:14:16.000 symbiotisk forbundne. 00:14:16.000 --> 00:14:18.000 Men det er selvfølgelig heller ikke noget perfekt billede. 00:14:18.000 --> 00:14:21.000 For vi har ikke brug for at producere mad på den måde længere. 00:14:21.000 --> 00:14:23.000 Vi bliver nødt til at tænke mere på permakultur. 00:14:23.000 --> 00:14:25.000 Og det er grunden til, at jeg synes det her billede 00:14:25.000 --> 00:14:27.000 opsummerer, hvordan vi skal tænke fremover. 00:14:27.000 --> 00:14:29.000 Det er en ny måde at opfatte måden, 00:14:29.000 --> 00:14:32.000 hvorpå mad former vores liv. NOTE Paragraph 00:14:32.000 --> 00:14:35.000 Det bedste billede jeg kender er fra 650 år siden. 00:14:35.000 --> 00:14:38.000 Det er Ambrogio Lorenzetti's "Allegori på det Gode Styre". 00:14:38.000 --> 00:14:41.000 Det handler om forholdet mellem by og land. 00:14:41.000 --> 00:14:44.000 Og jeg tror, at budskabet her er meget klart. 00:14:44.000 --> 00:14:46.000 Hvis byen passer på landet, 00:14:46.000 --> 00:14:48.000 så passer landet også på byen. 00:14:48.000 --> 00:14:50.000 Og nu vil jeg spørge om, 00:14:50.000 --> 00:14:53.000 hvad Ambrogio Lorenzetti ville male, 00:14:53.000 --> 00:14:55.000 hvis han skulle male dette billede i dag. 00:14:55.000 --> 00:14:58.000 Hvordan ville en allegori på et godt styre se ud idag? 00:14:58.000 --> 00:15:00.000 For jeg tror, at det er et vigtigt spørgsmål. 00:15:00.000 --> 00:15:02.000 Et, som vi bliver nødt til at stille, 00:15:02.000 --> 00:15:04.000 og også bliver nødt til at finde et svar på. 00:15:04.000 --> 00:15:07.000 Vi ved, at vi er hvad vi spiser. 00:15:07.000 --> 00:15:09.000 Vi bliver nødt til at indse, at verden også er hvad vi spiser. 00:15:09.000 --> 00:15:11.000 Men hvis vi tager fat på den ide, kan vi bruge maden 00:15:11.000 --> 00:15:15.000 som et virkelig stærkt værktøj til at gøre vores verden bedre. 00:15:15.000 --> 00:15:17.000 Mange tak. 00:15:17.000 --> 00:15:20.000 (Bifald)