1
00:00:00,000 --> 00:00:04,000
Hvordan forsyner man en by med mad?

2
00:00:04,000 --> 00:00:06,000
Det er et af vor tids største spørgsmål.

3
00:00:06,000 --> 00:00:08,000
Og alligevel stilles det kun sjældent.

4
00:00:08,000 --> 00:00:11,000
Vi tager det for givet, at hvis vi går ind i en butik

5
00:00:11,000 --> 00:00:15,000
en restaurant, ja selv ind i dette teaters foyer om en time,

6
00:00:15,000 --> 00:00:18,000
ja, så står der nok noget mad og venter på os

7
00:00:18,000 --> 00:00:20,000
som om det på magisk vis er blevet tryllet frem.

8
00:00:20,000 --> 00:00:25,000
Men når man tager i betragtning, at der hver dag i en by på størrelse med London

9
00:00:25,000 --> 00:00:28,000
skal produceres nok mad, og at maden også skal

10
00:00:28,000 --> 00:00:31,000
transporteres, købes, sælges,

11
00:00:31,000 --> 00:00:35,000
tilberedes, spises og smides ud,

12
00:00:35,000 --> 00:00:37,000
og at det samme skal foregå hver dag

13
00:00:37,000 --> 00:00:39,000
i hver by på jorden

14
00:00:39,000 --> 00:00:42,000
ja, så er det imponerende, at byerne overhovedet kan forsynes.

15
00:00:42,000 --> 00:00:44,000
Alligevel bor vi sådanne steder som om

16
00:00:44,000 --> 00:00:47,000
det er den mest naturlige ting i verden,

17
00:00:47,000 --> 00:00:49,000
og vi glemmer at vi, fordi vi er dyr

18
00:00:49,000 --> 00:00:51,000
og har brug for at spise

19
00:00:51,000 --> 00:00:55,000
faktisk er ligeså afhængige af den naturlige verden

20
00:00:55,000 --> 00:00:57,000
som vores forfædre var.

21
00:00:57,000 --> 00:00:59,000
Og i takt med at flere af os flytter til byen,

22
00:00:59,000 --> 00:01:02,000
bliver mere og mere af den naturlige verden

23
00:01:02,000 --> 00:01:05,000
lavet om til unaturlige landskaber, som det I ser bag mig,

24
00:01:05,000 --> 00:01:08,000
nemlig en sojabønnemark i Matta Grosso i Brasilien,

25
00:01:08,000 --> 00:01:11,000
fordi vi skal fodres.

26
00:01:11,000 --> 00:01:13,000
Landskaber som disse er unaturlige.

27
00:01:13,000 --> 00:01:15,000
Men kun få af os vil nogensinde komme til at se dem.

28
00:01:15,000 --> 00:01:17,000
Og i stigende grad kommer disse landskaber

29
00:01:17,000 --> 00:01:19,000
til ikke kun at forsyne os.

30
00:01:19,000 --> 00:01:21,000
Som flere og flere af os flytter til storbyen,

31
00:01:21,000 --> 00:01:23,000
spiser vi også mere kød,

32
00:01:23,000 --> 00:01:26,000
og på den måde går en tredjedel af verdens kornafgrøder

33
00:01:26,000 --> 00:01:28,000
til at fodre dyr

34
00:01:28,000 --> 00:01:30,000
i stedet for mennesker.

35
00:01:30,000 --> 00:01:34,000
Forudsat, at det kræver tre gange så meget korn -

36
00:01:34,000 --> 00:01:36,000
ja faktisk ti gange så meget korn -

37
00:01:36,000 --> 00:01:39,000
at fodre et menneske, hvis kornet først skal blive til kød igennem et dyr,

38
00:01:39,000 --> 00:01:44,000
så er det ikke nogen effektiv måde at forsyne os på.

39
00:01:44,000 --> 00:01:46,000
Samtidig er det et voksende problem.

40
00:01:46,000 --> 00:01:49,000
Man regner med, at der i 2050 vil være dobbelt så mange

41
00:01:49,000 --> 00:01:51,000
mennesker, der kommer til at bo i byer.

42
00:01:51,000 --> 00:01:53,000
Man regner også med, at vi vil forbruge dobbelt så mange

43
00:01:53,000 --> 00:01:55,000
kød- og mejeriprodukter.

44
00:01:55,000 --> 00:02:00,000
Kød og urbanisering følges altså ad.

45
00:02:00,000 --> 00:02:02,000
Og det kommer til at blive et enormt problem.

46
00:02:02,000 --> 00:02:05,000
6 milliarder sultne kødædere

47
00:02:05,000 --> 00:02:09,000
vil vi skulle forsyne i 2050.

48
00:02:09,000 --> 00:02:11,000
Det er et stort problem. Og hvis vi bliver ved med at opføre os som vi gør nu,

49
00:02:11,000 --> 00:02:14,000
bliver det et problem, som vi sandsynligvis ikke vil kunne løse.

50
00:02:14,000 --> 00:02:18,000
Hvert år går 19 millioner hektar regnskov tabt

51
00:02:18,000 --> 00:02:20,000
for at skabe nye landbrugsområder.

52
00:02:20,000 --> 00:02:23,000
Også selvom vi på samme tid mister samme mængder

53
00:02:23,000 --> 00:02:27,000
landbrugsjord på grund af sanilisering og erosion.

54
00:02:27,000 --> 00:02:30,000
Desuden er vi vilde med fossile brændstoffer.

55
00:02:30,000 --> 00:02:33,000
Det kræver cirka 10 kalorier at producere hver kalorie

56
00:02:33,000 --> 00:02:37,000
i den mad vi spiser i Vesten.

57
00:02:37,000 --> 00:02:41,000
Og selvom der er mad, som vi producerer under store omkostninger,

58
00:02:41,000 --> 00:02:43,000
sætter vi ikke pris på det.

59
00:02:43,000 --> 00:02:47,000
Halvdelen af den mad, der produceres i USA, smides væk.

60
00:02:47,000 --> 00:02:50,000
Og dette sker samtidig med, at vi i sidste ende

61
00:02:50,000 --> 00:02:53,000
ikke engang er i stand til at give alle mennesker på jorden mad.

62
00:02:53,000 --> 00:02:58,000
En milliard af os er overvægtige, mens en anden milliard sulter.

63
00:02:58,000 --> 00:03:00,000
Der er ikke meget af dette, der giver mening.

64
00:03:00,000 --> 00:03:03,000
Når man samtidig tænker på, at 80 procent af den globale fødevarehandel

65
00:03:03,000 --> 00:03:08,000
i dag kontrolleres af kun fem multinationale selskaber,

66
00:03:08,000 --> 00:03:10,000
tegner der sig et grimt billede.

67
00:03:10,000 --> 00:03:13,000
I takt med, at vi flytter ind i byerne, tager verden den vestlige kost til sig.

68
00:03:13,000 --> 00:03:16,000
Og set med fremtidens briller

69
00:03:16,000 --> 00:03:18,000
er det ikke en bæredygtig kost.

70
00:03:18,000 --> 00:03:20,000
Så hvordan gik det sådan til?

71
00:03:20,000 --> 00:03:23,000
Og, hvad der er mere vigtigt, hvad skal vi gøre ved det?

72
00:03:23,000 --> 00:03:27,000
For nu at starte med det lettere spørgsmål først,

73
00:03:27,000 --> 00:03:29,000
vil jeg sige, at processen begyndte

74
00:03:29,000 --> 00:03:31,000
for ca. 10.000 år siden.

75
00:03:31,000 --> 00:03:33,000
I den gamle nære orient,

76
00:03:33,000 --> 00:03:35,000
kendt som den Frugtbare Halvmåne.

77
00:03:35,000 --> 00:03:37,000
For, som I kan se, var området formet som en halvmåne.

78
00:03:37,000 --> 00:03:39,000
Det var også meget frodigt.

79
00:03:39,000 --> 00:03:42,000
Og det var her, at der for ca. 10.000 år siden

80
00:03:42,000 --> 00:03:44,000
opstod to helt ekstraordinære ting,

81
00:03:44,000 --> 00:03:47,000
landbrug og urbanisering,

82
00:03:47,000 --> 00:03:50,000
og det skete omtrent samtidigt og det samme sted.

83
00:03:50,000 --> 00:03:52,000
Det er ikke et tilfælde.

84
00:03:52,000 --> 00:03:56,000
Landbrug og byer er nemlig forbundne. De har brug for hinanden.

85
00:03:56,000 --> 00:03:58,000
Det skyldes, at da vores forfædre

86
00:03:58,000 --> 00:04:01,000
opdagede korn, skabte det for første gang

87
00:04:01,000 --> 00:04:04,000
en fødevareressource, der var stor

88
00:04:04,000 --> 00:04:08,000
og stabil nok til at understøtte faste bosættelser.

89
00:04:08,000 --> 00:04:10,000
Og hvis vi kigger nærmere på, hvilke slags bosættelser det var,

90
00:04:10,000 --> 00:04:12,000
kan vi konkludere, at de var kompakte.

91
00:04:12,000 --> 00:04:14,000
De var omgivet af landbrugsjord

92
00:04:14,000 --> 00:04:17,000
og domineret af store tempelbygninger,

93
00:04:17,000 --> 00:04:19,000
som den her ved Ur,

94
00:04:19,000 --> 00:04:21,000
der faktisk fungerede som

95
00:04:21,000 --> 00:04:24,000
hellige distributionscentre til mad,

96
00:04:24,000 --> 00:04:27,000
eftersom det var templerne, der organiserede høsten,

97
00:04:27,000 --> 00:04:29,000
samlede kornet, tilbød det til guderne

98
00:04:29,000 --> 00:04:33,000
og til sidst tilbød det korn, som guderne ikke spiste, til folket.

99
00:04:33,000 --> 00:04:35,000
Så på den måde

100
00:04:35,000 --> 00:04:37,000
var byernes spirituelle og fysiske liv

101
00:04:37,000 --> 00:04:40,000
domineret af det korn og den høst,

102
00:04:40,000 --> 00:04:43,000
der holdt dem i live.

103
00:04:43,000 --> 00:04:46,000
Og det er faktisk tilfældet for enhver by i oldtiden.

104
00:04:46,000 --> 00:04:48,000
Men selvfølgelig var de ikke allesammen så små.

105
00:04:48,000 --> 00:04:51,000
Det berømte eksempel er Rom, som havde omkring en million indbyggere

106
00:04:51,000 --> 00:04:53,000
ved det første århundrede efter Kristi fødsel.

107
00:04:53,000 --> 00:04:57,000
Så hvordan kunne en by som Rom forsyne sine indbyggere?

108
00:04:57,000 --> 00:05:00,000
Svaret er ved hjælp af hvad jeg kalder "oldtidens mad-mil".

109
00:05:00,000 --> 00:05:03,000
Rom havde adgang til havet,

110
00:05:03,000 --> 00:05:06,000
hvilket gjorde det muligt at importere mad langvejs fra.

111
00:05:06,000 --> 00:05:09,000
Det var den eneste måde man kunne gøre det på dengang,

112
00:05:09,000 --> 00:05:12,000
for det var meget besværligt at transportere mad på veje,

113
00:05:12,000 --> 00:05:14,000
der var i dårlig stand.

114
00:05:14,000 --> 00:05:16,000
Og maden forsvandt hurtigt.

115
00:05:16,000 --> 00:05:18,000
Så Rom førte krig

116
00:05:18,000 --> 00:05:21,000
mod steder som Karthago og Egypten

117
00:05:21,000 --> 00:05:23,000
bare for at få adgang til deres kornreserver

118
00:05:23,000 --> 00:05:26,000
Faktisk kan man sige, at ekspansionen af det Romerske Imperium

119
00:05:26,000 --> 00:05:29,000
var en slags langtrukken

120
00:05:29,000 --> 00:05:31,000
og militariseret hamstring af mad.

121
00:05:31,000 --> 00:05:33,000
(latter)

122
00:05:33,000 --> 00:05:35,000
Ja, faktisk - og jeg elsker det faktum, jeg bliver lige nødt til at nævne det:

123
00:05:35,000 --> 00:05:38,000
Rom importerede østers fra England

124
00:05:38,000 --> 00:05:40,000
på et tidspunkt. Det synes jeg er utroligt.

125
00:05:40,000 --> 00:05:43,000
Så Rom formede dets bagland

126
00:05:43,000 --> 00:05:45,000
gennem byens appetit.

127
00:05:45,000 --> 00:05:47,000
Men det interessante er, at det andet også skete

128
00:05:47,000 --> 00:05:49,000
i den før-indistruelle verden.

129
00:05:49,000 --> 00:05:52,000
Hvis vi kigger på et kort over London i det 17. århundrede,

130
00:05:52,000 --> 00:05:55,000
kan vi se, at det er korn, der kommer ind med Themsen,

131
00:05:55,000 --> 00:05:57,000
her nederst på kortet.

132
00:05:57,000 --> 00:06:00,000
Kornmarkederne lå syd for byen.

133
00:06:00,000 --> 00:06:02,000
Og vejene, der førte derfra og op

134
00:06:02,000 --> 00:06:04,000
til Cheapside, som var det største marked,

135
00:06:04,000 --> 00:06:06,000
var også markeder i sig selv.

136
00:06:06,000 --> 00:06:08,000
Og hvis I kigger på vejenes navne,

137
00:06:08,000 --> 00:06:11,000
Bread Street, for eksempel, kan man se

138
00:06:11,000 --> 00:06:14,000
hvad der skete dér for 300 år siden.

139
00:06:14,000 --> 00:06:16,000
Det samme var tilfældet når vi taler om fisk.

140
00:06:16,000 --> 00:06:19,000
Fisk kom selvfølgelig også ind med floden. Så det er det samme.

141
00:06:19,000 --> 00:06:22,000
Og selvfølgelig var Billingsgate, som bekendt, Londons fiskemarked,

142
00:06:22,000 --> 00:06:26,000
som lå her op til midten af 1980'erne.

143
00:06:26,000 --> 00:06:28,000
Hvilket faktisk er fantastisk, når man tænker over det.

144
00:06:28,000 --> 00:06:30,000
Alle andre gik rundt

145
00:06:30,000 --> 00:06:32,000
med mobiltelefoner på størrelse med mursten,

146
00:06:32,000 --> 00:06:35,000
og så var der sådan en sær lugtende fiske-bazar nede ved havnen.

147
00:06:35,000 --> 00:06:38,000
Og det fører os til noget andet, når vi nu taler om mad i byerne.

148
00:06:38,000 --> 00:06:41,000
Så snart madens veje ind til byen er blevet etableret,

149
00:06:41,000 --> 00:06:43,000
så flytter de sig sjældent.

150
00:06:43,000 --> 00:06:45,000
Men med kød er det noget helt andet

151
00:06:45,000 --> 00:06:47,000
for dyr kunne, selvfølgelig, gå ind i byen.

152
00:06:47,000 --> 00:06:49,000
Så meget af Londons kød

153
00:06:49,000 --> 00:06:51,000
kom til byen fra nordvest,

154
00:06:51,000 --> 00:06:53,000
fra Skotland og Wales.

155
00:06:53,000 --> 00:06:56,000
Så det kom altså til byen i nordvest,

156
00:06:56,000 --> 00:06:58,000
hvilket er grunden til, at Smithfield,

157
00:06:58,000 --> 00:07:01,000
Londons berømte kødmarked, lå deroppe.

158
00:07:01,000 --> 00:07:05,000
Fjerkræ kom fra East Anglia og andre områder mod nordøst.

159
00:07:05,000 --> 00:07:06,000
Jeg føler mig lidt som en vejrpige, når jeg gør det her. Men alligevel.

160
00:07:06,000 --> 00:07:10,000
Så fuglene kom altså til byen

161
00:07:10,000 --> 00:07:13,000
med deres fødder beskyttet i små lærredssko.

162
00:07:13,000 --> 00:07:15,000
Og lige så snart de ankom til den østlige del

163
00:07:15,000 --> 00:07:17,000
af Cheapside, blev de solgt.

164
00:07:17,000 --> 00:07:19,000
Det er derfor, det på engelsk kaldes poultry.

165
00:07:19,000 --> 00:07:22,000
Hvis man ser på et kort over en hvilken som helst by

166
00:07:22,000 --> 00:07:26,000
som er bygget i den før-indistruelle tid,

167
00:07:26,000 --> 00:07:28,000
kan man spore madvejene.

168
00:07:28,000 --> 00:07:31,000
Ja, man kan faktisk se, hvordan byerne fysisk er formet efter mad,

169
00:07:31,000 --> 00:07:34,000
ved at læse gadenavnene, der ofte er meget sigende.

170
00:07:34,000 --> 00:07:36,000
Friday Street - fredagsgade - var i tidligere tider dér

171
00:07:36,000 --> 00:07:38,000
hvor man gik hen for at købe fisk om fredagen.

172
00:07:38,000 --> 00:07:40,000
Men man skal også prøve at forestille sig byen fuld af mad.

173
00:07:40,000 --> 00:07:43,000
Fordi gaderne og de åbne offentlige pladser

174
00:07:43,000 --> 00:07:46,000
var de eneste steder, hvor mad blev købt og solgt.

175
00:07:46,000 --> 00:07:49,000
Og hvis vi betragter et billede af Smithfield i 1830,

176
00:07:49,000 --> 00:07:52,000
kan man se, at det ville have været meget svært at bo i sådan en by,

177
00:07:52,000 --> 00:07:54,000
hvis man ikke vidste, hvor maden kom fra.

178
00:07:54,000 --> 00:07:56,000
Hvis man skulle holde søndagsfrokost,

179
00:07:56,000 --> 00:07:58,000
var der gode chancer for, at ens frokost havde stået og muh'et uden for ens vindue

180
00:07:58,000 --> 00:08:00,000
omkring tre dage tidligere.

181
00:08:00,000 --> 00:08:03,000
Så det var altså en organisk by,

182
00:08:03,000 --> 00:08:06,000
en del af en organisk cyklus.

183
00:08:06,000 --> 00:08:09,000
Men ikke mere end 10 år senere ændrede alt sig.

184
00:08:09,000 --> 00:08:12,000
Dette er et billede af den Store Vestlige Jernbane i 1840.

185
00:08:12,000 --> 00:08:14,000
Og som man ser, var nogle af de første jernbanepassagerer

186
00:08:14,000 --> 00:08:16,000
grise og får.

187
00:08:16,000 --> 00:08:20,000
Det betød, at dyrene pludselig ikke længere gik ind til markedet.

188
00:08:20,000 --> 00:08:22,000
De blev slagtet et sted, hvor man ikke så dem,

189
00:08:22,000 --> 00:08:24,000
ude på landet.

190
00:08:24,000 --> 00:08:26,000
Og så kom de ind til byen med toget.

191
00:08:26,000 --> 00:08:29,000
Det ændrer selvfølgelig alt.

192
00:08:29,000 --> 00:08:31,000
For det første muliggjorde det

193
00:08:31,000 --> 00:08:32,000
at man kunne bygge byer

194
00:08:32,000 --> 00:08:34,000
af hvilken som helst størrelse og form, på et hvilket som helst sted.

195
00:08:34,000 --> 00:08:38,000
Engang var byer begrænset af geografiske omstændigheder:

196
00:08:38,000 --> 00:08:41,000
man skulle skaffe maden på meget besværlige måder.

197
00:08:41,000 --> 00:08:45,000
Men pludseligt blev byerne i realiteten sat fri fra geografien.

198
00:08:45,000 --> 00:08:48,000
Som man ser på disse kort over London,

199
00:08:48,000 --> 00:08:50,000
i de 90 år der passerede efter togene kom,

200
00:08:50,000 --> 00:08:54,000
gik byen fra at være en lille forsamling, som nemt lod sig forsyne

201
00:08:54,000 --> 00:08:56,000
af dyr der gik ind til byen osv.

202
00:08:56,000 --> 00:08:58,000
til at blive en enorm størrelse,

203
00:08:58,000 --> 00:09:01,000
som det ville være meget svært at understøtte med de tidligere og mere

204
00:09:01,000 --> 00:09:04,000
primitive transportmidler.

205
00:09:04,000 --> 00:09:07,000
Og det var selvfølgelig kun begyndelsen. Efter togene kom bilerne.

206
00:09:07,000 --> 00:09:11,000
Og bilernes komme markerer afslutningen på denne proces.

207
00:09:11,000 --> 00:09:13,000
Det er den sidste frigørelse af byen

208
00:09:13,000 --> 00:09:16,000
fra enhver form for forhold til naturen.

209
00:09:16,000 --> 00:09:19,000
En by, der karakteriseres af manglende lugte,

210
00:09:19,000 --> 00:09:21,000
manglende rod, og helt sikker også af manglende mennesker.

211
00:09:21,000 --> 00:09:24,000
For ingen ville have drømt om at kunne gå rundt i sådan et landskab.

212
00:09:24,000 --> 00:09:27,000
Hvad folk begyndte at gøre for at få mad, var at sætte sig ind i deres biler,

213
00:09:27,000 --> 00:09:30,000
køre til en kasse et sted i kanten af byen,

214
00:09:30,000 --> 00:09:32,000
komme tilbage med varer til en uge,

215
00:09:32,000 --> 00:09:34,000
og gruble over, hvad man skulle gøre med dem.

216
00:09:34,000 --> 00:09:37,000
Og det er altså det øjeblik, hvor vores forhold til

217
00:09:37,000 --> 00:09:40,000
såvel byer som mad ændrede sig fuldstændigt.

218
00:09:40,000 --> 00:09:43,000
Nu har vi maden - som engang var midtpunkt og

219
00:09:43,000 --> 00:09:46,000
den sociale kerne af byen - i periferien.

220
00:09:46,000 --> 00:09:48,000
Engang var det en social sag at købe og sælge mad.

221
00:09:48,000 --> 00:09:50,000
I dag er det anonymt.

222
00:09:50,000 --> 00:09:52,000
Engang lavede vi mad; nu tilsætter vi bare vand,

223
00:09:52,000 --> 00:09:57,000
eller lidt æg, hvis man er igang med at bage en kage.

224
00:09:57,000 --> 00:10:01,000
Vi lugter ikke længere til maden for at se om den er frisk nok.

225
00:10:01,000 --> 00:10:04,000
Vi læser bare på bagsiden af pakken.

226
00:10:04,000 --> 00:10:07,000
Vi værdsætter ikke mad. Vi stoler ikke på det.

227
00:10:07,000 --> 00:10:09,000
Så i stedet for at tro på maden, frygter vi den.

228
00:10:09,000 --> 00:10:13,000
Og i stedet for at sætte pris på den, smider vi den væk.

229
00:10:13,000 --> 00:10:16,000
Og et af de helt store paradokser ved de moderne mad-systemer,

230
00:10:16,000 --> 00:10:18,000
er, at de har lavet lige præcist det, som de lovede

231
00:10:18,000 --> 00:10:20,000
at gøre nemmere, meget sværere.

232
00:10:20,000 --> 00:10:24,000
Ved at gøre det muligt at bygge byer hvor som helst,

233
00:10:24,000 --> 00:10:28,000
har de lagt afstand imellem os og vores mest vigtige venskab,

234
00:10:28,000 --> 00:10:31,000
netop det mellem os og naturen.

235
00:10:31,000 --> 00:10:34,000
Derudover har mad-systemerne gjort os afhængige af mad, som kun de kan levere,

236
00:10:34,000 --> 00:10:36,000
og, som vi har set, er uholdbare.

237
00:10:36,000 --> 00:10:39,000
Så hvad skal vi gøre ved det?

238
00:10:39,000 --> 00:10:41,000
Det er ikke noget nyt spørgsmål.

239
00:10:41,000 --> 00:10:45,000
For 500 år siden stillede Thomas More sig det selv samme spørgsmål.

240
00:10:45,000 --> 00:10:48,000
Dette er forsiden på hans bog "Utopia".

241
00:10:48,000 --> 00:10:51,000
Det var en række af halvt uafhængige bystater,

242
00:10:51,000 --> 00:10:53,000
hvis det lyder bare en smule bekendt,

243
00:10:53,000 --> 00:10:56,000
der lå en dags gang fra hinanden, og hvor alle var vilde med landbrug,

244
00:10:56,000 --> 00:10:58,000
dyrkede grøntsager i deres baghaver,

245
00:10:58,000 --> 00:11:00,000
og spiste fælles-måltider sammen, og så videre.

246
00:11:00,000 --> 00:11:02,000
Jeg tror godt, man kan argumentere for,

247
00:11:02,000 --> 00:11:05,000
at mad er det grundlæggende ordens-princip i Utopia.

248
00:11:05,000 --> 00:11:08,000
Selvom More aldrig sagde det på den måde.

249
00:11:08,000 --> 00:11:11,000
En anden meget berømt "utopisk" vision,

250
00:11:11,000 --> 00:11:13,000
er Ebenezer Howards "Havebyen".

251
00:11:13,000 --> 00:11:16,000
Det er samme ide. En række semi-uafhængige bystater,

252
00:11:16,000 --> 00:11:20,000
små enklaver af byliv med opdyrkeligt land omkring,

253
00:11:20,000 --> 00:11:22,000
forbundne til hinanden med jernbaner.

254
00:11:22,000 --> 00:11:24,000
Også her kan mad siges at være

255
00:11:24,000 --> 00:11:27,000
det grundlæggende ordens-princip i hans vision.

256
00:11:27,000 --> 00:11:29,000
Det blev endda bygget, selvom det ikke havde noget at gøre

257
00:11:29,000 --> 00:11:31,000
med den vision, Howard havde.

258
00:11:31,000 --> 00:11:34,000
Netop dét er problemet med de utopiske ideer:

259
00:11:34,000 --> 00:11:36,000
de er utopiske.

260
00:11:36,000 --> 00:11:39,000
Thomas More brugte faktisk ordet Utopia med vilje.

261
00:11:39,000 --> 00:11:43,000
Det var en slags joke. Fordi det kommer fra to forskellige betydninger på græsk.

262
00:11:43,000 --> 00:11:45,000
Det kan både betyde et dejligt sted, og intet sted.

263
00:11:45,000 --> 00:11:49,000
For det er et ideal. Det er en fantasi. Vi kan ikke opnå det.

264
00:11:49,000 --> 00:11:51,000
Og jeg tror derfor, at det, som et redskab

265
00:11:51,000 --> 00:11:54,000
til at analysere de grundlæggende problemer i menneskers bosættelser,

266
00:11:54,000 --> 00:11:56,000
ikke er meget bevendt.

267
00:11:56,000 --> 00:11:59,000
Derfor har jeg fundet på et alternativ,

268
00:11:59,000 --> 00:12:02,000
det hedder Sitopia, fra de oldgræske ord

269
00:12:02,000 --> 00:12:04,000
"sitos", der betyder mad, og "topos", der betyder sted.

270
00:12:04,000 --> 00:12:06,000
Jeg tror, at vi allerede bor i Sitopia.

271
00:12:06,000 --> 00:12:09,000
Vi lever i en verden, som er formet af mad,

272
00:12:09,000 --> 00:12:12,000
og hvis vi indser det, kan vi bruge mad som et stærkt redskab -

273
00:12:12,000 --> 00:12:16,000
- et slags skabende redskab, så vi kan forme verden anderledes.

274
00:12:16,000 --> 00:12:21,000
Hvis vi nu gjorde det, hvordan ville Sitopia så komme til at se ud?

275
00:12:21,000 --> 00:12:23,000
Jeg tror, det kommer til at se sådan her ud.

276
00:12:23,000 --> 00:12:25,000
Og jeg bliver nødt til at bruge det her billede. Bare på grund af hundens ansigtsudtryk.

277
00:12:25,000 --> 00:12:28,000
Men altså, det er - (latter)

278
00:12:28,000 --> 00:12:30,000
det er mad som midtpunktet for livet,

279
00:12:30,000 --> 00:12:32,000
som midtpunktet i familielivet, mad som fejres,

280
00:12:32,000 --> 00:12:34,000
nydes, og sættes tid af til.

281
00:12:34,000 --> 00:12:37,000
Sådan skulle madens plads i vores samfund være.

282
00:12:37,000 --> 00:12:42,000
Men sådan nogle scener eksisterer kun med sådan nogle mennesker.

283
00:12:42,000 --> 00:12:44,000
De kan, forresten, også godt være mænd.

284
00:12:44,000 --> 00:12:47,000
Det er folk, der tænker på og om mad,

285
00:12:47,000 --> 00:12:49,000
som tænker forud, som planlægger,

286
00:12:49,000 --> 00:12:51,000
som kan kigge på en bunke rå grøntsager

287
00:12:51,000 --> 00:12:53,000
og se, hvad der er hvad.

288
00:12:53,000 --> 00:12:56,000
Vi har brug for den slags mennesker. Vi er en del af et netværk.

289
00:12:56,000 --> 00:12:59,000
Fordi uden disse mennesker, kan vi ikke have sådan nogle steder.

290
00:12:59,000 --> 00:13:02,000
Jeg valgte det her billede med vilje, fordi det er en mand der køber en grøntsag.

291
00:13:02,000 --> 00:13:06,000
Netværk, markeder hvor mad dyrkes lokalt.

292
00:13:06,000 --> 00:13:08,000
Det er fælles. Det er friskt.

293
00:13:08,000 --> 00:13:10,000
Og det er en del af byens sociale liv.

294
00:13:10,000 --> 00:13:13,000
For uden det, kan man ikke have den slags steder.

295
00:13:13,000 --> 00:13:16,000
Mad, der er dyrket lokalt og også er en del af landskabet,

296
00:13:16,000 --> 00:13:18,000
og ikke bare en ligegyldig vare,

297
00:13:18,000 --> 00:13:20,000
på et ligegyldigt sted.

298
00:13:20,000 --> 00:13:22,000
Køer med udsigt.

299
00:13:22,000 --> 00:13:24,000
Dampende mængder af kompost.

300
00:13:24,000 --> 00:13:27,000
Det samler det hele.

301
00:13:27,000 --> 00:13:29,000
Og det her er et fælleskabsprojekt,

302
00:13:29,000 --> 00:13:31,000
som jeg for nyligt besøgte i Toronto.

303
00:13:31,000 --> 00:13:33,000
Det er et drivhus, hvor børnene lærer

304
00:13:33,000 --> 00:13:36,000
alt om mad og om at dyrke det.

305
00:13:36,000 --> 00:13:39,000
Her er der en plante ved navn Kevin, eller måske

306
00:13:39,000 --> 00:13:41,000
er det Kevins plante. Jeg ved det ikke.

307
00:13:41,000 --> 00:13:44,000
I hvert fald er den her slags projekter,

308
00:13:44,000 --> 00:13:48,000
der forsøger at genskabe en forbindelse mellem os og naturen, ekstremt vigtige.

309
00:13:48,000 --> 00:13:50,000
Så for mig er Sitopia en slags måde at se på.

310
00:13:50,000 --> 00:13:54,000
Det handler bare om at se, at Sitopia

311
00:13:54,000 --> 00:13:56,000
faktisk eksisterer rundt omkring.

312
00:13:56,000 --> 00:13:58,000
Det handler bare om at være med,

313
00:13:58,000 --> 00:14:01,000
om at se verden gennem maden.

314
00:14:01,000 --> 00:14:04,000
Og hvis vi gør det, kommer vi ikke længere til at se byer

315
00:14:04,000 --> 00:14:07,000
som store og uproduktive metropoler under osteklokker som denne.

316
00:14:07,000 --> 00:14:09,000
Vi kommer til at se flere byer som denne her,

317
00:14:09,000 --> 00:14:12,000
som bestanddele i en produktiv organisk netværk,

318
00:14:12,000 --> 00:14:14,000
som de er en nødvendig del af,

319
00:14:14,000 --> 00:14:16,000
symbiotisk forbundne.

320
00:14:16,000 --> 00:14:18,000
Men det er selvfølgelig heller ikke noget perfekt billede.

321
00:14:18,000 --> 00:14:21,000
For vi har ikke brug for at producere mad på den måde længere.

322
00:14:21,000 --> 00:14:23,000
Vi bliver nødt til at tænke mere på permakultur.

323
00:14:23,000 --> 00:14:25,000
Og det er grunden til, at jeg synes det her billede

324
00:14:25,000 --> 00:14:27,000
opsummerer, hvordan vi skal tænke fremover.

325
00:14:27,000 --> 00:14:29,000
Det er en ny måde at opfatte måden,

326
00:14:29,000 --> 00:14:32,000
hvorpå mad former vores liv.

327
00:14:32,000 --> 00:14:35,000
Det bedste billede jeg kender er fra 650 år siden.

328
00:14:35,000 --> 00:14:38,000
Det er Ambrogio Lorenzetti's "Allegori på det Gode Styre".

329
00:14:38,000 --> 00:14:41,000
Det handler om forholdet mellem by og land.

330
00:14:41,000 --> 00:14:44,000
Og jeg tror, at budskabet her er meget klart.

331
00:14:44,000 --> 00:14:46,000
Hvis byen passer på landet,

332
00:14:46,000 --> 00:14:48,000
så passer landet også på byen.

333
00:14:48,000 --> 00:14:50,000
Og nu vil jeg spørge om,

334
00:14:50,000 --> 00:14:53,000
hvad Ambrogio Lorenzetti ville male,

335
00:14:53,000 --> 00:14:55,000
hvis han skulle male dette billede i dag.

336
00:14:55,000 --> 00:14:58,000
Hvordan ville en allegori på et godt styre se ud idag?

337
00:14:58,000 --> 00:15:00,000
For jeg tror, at det er et vigtigt spørgsmål.

338
00:15:00,000 --> 00:15:02,000
Et, som vi bliver nødt til at stille,

339
00:15:02,000 --> 00:15:04,000
og også bliver nødt til at finde et svar på.

340
00:15:04,000 --> 00:15:07,000
Vi ved, at vi er hvad vi spiser.

341
00:15:07,000 --> 00:15:09,000
Vi bliver nødt til at indse, at verden også er hvad vi spiser.

342
00:15:09,000 --> 00:15:11,000
Men hvis vi tager fat på den ide, kan vi bruge maden

343
00:15:11,000 --> 00:15:15,000
som et virkelig stærkt værktøj til at gøre vores verden bedre.

344
00:15:15,000 --> 00:15:17,000
Mange tak.

345
00:15:17,000 --> 00:15:20,000
(Bifald)