0:00:00.000,0:00:04.000
Hvordan forsyner man en by med mad?

0:00:04.000,0:00:06.000
Det er et af vor tids største spørgsmål.

0:00:06.000,0:00:08.000
Og alligevel stilles det kun sjældent.

0:00:08.000,0:00:11.000
Vi tager det for givet, at hvis vi går ind i en butik

0:00:11.000,0:00:15.000
en restaurant, ja selv ind i dette teaters foyer om en time,

0:00:15.000,0:00:18.000
ja, så står der nok noget mad og venter på os

0:00:18.000,0:00:20.000
som om det på magisk vis er blevet tryllet frem.

0:00:20.000,0:00:25.000
Men når man tager i betragtning, at der hver dag i en by på størrelse med London

0:00:25.000,0:00:28.000
skal produceres nok mad, og at maden også skal

0:00:28.000,0:00:31.000
transporteres, købes, sælges,

0:00:31.000,0:00:35.000
tilberedes, spises og smides ud,

0:00:35.000,0:00:37.000
og at det samme skal foregå hver dag

0:00:37.000,0:00:39.000
i hver by på jorden

0:00:39.000,0:00:42.000
ja, så er det imponerende, at byerne overhovedet kan forsynes.

0:00:42.000,0:00:44.000
Alligevel bor vi sådanne steder som om

0:00:44.000,0:00:47.000
det er den mest naturlige ting i verden,

0:00:47.000,0:00:49.000
og vi glemmer at vi, fordi vi er dyr

0:00:49.000,0:00:51.000
og har brug for at spise

0:00:51.000,0:00:55.000
faktisk er ligeså afhængige af den naturlige verden

0:00:55.000,0:00:57.000
som vores forfædre var.

0:00:57.000,0:00:59.000
Og i takt med at flere af os flytter til byen,

0:00:59.000,0:01:02.000
bliver mere og mere af den naturlige verden

0:01:02.000,0:01:05.000
lavet om til unaturlige landskaber, som det I ser bag mig,

0:01:05.000,0:01:08.000
nemlig en sojabønnemark i Matta Grosso i Brasilien,

0:01:08.000,0:01:11.000
fordi vi skal fodres.

0:01:11.000,0:01:13.000
Landskaber som disse er unaturlige.

0:01:13.000,0:01:15.000
Men kun få af os vil nogensinde komme til at se dem.

0:01:15.000,0:01:17.000
Og i stigende grad kommer disse landskaber

0:01:17.000,0:01:19.000
til ikke kun at forsyne os.

0:01:19.000,0:01:21.000
Som flere og flere af os flytter til storbyen,

0:01:21.000,0:01:23.000
spiser vi også mere kød,

0:01:23.000,0:01:26.000
og på den måde går en tredjedel af verdens kornafgrøder

0:01:26.000,0:01:28.000
til at fodre dyr

0:01:28.000,0:01:30.000
i stedet for mennesker.

0:01:30.000,0:01:34.000
Forudsat, at det kræver tre gange så meget korn -

0:01:34.000,0:01:36.000
ja faktisk ti gange så meget korn -

0:01:36.000,0:01:39.000
at fodre et menneske, hvis kornet først skal blive til kød igennem et dyr,

0:01:39.000,0:01:44.000
så er det ikke nogen effektiv måde at forsyne os på.

0:01:44.000,0:01:46.000
Samtidig er det et voksende problem.

0:01:46.000,0:01:49.000
Man regner med, at der i 2050 vil være dobbelt så mange

0:01:49.000,0:01:51.000
mennesker, der kommer til at bo i byer.

0:01:51.000,0:01:53.000
Man regner også med, at vi vil forbruge dobbelt så mange

0:01:53.000,0:01:55.000
kød- og mejeriprodukter.

0:01:55.000,0:02:00.000
Kød og urbanisering følges altså ad.

0:02:00.000,0:02:02.000
Og det kommer til at blive et enormt problem.

0:02:02.000,0:02:05.000
6 milliarder sultne kødædere

0:02:05.000,0:02:09.000
vil vi skulle forsyne i 2050.

0:02:09.000,0:02:11.000
Det er et stort problem. Og hvis vi bliver ved med at opføre os som vi gør nu,

0:02:11.000,0:02:14.000
bliver det et problem, som vi sandsynligvis ikke vil kunne løse.

0:02:14.000,0:02:18.000
Hvert år går 19 millioner hektar regnskov tabt

0:02:18.000,0:02:20.000
for at skabe nye landbrugsområder.

0:02:20.000,0:02:23.000
Også selvom vi på samme tid mister samme mængder

0:02:23.000,0:02:27.000
landbrugsjord på grund af sanilisering og erosion.

0:02:27.000,0:02:30.000
Desuden er vi vilde med fossile brændstoffer.

0:02:30.000,0:02:33.000
Det kræver cirka 10 kalorier at producere hver kalorie

0:02:33.000,0:02:37.000
i den mad vi spiser i Vesten.

0:02:37.000,0:02:41.000
Og selvom der er mad, som vi producerer under store omkostninger,

0:02:41.000,0:02:43.000
sætter vi ikke pris på det.

0:02:43.000,0:02:47.000
Halvdelen af den mad, der produceres i USA, smides væk.

0:02:47.000,0:02:50.000
Og dette sker samtidig med, at vi i sidste ende

0:02:50.000,0:02:53.000
ikke engang er i stand til at give alle mennesker på jorden mad.

0:02:53.000,0:02:58.000
En milliard af os er overvægtige, mens en anden milliard sulter.

0:02:58.000,0:03:00.000
Der er ikke meget af dette, der giver mening.

0:03:00.000,0:03:03.000
Når man samtidig tænker på, at 80 procent af den globale fødevarehandel

0:03:03.000,0:03:08.000
i dag kontrolleres af kun fem multinationale selskaber,

0:03:08.000,0:03:10.000
tegner der sig et grimt billede.

0:03:10.000,0:03:13.000
I takt med, at vi flytter ind i byerne, tager verden den vestlige kost til sig.

0:03:13.000,0:03:16.000
Og set med fremtidens briller

0:03:16.000,0:03:18.000
er det ikke en bæredygtig kost.

0:03:18.000,0:03:20.000
Så hvordan gik det sådan til?

0:03:20.000,0:03:23.000
Og, hvad der er mere vigtigt, hvad skal vi gøre ved det?

0:03:23.000,0:03:27.000
For nu at starte med det lettere spørgsmål først,

0:03:27.000,0:03:29.000
vil jeg sige, at processen begyndte

0:03:29.000,0:03:31.000
for ca. 10.000 år siden.

0:03:31.000,0:03:33.000
I den gamle nære orient,

0:03:33.000,0:03:35.000
kendt som den Frugtbare Halvmåne.

0:03:35.000,0:03:37.000
For, som I kan se, var området formet som en halvmåne.

0:03:37.000,0:03:39.000
Det var også meget frodigt.

0:03:39.000,0:03:42.000
Og det var her, at der for ca. 10.000 år siden

0:03:42.000,0:03:44.000
opstod to helt ekstraordinære ting,

0:03:44.000,0:03:47.000
landbrug og urbanisering,

0:03:47.000,0:03:50.000
og det skete omtrent samtidigt og det samme sted.

0:03:50.000,0:03:52.000
Det er ikke et tilfælde.

0:03:52.000,0:03:56.000
Landbrug og byer er nemlig forbundne. De har brug for hinanden.

0:03:56.000,0:03:58.000
Det skyldes, at da vores forfædre

0:03:58.000,0:04:01.000
opdagede korn, skabte det for første gang

0:04:01.000,0:04:04.000
en fødevareressource, der var stor

0:04:04.000,0:04:08.000
og stabil nok til at understøtte faste bosættelser.

0:04:08.000,0:04:10.000
Og hvis vi kigger nærmere på, hvilke slags bosættelser det var,

0:04:10.000,0:04:12.000
kan vi konkludere, at de var kompakte.

0:04:12.000,0:04:14.000
De var omgivet af landbrugsjord

0:04:14.000,0:04:17.000
og domineret af store tempelbygninger,

0:04:17.000,0:04:19.000
som den her ved Ur,

0:04:19.000,0:04:21.000
der faktisk fungerede som

0:04:21.000,0:04:24.000
hellige distributionscentre til mad,

0:04:24.000,0:04:27.000
eftersom det var templerne, der organiserede høsten,

0:04:27.000,0:04:29.000
samlede kornet, tilbød det til guderne

0:04:29.000,0:04:33.000
og til sidst tilbød det korn, som guderne ikke spiste, til folket.

0:04:33.000,0:04:35.000
Så på den måde

0:04:35.000,0:04:37.000
var byernes spirituelle og fysiske liv

0:04:37.000,0:04:40.000
domineret af det korn og den høst,

0:04:40.000,0:04:43.000
der holdt dem i live.

0:04:43.000,0:04:46.000
Og det er faktisk tilfældet for enhver by i oldtiden.

0:04:46.000,0:04:48.000
Men selvfølgelig var de ikke allesammen så små.

0:04:48.000,0:04:51.000
Det berømte eksempel er Rom, som havde omkring en million indbyggere

0:04:51.000,0:04:53.000
ved det første århundrede efter Kristi fødsel.

0:04:53.000,0:04:57.000
Så hvordan kunne en by som Rom forsyne sine indbyggere?

0:04:57.000,0:05:00.000
Svaret er ved hjælp af hvad jeg kalder "oldtidens mad-mil".

0:05:00.000,0:05:03.000
Rom havde adgang til havet,

0:05:03.000,0:05:06.000
hvilket gjorde det muligt at importere mad langvejs fra.

0:05:06.000,0:05:09.000
Det var den eneste måde man kunne gøre det på dengang,

0:05:09.000,0:05:12.000
for det var meget besværligt at transportere mad på veje,

0:05:12.000,0:05:14.000
der var i dårlig stand.

0:05:14.000,0:05:16.000
Og maden forsvandt hurtigt.

0:05:16.000,0:05:18.000
Så Rom førte krig

0:05:18.000,0:05:21.000
mod steder som Karthago og Egypten

0:05:21.000,0:05:23.000
bare for at få adgang til deres kornreserver

0:05:23.000,0:05:26.000
Faktisk kan man sige, at ekspansionen af det Romerske Imperium

0:05:26.000,0:05:29.000
var en slags langtrukken

0:05:29.000,0:05:31.000
og militariseret hamstring af mad.

0:05:31.000,0:05:33.000
(latter)

0:05:33.000,0:05:35.000
Ja, faktisk - og jeg elsker det faktum, jeg bliver lige nødt til at nævne det:

0:05:35.000,0:05:38.000
Rom importerede østers fra England

0:05:38.000,0:05:40.000
på et tidspunkt. Det synes jeg er utroligt.

0:05:40.000,0:05:43.000
Så Rom formede dets bagland

0:05:43.000,0:05:45.000
gennem byens appetit.

0:05:45.000,0:05:47.000
Men det interessante er, at det andet også skete

0:05:47.000,0:05:49.000
i den før-indistruelle verden.

0:05:49.000,0:05:52.000
Hvis vi kigger på et kort over London i det 17. århundrede,

0:05:52.000,0:05:55.000
kan vi se, at det er korn, der kommer ind med Themsen,

0:05:55.000,0:05:57.000
her nederst på kortet.

0:05:57.000,0:06:00.000
Kornmarkederne lå syd for byen.

0:06:00.000,0:06:02.000
Og vejene, der førte derfra og op

0:06:02.000,0:06:04.000
til Cheapside, som var det største marked,

0:06:04.000,0:06:06.000
var også markeder i sig selv.

0:06:06.000,0:06:08.000
Og hvis I kigger på vejenes navne,

0:06:08.000,0:06:11.000
Bread Street, for eksempel, kan man se

0:06:11.000,0:06:14.000
hvad der skete dér for 300 år siden.

0:06:14.000,0:06:16.000
Det samme var tilfældet når vi taler om fisk.

0:06:16.000,0:06:19.000
Fisk kom selvfølgelig også ind med floden. Så det er det samme.

0:06:19.000,0:06:22.000
Og selvfølgelig var Billingsgate, som bekendt, Londons fiskemarked,

0:06:22.000,0:06:26.000
som lå her op til midten af 1980'erne.

0:06:26.000,0:06:28.000
Hvilket faktisk er fantastisk, når man tænker over det.

0:06:28.000,0:06:30.000
Alle andre gik rundt

0:06:30.000,0:06:32.000
med mobiltelefoner på størrelse med mursten,

0:06:32.000,0:06:35.000
og så var der sådan en sær lugtende fiske-bazar nede ved havnen.

0:06:35.000,0:06:38.000
Og det fører os til noget andet, når vi nu taler om mad i byerne.

0:06:38.000,0:06:41.000
Så snart madens veje ind til byen er blevet etableret,

0:06:41.000,0:06:43.000
så flytter de sig sjældent.

0:06:43.000,0:06:45.000
Men med kød er det noget helt andet

0:06:45.000,0:06:47.000
for dyr kunne, selvfølgelig, gå ind i byen.

0:06:47.000,0:06:49.000
Så meget af Londons kød

0:06:49.000,0:06:51.000
kom til byen fra nordvest,

0:06:51.000,0:06:53.000
fra Skotland og Wales.

0:06:53.000,0:06:56.000
Så det kom altså til byen i nordvest,

0:06:56.000,0:06:58.000
hvilket er grunden til, at Smithfield,

0:06:58.000,0:07:01.000
Londons berømte kødmarked, lå deroppe.

0:07:01.000,0:07:05.000
Fjerkræ kom fra East Anglia og andre områder mod nordøst.

0:07:05.000,0:07:06.000
Jeg føler mig lidt som en vejrpige, når jeg gør det her. Men alligevel.

0:07:06.000,0:07:10.000
Så fuglene kom altså til byen

0:07:10.000,0:07:13.000
med deres fødder beskyttet i små lærredssko.

0:07:13.000,0:07:15.000
Og lige så snart de ankom til den østlige del

0:07:15.000,0:07:17.000
af Cheapside, blev de solgt.

0:07:17.000,0:07:19.000
Det er derfor, det på engelsk kaldes poultry.

0:07:19.000,0:07:22.000
Hvis man ser på et kort over en hvilken som helst by

0:07:22.000,0:07:26.000
som er bygget i den før-indistruelle tid,

0:07:26.000,0:07:28.000
kan man spore madvejene.

0:07:28.000,0:07:31.000
Ja, man kan faktisk se, hvordan byerne fysisk er formet efter mad,

0:07:31.000,0:07:34.000
ved at læse gadenavnene, der ofte er meget sigende.

0:07:34.000,0:07:36.000
Friday Street - fredagsgade - var i tidligere tider dér

0:07:36.000,0:07:38.000
hvor man gik hen for at købe fisk om fredagen.

0:07:38.000,0:07:40.000
Men man skal også prøve at forestille sig byen fuld af mad.

0:07:40.000,0:07:43.000
Fordi gaderne og de åbne offentlige pladser

0:07:43.000,0:07:46.000
var de eneste steder, hvor mad blev købt og solgt.

0:07:46.000,0:07:49.000
Og hvis vi betragter et billede af Smithfield i 1830,

0:07:49.000,0:07:52.000
kan man se, at det ville have været meget svært at bo i sådan en by,

0:07:52.000,0:07:54.000
hvis man ikke vidste, hvor maden kom fra.

0:07:54.000,0:07:56.000
Hvis man skulle holde søndagsfrokost,

0:07:56.000,0:07:58.000
var der gode chancer for, at ens frokost havde stået og muh'et uden for ens vindue

0:07:58.000,0:08:00.000
omkring tre dage tidligere.

0:08:00.000,0:08:03.000
Så det var altså en organisk by,

0:08:03.000,0:08:06.000
en del af en organisk cyklus.

0:08:06.000,0:08:09.000
Men ikke mere end 10 år senere ændrede alt sig.

0:08:09.000,0:08:12.000
Dette er et billede af den Store Vestlige Jernbane i 1840.

0:08:12.000,0:08:14.000
Og som man ser, var nogle af de første jernbanepassagerer

0:08:14.000,0:08:16.000
grise og får.

0:08:16.000,0:08:20.000
Det betød, at dyrene pludselig ikke længere gik ind til markedet.

0:08:20.000,0:08:22.000
De blev slagtet et sted, hvor man ikke så dem,

0:08:22.000,0:08:24.000
ude på landet.

0:08:24.000,0:08:26.000
Og så kom de ind til byen med toget.

0:08:26.000,0:08:29.000
Det ændrer selvfølgelig alt.

0:08:29.000,0:08:31.000
For det første muliggjorde det

0:08:31.000,0:08:32.000
at man kunne bygge byer

0:08:32.000,0:08:34.000
af hvilken som helst størrelse og form, på et hvilket som helst sted.

0:08:34.000,0:08:38.000
Engang var byer begrænset af geografiske omstændigheder:

0:08:38.000,0:08:41.000
man skulle skaffe maden på meget besværlige måder.

0:08:41.000,0:08:45.000
Men pludseligt blev byerne i realiteten sat fri fra geografien.

0:08:45.000,0:08:48.000
Som man ser på disse kort over London,

0:08:48.000,0:08:50.000
i de 90 år der passerede efter togene kom,

0:08:50.000,0:08:54.000
gik byen fra at være en lille forsamling, som nemt lod sig forsyne

0:08:54.000,0:08:56.000
af dyr der gik ind til byen osv.

0:08:56.000,0:08:58.000
til at blive en enorm størrelse,

0:08:58.000,0:09:01.000
som det ville være meget svært at understøtte med de tidligere og mere

0:09:01.000,0:09:04.000
primitive transportmidler.

0:09:04.000,0:09:07.000
Og det var selvfølgelig kun begyndelsen. Efter togene kom bilerne.

0:09:07.000,0:09:11.000
Og bilernes komme markerer afslutningen på denne proces.

0:09:11.000,0:09:13.000
Det er den sidste frigørelse af byen

0:09:13.000,0:09:16.000
fra enhver form for forhold til naturen.

0:09:16.000,0:09:19.000
En by, der karakteriseres af manglende lugte,

0:09:19.000,0:09:21.000
manglende rod, og helt sikker også af manglende mennesker.

0:09:21.000,0:09:24.000
For ingen ville have drømt om at kunne gå rundt i sådan et landskab.

0:09:24.000,0:09:27.000
Hvad folk begyndte at gøre for at få mad, var at sætte sig ind i deres biler,

0:09:27.000,0:09:30.000
køre til en kasse et sted i kanten af byen,

0:09:30.000,0:09:32.000
komme tilbage med varer til en uge,

0:09:32.000,0:09:34.000
og gruble over, hvad man skulle gøre med dem.

0:09:34.000,0:09:37.000
Og det er altså det øjeblik, hvor vores forhold til

0:09:37.000,0:09:40.000
såvel byer som mad ændrede sig fuldstændigt.

0:09:40.000,0:09:43.000
Nu har vi maden - som engang var midtpunkt og

0:09:43.000,0:09:46.000
den sociale kerne af byen - i periferien.

0:09:46.000,0:09:48.000
Engang var det en social sag at købe og sælge mad.

0:09:48.000,0:09:50.000
I dag er det anonymt.

0:09:50.000,0:09:52.000
Engang lavede vi mad; nu tilsætter vi bare vand,

0:09:52.000,0:09:57.000
eller lidt æg, hvis man er igang med at bage en kage.

0:09:57.000,0:10:01.000
Vi lugter ikke længere til maden for at se om den er frisk nok.

0:10:01.000,0:10:04.000
Vi læser bare på bagsiden af pakken.

0:10:04.000,0:10:07.000
Vi værdsætter ikke mad. Vi stoler ikke på det.

0:10:07.000,0:10:09.000
Så i stedet for at tro på maden, frygter vi den.

0:10:09.000,0:10:13.000
Og i stedet for at sætte pris på den, smider vi den væk.

0:10:13.000,0:10:16.000
Og et af de helt store paradokser ved de moderne mad-systemer,

0:10:16.000,0:10:18.000
er, at de har lavet lige præcist det, som de lovede

0:10:18.000,0:10:20.000
at gøre nemmere, meget sværere.

0:10:20.000,0:10:24.000
Ved at gøre det muligt at bygge byer hvor som helst,

0:10:24.000,0:10:28.000
har de lagt afstand imellem os og vores mest vigtige venskab,

0:10:28.000,0:10:31.000
netop det mellem os og naturen.

0:10:31.000,0:10:34.000
Derudover har mad-systemerne gjort os afhængige af mad, som kun de kan levere,

0:10:34.000,0:10:36.000
og, som vi har set, er uholdbare.

0:10:36.000,0:10:39.000
Så hvad skal vi gøre ved det?

0:10:39.000,0:10:41.000
Det er ikke noget nyt spørgsmål.

0:10:41.000,0:10:45.000
For 500 år siden stillede Thomas More sig det selv samme spørgsmål.

0:10:45.000,0:10:48.000
Dette er forsiden på hans bog "Utopia".

0:10:48.000,0:10:51.000
Det var en række af halvt uafhængige bystater,

0:10:51.000,0:10:53.000
hvis det lyder bare en smule bekendt,

0:10:53.000,0:10:56.000
der lå en dags gang fra hinanden, og hvor alle var vilde med landbrug,

0:10:56.000,0:10:58.000
dyrkede grøntsager i deres baghaver,

0:10:58.000,0:11:00.000
og spiste fælles-måltider sammen, og så videre.

0:11:00.000,0:11:02.000
Jeg tror godt, man kan argumentere for,

0:11:02.000,0:11:05.000
at mad er det grundlæggende ordens-princip i Utopia.

0:11:05.000,0:11:08.000
Selvom More aldrig sagde det på den måde.

0:11:08.000,0:11:11.000
En anden meget berømt "utopisk" vision,

0:11:11.000,0:11:13.000
er Ebenezer Howards "Havebyen".

0:11:13.000,0:11:16.000
Det er samme ide. En række semi-uafhængige bystater,

0:11:16.000,0:11:20.000
små enklaver af byliv med opdyrkeligt land omkring,

0:11:20.000,0:11:22.000
forbundne til hinanden med jernbaner.

0:11:22.000,0:11:24.000
Også her kan mad siges at være

0:11:24.000,0:11:27.000
det grundlæggende ordens-princip i hans vision.

0:11:27.000,0:11:29.000
Det blev endda bygget, selvom det ikke havde noget at gøre

0:11:29.000,0:11:31.000
med den vision, Howard havde.

0:11:31.000,0:11:34.000
Netop dét er problemet med de utopiske ideer:

0:11:34.000,0:11:36.000
de er utopiske.

0:11:36.000,0:11:39.000
Thomas More brugte faktisk ordet Utopia med vilje.

0:11:39.000,0:11:43.000
Det var en slags joke. Fordi det kommer fra to forskellige betydninger på græsk.

0:11:43.000,0:11:45.000
Det kan både betyde et dejligt sted, og intet sted.

0:11:45.000,0:11:49.000
For det er et ideal. Det er en fantasi. Vi kan ikke opnå det.

0:11:49.000,0:11:51.000
Og jeg tror derfor, at det, som et redskab

0:11:51.000,0:11:54.000
til at analysere de grundlæggende problemer i menneskers bosættelser,

0:11:54.000,0:11:56.000
ikke er meget bevendt.

0:11:56.000,0:11:59.000
Derfor har jeg fundet på et alternativ,

0:11:59.000,0:12:02.000
det hedder Sitopia, fra de oldgræske ord

0:12:02.000,0:12:04.000
"sitos", der betyder mad, og "topos", der betyder sted.

0:12:04.000,0:12:06.000
Jeg tror, at vi allerede bor i Sitopia.

0:12:06.000,0:12:09.000
Vi lever i en verden, som er formet af mad,

0:12:09.000,0:12:12.000
og hvis vi indser det, kan vi bruge mad som et stærkt redskab -

0:12:12.000,0:12:16.000
- et slags skabende redskab, så vi kan forme verden anderledes.

0:12:16.000,0:12:21.000
Hvis vi nu gjorde det, hvordan ville Sitopia så komme til at se ud?

0:12:21.000,0:12:23.000
Jeg tror, det kommer til at se sådan her ud.

0:12:23.000,0:12:25.000
Og jeg bliver nødt til at bruge det her billede. Bare på grund af hundens ansigtsudtryk.

0:12:25.000,0:12:28.000
Men altså, det er - (latter)

0:12:28.000,0:12:30.000
det er mad som midtpunktet for livet,

0:12:30.000,0:12:32.000
som midtpunktet i familielivet, mad som fejres,

0:12:32.000,0:12:34.000
nydes, og sættes tid af til.

0:12:34.000,0:12:37.000
Sådan skulle madens plads i vores samfund være.

0:12:37.000,0:12:42.000
Men sådan nogle scener eksisterer kun med sådan nogle mennesker.

0:12:42.000,0:12:44.000
De kan, forresten, også godt være mænd.

0:12:44.000,0:12:47.000
Det er folk, der tænker på og om mad,

0:12:47.000,0:12:49.000
som tænker forud, som planlægger,

0:12:49.000,0:12:51.000
som kan kigge på en bunke rå grøntsager

0:12:51.000,0:12:53.000
og se, hvad der er hvad.

0:12:53.000,0:12:56.000
Vi har brug for den slags mennesker. Vi er en del af et netværk.

0:12:56.000,0:12:59.000
Fordi uden disse mennesker, kan vi ikke have sådan nogle steder.

0:12:59.000,0:13:02.000
Jeg valgte det her billede med vilje, fordi det er en mand der køber en grøntsag.

0:13:02.000,0:13:06.000
Netværk, markeder hvor mad dyrkes lokalt.

0:13:06.000,0:13:08.000
Det er fælles. Det er friskt.

0:13:08.000,0:13:10.000
Og det er en del af byens sociale liv.

0:13:10.000,0:13:13.000
For uden det, kan man ikke have den slags steder.

0:13:13.000,0:13:16.000
Mad, der er dyrket lokalt og også er en del af landskabet,

0:13:16.000,0:13:18.000
og ikke bare en ligegyldig vare,

0:13:18.000,0:13:20.000
på et ligegyldigt sted.

0:13:20.000,0:13:22.000
Køer med udsigt.

0:13:22.000,0:13:24.000
Dampende mængder af kompost.

0:13:24.000,0:13:27.000
Det samler det hele.

0:13:27.000,0:13:29.000
Og det her er et fælleskabsprojekt,

0:13:29.000,0:13:31.000
som jeg for nyligt besøgte i Toronto.

0:13:31.000,0:13:33.000
Det er et drivhus, hvor børnene lærer

0:13:33.000,0:13:36.000
alt om mad og om at dyrke det.

0:13:36.000,0:13:39.000
Her er der en plante ved navn Kevin, eller måske

0:13:39.000,0:13:41.000
er det Kevins plante. Jeg ved det ikke.

0:13:41.000,0:13:44.000
I hvert fald er den her slags projekter,

0:13:44.000,0:13:48.000
der forsøger at genskabe en forbindelse mellem os og naturen, ekstremt vigtige.

0:13:48.000,0:13:50.000
Så for mig er Sitopia en slags måde at se på.

0:13:50.000,0:13:54.000
Det handler bare om at se, at Sitopia

0:13:54.000,0:13:56.000
faktisk eksisterer rundt omkring.

0:13:56.000,0:13:58.000
Det handler bare om at være med,

0:13:58.000,0:14:01.000
om at se verden gennem maden.

0:14:01.000,0:14:04.000
Og hvis vi gør det, kommer vi ikke længere til at se byer

0:14:04.000,0:14:07.000
som store og uproduktive metropoler under osteklokker som denne.

0:14:07.000,0:14:09.000
Vi kommer til at se flere byer som denne her,

0:14:09.000,0:14:12.000
som bestanddele i en produktiv organisk netværk,

0:14:12.000,0:14:14.000
som de er en nødvendig del af,

0:14:14.000,0:14:16.000
symbiotisk forbundne.

0:14:16.000,0:14:18.000
Men det er selvfølgelig heller ikke noget perfekt billede.

0:14:18.000,0:14:21.000
For vi har ikke brug for at producere mad på den måde længere.

0:14:21.000,0:14:23.000
Vi bliver nødt til at tænke mere på permakultur.

0:14:23.000,0:14:25.000
Og det er grunden til, at jeg synes det her billede

0:14:25.000,0:14:27.000
opsummerer, hvordan vi skal tænke fremover.

0:14:27.000,0:14:29.000
Det er en ny måde at opfatte måden,

0:14:29.000,0:14:32.000
hvorpå mad former vores liv.

0:14:32.000,0:14:35.000
Det bedste billede jeg kender er fra 650 år siden.

0:14:35.000,0:14:38.000
Det er Ambrogio Lorenzetti's "Allegori på det Gode Styre".

0:14:38.000,0:14:41.000
Det handler om forholdet mellem by og land.

0:14:41.000,0:14:44.000
Og jeg tror, at budskabet her er meget klart.

0:14:44.000,0:14:46.000
Hvis byen passer på landet,

0:14:46.000,0:14:48.000
så passer landet også på byen.

0:14:48.000,0:14:50.000
Og nu vil jeg spørge om,

0:14:50.000,0:14:53.000
hvad Ambrogio Lorenzetti ville male,

0:14:53.000,0:14:55.000
hvis han skulle male dette billede i dag.

0:14:55.000,0:14:58.000
Hvordan ville en allegori på et godt styre se ud idag?

0:14:58.000,0:15:00.000
For jeg tror, at det er et vigtigt spørgsmål.

0:15:00.000,0:15:02.000
Et, som vi bliver nødt til at stille,

0:15:02.000,0:15:04.000
og også bliver nødt til at finde et svar på.

0:15:04.000,0:15:07.000
Vi ved, at vi er hvad vi spiser.

0:15:07.000,0:15:09.000
Vi bliver nødt til at indse, at verden også er hvad vi spiser.

0:15:09.000,0:15:11.000
Men hvis vi tager fat på den ide, kan vi bruge maden

0:15:11.000,0:15:15.000
som et virkelig stærkt værktøj til at gøre vores verden bedre.

0:15:15.000,0:15:17.000
Mange tak.

0:15:17.000,0:15:20.000
(Bifald)