1
00:00:00,000 --> 00:00:04,000
Jeg har arbejdet med problemstillinger med fattigdom i over 20 år,

2
00:00:04,000 --> 00:00:09,000
og derfor er det ironisk, at problemet og spørgsmålet, som jeg kæmper mest med,

3
00:00:09,000 --> 00:00:12,000
er, hvordan man egentlig definerer fattigdom. Hvad betyder det?

4
00:00:12,000 --> 00:00:14,000
Altså ofte ser vi på pengetermer --

5
00:00:14,000 --> 00:00:16,000
mennesker, der tjener mindre end en dollar eller to eller tre om dagen.

6
00:00:16,000 --> 00:00:21,000
Og alligevel gør fattigdoms kompleksitet, at man er nødt til at se på

7
00:00:21,000 --> 00:00:23,000
indkomst som kun én variabel.

8
00:00:23,000 --> 00:00:25,000
For i virkeligheden er det en tilstand om valg

9
00:00:25,000 --> 00:00:27,000
og manglen på frihed.

10
00:00:27,000 --> 00:00:30,000
Og jeg havde en oplevelse, der virkelig gjorde den dybere og tydeligere for mig,

11
00:00:30,000 --> 00:00:32,000
forståelsen, som jeg har.

12
00:00:32,000 --> 00:00:34,000
Den tog sted i Kenya, og jeg vil gerne dele den med jer.

13
00:00:34,000 --> 00:00:36,000
Jeg var med min ven Susan Meiselas, fotografen,

14
00:00:36,000 --> 00:00:38,000
i Mathare Valleys slum.

15
00:00:38,000 --> 00:00:41,000
Nå, Mathare Valley er en af de ældste slumkvarterer i Afrika.

16
00:00:41,000 --> 00:00:43,000
Den er omkring fem kilometer uden for Nairobi,

17
00:00:43,000 --> 00:00:46,000
og den er halvanden kilometer lang og omkring 300 meter bred,

18
00:00:46,000 --> 00:00:48,000
hvor over en halv million mennesker

19
00:00:48,000 --> 00:00:50,000
bor stuvet sammen i disse små tinskure,

20
00:00:50,000 --> 00:00:53,000
generation efter generation, lejer dem,

21
00:00:53,000 --> 00:00:55,000
ofte otte eller 10 mennesker i et rum.

22
00:00:55,000 --> 00:01:01,000
Og den er kendt for prostitution, vold, stoffer:

23
00:01:01,000 --> 00:01:03,000
et hårdt sted af vokse op.

24
00:01:03,000 --> 00:01:05,000
Og da vi gik gennem de smalle alléer,

25
00:01:05,000 --> 00:01:08,000
det var bogstaveligt talt umuligt ikke at træde i det

26
00:01:08,000 --> 00:01:12,000
rå spildevand og skraldet langs de små hjem.

27
00:01:12,000 --> 00:01:14,000
Men på samme tid var det også

28
00:01:14,000 --> 00:01:17,000
umuligt ikke at se den menneskelige livskraft,

29
00:01:17,000 --> 00:01:20,000
aspirationen og ambitionen af menneskerne, der bor der:

30
00:01:20,000 --> 00:01:23,000
kvinder, der vasker deres babyer, vasker deres tøj, hænger dem ud til tørre.

31
00:01:23,000 --> 00:01:25,000
Jeg mødte denne kvinde, Mama Rose,

32
00:01:25,000 --> 00:01:28,000
der har lejet det lille tinskur i 32 år,

33
00:01:28,000 --> 00:01:30,000
hvor hun bor med sine syv børn.

34
00:01:30,000 --> 00:01:32,000
Fire sover i én dobbeltseng,

35
00:01:32,000 --> 00:01:35,000
og tre sover på mudderet og linoleumsgulvet.

36
00:01:35,000 --> 00:01:39,000
Og hun holder dem alle i skole ved at sælge vand fra den kiosk

37
00:01:39,000 --> 00:01:43,000
og ved at sælge sæbe og brød fra den lille butik indenfor.

38
00:01:43,000 --> 00:01:45,000
Det var også dagen efter tiltrædelsen,

39
00:01:45,000 --> 00:01:49,000
og jeg blev mindet om, hvordan Mathare stadig er forbundet til kloden.

40
00:01:49,000 --> 00:01:51,000
Og jeg så børn på gadehjørnerne,

41
00:01:51,000 --> 00:01:53,000
og de sagde "Obama, han er vores bror!"

42
00:01:53,000 --> 00:01:56,000
Og jeg sagde "Jamen, Obama er min bror, så det gør også dig til min bror."

43
00:01:56,000 --> 00:02:00,000
Og de så forvirrede ud før de ville være sådan "High five!"

44
00:02:00,000 --> 00:02:03,000
Og det var der, jeg mødte Jane.

45
00:02:03,000 --> 00:02:06,000
Jeg blev straks slået af venligheden og mildheden i hendes ansigt,

46
00:02:06,000 --> 00:02:09,000
og jeg bad hende fortælle mig sin historie.

47
00:02:09,000 --> 00:02:12,000
Hun startede med at fortælle mig om sin drøm. Hun sagde, "Jeg havde to.

48
00:02:12,000 --> 00:02:14,000
Min første drøm var at blive læge,

49
00:02:14,000 --> 00:02:16,000
og den anden var at gifte mig med en god mand,

50
00:02:16,000 --> 00:02:18,000
der ville blive hos mig og min familie,

51
00:02:18,000 --> 00:02:20,000
for min mor var alenemor

52
00:02:20,000 --> 00:02:22,000
og kunne ikke betale for skoletakster.

53
00:02:22,000 --> 00:02:26,000
Så jeg var nødt til at opgive den første drøm, og jeg fokuserede på den anden."

54
00:02:26,000 --> 00:02:29,000
Hun blev gift, da hun var 18, fik et barn med det samme.

55
00:02:29,000 --> 00:02:33,000
Og da hun blev 20, var hun gravid med et andet barn,

56
00:02:33,000 --> 00:02:37,000
hendes mor døde og hendes mand forlod hende -- giftede sig med en anden kvinde.

57
00:02:37,000 --> 00:02:41,000
Så hun var igen i Mathare med ingen indkomst, ingen kundskaber, ingen penge.

58
00:02:41,000 --> 00:02:44,000
Og derfor blev hun til sidst prostitueret.

59
00:02:44,000 --> 00:02:46,000
Det var ikke organiseret på den måde, vi ofte tænker på det.

60
00:02:46,000 --> 00:02:49,000
Hun gik ind i byen om natten med omkring 20 piger,

61
00:02:49,000 --> 00:02:52,000
lede efter arbejde og nogle gange komme tilbage med et par skillinger

62
00:02:52,000 --> 00:02:54,000
eller nogle gange med intet.

63
00:02:54,000 --> 00:02:57,000
Og hun sagde, "Altså, fattigdommen var ikke så slem. Det var ydmygelsen

64
00:02:57,000 --> 00:02:59,000
og pinligheden ved det hele."

65
00:02:59,000 --> 00:03:03,000
I 2001 forandredes hendes liv.

66
00:03:03,000 --> 00:03:07,000
Hun havde en veninde, der havde hørt om denne organisation, Jamii Bora,

67
00:03:07,000 --> 00:03:10,000
der ville låne penge til folk uanset, hvor fattig man var,

68
00:03:10,000 --> 00:03:14,000
så længe man havde et lignende beløb i opsparinger.

69
00:03:14,000 --> 00:03:17,000
Og derfor brugte hun et år på at spare 50 dollars op

70
00:03:17,000 --> 00:03:22,000
og begyndte at låne, og med tiden blev hun i stand til at købe en symaskine.

71
00:03:22,000 --> 00:03:23,000
Hun begyndte at skræddersy.

72
00:03:23,000 --> 00:03:26,000
Og det blev til det, hun laver nu,

73
00:03:26,000 --> 00:03:28,000
hvilket er at gå ind i genbrugstøjmarkederne,

74
00:03:28,000 --> 00:03:32,000
og for omkring tre dollars og 25 cents køber hun en gammel balkjole.

75
00:03:32,000 --> 00:03:34,000
Nogle af dem kunne være dem, I gav.

76
00:03:34,000 --> 00:03:38,000
Og hun fornyr dem med flæser og bånd

77
00:03:38,000 --> 00:03:42,000
og laver disse luftige pyntesager, som hun sælger til kvinder

78
00:03:42,000 --> 00:03:46,000
til deres døtres 16 års fødselsdag eller første nadver --

79
00:03:46,000 --> 00:03:49,000
disse milepæle i livet, som folk gerne vil fejre

80
00:03:49,000 --> 00:03:51,000
over hele det økonomiske spektrum.

81
00:03:51,000 --> 00:03:54,000
Og hun klarer sig virkelig godt. Faktisk så jeg hende

82
00:03:54,000 --> 00:03:56,000
falbydende gå gennem gaderne. Og før man vidste af det,

83
00:03:56,000 --> 00:04:00,000
var der en flok af kvinder omkring hende, der købte disse kjoler.

84
00:04:00,000 --> 00:04:03,000
Og jeg reflekterede, da jeg så hendes sælge kjolerne

85
00:04:03,000 --> 00:04:05,000
og også smykkerne, som hun laver,

86
00:04:05,000 --> 00:04:08,000
at nu tjener Jane mere end fire dollars om dagen.

87
00:04:08,000 --> 00:04:11,000
Og efter mange definitioner er hun ikke længere fattig.

88
00:04:11,000 --> 00:04:13,000
Men hun bor stadig i Mathare Valley.

89
00:04:13,000 --> 00:04:16,000
Og derfor kan hun ikke flytte ud.

90
00:04:16,000 --> 00:04:18,000
Hun bor med al den usikkerhed,

91
00:04:18,000 --> 00:04:21,000
og faktisk i januar under de etniske opstande

92
00:04:21,000 --> 00:04:23,000
blev hun jaget fra sit hjem og var nødt til at finde et nyt skur,

93
00:04:23,000 --> 00:04:25,000
hvori hun kunne bo.

94
00:04:25,000 --> 00:04:27,000
Jamii Bora forstår det og forstår,

95
00:04:27,000 --> 00:04:29,000
at når man taler om fattigdom,

96
00:04:29,000 --> 00:04:32,000
er man nødt til at se på folk over hele det økonomiske spektrum.

97
00:04:32,000 --> 00:04:35,000
Og derfor med tålmodig kapital fra Acumen og andre organisationer,

98
00:04:35,000 --> 00:04:38,000
lån og investeringer, der vil gå den lange vej med dem,

99
00:04:38,000 --> 00:04:42,000
byggede de et billigt boligområde

100
00:04:42,000 --> 00:04:46,000
omkring en time uden for midten af Nairobi.

101
00:04:46,000 --> 00:04:48,000
Og de designede det fra perspektivet af

102
00:04:48,000 --> 00:04:50,000
kunder som Jane selv,

103
00:04:50,000 --> 00:04:52,000
der insisterer på ansvar og regnskabspligt.

104
00:04:52,000 --> 00:04:56,000
Så hun skal give 10 procent af panten --

105
00:04:56,000 --> 00:05:00,000
af den totale værdi, eller omkring 400 dollars i opsparinger.

106
00:05:00,000 --> 00:05:05,000
Og så matcher de hendes pant med det, hun betalte i leje for hendes lille skur.

107
00:05:05,000 --> 00:05:07,000
Og i de næste par uger bliver hun

108
00:05:07,000 --> 00:05:10,000
blandt de første 200 familier, der flytter ind i dette boligområde.

109
00:05:10,000 --> 00:05:14,000
Da jeg spurgte hende, om hun frygtede noget,

110
00:05:14,000 --> 00:05:16,000
eller om hun ville savne noget fra Mathare,

111
00:05:16,000 --> 00:05:18,000
sagde hun, "Hvad skulle jeg frygte,

112
00:05:18,000 --> 00:05:20,000
som jeg ikke allerede har mødt?

113
00:05:20,000 --> 00:05:24,000
Jeg er HIV positiv. Jeg har prøvet det hele."

114
00:05:24,000 --> 00:05:27,000
Og hun sagde, "Hvad skulle jeg savne?

115
00:05:27,000 --> 00:05:30,000
Tror du, jeg vil savne volden eller stofferne? Manglen på privatliv?

116
00:05:30,000 --> 00:05:32,000
Tror du, jeg vil savne ikke at vide, om mine børn kommer hjem,

117
00:05:32,000 --> 00:05:34,000
når dagen er slut?" Hun sagde, "Hvis du gav mig 10 minutter

118
00:05:34,000 --> 00:05:36,000
ville mine tasker være pakkede."

119
00:05:36,000 --> 00:05:39,000
Jeg sagde, "Jamen hvad med dine drømme?"

120
00:05:39,000 --> 00:05:41,000
Og hun sagde, "Jamen, du ved,

121
00:05:41,000 --> 00:05:45,000
mine drømme ser ikke nøjagtigt ud, som jeg troede de ville, da jeg var en lille pige.

122
00:05:45,000 --> 00:05:49,000
Men hvis jeg tænker over det, troede jeg, jeg ville have en mand,

123
00:05:49,000 --> 00:05:52,000
men det, jeg virkelig ville have, var en familie,

124
00:05:52,000 --> 00:05:56,000
der var kærlig. Og jeg elsker virkelig mine børn, og de elsker mig."

125
00:05:56,000 --> 00:05:59,000
Hun sagde, "Jeg troede, at jeg ville være læge,

126
00:05:59,000 --> 00:06:01,000
men det, jeg virkelig ville være, var nogen,

127
00:06:01,000 --> 00:06:04,000
der tjente og helede og kurerede.

128
00:06:04,000 --> 00:06:07,000
Og derfor føler jeg mig så velsignet med alt, jeg har,

129
00:06:07,000 --> 00:06:11,000
at to dage om ugen går jeg, og jeg rådgiver HIV patienter.

130
00:06:11,000 --> 00:06:14,000
Og jeg siger, 'Se på mig. Du er ikke død.

131
00:06:14,000 --> 00:06:17,000
Du er stadig i live. Og hvis du stadig er i live, skal du tjene.'"

132
00:06:17,000 --> 00:06:21,000
Og hun sagde, "Jeg er ikke en læge, der giver piller.

133
00:06:21,000 --> 00:06:23,000
Men måske mig, jeg giver noget bedre,

134
00:06:23,000 --> 00:06:25,000
for jeg giver dem håb."

135
00:06:25,000 --> 00:06:29,000
Og i midten af denne økonomiske krise,

136
00:06:29,000 --> 00:06:32,000
hvor så mange af os er tilbøjelige til at trække tilbage

137
00:06:32,000 --> 00:06:36,000
i frygt, tror jeg vi kunne have godt af at

138
00:06:36,000 --> 00:06:39,000
tage et vink fra Jane og række ud,

139
00:06:39,000 --> 00:06:43,000
erkende, at det at være fattig ikke betyder være ordinær.

140
00:06:43,000 --> 00:06:45,000
For når systemer er i stykker,

141
00:06:45,000 --> 00:06:47,000
som dem, vi ser rundt omkring i verden,

142
00:06:47,000 --> 00:06:50,000
er det en mulighed for opfindsomhed og for fornyelse.

143
00:06:50,000 --> 00:06:53,000
Det er en mulighed for virkelig at bygge en verden,

144
00:06:53,000 --> 00:06:56,000
hvor vi kan række ydelser og produkter ud

145
00:06:56,000 --> 00:06:59,000
til alle mennesker, så de kan

146
00:06:59,000 --> 00:07:01,000
foretage beslutninger og valg selv.

147
00:07:01,000 --> 00:07:03,000
Jeg tror virkelig, det er der, værdighed begynder.

148
00:07:03,000 --> 00:07:06,000
Vi skylder det til Jane'erne i hele verden.

149
00:07:06,000 --> 00:07:09,000
Og lige så vigtigt, vi skylder det til os selv.

150
00:07:09,000 --> 00:07:11,000
Tak.

151
00:07:11,000 --> 00:07:12,000
(Bifald)