WEBVTT

00:00:00.657 --> 00:00:03.159
For nogle år siden satte jeg mig for at undersøge

00:00:03.159 --> 00:00:05.887
om der var en mulighed for at udvikle biobrændsler

00:00:05.887 --> 00:00:10.589
på en skala der faktisk kunne konkurrere med fossile brændstoffer

00:00:10.589 --> 00:00:14.273
men uden at konkurrere med landbrug om vand,

00:00:14.273 --> 00:00:16.711
gødning eller land.

NOTE Paragraph

00:00:16.711 --> 00:00:18.241
Her er hvad jeg fandt frem til.

00:00:18.241 --> 00:00:19.849
Forestil dig at vi bygger noget at have det i

00:00:19.849 --> 00:00:22.127
lige under havoverfladen, og vi fylder det med spildevand

00:00:22.127 --> 00:00:25.255
og en eller anden form for mikroalge der producerer olie

00:00:25.255 --> 00:00:27.415
og vi bygger det af et fleksibelt materiale

00:00:27.415 --> 00:00:29.487
der kan bevæge sig under vandet med bølgerne

00:00:29.487 --> 00:00:31.527
og at systemet vi bygger,

00:00:31.527 --> 00:00:33.847
selvfølgeligt vil bruge solenergi til at dyrke algerne,

00:00:33.847 --> 00:00:36.058
og de bruger CO2, hvilket er godt.

00:00:36.058 --> 00:00:38.423
og de producerer ilt mens de vokser.

00:00:38.423 --> 00:00:42.087
Algerne er i en beholder

00:00:42.087 --> 00:00:44.879
der fordeler varmen til det omgivende vand.

00:00:44.879 --> 00:00:47.143
og du kan høste dem og lave biobrændsel,

00:00:47.143 --> 00:00:49.823
kosmetik, gødning og dyrefoder.

00:00:49.823 --> 00:00:52.663
du skal selvfølgeligt bruge et stort areal

00:00:52.663 --> 00:00:55.215
så du skal også tænke på andre der bruger området

00:00:55.215 --> 00:00:59.407
som fiskere, skibe og lign.

00:00:59.407 --> 00:01:01.670
men vi snakker om biobrændsel

00:01:01.670 --> 00:01:03.872
og vi ved hvor vigtigt det er potentielt at få

00:01:03.872 --> 00:01:06.351
et alternativt flydende brændstof.

NOTE Paragraph

00:01:06.351 --> 00:01:09.032
Hvorfor snakker vi om mikroalger?

00:01:09.032 --> 00:01:12.719
Her ser i en graf, der viser de forskellige typer

00:01:12.719 --> 00:01:16.571
af afgrøder der overvejes til at producere biobrændsel.

00:01:16.571 --> 00:01:19.134
Så vi kan se at noget som sojabønner

00:01:19.134 --> 00:01:21.451
som producerer cirka 33 liter per hektar om året.

00:01:21.451 --> 00:01:26.508
Vi ser også solsikker, raps, jatropha eller palme

00:01:26.508 --> 00:01:31.002
Og den høje søjle der, viser hvad mikroalger kan udføre,

00:01:31.002 --> 00:01:33.533
det vil sige at mikroalger kan producere imellem 1,300 og 3,300

00:01:33.533 --> 00:01:36.325
liter per hektar per år

00:01:36.325 --> 00:01:39.677
sammenlignet med de 33 liter som soja kan producere.

NOTE Paragraph

00:01:39.677 --> 00:01:42.941
Så hvad er mikroalger? mikroalger er mikroskopiske

00:01:42.941 --> 00:01:45.389
de er ekstremt små, som i kan se her

00:01:45.389 --> 00:01:48.357
på det her billede af de encellede organismer

00:01:48.357 --> 00:01:50.667
sammenlignet med et menneskehår

00:01:50.667 --> 00:01:53.493
Disse små organismer har været her

00:01:53.493 --> 00:01:55.533
i millioner af år, og der er tusindvis

00:01:55.533 --> 00:01:57.757
af forskellige arter af mikroalger i verden,

00:01:57.757 --> 00:02:00.781
nogen af dem er de hurtigst voksende planter i verden,

00:02:00.781 --> 00:02:03.973
og producerer, som jeg har vist jer, masser af olie

NOTE Paragraph

00:02:03.973 --> 00:02:07.261
Hvorfor vil vi så udføre dette offshore?

00:02:07.261 --> 00:02:10.109
Grunden til at vi gør det her offshore er :

00:02:10.109 --> 00:02:14.705
hvis i ser på vores kystbyer, har vi intet valg,

00:02:14.705 --> 00:02:17.504
for vi skal bruge spildevand som jeg foreslog

00:02:17.504 --> 00:02:19.415
og hvis du ser hvor de fleste spildevandsanlæg

00:02:19.415 --> 00:02:22.984
befinder sig, er dette inde i byerne.

00:02:22.984 --> 00:02:26.667
Dette er San Francisco, som har 1,500 km kloakrør

00:02:26.667 --> 00:02:29.322
under byen allerede,

00:02:29.322 --> 00:02:33.298
og byen udleder sit spildevand offshore.

00:02:33.298 --> 00:02:37.210
Forskellige byer rundt omkring i verden håndterer spildevand forskellig

00:02:37.210 --> 00:02:39.578
nogen byer renser det først,

00:02:39.578 --> 00:02:41.224
andre byer udleder blot vandet.

00:02:41.224 --> 00:02:43.882
Uanset hvad er vandet der udledes

00:02:43.882 --> 00:02:46.842
godt nok til at dyrke mikroalger.

00:02:46.842 --> 00:02:48.507
Så lad os forestille os hvordan systemet vil se ud,

00:02:48.507 --> 00:02:50.609
Vi kalder det OMEGA, som er et akronym for :

00:02:50.609 --> 00:02:55.040
Offshore Membrane Enclosures for Growing Algae,

00:02:55.040 --> 00:02:57.592
hos NASA, er man nødt til at have gode akronymer.

NOTE Paragraph

00:02:57.592 --> 00:03:00.435
Så hvordan virker det? jeg har lidt vist jer det allerede

00:03:00.435 --> 00:03:04.155
vi putter spildevand og en CO2 kilde

00:03:04.155 --> 00:03:07.202
ind i vores flydende konstruktion

00:03:07.202 --> 00:03:10.843
og algerne får deres næring fra spildevandet

00:03:10.843 --> 00:03:13.561
og de binder den CO2 der ellers ville gå op i atmosfæren

00:03:13.561 --> 00:03:16.171
som en drivhusgas.

00:03:16.171 --> 00:03:18.499
Algerne bruger selvfølgeligt solenergi til at vokse,

00:03:18.499 --> 00:03:21.050
og bølgeenergien på overfladen

00:03:21.050 --> 00:03:23.354
sørger for at blande algerne, temperaturen

00:03:23.354 --> 00:03:25.914
styres af temperaturen på det omkringliggende vand.

00:03:25.914 --> 00:03:29.268
De voksende alger producerer ilt, som jeg har nævnt,

00:03:29.268 --> 00:03:32.556
og de producerer også biobrændsel, gødning, mad

00:03:32.556 --> 00:03:35.997
og andre interessante alge-biprodukter.

NOTE Paragraph

00:03:35.997 --> 00:03:39.414
Systemet er under kontrol. Hvad mener jeg med det?

00:03:39.414 --> 00:03:41.540
Det er modulært, lad os sige at noget uforudset sker

00:03:41.540 --> 00:03:43.734
ved et af modulerne,

00:03:43.734 --> 00:03:45.933
det lækker, det bliver ramt af et lyn.

00:03:45.933 --> 00:03:48.542
Spildevandet der lækker, er vand der allerede nu

00:03:48.542 --> 00:03:50.930
lækkes ud i kystmiljøet,

00:03:50.930 --> 00:03:53.178
algerne der lækker er bionedbrydelige,

00:03:53.178 --> 00:03:54.264
og fordi de lever i spildevand,

00:03:54.264 --> 00:03:57.333
er de ferskvandsalger, hvilket betyder

00:03:57.333 --> 00:03:59.130
at de ikke kan leve i saltvand, så de dør.

00:03:59.130 --> 00:04:01.290
Plastikken vi vil bygge det her af er en eller anden velkendt plastik

00:04:01.290 --> 00:04:03.922
som vi har god erfaring med

00:04:03.922 --> 00:04:08.773
og vi vil genbygge vores moduler så vi kan bruge dem igen.

NOTE Paragraph

00:04:08.773 --> 00:04:12.345
Vi kan måske endda gå endnu længere

00:04:12.345 --> 00:04:14.822
når vi tænker på det system jeg viser jer, hvilket vil sige

00:04:14.822 --> 00:04:17.656
vi bliver nødt til at tænke på vandet, ferskvandet

00:04:17.656 --> 00:04:20.022
som også vil blive et vigtigt emne i fremtiden,

00:04:20.022 --> 00:04:21.859
vi arbejder nu på metoder

00:04:21.859 --> 00:04:24.381
så vi kan genvinde spildevandet.

NOTE Paragraph

00:04:24.381 --> 00:04:27.173
Den anden ting at overveje er konstruktionen selv,

00:04:27.173 --> 00:04:30.224
den giver en overflade for ting i havet,

00:04:30.224 --> 00:04:33.467
og denne overflade, som er dækket af tang

00:04:33.467 --> 00:04:35.961
og andre hav-organismer,

00:04:35.961 --> 00:04:39.948
vil blive forbedret hav-miljø,

00:04:39.948 --> 00:04:41.611
så konstruktionen fremmer biodiversitet.

00:04:41.611 --> 00:04:43.611
og til sidst : fordi det er en offshore konstruktion,

00:04:43.611 --> 00:04:46.513
kan vi overveje hvordan den kan bidrage

00:04:46.513 --> 00:04:50.267
til havbrugs-aktiviteter.

NOTE Paragraph

00:04:50.267 --> 00:04:51.856
Nu tænker du sikkert, "Det lyder da som en god ide,

00:04:51.856 --> 00:04:56.427
hvad kan vi gøre for at se om det er virkeligt?"

00:04:56.427 --> 00:05:00.242
Jeg har sat laboratorier op i Santa Cruz

00:05:00.242 --> 00:05:03.404
ved den californiske fisk- og vildt-facilitet

00:05:03.404 --> 00:05:06.453
og de tillod os at have store saltvandstanke

00:05:06.453 --> 00:05:08.176
til at teste nogen af de her ideer.

00:05:08.176 --> 00:05:10.798
Vi satte også eksperimenter op i San Francisco

00:05:10.798 --> 00:05:13.629
ved et af deres tre spildevandsanlæg,

00:05:13.629 --> 00:05:16.125
igen en facilitet til at teste ideer.

00:05:16.125 --> 00:05:19.429
Vi ville også se på hvilken påvirkning

00:05:19.429 --> 00:05:22.133
konstruktionen ville have

00:05:22.133 --> 00:05:25.790
på havmiljøet, og vi satte et teststed op i felten

00:05:25.790 --> 00:05:28.253
på et sted kaldet Moss Landing Marine Lab

00:05:28.253 --> 00:05:30.613
i Monterey Bay, hvor vi arbejdede i en hav

00:05:30.613 --> 00:05:35.459
for at se hvordan det ville påvirke havlivet.

NOTE Paragraph

00:05:35.459 --> 00:05:38.549
Laboratoriet vi satte op i Santa Cruz var vores hobbysted,

00:05:38.549 --> 00:05:41.447
Det var et sted hvor vi groede alger,

00:05:41.447 --> 00:05:44.112
svejsede plastik, byggede værktøjer,

00:05:44.112 --> 00:05:45.635
og lavede masser af fejl,

00:05:45.635 --> 00:05:47.566
eller som Edison sagde :

00:05:47.566 --> 00:05:51.016
Vi fandt de 10.000 måder hvor systemet ikke ville virke.

00:05:51.016 --> 00:05:55.262
Vi dyrkede alger i spildevand, og vi byggede værktøjer

00:05:55.262 --> 00:05:58.694
der tillod os at følge med i algernes liv

00:05:58.694 --> 00:06:00.416
så vi kunne holde øje med hvordan de groede,

00:06:00.416 --> 00:06:03.118
hvad der gør dem glade og hvordan vi kan sikre os

00:06:03.118 --> 00:06:07.020
at vi kommer til at have alger der overlever og trives.

00:06:07.020 --> 00:06:10.109
Så det allervigtigste at udvikle var disse

00:06:10.109 --> 00:06:12.837
såkaldte fotobioreaktorer eller FBR'er.

00:06:12.837 --> 00:06:14.180
Det er disse konstruktioner der ville flyde på overfladen,

00:06:14.180 --> 00:06:17.605
og de ville være lavet af noget billigt plastik,

00:06:17.605 --> 00:06:20.262
der tillader algerne at gro, og vi havde bygget masser af

00:06:20.262 --> 00:06:23.391
forskellige designs, hvoraf de fleste var frygtelige fejltagelser.

00:06:23.391 --> 00:06:25.726
Da vi endeligt fandt et design der virkede

00:06:25.726 --> 00:06:28.013
med omkring 110 liter, skalerede vi det op

00:06:28.013 --> 00:06:31.629
til omkring 1700 liter i San Francisco.

NOTE Paragraph

00:06:31.629 --> 00:06:33.823
Lad mig vise jer hvordan systemet virker,

00:06:33.823 --> 00:06:37.535
basalt set tager vi spildevandet med vores udvalgte alge i

00:06:37.535 --> 00:06:40.241
og cirkulerer det igennem denne her flydende konstruktion,

00:06:40.241 --> 00:06:42.973
der består af fleksible plastik rør.

00:06:42.973 --> 00:06:44.466
Det cirkulerer igennem

00:06:44.466 --> 00:06:47.178
Den ligger i overfladen, og der er selvfølgeligt sollys

00:06:47.178 --> 00:06:49.583
og næringen lader algerne vokse.

NOTE Paragraph

00:06:49.583 --> 00:06:52.005
Men dette er lidt som at putte sit hoved i en plastikpose,

00:06:52.005 --> 00:06:55.247
algerne vil ikke kvæles på grund af CO2en

00:06:55.262 --> 00:06:56.101
ligesom os,

00:06:56.101 --> 00:06:58.760
de vil derimod kvæles fordi de laver ilt,

00:06:58.760 --> 00:07:00.936
de kvæles ikke rigtigt men ilten de producerer

00:07:00.936 --> 00:07:04.040
er problematisk og de opbruger al CO2en.

00:07:04.040 --> 00:07:06.472
Så det næste vi skulle finde ud af var hvordan vi skulle

00:07:06.472 --> 00:07:09.701
fjerne ilten. Hvilket vi gør ved at bygge denne sølje

00:07:09.701 --> 00:07:11.178
som cirkulerer noget af vandet,

00:07:11.178 --> 00:07:14.548
og putter CO2 tilbage i systemet, dette gjorde vi ved at

00:07:14.548 --> 00:07:17.000
lade bobler stige igennem systemet før vi lod vandet løbe tilbage.

00:07:17.000 --> 00:07:18.704
Hvad i ser her er prototypen,

00:07:18.704 --> 00:07:22.502
som var det første forsøg på at bygge sådan en søjle,

00:07:22.502 --> 00:07:24.942
den større søjle som vi derefter installerede i San Francisco

00:07:24.942 --> 00:07:26.570
i det installerede system.

NOTE Paragraph

00:07:26.570 --> 00:07:29.968
Søjlen havde faktisk en anden god egenskab,

00:07:29.968 --> 00:07:33.085
og det er at algerne falder til bunds i søjlen,

00:07:33.085 --> 00:07:36.659
og dette lod os samle algemassen

00:07:36.659 --> 00:07:39.626
et sted hvor vi nemt kunne høste den.

00:07:39.626 --> 00:07:42.401
Så vi kunne fjerne algerne der samlede sig

00:07:42.401 --> 00:07:44.969
i bunden af søjlen, og vi kunne høste den

00:07:44.969 --> 00:07:48.792
med en procedure hvor du lader algen flyde på overfladen

00:07:48.792 --> 00:07:52.688
og du samler det fra overfladen med et net.

NOTE Paragraph

00:07:52.688 --> 00:07:56.325
Vi ville også undersøge hvilken påvirkning systemet

00:07:56.325 --> 00:07:59.256
ville have på hav-miljøet,

00:07:59.256 --> 00:08:02.736
jeg nævnte at vi satte et felteksperiment op

00:08:02.736 --> 00:08:04.976
i Moss Landing marinelaboratorium,

00:08:04.976 --> 00:08:07.816
vi fandt ud af at materialet selvfølgeligt blev overgroet

00:08:07.816 --> 00:08:10.728
af alger, og vi havde så brug for at udvikle

00:08:10.728 --> 00:08:13.136
en renseteknik, og vi så også på hvordan

00:08:13.136 --> 00:08:16.073
havfugle og havpattedyr reagerede, og i kan faktisk se her

00:08:16.073 --> 00:08:19.096
at en havodder fandt det utroligt interessant,

00:08:19.096 --> 00:08:22.200
og den ville fra tid til tid arbejde sig over den her lille

00:08:22.200 --> 00:08:25.088
flydende vandseng, vi ville gerne have hyret den

00:08:25.088 --> 00:08:27.177
og trænet den til at rense overfladen på systemet

00:08:27.177 --> 00:08:29.584
men det må blive i fremtiden.

NOTE Paragraph

00:08:29.584 --> 00:08:30.905
Det vi gjorde var,

00:08:30.905 --> 00:08:32.677
at vi arbejdede på fire områder,

00:08:32.677 --> 00:08:35.560
vores forskning dækkede biologien i systemet,

00:08:35.560 --> 00:08:37.728
hvilket inkluderede at studere hvordan algerne gror,

00:08:37.728 --> 00:08:41.377
men også hvad der spiser algerne, og hvad der dræber dem.

00:08:41.377 --> 00:08:43.556
Vi udførte ingeniørkunst for at forstå hvad vi havde brug for

00:08:43.556 --> 00:08:45.849
for at være i stand til at bygge det her,

00:08:45.849 --> 00:08:48.552
ikke kun i lille skala, men hvordan vi kunne bygge det

00:08:48.552 --> 00:08:51.868
i den enorme skala som i sidste ende ville være nødvendig.

00:08:51.868 --> 00:08:55.068
Jeg nævnte at vi så på fugle og havpattedyr,

00:08:55.068 --> 00:08:57.597
og vi så basalt set på den miljømæssige påvirkning,

00:08:57.597 --> 00:09:00.748
af systemet, og til sidst så vi på økonomien.

00:09:00.748 --> 00:09:02.395
Hvad jeg mener med økonomien er,

00:09:02.395 --> 00:09:05.500
hvor meget energi kræver det at køre systemet?

00:09:05.500 --> 00:09:06.922
Får du mere energi ud af systemet,

00:09:06.922 --> 00:09:08.503
end du skal putte ind i det

00:09:08.503 --> 00:09:10.516
for at få det til at fungere?

00:09:10.516 --> 00:09:12.262
og hvad koster det at have kørende?

00:09:12.262 --> 00:09:14.320
og hvad koster det at bygge?

00:09:14.320 --> 00:09:18.478
og hvad med hele den økonomiske struktur?

NOTE Paragraph

00:09:18.478 --> 00:09:21.196
Jeg kan fortælle jer at det ikke bliver nemt,

00:09:21.196 --> 00:09:23.756
der er meget mere arbejde at udføre i alle fire

00:09:23.756 --> 00:09:27.348
af de områder, før at vi virkeligt kan få systemet til at fungere.

00:09:27.348 --> 00:09:30.268
Men vi har ikke lang tid, og jeg vil godt lige vise jer

00:09:30.268 --> 00:09:33.770
en kunsters fortolkning af hvordan systemet vil se ud

00:09:33.770 --> 00:09:36.450
hvis vi befinder os i en beskyttet bugt

00:09:36.450 --> 00:09:39.634
et eller andet sted i verden, og i baggrunden

00:09:39.634 --> 00:09:42.402
på dette billede har vi spildevandsanlægget,

00:09:42.402 --> 00:09:45.275
og en udstødningsgaskilde for CO2en

00:09:45.275 --> 00:09:48.010
men når du ser på økonomien i systemet

00:09:48.010 --> 00:09:51.082
vil du finde ud af at det er svært at få til at virke.

00:09:51.082 --> 00:09:55.652
med mindre du ser på systemet som en måde at behandle spildevand

00:09:55.652 --> 00:09:59.380
binde CO2 og potentielt et sted at sætte solceller

00:09:59.380 --> 00:10:02.860
eller bølgeenergi eller endda vindenergi,

00:10:02.860 --> 00:10:04.131
og hvis du begynder at tænke på at

00:10:04.131 --> 00:10:07.172
integrere alle de her forskellige ting,

00:10:07.172 --> 00:10:11.819
kan du også inkluderede havbrug i sådan en konstruktion,

00:10:11.819 --> 00:10:14.747
så under hele systemet kunne der være krebsdyr havbrug,

00:10:14.747 --> 00:10:16.841
hvor der kunne dyrkes muslinger

00:10:16.841 --> 00:10:19.833
vi kunne dyrke østers og lignende ting

00:10:19.833 --> 00:10:22.671
der ville producere produkter og mad af høj værdi,

00:10:22.671 --> 00:10:25.441
og dette ville gøre systemet markedsvenligt,

00:10:25.441 --> 00:10:28.755
imens vi bygger større og større systemer

00:10:28.755 --> 00:10:34.556
så det til sidst bliver rentabelt at gøre det for brændstof.

NOTE Paragraph

00:10:34.556 --> 00:10:37.253
Der er altid et stort spørgsmål der dukker op,

00:10:37.253 --> 00:10:40.597
for plastik i havet har et virkeligt dårligt ry lige nu

00:10:40.597 --> 00:10:43.586
og vi har tænkt "vugge til vugge".

00:10:43.586 --> 00:10:46.303
hvad skal vi gøre med al den plastik som vi bliver nødt til

00:10:46.303 --> 00:10:49.044
at bruge i vores havmiljø?

00:10:49.044 --> 00:10:50.562
Jeg ved ikke om i kender til det her

00:10:50.562 --> 00:10:53.324
men i Californien, er der en enorm mængde plastik

00:10:53.324 --> 00:10:56.669
der bruges på marker til at holde fugten i jorden,

00:10:56.669 --> 00:10:59.893
det bruges til at lave små drivhuse,

00:10:59.893 --> 00:11:02.644
langs jordoverfladen, og dette sørger for

00:11:02.644 --> 00:11:05.902
at varme jorden op, og forlænger gro-sæsonen

00:11:05.902 --> 00:11:08.445
det skaber større kontrol med ukrudt,

00:11:08.445 --> 00:11:12.037
og det gør vandingen meget mere effektiv.

00:11:12.037 --> 00:11:14.350
Så OMEGA systemet vil være en del af

00:11:14.350 --> 00:11:17.429
den her type af dyrkning, og når vi er færdige

00:11:17.429 --> 00:11:20.118
med at bruge det i havmiljøet, vil vi bruge det,

00:11:20.118 --> 00:11:22.671
forhåbentligt, på marker.

NOTE Paragraph

00:11:22.671 --> 00:11:23.991
Hvor vil vi placere systemet?

00:11:23.991 --> 00:11:26.502
og hvordan vil det se ud offshore?

00:11:26.502 --> 00:11:29.493
Her er et billede af hvad vi kunne gøre i San Francisco bugten.

00:11:29.493 --> 00:11:32.173
San Francisco producerer 250 mio. liter spildevand

00:11:32.173 --> 00:11:34.933
om dagen, hvis vi forestiller os at det skal være i systemet i 5 dage,

00:11:34.933 --> 00:11:37.302
så har vi brug for at kunne have 1200 mio. liter

00:11:37.302 --> 00:11:41.328
i systemet, og det vil betyde omkring 320 kvadratkilometer

00:11:41.328 --> 00:11:44.947
af disse OMEGA moduler, i San Francisco bugten.

00:11:44.947 --> 00:11:46.741
Men det er mindre end en procent

00:11:46.741 --> 00:11:48.492
af overfladen i bugten.

00:11:48.492 --> 00:11:52.234
og det ville producere, med 1900 liter per kvadratmeter om året,

00:11:52.234 --> 00:11:55.230
ville det producere 7.6 mio. liter brændstof,

00:11:55.230 --> 00:11:57.430
hvilket er omkring 20% af det diesel

00:11:57.430 --> 00:12:00.438
der ville være behov for i San Francisco,

00:12:00.438 --> 00:12:03.628
og det er uden at gøre noget ved effektiviteten.

NOTE Paragraph

00:12:03.628 --> 00:12:06.598
Hvor kunne vi ellers placere systemet?

00:12:06.598 --> 00:12:09.498
Der er mange muligheder,

00:12:09.498 --> 00:12:11.550
der er som nævnt San Francisco bugten,

00:12:11.550 --> 00:12:13.366
San Diego bugten er et andet eksempel,

00:12:13.366 --> 00:12:16.279
Mobile eller Chesapeake bugten er andre,

00:12:16.279 --> 00:12:18.371
men eftersom havet stiger vil der komme flere og flere muligheder

00:12:18.371 --> 00:12:22.278
at overveje (Latter)

NOTE Paragraph

00:12:22.278 --> 00:12:25.846
Så det jeg fortæller jer om her, er et system

00:12:25.846 --> 00:12:29.478
med integrerede aktiviteter,

00:12:29.478 --> 00:12:32.088
produktion af biobrændsel af integreret med alternativ energi,

00:12:32.088 --> 00:12:34.890
der er integreret med havbrug.

NOTE Paragraph

00:12:34.890 --> 00:12:38.814
Jeg havde sat mig for at finde en vej

00:12:38.814 --> 00:12:44.460
til en ny måde at producere bæredygtigt biobrændsel,

00:12:44.460 --> 00:12:47.708
og på vejen opdagede jeg at hvad der var brug for

00:12:47.708 --> 00:12:54.985
for bæredygtighed er integration mere end nyskabelse.

NOTE Paragraph

00:12:54.985 --> 00:12:58.415
I det lange løb, har jeg stor tiltro

00:12:58.415 --> 00:13:03.560
til vores kollektive og sammenkoblede opfindsomhed.

00:13:03.560 --> 00:13:07.876
Jeg tror at der næsten ingen grænser er for hvad vi kan opnå

00:13:07.876 --> 00:13:10.078
hvis vi er radikalt åbne

00:13:10.078 --> 00:13:13.808
og er ligeglade med hvem der får æren.

00:13:13.808 --> 00:13:18.024
Bæredygtige løsninger til fremtidens problemer,

00:13:18.024 --> 00:13:20.424
kommer til at være forskellige,

00:13:20.424 --> 00:13:22.889
og kommer til at være mange.

00:13:22.889 --> 00:13:25.680
Jeg tror at vi bliver nødt til at overveje

00:13:25.680 --> 00:13:28.712
alt fra alfa til OMEGA

00:13:28.712 --> 00:13:31.592
Mange tak (Bifald)

00:13:31.592 --> 00:13:36.942
(Bifald)

00:13:37.347 --> 00:13:40.559
Bare et hurtigt spørgsmål Jonathan.

00:13:40.559 --> 00:13:42.767
Kan projektet fortsætte med at blive udviklet indenfor NASA

00:13:42.767 --> 00:13:46.732
eller har du brug for en eller anden meget ambitiøs

00:13:46.732 --> 00:13:50.808
grøn energifond som kan komme og tackle det?

00:13:50.808 --> 00:13:52.111
- Det er nået til et sted nu i NASA

00:13:52.111 --> 00:13:55.125
hvor de gerne vil have det til virkeligt at blive til noget

00:13:55.125 --> 00:13:57.516
der kunne være offshore, og der er mange problemer

00:13:57.516 --> 00:13:59.743
ved at gøre det i USA, pga. begrænsede

00:13:59.743 --> 00:14:02.237
tilladelser og den tid det tager at få tilladelser

00:14:02.237 --> 00:14:03.751
til at gøre ting offshore.

00:14:03.751 --> 00:14:06.549
Lige nu afhænger det at folk udefra,

00:14:06.549 --> 00:14:08.853
og vi vil være radikalt åbne med den her teknologi,

00:14:08.853 --> 00:14:10.565
vi vil lade den ligge derude

00:14:10.565 --> 00:14:12.841
så enhver der er interesseret

00:14:12.841 --> 00:14:14.681
kan tage fat i den og prøve at virkeliggøre det.

00:14:14.681 --> 00:14:17.158
- Det er interessant, i vil ikke tage patent på det,

00:14:17.158 --> 00:14:18.833
i udgiver det.

00:14:18.833 --> 00:14:19.596
- lige præcist.

00:14:19.596 --> 00:14:21.487
- Okay, mange tak.

00:14:21.487 --> 00:14:25.062
- Tak (Bifald)