1
00:00:00,657 --> 00:00:03,159
For nogle år siden satte jeg mig for at undersøge

2
00:00:03,159 --> 00:00:05,887
om der var en mulighed for at udvikle biobrændsler

3
00:00:05,887 --> 00:00:10,589
på en skala der faktisk kunne konkurrere med fossile brændstoffer

4
00:00:10,589 --> 00:00:14,273
men uden at konkurrere med landbrug om vand,

5
00:00:14,273 --> 00:00:16,711
gødning eller land.

6
00:00:16,711 --> 00:00:18,241
Her er hvad jeg fandt frem til.

7
00:00:18,241 --> 00:00:19,849
Forestil dig at vi bygger noget at have det i

8
00:00:19,849 --> 00:00:22,127
lige under havoverfladen, og vi fylder det med spildevand

9
00:00:22,127 --> 00:00:25,255
og en eller anden form for mikroalge der producerer olie

10
00:00:25,255 --> 00:00:27,415
og vi bygger det af et fleksibelt materiale

11
00:00:27,415 --> 00:00:29,487
der kan bevæge sig under vandet med bølgerne

12
00:00:29,487 --> 00:00:31,527
og at systemet vi bygger,

13
00:00:31,527 --> 00:00:33,847
selvfølgeligt vil bruge solenergi til at dyrke algerne,

14
00:00:33,847 --> 00:00:36,058
og de bruger CO2, hvilket er godt.

15
00:00:36,058 --> 00:00:38,423
og de producerer ilt mens de vokser.

16
00:00:38,423 --> 00:00:42,087
Algerne er i en beholder

17
00:00:42,087 --> 00:00:44,879
der fordeler varmen til det omgivende vand.

18
00:00:44,879 --> 00:00:47,143
og du kan høste dem og lave biobrændsel,

19
00:00:47,143 --> 00:00:49,823
kosmetik, gødning og dyrefoder.

20
00:00:49,823 --> 00:00:52,663
du skal selvfølgeligt bruge et stort areal

21
00:00:52,663 --> 00:00:55,215
så du skal også tænke på andre der bruger området

22
00:00:55,215 --> 00:00:59,407
som fiskere, skibe og lign.

23
00:00:59,407 --> 00:01:01,670
men vi snakker om biobrændsel

24
00:01:01,670 --> 00:01:03,872
og vi ved hvor vigtigt det er potentielt at få

25
00:01:03,872 --> 00:01:06,351
et alternativt flydende brændstof.

26
00:01:06,351 --> 00:01:09,032
Hvorfor snakker vi om mikroalger?

27
00:01:09,032 --> 00:01:12,719
Her ser i en graf, der viser de forskellige typer

28
00:01:12,719 --> 00:01:16,571
af afgrøder der overvejes til at producere biobrændsel.

29
00:01:16,571 --> 00:01:19,134
Så vi kan se at noget som sojabønner

30
00:01:19,134 --> 00:01:21,451
som producerer cirka 33 liter per hektar om året.

31
00:01:21,451 --> 00:01:26,508
Vi ser også solsikker, raps, jatropha eller palme

32
00:01:26,508 --> 00:01:31,002
Og den høje søjle der, viser hvad mikroalger kan udføre,

33
00:01:31,002 --> 00:01:33,533
det vil sige at mikroalger kan producere imellem 1,300 og 3,300

34
00:01:33,533 --> 00:01:36,325
liter per hektar per år

35
00:01:36,325 --> 00:01:39,677
sammenlignet med de 33 liter som soja kan producere.

36
00:01:39,677 --> 00:01:42,941
Så hvad er mikroalger? mikroalger er mikroskopiske

37
00:01:42,941 --> 00:01:45,389
de er ekstremt små, som i kan se her

38
00:01:45,389 --> 00:01:48,357
på det her billede af de encellede organismer

39
00:01:48,357 --> 00:01:50,667
sammenlignet med et menneskehår

40
00:01:50,667 --> 00:01:53,493
Disse små organismer har været her

41
00:01:53,493 --> 00:01:55,533
i millioner af år, og der er tusindvis

42
00:01:55,533 --> 00:01:57,757
af forskellige arter af mikroalger i verden,

43
00:01:57,757 --> 00:02:00,781
nogen af dem er de hurtigst voksende planter i verden,

44
00:02:00,781 --> 00:02:03,973
og producerer, som jeg har vist jer, masser af olie

45
00:02:03,973 --> 00:02:07,261
Hvorfor vil vi så udføre dette offshore?

46
00:02:07,261 --> 00:02:10,109
Grunden til at vi gør det her offshore er :

47
00:02:10,109 --> 00:02:14,705
hvis i ser på vores kystbyer, har vi intet valg,

48
00:02:14,705 --> 00:02:17,504
for vi skal bruge spildevand som jeg foreslog

49
00:02:17,504 --> 00:02:19,415
og hvis du ser hvor de fleste spildevandsanlæg

50
00:02:19,415 --> 00:02:22,984
befinder sig, er dette inde i byerne.

51
00:02:22,984 --> 00:02:26,667
Dette er San Francisco, som har 1,500 km kloakrør

52
00:02:26,667 --> 00:02:29,322
under byen allerede,

53
00:02:29,322 --> 00:02:33,298
og byen udleder sit spildevand offshore.

54
00:02:33,298 --> 00:02:37,210
Forskellige byer rundt omkring i verden håndterer spildevand forskellig

55
00:02:37,210 --> 00:02:39,578
nogen byer renser det først,

56
00:02:39,578 --> 00:02:41,224
andre byer udleder blot vandet.

57
00:02:41,224 --> 00:02:43,882
Uanset hvad er vandet der udledes

58
00:02:43,882 --> 00:02:46,842
godt nok til at dyrke mikroalger.

59
00:02:46,842 --> 00:02:48,507
Så lad os forestille os hvordan systemet vil se ud,

60
00:02:48,507 --> 00:02:50,609
Vi kalder det OMEGA, som er et akronym for :

61
00:02:50,609 --> 00:02:55,040
Offshore Membrane Enclosures for Growing Algae,

62
00:02:55,040 --> 00:02:57,592
hos NASA, er man nødt til at have gode akronymer.

63
00:02:57,592 --> 00:03:00,435
Så hvordan virker det? jeg har lidt vist jer det allerede

64
00:03:00,435 --> 00:03:04,155
vi putter spildevand og en CO2 kilde

65
00:03:04,155 --> 00:03:07,202
ind i vores flydende konstruktion

66
00:03:07,202 --> 00:03:10,843
og algerne får deres næring fra spildevandet

67
00:03:10,843 --> 00:03:13,561
og de binder den CO2 der ellers ville gå op i atmosfæren

68
00:03:13,561 --> 00:03:16,171
som en drivhusgas.

69
00:03:16,171 --> 00:03:18,499
Algerne bruger selvfølgeligt solenergi til at vokse,

70
00:03:18,499 --> 00:03:21,050
og bølgeenergien på overfladen

71
00:03:21,050 --> 00:03:23,354
sørger for at blande algerne, temperaturen

72
00:03:23,354 --> 00:03:25,914
styres af temperaturen på det omkringliggende vand.

73
00:03:25,914 --> 00:03:29,268
De voksende alger producerer ilt, som jeg har nævnt,

74
00:03:29,268 --> 00:03:32,556
og de producerer også biobrændsel, gødning, mad

75
00:03:32,556 --> 00:03:35,997
og andre interessante alge-biprodukter.

76
00:03:35,997 --> 00:03:39,414
Systemet er under kontrol. Hvad mener jeg med det?

77
00:03:39,414 --> 00:03:41,540
Det er modulært, lad os sige at noget uforudset sker

78
00:03:41,540 --> 00:03:43,734
ved et af modulerne,

79
00:03:43,734 --> 00:03:45,933
det lækker, det bliver ramt af et lyn.

80
00:03:45,933 --> 00:03:48,542
Spildevandet der lækker, er vand der allerede nu

81
00:03:48,542 --> 00:03:50,930
lækkes ud i kystmiljøet,

82
00:03:50,930 --> 00:03:53,178
algerne der lækker er bionedbrydelige,

83
00:03:53,178 --> 00:03:54,264
og fordi de lever i spildevand,

84
00:03:54,264 --> 00:03:57,333
er de ferskvandsalger, hvilket betyder

85
00:03:57,333 --> 00:03:59,130
at de ikke kan leve i saltvand, så de dør.

86
00:03:59,130 --> 00:04:01,290
Plastikken vi vil bygge det her af er en eller anden velkendt plastik

87
00:04:01,290 --> 00:04:03,922
som vi har god erfaring med

88
00:04:03,922 --> 00:04:08,773
og vi vil genbygge vores moduler så vi kan bruge dem igen.

89
00:04:08,773 --> 00:04:12,345
Vi kan måske endda gå endnu længere

90
00:04:12,345 --> 00:04:14,822
når vi tænker på det system jeg viser jer, hvilket vil sige

91
00:04:14,822 --> 00:04:17,656
vi bliver nødt til at tænke på vandet, ferskvandet

92
00:04:17,656 --> 00:04:20,022
som også vil blive et vigtigt emne i fremtiden,

93
00:04:20,022 --> 00:04:21,859
vi arbejder nu på metoder

94
00:04:21,859 --> 00:04:24,381
så vi kan genvinde spildevandet.

95
00:04:24,381 --> 00:04:27,173
Den anden ting at overveje er konstruktionen selv,

96
00:04:27,173 --> 00:04:30,224
den giver en overflade for ting i havet,

97
00:04:30,224 --> 00:04:33,467
og denne overflade, som er dækket af tang

98
00:04:33,467 --> 00:04:35,961
og andre hav-organismer,

99
00:04:35,961 --> 00:04:39,948
vil blive forbedret hav-miljø,

100
00:04:39,948 --> 00:04:41,611
så konstruktionen fremmer biodiversitet.

101
00:04:41,611 --> 00:04:43,611
og til sidst : fordi det er en offshore konstruktion,

102
00:04:43,611 --> 00:04:46,513
kan vi overveje hvordan den kan bidrage

103
00:04:46,513 --> 00:04:50,267
til havbrugs-aktiviteter.

104
00:04:50,267 --> 00:04:51,856
Nu tænker du sikkert, "Det lyder da som en god ide,

105
00:04:51,856 --> 00:04:56,427
hvad kan vi gøre for at se om det er virkeligt?"

106
00:04:56,427 --> 00:05:00,242
Jeg har sat laboratorier op i Santa Cruz

107
00:05:00,242 --> 00:05:03,404
ved den californiske fisk- og vildt-facilitet

108
00:05:03,404 --> 00:05:06,453
og de tillod os at have store saltvandstanke

109
00:05:06,453 --> 00:05:08,176
til at teste nogen af de her ideer.

110
00:05:08,176 --> 00:05:10,798
Vi satte også eksperimenter op i San Francisco

111
00:05:10,798 --> 00:05:13,629
ved et af deres tre spildevandsanlæg,

112
00:05:13,629 --> 00:05:16,125
igen en facilitet til at teste ideer.

113
00:05:16,125 --> 00:05:19,429
Vi ville også se på hvilken påvirkning

114
00:05:19,429 --> 00:05:22,133
konstruktionen ville have

115
00:05:22,133 --> 00:05:25,790
på havmiljøet, og vi satte et teststed op i felten

116
00:05:25,790 --> 00:05:28,253
på et sted kaldet Moss Landing Marine Lab

117
00:05:28,253 --> 00:05:30,613
i Monterey Bay, hvor vi arbejdede i en hav

118
00:05:30,613 --> 00:05:35,459
for at se hvordan det ville påvirke havlivet.

119
00:05:35,459 --> 00:05:38,549
Laboratoriet vi satte op i Santa Cruz var vores hobbysted,

120
00:05:38,549 --> 00:05:41,447
Det var et sted hvor vi groede alger,

121
00:05:41,447 --> 00:05:44,112
svejsede plastik, byggede værktøjer,

122
00:05:44,112 --> 00:05:45,635
og lavede masser af fejl,

123
00:05:45,635 --> 00:05:47,566
eller som Edison sagde :

124
00:05:47,566 --> 00:05:51,016
Vi fandt de 10.000 måder hvor systemet ikke ville virke.

125
00:05:51,016 --> 00:05:55,262
Vi dyrkede alger i spildevand, og vi byggede værktøjer

126
00:05:55,262 --> 00:05:58,694
der tillod os at følge med i algernes liv

127
00:05:58,694 --> 00:06:00,416
så vi kunne holde øje med hvordan de groede,

128
00:06:00,416 --> 00:06:03,118
hvad der gør dem glade og hvordan vi kan sikre os

129
00:06:03,118 --> 00:06:07,020
at vi kommer til at have alger der overlever og trives.

130
00:06:07,020 --> 00:06:10,109
Så det allervigtigste at udvikle var disse

131
00:06:10,109 --> 00:06:12,837
såkaldte fotobioreaktorer eller FBR'er.

132
00:06:12,837 --> 00:06:14,180
Det er disse konstruktioner der ville flyde på overfladen,

133
00:06:14,180 --> 00:06:17,605
og de ville være lavet af noget billigt plastik,

134
00:06:17,605 --> 00:06:20,262
der tillader algerne at gro, og vi havde bygget masser af

135
00:06:20,262 --> 00:06:23,391
forskellige designs, hvoraf de fleste var frygtelige fejltagelser.

136
00:06:23,391 --> 00:06:25,726
Da vi endeligt fandt et design der virkede

137
00:06:25,726 --> 00:06:28,013
med omkring 110 liter, skalerede vi det op

138
00:06:28,013 --> 00:06:31,629
til omkring 1700 liter i San Francisco.

139
00:06:31,629 --> 00:06:33,823
Lad mig vise jer hvordan systemet virker,

140
00:06:33,823 --> 00:06:37,535
basalt set tager vi spildevandet med vores udvalgte alge i

141
00:06:37,535 --> 00:06:40,241
og cirkulerer det igennem denne her flydende konstruktion,

142
00:06:40,241 --> 00:06:42,973
der består af fleksible plastik rør.

143
00:06:42,973 --> 00:06:44,466
Det cirkulerer igennem

144
00:06:44,466 --> 00:06:47,178
Den ligger i overfladen, og der er selvfølgeligt sollys

145
00:06:47,178 --> 00:06:49,583
og næringen lader algerne vokse.

146
00:06:49,583 --> 00:06:52,005
Men dette er lidt som at putte sit hoved i en plastikpose,

147
00:06:52,005 --> 00:06:55,247
algerne vil ikke kvæles på grund af CO2en

148
00:06:55,262 --> 00:06:56,101
ligesom os,

149
00:06:56,101 --> 00:06:58,760
de vil derimod kvæles fordi de laver ilt,

150
00:06:58,760 --> 00:07:00,936
de kvæles ikke rigtigt men ilten de producerer

151
00:07:00,936 --> 00:07:04,040
er problematisk og de opbruger al CO2en.

152
00:07:04,040 --> 00:07:06,472
Så det næste vi skulle finde ud af var hvordan vi skulle

153
00:07:06,472 --> 00:07:09,701
fjerne ilten. Hvilket vi gør ved at bygge denne sølje

154
00:07:09,701 --> 00:07:11,178
som cirkulerer noget af vandet,

155
00:07:11,178 --> 00:07:14,548
og putter CO2 tilbage i systemet, dette gjorde vi ved at

156
00:07:14,548 --> 00:07:17,000
lade bobler stige igennem systemet før vi lod vandet løbe tilbage.

157
00:07:17,000 --> 00:07:18,704
Hvad i ser her er prototypen,

158
00:07:18,704 --> 00:07:22,502
som var det første forsøg på at bygge sådan en søjle,

159
00:07:22,502 --> 00:07:24,942
den større søjle som vi derefter installerede i San Francisco

160
00:07:24,942 --> 00:07:26,570
i det installerede system.

161
00:07:26,570 --> 00:07:29,968
Søjlen havde faktisk en anden god egenskab,

162
00:07:29,968 --> 00:07:33,085
og det er at algerne falder til bunds i søjlen,

163
00:07:33,085 --> 00:07:36,659
og dette lod os samle algemassen

164
00:07:36,659 --> 00:07:39,626
et sted hvor vi nemt kunne høste den.

165
00:07:39,626 --> 00:07:42,401
Så vi kunne fjerne algerne der samlede sig

166
00:07:42,401 --> 00:07:44,969
i bunden af søjlen, og vi kunne høste den

167
00:07:44,969 --> 00:07:48,792
med en procedure hvor du lader algen flyde på overfladen

168
00:07:48,792 --> 00:07:52,688
og du samler det fra overfladen med et net.

169
00:07:52,688 --> 00:07:56,325
Vi ville også undersøge hvilken påvirkning systemet

170
00:07:56,325 --> 00:07:59,256
ville have på hav-miljøet,

171
00:07:59,256 --> 00:08:02,736
jeg nævnte at vi satte et felteksperiment op

172
00:08:02,736 --> 00:08:04,976
i Moss Landing marinelaboratorium,

173
00:08:04,976 --> 00:08:07,816
vi fandt ud af at materialet selvfølgeligt blev overgroet

174
00:08:07,816 --> 00:08:10,728
af alger, og vi havde så brug for at udvikle

175
00:08:10,728 --> 00:08:13,136
en renseteknik, og vi så også på hvordan

176
00:08:13,136 --> 00:08:16,073
havfugle og havpattedyr reagerede, og i kan faktisk se her

177
00:08:16,073 --> 00:08:19,096
at en havodder fandt det utroligt interessant,

178
00:08:19,096 --> 00:08:22,200
og den ville fra tid til tid arbejde sig over den her lille

179
00:08:22,200 --> 00:08:25,088
flydende vandseng, vi ville gerne have hyret den

180
00:08:25,088 --> 00:08:27,177
og trænet den til at rense overfladen på systemet

181
00:08:27,177 --> 00:08:29,584
men det må blive i fremtiden.

182
00:08:29,584 --> 00:08:30,905
Det vi gjorde var,

183
00:08:30,905 --> 00:08:32,677
at vi arbejdede på fire områder,

184
00:08:32,677 --> 00:08:35,560
vores forskning dækkede biologien i systemet,

185
00:08:35,560 --> 00:08:37,728
hvilket inkluderede at studere hvordan algerne gror,

186
00:08:37,728 --> 00:08:41,377
men også hvad der spiser algerne, og hvad der dræber dem.

187
00:08:41,377 --> 00:08:43,556
Vi udførte ingeniørkunst for at forstå hvad vi havde brug for

188
00:08:43,556 --> 00:08:45,849
for at være i stand til at bygge det her,

189
00:08:45,849 --> 00:08:48,552
ikke kun i lille skala, men hvordan vi kunne bygge det

190
00:08:48,552 --> 00:08:51,868
i den enorme skala som i sidste ende ville være nødvendig.

191
00:08:51,868 --> 00:08:55,068
Jeg nævnte at vi så på fugle og havpattedyr,

192
00:08:55,068 --> 00:08:57,597
og vi så basalt set på den miljømæssige påvirkning,

193
00:08:57,597 --> 00:09:00,748
af systemet, og til sidst så vi på økonomien.

194
00:09:00,748 --> 00:09:02,395
Hvad jeg mener med økonomien er,

195
00:09:02,395 --> 00:09:05,500
hvor meget energi kræver det at køre systemet?

196
00:09:05,500 --> 00:09:06,922
Får du mere energi ud af systemet,

197
00:09:06,922 --> 00:09:08,503
end du skal putte ind i det

198
00:09:08,503 --> 00:09:10,516
for at få det til at fungere?

199
00:09:10,516 --> 00:09:12,262
og hvad koster det at have kørende?

200
00:09:12,262 --> 00:09:14,320
og hvad koster det at bygge?

201
00:09:14,320 --> 00:09:18,478
og hvad med hele den økonomiske struktur?

202
00:09:18,478 --> 00:09:21,196
Jeg kan fortælle jer at det ikke bliver nemt,

203
00:09:21,196 --> 00:09:23,756
der er meget mere arbejde at udføre i alle fire

204
00:09:23,756 --> 00:09:27,348
af de områder, før at vi virkeligt kan få systemet til at fungere.

205
00:09:27,348 --> 00:09:30,268
Men vi har ikke lang tid, og jeg vil godt lige vise jer

206
00:09:30,268 --> 00:09:33,770
en kunsters fortolkning af hvordan systemet vil se ud

207
00:09:33,770 --> 00:09:36,450
hvis vi befinder os i en beskyttet bugt

208
00:09:36,450 --> 00:09:39,634
et eller andet sted i verden, og i baggrunden

209
00:09:39,634 --> 00:09:42,402
på dette billede har vi spildevandsanlægget,

210
00:09:42,402 --> 00:09:45,275
og en udstødningsgaskilde for CO2en

211
00:09:45,275 --> 00:09:48,010
men når du ser på økonomien i systemet

212
00:09:48,010 --> 00:09:51,082
vil du finde ud af at det er svært at få til at virke.

213
00:09:51,082 --> 00:09:55,652
med mindre du ser på systemet som en måde at behandle spildevand

214
00:09:55,652 --> 00:09:59,380
binde CO2 og potentielt et sted at sætte solceller

215
00:09:59,380 --> 00:10:02,860
eller bølgeenergi eller endda vindenergi,

216
00:10:02,860 --> 00:10:04,131
og hvis du begynder at tænke på at

217
00:10:04,131 --> 00:10:07,172
integrere alle de her forskellige ting,

218
00:10:07,172 --> 00:10:11,819
kan du også inkluderede havbrug i sådan en konstruktion,

219
00:10:11,819 --> 00:10:14,747
så under hele systemet kunne der være krebsdyr havbrug,

220
00:10:14,747 --> 00:10:16,841
hvor der kunne dyrkes muslinger

221
00:10:16,841 --> 00:10:19,833
vi kunne dyrke østers og lignende ting

222
00:10:19,833 --> 00:10:22,671
der ville producere produkter og mad af høj værdi,

223
00:10:22,671 --> 00:10:25,441
og dette ville gøre systemet markedsvenligt,

224
00:10:25,441 --> 00:10:28,755
imens vi bygger større og større systemer

225
00:10:28,755 --> 00:10:34,556
så det til sidst bliver rentabelt at gøre det for brændstof.

226
00:10:34,556 --> 00:10:37,253
Der er altid et stort spørgsmål der dukker op,

227
00:10:37,253 --> 00:10:40,597
for plastik i havet har et virkeligt dårligt ry lige nu

228
00:10:40,597 --> 00:10:43,586
og vi har tænkt "vugge til vugge".

229
00:10:43,586 --> 00:10:46,303
hvad skal vi gøre med al den plastik som vi bliver nødt til

230
00:10:46,303 --> 00:10:49,044
at bruge i vores havmiljø?

231
00:10:49,044 --> 00:10:50,562
Jeg ved ikke om i kender til det her

232
00:10:50,562 --> 00:10:53,324
men i Californien, er der en enorm mængde plastik

233
00:10:53,324 --> 00:10:56,669
der bruges på marker til at holde fugten i jorden,

234
00:10:56,669 --> 00:10:59,893
det bruges til at lave små drivhuse,

235
00:10:59,893 --> 00:11:02,644
langs jordoverfladen, og dette sørger for

236
00:11:02,644 --> 00:11:05,902
at varme jorden op, og forlænger gro-sæsonen

237
00:11:05,902 --> 00:11:08,445
det skaber større kontrol med ukrudt,

238
00:11:08,445 --> 00:11:12,037
og det gør vandingen meget mere effektiv.

239
00:11:12,037 --> 00:11:14,350
Så OMEGA systemet vil være en del af

240
00:11:14,350 --> 00:11:17,429
den her type af dyrkning, og når vi er færdige

241
00:11:17,429 --> 00:11:20,118
med at bruge det i havmiljøet, vil vi bruge det,

242
00:11:20,118 --> 00:11:22,671
forhåbentligt, på marker.

243
00:11:22,671 --> 00:11:23,991
Hvor vil vi placere systemet?

244
00:11:23,991 --> 00:11:26,502
og hvordan vil det se ud offshore?

245
00:11:26,502 --> 00:11:29,493
Her er et billede af hvad vi kunne gøre i San Francisco bugten.

246
00:11:29,493 --> 00:11:32,173
San Francisco producerer 250 mio. liter spildevand

247
00:11:32,173 --> 00:11:34,933
om dagen, hvis vi forestiller os at det skal være i systemet i 5 dage,

248
00:11:34,933 --> 00:11:37,302
så har vi brug for at kunne have 1200 mio. liter

249
00:11:37,302 --> 00:11:41,328
i systemet, og det vil betyde omkring 320 kvadratkilometer

250
00:11:41,328 --> 00:11:44,947
af disse OMEGA moduler, i San Francisco bugten.

251
00:11:44,947 --> 00:11:46,741
Men det er mindre end en procent

252
00:11:46,741 --> 00:11:48,492
af overfladen i bugten.

253
00:11:48,492 --> 00:11:52,234
og det ville producere, med 1900 liter per kvadratmeter om året,

254
00:11:52,234 --> 00:11:55,230
ville det producere 7.6 mio. liter brændstof,

255
00:11:55,230 --> 00:11:57,430
hvilket er omkring 20% af det diesel

256
00:11:57,430 --> 00:12:00,438
der ville være behov for i San Francisco,

257
00:12:00,438 --> 00:12:03,628
og det er uden at gøre noget ved effektiviteten.

258
00:12:03,628 --> 00:12:06,598
Hvor kunne vi ellers placere systemet?

259
00:12:06,598 --> 00:12:09,498
Der er mange muligheder,

260
00:12:09,498 --> 00:12:11,550
der er som nævnt San Francisco bugten,

261
00:12:11,550 --> 00:12:13,366
San Diego bugten er et andet eksempel,

262
00:12:13,366 --> 00:12:16,279
Mobile eller Chesapeake bugten er andre,

263
00:12:16,279 --> 00:12:18,371
men eftersom havet stiger vil der komme flere og flere muligheder

264
00:12:18,371 --> 00:12:22,278
at overveje (Latter)

265
00:12:22,278 --> 00:12:25,846
Så det jeg fortæller jer om her, er et system

266
00:12:25,846 --> 00:12:29,478
med integrerede aktiviteter,

267
00:12:29,478 --> 00:12:32,088
produktion af biobrændsel af integreret med alternativ energi,

268
00:12:32,088 --> 00:12:34,890
der er integreret med havbrug.

269
00:12:34,890 --> 00:12:38,814
Jeg havde sat mig for at finde en vej

270
00:12:38,814 --> 00:12:44,460
til en ny måde at producere bæredygtigt biobrændsel,

271
00:12:44,460 --> 00:12:47,708
og på vejen opdagede jeg at hvad der var brug for

272
00:12:47,708 --> 00:12:54,985
for bæredygtighed er integration mere end nyskabelse.

273
00:12:54,985 --> 00:12:58,415
I det lange løb, har jeg stor tiltro

274
00:12:58,415 --> 00:13:03,560
til vores kollektive og sammenkoblede opfindsomhed.

275
00:13:03,560 --> 00:13:07,876
Jeg tror at der næsten ingen grænser er for hvad vi kan opnå

276
00:13:07,876 --> 00:13:10,078
hvis vi er radikalt åbne

277
00:13:10,078 --> 00:13:13,808
og er ligeglade med hvem der får æren.

278
00:13:13,808 --> 00:13:18,024
Bæredygtige løsninger til fremtidens problemer,

279
00:13:18,024 --> 00:13:20,424
kommer til at være forskellige,

280
00:13:20,424 --> 00:13:22,889
og kommer til at være mange.

281
00:13:22,889 --> 00:13:25,680
Jeg tror at vi bliver nødt til at overveje

282
00:13:25,680 --> 00:13:28,712
alt fra alfa til OMEGA

283
00:13:28,712 --> 00:13:31,592
Mange tak (Bifald)

284
00:13:31,592 --> 00:13:36,942
(Bifald)

285
00:13:37,347 --> 00:13:40,559
Bare et hurtigt spørgsmål Jonathan.

286
00:13:40,559 --> 00:13:42,767
Kan projektet fortsætte med at blive udviklet indenfor NASA

287
00:13:42,767 --> 00:13:46,732
eller har du brug for en eller anden meget ambitiøs

288
00:13:46,732 --> 00:13:50,808
grøn energifond som kan komme og tackle det?

289
00:13:50,808 --> 00:13:52,111
- Det er nået til et sted nu i NASA

290
00:13:52,111 --> 00:13:55,125
hvor de gerne vil have det til virkeligt at blive til noget

291
00:13:55,125 --> 00:13:57,516
der kunne være offshore, og der er mange problemer

292
00:13:57,516 --> 00:13:59,743
ved at gøre det i USA, pga. begrænsede

293
00:13:59,743 --> 00:14:02,237
tilladelser og den tid det tager at få tilladelser

294
00:14:02,237 --> 00:14:03,751
til at gøre ting offshore.

295
00:14:03,751 --> 00:14:06,549
Lige nu afhænger det at folk udefra,

296
00:14:06,549 --> 00:14:08,853
og vi vil være radikalt åbne med den her teknologi,

297
00:14:08,853 --> 00:14:10,565
vi vil lade den ligge derude

298
00:14:10,565 --> 00:14:12,841
så enhver der er interesseret

299
00:14:12,841 --> 00:14:14,681
kan tage fat i den og prøve at virkeliggøre det.

300
00:14:14,681 --> 00:14:17,158
- Det er interessant, i vil ikke tage patent på det,

301
00:14:17,158 --> 00:14:18,833
i udgiver det.

302
00:14:18,833 --> 00:14:19,596
- lige præcist.

303
00:14:19,596 --> 00:14:21,487
- Okay, mange tak.

304
00:14:21,487 --> 00:14:25,062
- Tak (Bifald)