0:00:00.657,0:00:03.159 For nogle år siden satte jeg mig for at undersøge 0:00:03.159,0:00:05.887 om der var en mulighed for at udvikle biobrændsler 0:00:05.887,0:00:10.589 på en skala der faktisk kunne konkurrere med fossile brændstoffer 0:00:10.589,0:00:14.273 men uden at konkurrere med landbrug om vand, 0:00:14.273,0:00:16.711 gødning eller land. 0:00:16.711,0:00:18.241 Her er hvad jeg fandt frem til. 0:00:18.241,0:00:19.849 Forestil dig at vi bygger noget at have det i 0:00:19.849,0:00:22.127 lige under havoverfladen, og vi fylder det med spildevand 0:00:22.127,0:00:25.255 og en eller anden form for mikroalge der producerer olie 0:00:25.255,0:00:27.415 og vi bygger det af et fleksibelt materiale 0:00:27.415,0:00:29.487 der kan bevæge sig under vandet med bølgerne 0:00:29.487,0:00:31.527 og at systemet vi bygger, 0:00:31.527,0:00:33.847 selvfølgeligt vil bruge solenergi til at dyrke algerne, 0:00:33.847,0:00:36.058 og de bruger CO2, hvilket er godt. 0:00:36.058,0:00:38.423 og de producerer ilt mens de vokser. 0:00:38.423,0:00:42.087 Algerne er i en beholder 0:00:42.087,0:00:44.879 der fordeler varmen til det omgivende vand. 0:00:44.879,0:00:47.143 og du kan høste dem og lave biobrændsel, 0:00:47.143,0:00:49.823 kosmetik, gødning og dyrefoder. 0:00:49.823,0:00:52.663 du skal selvfølgeligt bruge et stort areal 0:00:52.663,0:00:55.215 så du skal også tænke på andre der bruger området 0:00:55.215,0:00:59.407 som fiskere, skibe og lign. 0:00:59.407,0:01:01.670 men vi snakker om biobrændsel 0:01:01.670,0:01:03.872 og vi ved hvor vigtigt det er potentielt at få 0:01:03.872,0:01:06.351 et alternativt flydende brændstof. 0:01:06.351,0:01:09.032 Hvorfor snakker vi om mikroalger? 0:01:09.032,0:01:12.719 Her ser i en graf, der viser de forskellige typer 0:01:12.719,0:01:16.571 af afgrøder der overvejes til at producere biobrændsel. 0:01:16.571,0:01:19.134 Så vi kan se at noget som sojabønner 0:01:19.134,0:01:21.451 som producerer cirka 33 liter per hektar om året. 0:01:21.451,0:01:26.508 Vi ser også solsikker, raps, jatropha eller palme 0:01:26.508,0:01:31.002 Og den høje søjle der, viser hvad mikroalger kan udføre, 0:01:31.002,0:01:33.533 det vil sige at mikroalger kan producere imellem 1,300 og 3,300 0:01:33.533,0:01:36.325 liter per hektar per år 0:01:36.325,0:01:39.677 sammenlignet med de 33 liter som soja kan producere. 0:01:39.677,0:01:42.941 Så hvad er mikroalger? mikroalger er mikroskopiske 0:01:42.941,0:01:45.389 de er ekstremt små, som i kan se her 0:01:45.389,0:01:48.357 på det her billede af de encellede organismer 0:01:48.357,0:01:50.667 sammenlignet med et menneskehår 0:01:50.667,0:01:53.493 Disse små organismer har været her 0:01:53.493,0:01:55.533 i millioner af år, og der er tusindvis 0:01:55.533,0:01:57.757 af forskellige arter af mikroalger i verden, 0:01:57.757,0:02:00.781 nogen af dem er de hurtigst voksende planter i verden, 0:02:00.781,0:02:03.973 og producerer, som jeg har vist jer, masser af olie 0:02:03.973,0:02:07.261 Hvorfor vil vi så udføre dette offshore? 0:02:07.261,0:02:10.109 Grunden til at vi gør det her offshore er : 0:02:10.109,0:02:14.705 hvis i ser på vores kystbyer, har vi intet valg, 0:02:14.705,0:02:17.504 for vi skal bruge spildevand som jeg foreslog 0:02:17.504,0:02:19.415 og hvis du ser hvor de fleste spildevandsanlæg 0:02:19.415,0:02:22.984 befinder sig, er dette inde i byerne. 0:02:22.984,0:02:26.667 Dette er San Francisco, som har 1,500 km kloakrør 0:02:26.667,0:02:29.322 under byen allerede, 0:02:29.322,0:02:33.298 og byen udleder sit spildevand offshore. 0:02:33.298,0:02:37.210 Forskellige byer rundt omkring i verden håndterer spildevand forskellig 0:02:37.210,0:02:39.578 nogen byer renser det først, 0:02:39.578,0:02:41.224 andre byer udleder blot vandet. 0:02:41.224,0:02:43.882 Uanset hvad er vandet der udledes 0:02:43.882,0:02:46.842 godt nok til at dyrke mikroalger. 0:02:46.842,0:02:48.507 Så lad os forestille os hvordan systemet vil se ud, 0:02:48.507,0:02:50.609 Vi kalder det OMEGA, som er et akronym for : 0:02:50.609,0:02:55.040 Offshore Membrane Enclosures for Growing Algae, 0:02:55.040,0:02:57.592 hos NASA, er man nødt til at have gode akronymer. 0:02:57.592,0:03:00.435 Så hvordan virker det? jeg har lidt vist jer det allerede 0:03:00.435,0:03:04.155 vi putter spildevand og en CO2 kilde 0:03:04.155,0:03:07.202 ind i vores flydende konstruktion 0:03:07.202,0:03:10.843 og algerne får deres næring fra spildevandet 0:03:10.843,0:03:13.561 og de binder den CO2 der ellers ville gå op i atmosfæren 0:03:13.561,0:03:16.171 som en drivhusgas. 0:03:16.171,0:03:18.499 Algerne bruger selvfølgeligt solenergi til at vokse, 0:03:18.499,0:03:21.050 og bølgeenergien på overfladen 0:03:21.050,0:03:23.354 sørger for at blande algerne, temperaturen 0:03:23.354,0:03:25.914 styres af temperaturen på det omkringliggende vand. 0:03:25.914,0:03:29.268 De voksende alger producerer ilt, som jeg har nævnt, 0:03:29.268,0:03:32.556 og de producerer også biobrændsel, gødning, mad 0:03:32.556,0:03:35.997 og andre interessante alge-biprodukter. 0:03:35.997,0:03:39.414 Systemet er under kontrol. Hvad mener jeg med det? 0:03:39.414,0:03:41.540 Det er modulært, lad os sige at noget uforudset sker 0:03:41.540,0:03:43.734 ved et af modulerne, 0:03:43.734,0:03:45.933 det lækker, det bliver ramt af et lyn. 0:03:45.933,0:03:48.542 Spildevandet der lækker, er vand der allerede nu 0:03:48.542,0:03:50.930 lækkes ud i kystmiljøet, 0:03:50.930,0:03:53.178 algerne der lækker er bionedbrydelige, 0:03:53.178,0:03:54.264 og fordi de lever i spildevand, 0:03:54.264,0:03:57.333 er de ferskvandsalger, hvilket betyder 0:03:57.333,0:03:59.130 at de ikke kan leve i saltvand, så de dør. 0:03:59.130,0:04:01.290 Plastikken vi vil bygge det her af er en eller anden velkendt plastik 0:04:01.290,0:04:03.922 som vi har god erfaring med 0:04:03.922,0:04:08.773 og vi vil genbygge vores moduler så vi kan bruge dem igen. 0:04:08.773,0:04:12.345 Vi kan måske endda gå endnu længere 0:04:12.345,0:04:14.822 når vi tænker på det system jeg viser jer, hvilket vil sige 0:04:14.822,0:04:17.656 vi bliver nødt til at tænke på vandet, ferskvandet 0:04:17.656,0:04:20.022 som også vil blive et vigtigt emne i fremtiden, 0:04:20.022,0:04:21.859 vi arbejder nu på metoder 0:04:21.859,0:04:24.381 så vi kan genvinde spildevandet. 0:04:24.381,0:04:27.173 Den anden ting at overveje er konstruktionen selv, 0:04:27.173,0:04:30.224 den giver en overflade for ting i havet, 0:04:30.224,0:04:33.467 og denne overflade, som er dækket af tang 0:04:33.467,0:04:35.961 og andre hav-organismer, 0:04:35.961,0:04:39.948 vil blive forbedret hav-miljø, 0:04:39.948,0:04:41.611 så konstruktionen fremmer biodiversitet. 0:04:41.611,0:04:43.611 og til sidst : fordi det er en offshore konstruktion, 0:04:43.611,0:04:46.513 kan vi overveje hvordan den kan bidrage 0:04:46.513,0:04:50.267 til havbrugs-aktiviteter. 0:04:50.267,0:04:51.856 Nu tænker du sikkert, "Det lyder da som en god ide, 0:04:51.856,0:04:56.427 hvad kan vi gøre for at se om det er virkeligt?" 0:04:56.427,0:05:00.242 Jeg har sat laboratorier op i Santa Cruz 0:05:00.242,0:05:03.404 ved den californiske fisk- og vildt-facilitet 0:05:03.404,0:05:06.453 og de tillod os at have store saltvandstanke 0:05:06.453,0:05:08.176 til at teste nogen af de her ideer. 0:05:08.176,0:05:10.798 Vi satte også eksperimenter op i San Francisco 0:05:10.798,0:05:13.629 ved et af deres tre spildevandsanlæg, 0:05:13.629,0:05:16.125 igen en facilitet til at teste ideer. 0:05:16.125,0:05:19.429 Vi ville også se på hvilken påvirkning 0:05:19.429,0:05:22.133 konstruktionen ville have 0:05:22.133,0:05:25.790 på havmiljøet, og vi satte et teststed op i felten 0:05:25.790,0:05:28.253 på et sted kaldet Moss Landing Marine Lab 0:05:28.253,0:05:30.613 i Monterey Bay, hvor vi arbejdede i en hav 0:05:30.613,0:05:35.459 for at se hvordan det ville påvirke havlivet. 0:05:35.459,0:05:38.549 Laboratoriet vi satte op i Santa Cruz var vores hobbysted, 0:05:38.549,0:05:41.447 Det var et sted hvor vi groede alger, 0:05:41.447,0:05:44.112 svejsede plastik, byggede værktøjer, 0:05:44.112,0:05:45.635 og lavede masser af fejl, 0:05:45.635,0:05:47.566 eller som Edison sagde : 0:05:47.566,0:05:51.016 Vi fandt de 10.000 måder hvor systemet ikke ville virke. 0:05:51.016,0:05:55.262 Vi dyrkede alger i spildevand, og vi byggede værktøjer 0:05:55.262,0:05:58.694 der tillod os at følge med i algernes liv 0:05:58.694,0:06:00.416 så vi kunne holde øje med hvordan de groede, 0:06:00.416,0:06:03.118 hvad der gør dem glade og hvordan vi kan sikre os 0:06:03.118,0:06:07.020 at vi kommer til at have alger der overlever og trives. 0:06:07.020,0:06:10.109 Så det allervigtigste at udvikle var disse 0:06:10.109,0:06:12.837 såkaldte fotobioreaktorer eller FBR'er. 0:06:12.837,0:06:14.180 Det er disse konstruktioner der ville flyde på overfladen, 0:06:14.180,0:06:17.605 og de ville være lavet af noget billigt plastik, 0:06:17.605,0:06:20.262 der tillader algerne at gro, og vi havde bygget masser af 0:06:20.262,0:06:23.391 forskellige designs, hvoraf de fleste var frygtelige fejltagelser. 0:06:23.391,0:06:25.726 Da vi endeligt fandt et design der virkede 0:06:25.726,0:06:28.013 med omkring 110 liter, skalerede vi det op 0:06:28.013,0:06:31.629 til omkring 1700 liter i San Francisco. 0:06:31.629,0:06:33.823 Lad mig vise jer hvordan systemet virker, 0:06:33.823,0:06:37.535 basalt set tager vi spildevandet med vores udvalgte alge i 0:06:37.535,0:06:40.241 og cirkulerer det igennem denne her flydende konstruktion, 0:06:40.241,0:06:42.973 der består af fleksible plastik rør. 0:06:42.973,0:06:44.466 Det cirkulerer igennem 0:06:44.466,0:06:47.178 Den ligger i overfladen, og der er selvfølgeligt sollys 0:06:47.178,0:06:49.583 og næringen lader algerne vokse. 0:06:49.583,0:06:52.005 Men dette er lidt som at putte sit hoved i en plastikpose, 0:06:52.005,0:06:55.247 algerne vil ikke kvæles på grund af CO2en 0:06:55.262,0:06:56.101 ligesom os, 0:06:56.101,0:06:58.760 de vil derimod kvæles fordi de laver ilt, 0:06:58.760,0:07:00.936 de kvæles ikke rigtigt men ilten de producerer 0:07:00.936,0:07:04.040 er problematisk og de opbruger al CO2en. 0:07:04.040,0:07:06.472 Så det næste vi skulle finde ud af var hvordan vi skulle 0:07:06.472,0:07:09.701 fjerne ilten. Hvilket vi gør ved at bygge denne sølje 0:07:09.701,0:07:11.178 som cirkulerer noget af vandet, 0:07:11.178,0:07:14.548 og putter CO2 tilbage i systemet, dette gjorde vi ved at 0:07:14.548,0:07:17.000 lade bobler stige igennem systemet før vi lod vandet løbe tilbage. 0:07:17.000,0:07:18.704 Hvad i ser her er prototypen, 0:07:18.704,0:07:22.502 som var det første forsøg på at bygge sådan en søjle, 0:07:22.502,0:07:24.942 den større søjle som vi derefter installerede i San Francisco 0:07:24.942,0:07:26.570 i det installerede system. 0:07:26.570,0:07:29.968 Søjlen havde faktisk en anden god egenskab, 0:07:29.968,0:07:33.085 og det er at algerne falder til bunds i søjlen, 0:07:33.085,0:07:36.659 og dette lod os samle algemassen 0:07:36.659,0:07:39.626 et sted hvor vi nemt kunne høste den. 0:07:39.626,0:07:42.401 Så vi kunne fjerne algerne der samlede sig 0:07:42.401,0:07:44.969 i bunden af søjlen, og vi kunne høste den 0:07:44.969,0:07:48.792 med en procedure hvor du lader algen flyde på overfladen 0:07:48.792,0:07:52.688 og du samler det fra overfladen med et net. 0:07:52.688,0:07:56.325 Vi ville også undersøge hvilken påvirkning systemet 0:07:56.325,0:07:59.256 ville have på hav-miljøet, 0:07:59.256,0:08:02.736 jeg nævnte at vi satte et felteksperiment op 0:08:02.736,0:08:04.976 i Moss Landing marinelaboratorium, 0:08:04.976,0:08:07.816 vi fandt ud af at materialet selvfølgeligt blev overgroet 0:08:07.816,0:08:10.728 af alger, og vi havde så brug for at udvikle 0:08:10.728,0:08:13.136 en renseteknik, og vi så også på hvordan 0:08:13.136,0:08:16.073 havfugle og havpattedyr reagerede, og i kan faktisk se her 0:08:16.073,0:08:19.096 at en havodder fandt det utroligt interessant, 0:08:19.096,0:08:22.200 og den ville fra tid til tid arbejde sig over den her lille 0:08:22.200,0:08:25.088 flydende vandseng, vi ville gerne have hyret den 0:08:25.088,0:08:27.177 og trænet den til at rense overfladen på systemet 0:08:27.177,0:08:29.584 men det må blive i fremtiden. 0:08:29.584,0:08:30.905 Det vi gjorde var, 0:08:30.905,0:08:32.677 at vi arbejdede på fire områder, 0:08:32.677,0:08:35.560 vores forskning dækkede biologien i systemet, 0:08:35.560,0:08:37.728 hvilket inkluderede at studere hvordan algerne gror, 0:08:37.728,0:08:41.377 men også hvad der spiser algerne, og hvad der dræber dem. 0:08:41.377,0:08:43.556 Vi udførte ingeniørkunst for at forstå hvad vi havde brug for 0:08:43.556,0:08:45.849 for at være i stand til at bygge det her, 0:08:45.849,0:08:48.552 ikke kun i lille skala, men hvordan vi kunne bygge det 0:08:48.552,0:08:51.868 i den enorme skala som i sidste ende ville være nødvendig. 0:08:51.868,0:08:55.068 Jeg nævnte at vi så på fugle og havpattedyr, 0:08:55.068,0:08:57.597 og vi så basalt set på den miljømæssige påvirkning, 0:08:57.597,0:09:00.748 af systemet, og til sidst så vi på økonomien. 0:09:00.748,0:09:02.395 Hvad jeg mener med økonomien er, 0:09:02.395,0:09:05.500 hvor meget energi kræver det at køre systemet? 0:09:05.500,0:09:06.922 Får du mere energi ud af systemet, 0:09:06.922,0:09:08.503 end du skal putte ind i det 0:09:08.503,0:09:10.516 for at få det til at fungere? 0:09:10.516,0:09:12.262 og hvad koster det at have kørende? 0:09:12.262,0:09:14.320 og hvad koster det at bygge? 0:09:14.320,0:09:18.478 og hvad med hele den økonomiske struktur? 0:09:18.478,0:09:21.196 Jeg kan fortælle jer at det ikke bliver nemt, 0:09:21.196,0:09:23.756 der er meget mere arbejde at udføre i alle fire 0:09:23.756,0:09:27.348 af de områder, før at vi virkeligt kan få systemet til at fungere. 0:09:27.348,0:09:30.268 Men vi har ikke lang tid, og jeg vil godt lige vise jer 0:09:30.268,0:09:33.770 en kunsters fortolkning af hvordan systemet vil se ud 0:09:33.770,0:09:36.450 hvis vi befinder os i en beskyttet bugt 0:09:36.450,0:09:39.634 et eller andet sted i verden, og i baggrunden 0:09:39.634,0:09:42.402 på dette billede har vi spildevandsanlægget, 0:09:42.402,0:09:45.275 og en udstødningsgaskilde for CO2en 0:09:45.275,0:09:48.010 men når du ser på økonomien i systemet 0:09:48.010,0:09:51.082 vil du finde ud af at det er svært at få til at virke. 0:09:51.082,0:09:55.652 med mindre du ser på systemet som en måde at behandle spildevand 0:09:55.652,0:09:59.380 binde CO2 og potentielt et sted at sætte solceller 0:09:59.380,0:10:02.860 eller bølgeenergi eller endda vindenergi, 0:10:02.860,0:10:04.131 og hvis du begynder at tænke på at 0:10:04.131,0:10:07.172 integrere alle de her forskellige ting, 0:10:07.172,0:10:11.819 kan du også inkluderede havbrug i sådan en konstruktion, 0:10:11.819,0:10:14.747 så under hele systemet kunne der være krebsdyr havbrug, 0:10:14.747,0:10:16.841 hvor der kunne dyrkes muslinger 0:10:16.841,0:10:19.833 vi kunne dyrke østers og lignende ting 0:10:19.833,0:10:22.671 der ville producere produkter og mad af høj værdi, 0:10:22.671,0:10:25.441 og dette ville gøre systemet markedsvenligt, 0:10:25.441,0:10:28.755 imens vi bygger større og større systemer 0:10:28.755,0:10:34.556 så det til sidst bliver rentabelt at gøre det for brændstof. 0:10:34.556,0:10:37.253 Der er altid et stort spørgsmål der dukker op, 0:10:37.253,0:10:40.597 for plastik i havet har et virkeligt dårligt ry lige nu 0:10:40.597,0:10:43.586 og vi har tænkt "vugge til vugge". 0:10:43.586,0:10:46.303 hvad skal vi gøre med al den plastik som vi bliver nødt til 0:10:46.303,0:10:49.044 at bruge i vores havmiljø? 0:10:49.044,0:10:50.562 Jeg ved ikke om i kender til det her 0:10:50.562,0:10:53.324 men i Californien, er der en enorm mængde plastik 0:10:53.324,0:10:56.669 der bruges på marker til at holde fugten i jorden, 0:10:56.669,0:10:59.893 det bruges til at lave små drivhuse, 0:10:59.893,0:11:02.644 langs jordoverfladen, og dette sørger for 0:11:02.644,0:11:05.902 at varme jorden op, og forlænger gro-sæsonen 0:11:05.902,0:11:08.445 det skaber større kontrol med ukrudt, 0:11:08.445,0:11:12.037 og det gør vandingen meget mere effektiv. 0:11:12.037,0:11:14.350 Så OMEGA systemet vil være en del af 0:11:14.350,0:11:17.429 den her type af dyrkning, og når vi er færdige 0:11:17.429,0:11:20.118 med at bruge det i havmiljøet, vil vi bruge det, 0:11:20.118,0:11:22.671 forhåbentligt, på marker. 0:11:22.671,0:11:23.991 Hvor vil vi placere systemet? 0:11:23.991,0:11:26.502 og hvordan vil det se ud offshore? 0:11:26.502,0:11:29.493 Her er et billede af hvad vi kunne gøre i San Francisco bugten. 0:11:29.493,0:11:32.173 San Francisco producerer 250 mio. liter spildevand 0:11:32.173,0:11:34.933 om dagen, hvis vi forestiller os at det skal være i systemet i 5 dage, 0:11:34.933,0:11:37.302 så har vi brug for at kunne have 1200 mio. liter 0:11:37.302,0:11:41.328 i systemet, og det vil betyde omkring 320 kvadratkilometer 0:11:41.328,0:11:44.947 af disse OMEGA moduler, i San Francisco bugten. 0:11:44.947,0:11:46.741 Men det er mindre end en procent 0:11:46.741,0:11:48.492 af overfladen i bugten. 0:11:48.492,0:11:52.234 og det ville producere, med 1900 liter per kvadratmeter om året, 0:11:52.234,0:11:55.230 ville det producere 7.6 mio. liter brændstof, 0:11:55.230,0:11:57.430 hvilket er omkring 20% af det diesel 0:11:57.430,0:12:00.438 der ville være behov for i San Francisco, 0:12:00.438,0:12:03.628 og det er uden at gøre noget ved effektiviteten. 0:12:03.628,0:12:06.598 Hvor kunne vi ellers placere systemet? 0:12:06.598,0:12:09.498 Der er mange muligheder, 0:12:09.498,0:12:11.550 der er som nævnt San Francisco bugten, 0:12:11.550,0:12:13.366 San Diego bugten er et andet eksempel, 0:12:13.366,0:12:16.279 Mobile eller Chesapeake bugten er andre, 0:12:16.279,0:12:18.371 men eftersom havet stiger vil der komme flere og flere muligheder 0:12:18.371,0:12:22.278 at overveje (Latter) 0:12:22.278,0:12:25.846 Så det jeg fortæller jer om her, er et system 0:12:25.846,0:12:29.478 med integrerede aktiviteter, 0:12:29.478,0:12:32.088 produktion af biobrændsel af integreret med alternativ energi, 0:12:32.088,0:12:34.890 der er integreret med havbrug. 0:12:34.890,0:12:38.814 Jeg havde sat mig for at finde en vej 0:12:38.814,0:12:44.460 til en ny måde at producere bæredygtigt biobrændsel, 0:12:44.460,0:12:47.708 og på vejen opdagede jeg at hvad der var brug for 0:12:47.708,0:12:54.985 for bæredygtighed er integration mere end nyskabelse. 0:12:54.985,0:12:58.415 I det lange løb, har jeg stor tiltro 0:12:58.415,0:13:03.560 til vores kollektive og sammenkoblede opfindsomhed. 0:13:03.560,0:13:07.876 Jeg tror at der næsten ingen grænser er for hvad vi kan opnå 0:13:07.876,0:13:10.078 hvis vi er radikalt åbne 0:13:10.078,0:13:13.808 og er ligeglade med hvem der får æren. 0:13:13.808,0:13:18.024 Bæredygtige løsninger til fremtidens problemer, 0:13:18.024,0:13:20.424 kommer til at være forskellige, 0:13:20.424,0:13:22.889 og kommer til at være mange. 0:13:22.889,0:13:25.680 Jeg tror at vi bliver nødt til at overveje 0:13:25.680,0:13:28.712 alt fra alfa til OMEGA 0:13:28.712,0:13:31.592 Mange tak (Bifald) 0:13:31.592,0:13:36.942 (Bifald) 0:13:37.347,0:13:40.559 Bare et hurtigt spørgsmål Jonathan. 0:13:40.559,0:13:42.767 Kan projektet fortsætte med at blive udviklet indenfor NASA 0:13:42.767,0:13:46.732 eller har du brug for en eller anden meget ambitiøs 0:13:46.732,0:13:50.808 grøn energifond som kan komme og tackle det? 0:13:50.808,0:13:52.111 - Det er nået til et sted nu i NASA 0:13:52.111,0:13:55.125 hvor de gerne vil have det til virkeligt at blive til noget 0:13:55.125,0:13:57.516 der kunne være offshore, og der er mange problemer 0:13:57.516,0:13:59.743 ved at gøre det i USA, pga. begrænsede 0:13:59.743,0:14:02.237 tilladelser og den tid det tager at få tilladelser 0:14:02.237,0:14:03.751 til at gøre ting offshore. 0:14:03.751,0:14:06.549 Lige nu afhænger det at folk udefra, 0:14:06.549,0:14:08.853 og vi vil være radikalt åbne med den her teknologi, 0:14:08.853,0:14:10.565 vi vil lade den ligge derude 0:14:10.565,0:14:12.841 så enhver der er interesseret 0:14:12.841,0:14:14.681 kan tage fat i den og prøve at virkeliggøre det. 0:14:14.681,0:14:17.158 - Det er interessant, i vil ikke tage patent på det, 0:14:17.158,0:14:18.833 i udgiver det. 0:14:18.833,0:14:19.596 - lige præcist. 0:14:19.596,0:14:21.487 - Okay, mange tak. 0:14:21.487,0:14:25.062 - Tak (Bifald)