WEBVTT

00:00:00.882 --> 00:00:03.482
Lige efter jul sidste år

00:00:03.482 --> 00:00:07.320
var der 132 børn i 
Californien, der fik mæslinger -

00:00:07.320 --> 00:00:09.333
enten fordi de havde 
været i Disneyland,

00:00:09.333 --> 00:00:12.282
eller fordi de havde været sammen 
med nogen, der havde været der.

00:00:12.282 --> 00:00:15.486
Så hoppede virusset over
den canadiske grænse

00:00:15.486 --> 00:00:18.922
og mere end 100 børn
i Quebec blev smittet.

00:00:18.922 --> 00:00:21.871
Noget af det tragiske
ved dette sygdomsudbrud

00:00:21.871 --> 00:00:27.490
er, at mæslinger, som kan være dødelig
for et barn med et svagt immunsystem,

00:00:27.490 --> 00:00:31.095
er en af de sygdomme i verden,
der er allernemmest at undgå.

00:00:31.095 --> 00:00:33.272
Der findes en effektiv 
vaccine mod sygdommen,

00:00:33.272 --> 00:00:36.638
og den har været alment tilgængelig
i mere end et halvt århundrede,

00:00:36.638 --> 00:00:39.912
men mange af børnene i 
Disneyland-udbruddet

00:00:39.912 --> 00:00:41.886
var ikke blevet vaccineret,

00:00:41.886 --> 00:00:44.138
fordi deres forældre var bange

00:00:44.138 --> 00:00:47.157
for noget, der tilsyneladende 
var endnu værre:

00:00:47.157 --> 00:00:48.875
autisme.

NOTE Paragraph

00:00:48.875 --> 00:00:52.658
Men vent lige! Den artikel, som
satte hele kontroversen

00:00:52.658 --> 00:00:54.981
om autisme og vacciner

00:00:54.981 --> 00:00:56.978
blev den ikke afvist, trukket tilbage

00:00:56.978 --> 00:00:59.450
og benævnt som 
et bevidst svindelnummer

00:00:59.450 --> 00:01:01.158
af British Medical Journal?

00:01:01.158 --> 00:01:04.262
Er de fleste mennesker med forstand 
på videnskab ikke klar over,

00:01:04.262 --> 00:01:07.520
at teorien om, at vacciner 
kan føre til autisme, er noget vrøvl?

00:01:07.520 --> 00:01:09.560
Jeg tror, at de fleste 
af jer ved det,

00:01:09.560 --> 00:01:11.955
men millioner af forældre
over hele verden

00:01:11.955 --> 00:01:16.573
er stadig bange for, at vaccinationer
kan risikere at give deres børn autisme.

NOTE Paragraph

00:01:16.923 --> 00:01:18.047
Hvorfor?

00:01:18.357 --> 00:01:20.290
Nu skal jeg fortælle hvorfor.

00:01:20.290 --> 00:01:25.375
Her er en graf, der viser forekomsten
af autisme, der vokser med tiden.

00:01:25.375 --> 00:01:27.488
I det meste af det 20. århundrede

00:01:27.488 --> 00:01:31.180
blev autisme set som en 
utroligt sjælden tilstand.

00:01:31.180 --> 00:01:34.500
De få psykologer og børnelæger,
som bare havde hørt om autisme,

00:01:34.500 --> 00:01:37.397
regnede med, at de kunne komme
igennem et helt karriereforløb

00:01:37.397 --> 00:01:39.724
uden at møde et eneste tilfælde.

00:01:40.364 --> 00:01:43.602
I årtier var den forventede
forekomst helt stabil

00:01:43.602 --> 00:01:46.853
på ca. 3 eller 4 børn ud af 10.000.

00:01:46.853 --> 00:01:48.919
Men så i 90'erne

00:01:48.919 --> 00:01:51.380
begyndte antallet at stige voldsomt.

00:01:51.380 --> 00:01:54.608
Fundraising-organisationer 
som Autism Speaks

00:01:54.608 --> 00:01:57.696
taler helt rutinemæssigt
om autisme som en epidemi,

00:01:57.696 --> 00:02:00.755
som om det er noget, man får
fra et andet barn i Disneyland.

NOTE Paragraph

00:02:01.365 --> 00:02:02.967
Så hvad er det, der foregår?

00:02:02.967 --> 00:02:06.194
Hvis det ikke er vaccinernes 
skyld, hvad er det så?

00:02:06.194 --> 00:02:10.165
Hvis man spørger folkene nede
på Center for Sygdomskontrol i Atlanta,

00:02:10.165 --> 00:02:11.860
hvad der foregår,

00:02:11.860 --> 00:02:15.830
så vil de sige noget som at,
"diagnosekriterierne er blevet udvidet",

00:02:15.840 --> 00:02:18.534
og "man er blevet bedre til at 
opdage de enkelte tilfælde",

00:02:18.534 --> 00:02:20.711
for at forklare stigningen i tallene.

00:02:20.711 --> 00:02:22.731
Men den slags forklaringer

00:02:22.731 --> 00:02:25.680
gør ikke meget for at mindske
frygten hos en ung mor,

00:02:25.680 --> 00:02:30.034
som søger i sin to-åriges 
ansigt efter øjenkontakt.

00:02:30.034 --> 00:02:33.319
Hvis diagnosekriterierne 
måtte bredes ud,

00:02:33.319 --> 00:02:36.152
hvorfor var de så smallere
til at begynde med?

00:02:36.152 --> 00:02:39.147
Hvorfor var årsagerne til 
autisme så svære at finde

00:02:39.147 --> 00:02:41.437
før 1990'erne?

NOTE Paragraph

00:02:41.437 --> 00:02:47.172
For fem år siden begyndte jeg at lede
efter svarene til disse spørgsmål.

00:02:47.172 --> 00:02:49.126
Jeg blev klar over,
at det, der skete,

00:02:49.126 --> 00:02:50.966
ikke handlede så meget om

00:02:50.966 --> 00:02:53.266
videnskabens langsomme 
og forsigtige udvikling

00:02:53.266 --> 00:02:56.354
som det handlede om 
historiefortællingens forførende kraft.

00:02:56.544 --> 00:02:58.750
I det meste af det 20. århundrede

00:02:58.750 --> 00:03:01.211
har læger fortalt én historie om,

00:03:01.211 --> 00:03:04.763
hvad autisme er og om,
hvordan det blev opdaget,

00:03:04.763 --> 00:03:07.573
men den historie 
har vist sig at være forkert,

00:03:07.573 --> 00:03:09.384
og konsekvenserne af det

00:03:09.384 --> 00:03:13.285
har en ødelæggende indvirkning
på den globale sundhedstilstand.

00:03:13.285 --> 00:03:16.814
Der var en anden og mere 
præcis fortælling om autisme,

00:03:16.814 --> 00:03:19.430
som blev gemt og glemt

00:03:19.430 --> 00:03:22.410
i obskure hjørner af den
lægefaglige litteratur.

00:03:22.410 --> 00:03:26.427
Denne anden fortælling siger 
alt om, hvordan vi nåede hertil

00:03:26.427 --> 00:03:29.032
og om, hvor vi skal hen fremover.

NOTE Paragraph

00:03:29.352 --> 00:03:32.256
Den første fortælling 
begynder med en børnepsykiater

00:03:32.276 --> 00:03:35.946
ved Johns Hopkins Hospital
ved navn Leo Kanner.

00:03:35.946 --> 00:03:39.499
I 1943 udgav Kanner en artikel

00:03:39.499 --> 00:03:42.252
hvori han beskrev 11 unge 
patienter, som så ud til

00:03:42.252 --> 00:03:44.202
at være i deres helt egne verdener.

00:03:44.272 --> 00:03:46.302
De ignorerede 
menneskene omkring sig

00:03:46.302 --> 00:03:48.462
- også deres egne forældre.

00:03:48.462 --> 00:03:50.737
De kunne underholde
sig selv i timevis

00:03:50.737 --> 00:03:53.384
ved at baske med hænderne
foran deres ansigter,

00:03:53.384 --> 00:03:55.358
men de blev bange for de mindste ting

00:03:55.358 --> 00:03:58.970
som fx. at deres yndlingslegetøj
blev flyttet fra sin vante plads,

00:03:58.970 --> 00:04:00.977
uden at de fik det at vide.

00:04:00.977 --> 00:04:03.693
Baseret på de patienter,
som blev indlagt på klinikken,

00:04:03.693 --> 00:04:07.269
så mente Kanner,
at autisme er meget sjælden.

00:04:07.269 --> 00:04:11.727
I 1950'erne var han den 
førende autoritet på området,

00:04:11.727 --> 00:04:13.613
og Kanner meldte ud, 
at han havde set

00:04:13.613 --> 00:04:16.745
færre end 150 ægte 
tilfælde af sit syndrom,

00:04:17.330 --> 00:04:21.363
selvom han fik henvisninger 
fra så fjerne steder som Sydafrika.

00:04:21.363 --> 00:04:23.754
Det er faktisk ikke overraskende,

00:04:23.754 --> 00:04:27.130
for de kriterier, som Kanner 
brugte til at diagnosticere autisme,

00:04:27.130 --> 00:04:29.443
var utroligt snævre.

00:04:29.443 --> 00:04:34.621
For eksempel afviste han at give 
diagnosen til børn, som fik anfald,

00:04:34.621 --> 00:04:38.382
men nu ved vi, at epilepsi
er meget almindelig ved autisme.

00:04:38.382 --> 00:04:41.424
Engang pralede han med, at han
havde afvist 9 ud af 10 børn,

00:04:41.424 --> 00:04:45.255
som var blevet henvist til klinikken 
fra andre læger som mulige autister,

00:04:45.255 --> 00:04:47.883
uden at de havde fået autismediagnosen.

NOTE Paragraph

00:04:48.503 --> 00:04:50.944
Kanner var en begavet fyr,

00:04:50.944 --> 00:04:53.113
men en del af hans 
teorier holdt ikke vand.

00:04:53.113 --> 00:04:56.888
Han klassificerede autisme 
som en slags børne-psykose,

00:04:56.888 --> 00:05:00.858
som skyldtes kolde 
og ukærlige forældre.

00:05:00.858 --> 00:05:02.995
Disse børn, forklarede han,

00:05:02.995 --> 00:05:07.313
var blevet pænt opbevaret i et
køleskab, der aldrig tøede op.

00:05:07.313 --> 00:05:09.264
Samtidig opdagede Kanner dog,

00:05:09.264 --> 00:05:12.189
at nogle af hans unge patienter

00:05:12.189 --> 00:05:15.602
havde særlige evner, der 
samlede sig om bestemte områder

00:05:15.602 --> 00:05:18.853
som fx. musik, 
matematik og hukommelse.

00:05:18.853 --> 00:05:20.734
En dreng på klinikken

00:05:20.734 --> 00:05:25.328
kunne høre forskel på 18 forskellige
symfonier, inden han fyldte to år.

00:05:25.796 --> 00:05:28.443
Når hans mor satte en
af hans yndlingsplader på,

00:05:28.443 --> 00:05:31.809
så ville han helt korrekt 
udbryde "Beethoven!"

00:05:31.809 --> 00:05:34.665
Men Kanner var ikke 
imponeret af disse evner.

00:05:34.665 --> 00:05:38.242
Han mente, at børnene 
bare gylpede ting op,

00:05:38.242 --> 00:05:40.865
som de havde hørt deres
selvhøjtidelige forældre sige,

00:05:40.865 --> 00:05:43.465
fordi de var desperate 
for at få anerkendelse.

00:05:43.465 --> 00:05:46.179
Som et resultat af dette 
blev autisme en kilde

00:05:46.179 --> 00:05:48.959
til skamfølelser og 
stigmatisering i familierne

00:05:49.019 --> 00:05:51.406
og to generationer af autistiske børn

00:05:51.406 --> 00:05:54.889
blev sendt på institution
for deres eget bedste,

00:05:54.889 --> 00:05:58.163
og blev på den måde nærmest 
usynlige for resten af verden.

NOTE Paragraph

00:05:58.163 --> 00:06:01.980
Forbløffende nok 
var det først i 1970'erne

00:06:01.980 --> 00:06:05.047
at forskere begyndte 
at se nærmere på Kanners teori om,

00:06:05.067 --> 00:06:06.807
at autisme er sjælden.

00:06:07.567 --> 00:06:11.305
Lorna Wing var en 
kognitiv psykolog i London,

00:06:11.305 --> 00:06:14.509
som mente at Kanners teori
om køleskabsforældre

00:06:14.509 --> 00:06:17.528
var "helt åndssvag", 
som hun sagde til mig.

00:06:17.528 --> 00:06:21.707
Hun og hendes mand John
var varme og kærlige mennesker,

00:06:21.707 --> 00:06:24.520
og de havde en dybt
autistisk datter, Susie.

00:06:25.110 --> 00:06:29.822
Lorna og John vidste, hvor hårdt det var 
at være forældre til et barn som Susie

00:06:29.822 --> 00:06:31.784
uden støtte,

00:06:31.784 --> 00:06:33.386
uden specialundervisning

00:06:33.386 --> 00:06:37.635
og de andre ressourcer, som ikke er 
tilgængelige uden en diagnose.

00:06:37.635 --> 00:06:40.719
For at gøre det tydeligt for
sundhedsvæsenet i Storbritanien,

00:06:40.719 --> 00:06:45.507
at der var behov for flere ressourcer
til autistiske børn og deres familier,

NOTE Paragraph

00:06:45.507 --> 00:06:47.885
besluttede Lorna og 
hendes kollega Judith Gould

00:06:47.885 --> 00:06:52.193
at gøre noget, som burde 
være gjort 30 år tidligere.

00:06:52.193 --> 00:06:57.139
De begyndte at undersøge forekomsten
af autisme i den almindelige befolkning.

00:06:57.139 --> 00:07:01.435
De stemte dørklokker i 
Camberwell, en forstad til London

00:07:01.435 --> 00:07:05.100
og prøvede at opspore autistiske
børn i det lokalområde.

00:07:05.100 --> 00:07:09.767
Det, som de kunne se, gjorde det klart,
at Kanners model var alt for snæver,

00:07:09.767 --> 00:07:14.293
og at autisme i realiteten var meget
mere farverig og forskelligartet.

00:07:14.663 --> 00:07:16.806
Nogle børn havde slet ikke noget sprog,

00:07:16.806 --> 00:07:21.542
men andre talte uden stop
om deres fascination af astrofysik,

00:07:21.542 --> 00:07:25.486
dinosaurer eller 
kongefamiliens stamtræ.

00:07:25.486 --> 00:07:30.176
Med andre ord, så passede 
disse børn ikke ned i små fine kasser,

00:07:30.176 --> 00:07:31.871
som Judith udtrykte det,

00:07:31.871 --> 00:07:33.752
og de så rigtig mange af dem;

00:07:33.752 --> 00:07:37.537
mange flere end Kanners 
firkantede model kunne have forudset.

NOTE Paragraph

00:07:37.537 --> 00:07:41.252
Til at begynde med vidste de ikke,
hvordan de skulle forstå deres data.

00:07:41.252 --> 00:07:44.380
Hvorfor var der ingen, der havde
opdaget disse børn noget før?

00:07:44.380 --> 00:07:47.899
Men så fandt Lorna en henvisning til 
en artikel, der var blevet udgivet

00:07:47.899 --> 00:07:50.554
på tysk i 1944

00:07:50.554 --> 00:07:52.899
- året efter Kanners artikel -

00:07:52.899 --> 00:07:54.617
og derefter var den blevet glemt

00:07:54.617 --> 00:07:57.194
og begravet af de forfærdelige år,

00:07:57.194 --> 00:08:00.445
som ingen havde lyst til at
huske eller tænke på.

00:08:00.445 --> 00:08:03.115
Kanner kendte til denne 
konkurrerende artikel,

00:08:03.115 --> 00:08:07.860
men han sørgede omhyggeligt for 
ikke at nævne den i sit eget arbejde.

00:08:07.860 --> 00:08:10.322
Den var ikke engang blevet 
oversat til engelsk,

00:08:10.322 --> 00:08:13.285
men heldigvis talte Lornas mand tysk,

00:08:13.285 --> 00:08:15.932
og han oversatte den for hende.

NOTE Paragraph

00:08:15.932 --> 00:08:19.624
Artiklen fremsatte en 
alternativ fortælling om autisme.

00:08:19.624 --> 00:08:22.317
Forfatteren hed Hans Asperger,

00:08:22.317 --> 00:08:25.591
og han drev en kombineret
klinik og kostskole

00:08:25.591 --> 00:08:28.331
i Wien i 1930'erne.

00:08:28.331 --> 00:08:32.302
Aspergers idéer om at undervise børn
med indlæringsforskelligheder

00:08:32.302 --> 00:08:35.436
var progressive selv efter
en nutidig målestok.

00:08:35.436 --> 00:08:39.848
På klinikken begyndte hver morgen
med fysiske øvelser med musik,

00:08:39.848 --> 00:08:43.354
og børnene opførte teaterstykker
om eftermiddagen om søndagen.

00:08:43.354 --> 00:08:46.349
I stedet for at give 
forældrene skylden for autismen,

00:08:46.349 --> 00:08:51.202
så forklarede Asperger det som et
livslangt og arveligt handicap,

00:08:51.202 --> 00:08:55.103
som fordrer medfølende 
støtteformer og tilpasninger

00:08:55.103 --> 00:08:58.180
i løbet af hele livet.

00:08:58.180 --> 00:09:01.395
Asperger behandlede ikke 
børnene i sin klinik som patienter,

00:09:01.395 --> 00:09:04.460
og han kaldte dem 
sine små professorer.

00:09:04.460 --> 00:09:08.245
Han involverede dem selv i
udviklingen af undervisningsmetoder,

00:09:08.245 --> 00:09:10.729
der passede helt specielt til dem.

00:09:10.729 --> 00:09:16.460
Og som noget meget vigtigt så Asperger
autisme som et bredt spektrum

00:09:16.460 --> 00:09:21.114
som dækker et utroligt bredt felt
af begavelser og udfordringer.

00:09:21.584 --> 00:09:25.116
Han troede på, at autisme og
autistiske træk er almindelige,

00:09:25.116 --> 00:09:26.982
og at de altid har været det,

00:09:26.982 --> 00:09:29.702
og han så aspekter 
af dette kontinuum

00:09:29.702 --> 00:09:32.256
i velkendte arketyper 
i populærkulturen

00:09:32.326 --> 00:09:34.612
som fx. den socialt 
kluntede videnskabsmand

00:09:34.612 --> 00:09:37.306
eller den distræte professor.

00:09:37.306 --> 00:09:39.419
Han gik endda så langt 
som til at hævde,

00:09:39.419 --> 00:09:42.646
at hvis man gerne ville
klare sig godt i videnskab og kunst,

00:09:42.646 --> 00:09:45.592
så er en smule 
autisme meget nyttig.

NOTE Paragraph

00:09:46.292 --> 00:09:49.523
Lorna og Judit indså, at Kanner 
havde taget lige så meget fejl

00:09:49.523 --> 00:09:53.907
om at autisme er sjælden, 
som om at det var forældrenes skyld.

00:09:53.907 --> 00:09:55.951
I løbet af de næste adskillige år

00:09:55.951 --> 00:09:59.364
arbejdede de stilfærdigt med 
American Psychiatric Association

00:09:59.364 --> 00:10:01.964
for at kunne udvide diagnosekriterierne

00:10:01.964 --> 00:10:05.981
så de afspejlede den mangfoldighed, 
som de kaldte "autismespektret".

00:10:05.981 --> 00:10:08.559
Sent i 80'erne og tidligt i 90'erne

00:10:08.559 --> 00:10:10.857
begyndte forandringerne at vise sig ved

00:10:10.857 --> 00:10:13.226
at Kanners snævre model så småt

00:10:13.226 --> 00:10:16.801
blev skiftet ud med Aspergers bredere 
og mere inkluderende model.

NOTE Paragraph

00:10:16.801 --> 00:10:19.472
Disse forandringer skete 
ikke i et tomrum.

00:10:19.472 --> 00:10:22.496
Ved et tilfælde, der fandt sted,
mens Lorna og Judith

00:10:22.496 --> 00:10:25.160
arbejdede i baggrunden
for at ændre kriterierne,

00:10:25.160 --> 00:10:30.176
kunne hele verden for første gang
pludselig se en voksen autist.

00:10:30.176 --> 00:10:33.550
Før "Rain Man" blev vist i 1988

00:10:33.550 --> 00:10:36.482
var der kun en lille 
lukket ekspertgruppe,

00:10:36.497 --> 00:10:38.182
der vidste, hvordan autisme så ud,

00:10:38.182 --> 00:10:42.074
men efter Dustin Hoffmans 
uforglemmelige præstation

00:10:42.074 --> 00:10:46.104
som Raymond Babbit,
der skaffede "Rain Man" fire oscars,

00:10:46.104 --> 00:10:48.844
så vidste børnelæger, psykologer,

00:10:48.844 --> 00:10:53.534
lærere og forældre over 
hele kloden, hvordan autisme så ud.

NOTE Paragraph

00:10:53.534 --> 00:10:59.144
Tilfældigvis dukkede de første enkle
udrednings-materialer op på samme tid

00:10:59.144 --> 00:11:01.589
og de gjorde det meget 
nemmere at diagnosticere.

00:11:01.939 --> 00:11:06.629
Det var ikke længere nødvendigt med
kontakt til den lille gruppe af eksperter

00:11:06.629 --> 00:11:09.207
for at få sit barn undersøgt.

NOTE Paragraph

00:11:09.207 --> 00:11:11.320
Kombinationen af "Rain Man",

00:11:11.320 --> 00:11:15.499
ændringen af kriterierne 
og brugen af de nye tests

00:11:15.499 --> 00:11:17.774
skabte en netværkseffekt;

00:11:17.774 --> 00:11:21.304
de lykkelige tilfældigheder førte til
større opmærksomhed på autisme.

00:11:21.304 --> 00:11:24.322
Antallet af diagnoser 
begyndte at stige voldsomt,

00:11:24.322 --> 00:11:29.590
præcis som Lorna og Judit havde 
forudset og håbet, at det ville,

00:11:29.590 --> 00:11:32.536
fordi det gjorde det muligt 
for autisterne og deres familier

00:11:32.536 --> 00:11:35.798
at de endelig kunne få den 
støtte og hjælp, som de fortjente.

NOTE Paragraph

00:11:35.798 --> 00:11:37.864
Så dukkede Andrew Wakefield op

00:11:37.864 --> 00:11:41.719
og beskyldte vacciner for at være
grunden til de mange nye diagnoser;

00:11:41.719 --> 00:11:43.832
en enkel, kraftfuld

00:11:43.832 --> 00:11:46.618
og forførende troværdig historie,

00:11:46.618 --> 00:11:48.986
som var lige så forkert 
som Kanners teori om,

00:11:48.986 --> 00:11:51.239
at autisme var sjælden.

NOTE Paragraph

00:11:51.239 --> 00:11:54.710
Hvis Center for Sygdomskontrols
nuværende antagelse om,

00:11:54.710 --> 00:11:59.133
at et ud af 68 amerikanske børn
er på spektret, er korrekt,

00:11:59.133 --> 00:12:03.340
så er autister en af de største 
minoritetsgrupper i verden.

00:12:03.340 --> 00:12:07.167
I de senere år, har autister
fundet sammen på internettet,

00:12:07.167 --> 00:12:10.812
hvor de afviser at blive set på 
som puslespil, der skal samles

00:12:10.812 --> 00:12:12.995
ved hjælp af nye 
medicinske gennembrud,

00:12:12.995 --> 00:12:15.456
de bruger begrebet "neurodiversitet"

00:12:15.456 --> 00:12:18.744
for at kunne glædes over 
variationerne i menneskelig kognition.

NOTE Paragraph

00:12:19.264 --> 00:12:21.655
En måde at se 
neurodiversitet på

00:12:21.655 --> 00:12:25.324
er at forestille sig
menneskelige operativsystemer.

00:12:25.324 --> 00:12:30.240
Bare fordi en pc ikke bruger Windows,
så betyder det ikke, at den er defekt.

00:12:30.240 --> 00:12:33.869
Set med autistiske øjne, så er 
den normale menneskelige hjerne

00:12:33.869 --> 00:12:35.889
let at distrahere,

00:12:35.889 --> 00:12:37.677
besat af sociale relationer,

00:12:37.677 --> 00:12:40.997
og lider af en mangel 
på blik for detaljer.

00:12:40.997 --> 00:12:43.992
Helt sikkert, autister har det svært,

00:12:43.992 --> 00:12:46.268
fordi de lever i en verden,
der ikke er lavet til dem.

00:12:46.268 --> 00:12:50.520
[70] år senere prøver vi 
stadig at forstå Asperger,

00:12:50.520 --> 00:12:54.603
som var overbevist om, at "kuren" for de
mest smertelige aspekter ved autisme

00:12:54.603 --> 00:12:57.529
kunne findes i forstående lærere,

00:12:57.529 --> 00:12:59.665
arbejdsgivere med 
vilje til tilpasninger,

00:12:59.665 --> 00:13:01.522
støttende sammenhænge

00:13:01.522 --> 00:13:04.866
og forældre med en tro
på deres børns potentiale.

NOTE Paragraph

00:13:04.866 --> 00:13:07.908
En autistisk [mand] ved navn
Zosia Zaks sagde engang,

00:13:07.908 --> 00:13:10.421
"Vi har brug for alle mand på dæk

00:13:10.421 --> 00:13:13.151
for at rette op på 
menneskehedens skib."

00:13:13.211 --> 00:13:15.764
Når vi sejler mod en usikker fremtid,

00:13:15.764 --> 00:13:19.502
så har vi brug for enhver form for 
menneskelig intelligens på planeten,

00:13:19.502 --> 00:13:21.269
så vi kan arbejde sammen

00:13:21.459 --> 00:13:24.879
om at klare de udfordringer, 
som vi står over for som samfund.

00:13:25.489 --> 00:13:27.791
Vi har ikke råd til 
at overse en eneste hjerne.

NOTE Paragraph

00:13:27.791 --> 00:13:30.136
Tak.

NOTE Paragraph

00:13:30.136 --> 00:13:34.136
(Bifald)