WEBVTT

00:00:01.026 --> 00:00:04.623
Jeg vil fortælle jer om en lidelse, jeg har.

00:00:04.623 --> 00:00:07.487
Og jeg har en fornemmelse af,
at en del af jer

00:00:07.487 --> 00:00:09.047
har den samme lidelse.

00:00:09.527 --> 00:00:11.714
Når jeg går rundt på
et kunstgalleri,

00:00:11.714 --> 00:00:13.977
lokale efter lokale fyldt
med malerier,

00:00:13.977 --> 00:00:17.764
går det op for mig efter
et stykke tid,

00:00:17.764 --> 00:00:19.655
at jeg slet ikke tænker på malerierne.

00:00:19.655 --> 00:00:21.263
Jeg er ikke i kontakt med dem.

00:00:21.267 --> 00:00:24.207
I stedet for tænker jeg
på den kop kaffe,

00:00:24.207 --> 00:00:27.411
som jeg desperat har brug for
for at vågne op.

NOTE Paragraph

00:00:27.411 --> 00:00:30.217
Jeg lider af galleritræthed.

00:00:30.217 --> 00:00:32.472
Hvor mange af jer lider af --

00:00:32.472 --> 00:00:35.062
ja. Ha ha, ha ha!

00:00:35.062 --> 00:00:36.586
Nogen gange holder man længere

00:00:36.586 --> 00:00:38.870
end tyve minutter, eller kortere tid,

00:00:38.870 --> 00:00:43.561
men jeg tror, at vi alle lider af det.
Og har i også den medfølgende skyldfølelse?

00:00:43.578 --> 00:00:46.173
Jeg kigger på billederne på væggen

00:00:46.173 --> 00:00:49.021
og tænker på, at nogen har besluttet
at hænge dem der,

00:00:49.021 --> 00:00:51.649
nogen synes de er gode nok
til at hænge på den væg,

00:00:51.649 --> 00:00:52.863
men jeg kan ikke altid se det.

NOTE Paragraph

00:00:52.863 --> 00:00:55.547
Faktisk kan jeg for det meste
ikke se det.

00:00:55.547 --> 00:00:59.594
Og jeg går hjem og føler
mig ulykkelig.

00:00:59.594 --> 00:01:03.137
Jeg føler mig skyldig
og er utilfreds med mig selv,

00:01:03.137 --> 00:01:04.884
og i stedet for at tænke,
at der er noget galt med maleriet,

00:01:04.884 --> 00:01:06.362
tænker jeg, at der
er noget galt med mig.

NOTE Paragraph

00:01:06.362 --> 00:01:09.353
Og det er ikke en særlig god oplevelse
at forlade et galleri med.

NOTE Paragraph

00:01:09.353 --> 00:01:10.692
(Latter)

00:01:10.692 --> 00:01:13.152
Jeg synes, vi skulle
give os selv en pause.

00:01:13.152 --> 00:01:16.269
Hvis i tænker på,
når man går på restaurant,

00:01:16.269 --> 00:01:19.212
og man kigger på menuen,
forventes det så, at du bestiller

00:01:19.212 --> 00:01:21.304
al maden på menuen?

00:01:21.304 --> 00:01:23.529
Nej! Du vælger.

00:01:23.529 --> 00:01:26.686
Hvis du går ind i et stormagasin
for at købe en trøje,

00:01:26.686 --> 00:01:29.264
vil du så prøve alle trøjerne på

00:01:29.264 --> 00:01:30.551
og have lyst til at købe
alle trøjerne?

00:01:30.551 --> 00:01:34.732
Selvfølgelig ikke, du kan være selektiv.
Det er forventeligt.

00:01:34.732 --> 00:01:37.345
Hvorfor er det så ikke forventeligt

00:01:37.345 --> 00:01:39.810
at være selektiv,
når vi går ind på et galleri?

NOTE Paragraph

00:01:39.810 --> 00:01:43.724
Hvorfor skal vi have en forbindelse
til hvert enkelt maleri?

00:01:43.724 --> 00:01:46.322
Jeg prøver at have en
anderledes tilgang til det.

00:01:46.322 --> 00:01:47.936
Jeg gør to ting:

00:01:47.936 --> 00:01:52.681
Når jeg går ind på et galleri,
går jeg før det første meget hurtigt igennem,

00:01:52.681 --> 00:01:56.225
og jeg kigger på det hele,
og jeg udvælger dem,

00:01:56.225 --> 00:01:59.146
som får mig til at sætte farten ned
af en eller anden grund.

00:01:59.146 --> 00:02:00.923
Jeg ved ikke engang, hvorfor de
får mig til at sænke farten,

00:02:00.923 --> 00:02:04.011
men noget tiltrækker mig
som en magnet,

00:02:04.011 --> 00:02:07.225
og så ignorerer jeg alle de andre,
og jeg går til det maleri.

00:02:07.225 --> 00:02:09.835
Det er den første ting, jeg gør.

00:02:09.835 --> 00:02:10.931
Jeg udvælger et maleri.

00:02:10.931 --> 00:02:13.621
Det kan være et ud af halvtreds.

00:02:13.621 --> 00:02:17.228
Den anden ting jeg gør er,
at jeg står foran det maleri

NOTE Paragraph

00:02:17.228 --> 00:02:20.176
og fortæller mig selv
en historie om det.

00:02:20.176 --> 00:02:23.687
Hvorfor en historie?
Jeg tror, at vi er indstillet til,

00:02:23.687 --> 00:02:27.546
gennem vores DNA,
at fortælle historier.

00:02:27.546 --> 00:02:29.597
Vi fortæller hele tiden historier

00:02:29.597 --> 00:02:34.868
og jeg tror, vi gør det,
fordi verden er et skørt og kaotisk sted,

00:02:34.868 --> 00:02:38.947
og med historier prøver vi at
få verden til at give mening,

00:02:38.947 --> 00:02:41.308
at bringe noget orden ind i den.

00:02:41.308 --> 00:02:45.173
Hvorfor ikke implementere det
i den måde vi kigger på malerier på?

00:02:45.173 --> 00:02:49.276
Nu har jeg denne form for
restaurant menu,

NOTE Paragraph

00:02:49.276 --> 00:02:52.044
når jeg besøger kunstgallerier.

00:02:52.444 --> 00:02:55.438
Jeg vil vise jer tre malerier,

00:02:55.438 --> 00:02:58.584
som fik mig til at stoppe op,

00:02:58.584 --> 00:03:01.465
og jeg vil fortælle jer
historier om dem.

00:03:01.465 --> 00:03:04.796
Det første behøves
meget lidt introduktion --

00:03:04.796 --> 00:03:07.722
"Pige med perleørering"
af Johannes Vermeer,

00:03:07.722 --> 00:03:10.052
en 1700-tals hollandsk maler.

00:03:10.052 --> 00:03:12.486
Dette er det mest
glorværdige billede.

00:03:12.486 --> 00:03:14.166
Jeg så det første gang,
da jeg var nitten,

00:03:14.166 --> 00:03:16.353
og jeg gik med det samme ud
og købte en plakat med det,

00:03:16.353 --> 00:03:21.033
og jeg har stadig den plakat.
Tredive år senere hænger den i mit hus.

00:03:21.033 --> 00:03:23.927
Den har ledsaget mig overalt,

NOTE Paragraph

00:03:23.927 --> 00:03:26.206
jeg bliver aldrig træt af
at kigge på hende.

00:03:26.206 --> 00:03:30.133
Det der først og fremmest
fik mig til at stoppe op ved dette billede


00:03:30.133 --> 00:03:32.417
var de smukke farver,
som han bruger,

00:03:32.417 --> 00:03:34.801
og lyset,
der falder på hendes ansigt.

00:03:34.801 --> 00:03:36.907
Men det, der har fået mig til
at komme tilbage

00:03:36.907 --> 00:03:39.331
år efter år
er en helt anden ting,

00:03:39.331 --> 00:03:44.119
og det er udtrykket i hendes ansigt,
det modstridende udtryk i hendes ansigt.

00:03:44.119 --> 00:03:46.706
Jeg kan ikke se,
om hun er glad eller trist,

00:03:46.706 --> 00:03:49.595
og jeg ændrer hele tiden mening.

NOTE Paragraph

00:03:49.595 --> 00:03:52.644
Det får mig til at komme tilbage til det.

00:03:52.644 --> 00:03:57.216
En dag seksten år efter
jeg købte denne plakat,

00:03:57.216 --> 00:04:00.045
lå jeg i sengen og kiggede på hende,

00:04:00.045 --> 00:04:04.263
og pludselig tænkte jeg på,
hvad maleren gjorde ved hende

00:04:04.263 --> 00:04:06.497
for at få hende til at se sådan ud.

00:04:06.497 --> 00:04:08.597
Det var første gang,
jeg havde tænkt på,

00:04:08.597 --> 00:04:11.876
at udtrykket på hendes
ansigt faktisk reflekterer

00:04:11.876 --> 00:04:14.272
hvad hun føler for ham.

00:04:14.272 --> 00:04:17.631
Jeg havde altid tænkt på det
som et portræt af en pige.

00:04:17.631 --> 00:04:22.463
Nu begyndte jeg at tænke på det
som et portræt af et forhold.

NOTE Paragraph

00:04:22.463 --> 00:04:24.971
Og jeg tænkte på,
hvad det var for et forhold?

00:04:24.971 --> 00:04:27.936
Så jeg begyndte at undersøge det.
Jeg researchede det og opdagede,

00:04:27.936 --> 00:04:30.523
at man ikke aner, hvem hun er.

00:04:30.523 --> 00:04:34.860
Faktisk ved vi ikke, hvem nogen af
modellerne er i Vermeers malerier,

00:04:34.860 --> 00:04:37.544
og vi ved meget lidt
om Vermeer selv.

00:04:37.544 --> 00:04:39.893
Hvilket fik mig til
at sige: "Jubii!"

NOTE Paragraph

00:04:39.893 --> 00:04:44.949
Jeg kan skrive lige præcis den historie,
jeg har lyst til.

00:04:44.949 --> 00:04:47.756
Sådan kom jeg på
denne historie.

00:04:47.756 --> 00:04:49.338
For det første,

00:04:49.338 --> 00:04:51.666
måtte jeg få hende ind i det hus.

00:04:51.666 --> 00:04:53.560
Hvordan kender Vermeer hende?

00:04:53.560 --> 00:04:54.853
Det har været foreslået,

00:04:54.853 --> 00:04:58.918
at hun kunne være
hans tolvårige datter.

00:04:58.918 --> 00:05:02.144
Datteren var på det tidspunkt
tolv år gammel, da han malede det.

00:05:02.144 --> 00:05:04.348
Jeg tænkte, nej,
det er et meget intimt blik,

00:05:04.348 --> 00:05:06.458
men det er ikke et blik,
en datter giver sin far.

00:05:06.458 --> 00:05:08.520
For det første,
i hollandske malerier på den tid,

00:05:08.520 --> 00:05:12.018
betød en kvindes åbne mund,
at hun var seksuelt til rådighed.

00:05:12.018 --> 00:05:14.024
Det ville have været upassende
for Vermeer

NOTE Paragraph

00:05:14.024 --> 00:05:15.844
at male sin datter sådan.

00:05:15.844 --> 00:05:17.884
Så det er ikke hans datter,
men det er en,

00:05:17.884 --> 00:05:20.148
der er tæt på ham,
fysisk tæt på ham.

00:05:20.148 --> 00:05:22.521
Hvem ville ellers være i huset?

00:05:22.521 --> 00:05:25.652
En tjenestepige,
en dejlig tjenestepige.

00:05:25.652 --> 00:05:27.183
Så, hun er i huset.

00:05:27.183 --> 00:05:30.177
Hvordan får vi hende
ind i atelieret?

00:05:30.177 --> 00:05:31.806
Vi ved ikke særlig
meget om Vermeer,

00:05:31.806 --> 00:05:33.287
men af de få ting vi ved,

00:05:33.287 --> 00:05:35.760
ved vi at han giftede sig med en
katolsk kvinde,

00:05:35.760 --> 00:05:39.963
de boede med hendes mor i et hus,
hvor han havde sig eget værelse,

00:05:39.963 --> 00:05:41.250
hans atelier.

00:05:41.250 --> 00:05:43.820
Han havde også elleve børn.

00:05:43.820 --> 00:05:46.974
Det ville have været en
kaotisk og larmende husholdning.

00:05:46.974 --> 00:05:49.688
Og hvis i har set
Vermeers malerier før,

NOTE Paragraph

00:05:49.688 --> 00:05:53.484
ved i, at de er utrolig
rolige og stille.

00:05:53.484 --> 00:05:57.410
Hvordan maler en maler så rolige
og stille malerier med elleve børn i huset?

00:05:57.410 --> 00:05:59.910
Han deler sit liv op i sektioner.

00:05:59.910 --> 00:06:03.648
Han har sit atelier,
og siger, "Ingen må komme herind.

00:06:03.648 --> 00:06:08.999
Ikke konen, ikke børnene. Okay, tjenestepigen
kan komme og gøre rent."

00:06:08.999 --> 00:06:14.759
Hun er i atelieret.
Han har hende i atelieret, de er sammen.

NOTE Paragraph

00:06:14.759 --> 00:06:16.907
Og han beslutter sig for
at male hende.

00:06:16.907 --> 00:06:19.528
Han får hende til
at bære meget enkelt tøj.

00:06:19.528 --> 00:06:23.414
Alle kvinder, eller de fleste kvinder
i Vermeers andre malerier

00:06:23.414 --> 00:06:26.914
bar fløjl, silke, pelse

00:06:26.914 --> 00:06:28.894
meget overdådige materialer.

00:06:28.894 --> 00:06:31.784
Dette er meget enkelt;
det eneste, der ikke er enkelt,

00:06:31.784 --> 00:06:33.711
er perleøreringen.

00:06:33.711 --> 00:06:36.028
Hvis hun er en tjenestepige,
ville hun aldrig nogensinde

00:06:36.028 --> 00:06:38.960
få råd til et sæt perleøreringe.

00:06:38.960 --> 00:06:42.711
Så dette er ikke hendes perleøreringe.
Hvis er de?

00:06:42.711 --> 00:06:47.237
Vi ved tilfældigvis, at der er en liste
over konen Catharinas tøj.

00:06:47.237 --> 00:06:51.034
Blandt dem er der en
gul frakke med hvid pels,

00:06:51.034 --> 00:06:52.878
en gul og sort kjole,

00:06:52.878 --> 00:06:56.872
og man kan se disse
på mange andre malerier,

00:06:56.872 --> 00:06:59.980
forskellige kvinder på malerierne,
Vermeers malerier.

00:06:59.980 --> 00:07:04.149
Det er tydeligt, at hendes
tøj blev udlånt til flere forskellige kvinder.

00:07:04.149 --> 00:07:06.703
Det er ikke så skørt
at tro,

NOTE Paragraph

00:07:06.703 --> 00:07:10.310
at den perleørering rent faktisk
tilhører hans kone.

00:07:10.310 --> 00:07:13.370
Vi har alle elementerne
i vores historie.

00:07:13.370 --> 00:07:15.513
Hun er i atelieret sammen med ham
i meget lang tid.

00:07:15.513 --> 00:07:17.634
Disse malerier tog
lang tid at male.

00:07:17.634 --> 00:07:21.234
De ville have tilbragt
al den tid alene.

00:07:21.234 --> 00:07:22.629
Hun bærer hans
kones perleørering.

00:07:22.629 --> 00:07:25.991
Hun er smuk. Hun elsker ham tydeligvis.
Hun er i konflikt med sig selv.

00:07:25.991 --> 00:07:28.219
Og ved konen noget? Måske ikke.

00:07:28.219 --> 00:07:31.864
Og hvis hun ikke gør, --

NOTE Paragraph

00:07:31.864 --> 00:07:33.881
det er historien.

NOTE Paragraph

00:07:33.881 --> 00:07:35.201
(Latter)

00:07:35.541 --> 00:07:38.068
Det næste maleri,
jeg vil tale om

00:07:38.068 --> 00:07:41.944
hedder "Dreng bygger et korthus" af Chardin.

00:07:41.944 --> 00:07:45.667
Han er en af 1800-tallets franske malere,
der er mest kendt for hans stilleben,

00:07:45.667 --> 00:07:48.434
men han malede ind imellem mennesker.

00:07:48.434 --> 00:07:52.444
Faktisk malede han fire versioner
af dette maleri,

00:07:52.444 --> 00:07:56.748
forskellige drenge,
der byggede korthuse, helt koncentreret.

00:07:56.748 --> 00:07:59.971
Jeg kan bedst lide denne version,
for nogen af drengene

00:07:59.971 --> 00:08:03.193
er ældre, nogen er yngre,
og for mig var denne -

NOTE Paragraph

00:08:03.193 --> 00:08:06.584
ligesom Guldloks grød --
helt rigtig.

00:08:06.584 --> 00:08:10.037
Han er ikke helt barn,
og han er ikke helt voksen.

00:08:10.037 --> 00:08:15.180
Han er fuldstændig i balance mellem
uskyld og erfaring,

00:08:15.180 --> 00:08:19.737
og det fik mig til at stoppe op
foran dette maleri.

00:08:19.737 --> 00:08:23.010
Og jeg kiggede på hans ansigt.
Det er ligesom et Vermeer maleri.

00:08:23.010 --> 00:08:25.604
Lyset kommer ind fra venstre,
hans ansigt er badet

00:08:25.604 --> 00:08:28.136
i dette glødende lys.
Det er i midten af maleriet,

00:08:28.136 --> 00:08:30.833
og jeg opdagede,
da jeg kiggede på det,

00:08:30.833 --> 00:08:32.596
at jeg stod og tænkte,

00:08:32.596 --> 00:08:35.252
"Se på mig. Se venligst på mig."

00:08:35.252 --> 00:08:37.894
Men han så mig ikke.
Han kiggede stadig på sine kort,

00:08:37.894 --> 00:08:40.354
og det er et af de
forførende elementer i dette maleri,

00:08:40.354 --> 00:08:45.487
han er så fokuseret på,
hvad han laver, at han ikke kigger på os.

00:08:45.487 --> 00:08:49.184
Og det er, for mig,
et tegn på et mesterværk

00:08:49.184 --> 00:08:53.065
af et maleri, når der er
en mangel på beslutsomhed.

NOTE Paragraph

00:08:53.065 --> 00:08:54.604
Han vil aldrig se på mig.

00:08:54.604 --> 00:08:57.560
Så jeg tænkte på en historie,
hvor jeg overvejede,

00:08:57.560 --> 00:08:59.262
hvem der var der og så på ham?

00:08:59.262 --> 00:09:01.888
Ikke maleren,
jeg vil ikke tænke på maleren.

00:09:01.888 --> 00:09:04.563
Jeg tænker på en
ældre version af ham selv.

00:09:04.563 --> 00:09:10.144
Han er en mand, en tjener,
en ældre tjener, der kigger på den yngre tjener,

00:09:10.144 --> 00:09:12.604
og han siger, "Se på mig.
Jeg vil advare dig om det,

00:09:12.604 --> 00:09:15.090
du skal til at gennemgå. Se venligst på mig."

NOTE Paragraph

00:09:15.090 --> 00:09:16.663
Men han gør det aldrig.

00:09:16.663 --> 00:09:20.497
Og den mangel på beslutsomhed,
ligesom i "Pige med perleørering" --

00:09:20.497 --> 00:09:22.246
vi ved ikke, om hun er
glad eller trist.

00:09:22.246 --> 00:09:24.016
Jeg har skrevet en hel
roman om hende,

00:09:24.016 --> 00:09:26.330
og jeg ved stadig ikke,
om hun er glad eller trist.

00:09:26.330 --> 00:09:28.381
Igen og igen,
tilbage til maleriet,

00:09:28.381 --> 00:09:32.698
kigge efter svaret,
kigge efter historien, der kan udfylde et hul.

00:09:32.698 --> 00:09:36.443
Og måske skaber vi en historie,
der tilfredsstiller os i øjeblikket,

NOTE Paragraph

00:09:36.443 --> 00:09:40.511
men ikke rigtig,
og vi kommer tilbage igen og igen.

00:09:41.971 --> 00:09:45.135
Det sidste maleri,
jeg vil tale om,

NOTE Paragraph

00:09:45.135 --> 00:09:48.192
hedder "Anonym" af Anonym.

00:09:48.192 --> 00:09:49.306
(Latter)

00:09:49.306 --> 00:09:52.709
Dette er et Tudor portræt opkøbt af
Det Nationale Portræt Galleri.

00:09:52.709 --> 00:09:55.813
De troede, det var en mand,
der hedder Sir Thomas Overbury,

00:09:55.813 --> 00:09:57.803
og så opdagede de,
at det ikke var ham,

NOTE Paragraph

00:09:57.803 --> 00:09:59.786
og de har ingen ide om,
hvem det er.

00:09:59.786 --> 00:10:01.435
I Det Nationale Portræt Galleri,

00:10:01.435 --> 00:10:03.489
hvis man ikke kender
biografien bag et maleri,

00:10:03.489 --> 00:10:04.933
er det ret ubrugeligt.

00:10:04.933 --> 00:10:07.537
Man kan ikke hænge det på en væg,
for man ved ikke, hvem han er.

00:10:07.537 --> 00:10:12.361
Så desværre tilbringer denne forældreløse
det meste af sin tid på et lager

00:10:12.361 --> 00:10:14.512
sammen med en del
andre forældreløse,

NOTE Paragraph

00:10:14.512 --> 00:10:17.265
nogen af dem er
virkelig smukke malerier.

00:10:17.265 --> 00:10:22.332
Dette maleri fik mig til at stoppe op
af tre grunde:

00:10:22.332 --> 00:10:25.727
En grund er splittelsen mellem
hans mund, som smiler

00:10:25.727 --> 00:10:27.934
og hans øjne,
der er vemodige.


00:10:27.934 --> 00:10:30.721
Han er ikke glad,
og hvorfor ikke?

00:10:30.721 --> 00:10:33.827
En anden ting,
som tiltrak mig

00:10:33.827 --> 00:10:35.794
var hans lysende røde kinder.

00:10:35.794 --> 00:10:39.348
Han rødmer.
Han rødmer for sit portræt!

00:10:39.348 --> 00:10:42.280
Det her må være en fyr,
som rødmer hele tiden.

00:10:42.280 --> 00:10:45.346
Hvad tænker han på,
som får ham til at rødme?

00:10:45.346 --> 00:10:48.466
Den tredje ting,
der fik mig til at stoppe op

00:10:48.466 --> 00:10:51.764
er hans fuldstændig
fantastiske dublet.

00:10:51.764 --> 00:10:55.116
Silke, grå, de smukke knapper.

00:10:55.116 --> 00:10:58.778
Det får mig til at tænke på,
at den er lun og blød;

NOTE Paragraph

00:10:58.778 --> 00:11:01.404
det er som en dyne spredt ud over en seng.

00:11:01.404 --> 00:11:03.974
Jeg blev ved med at tænke
på senge og rødmende kinder,

00:11:03.974 --> 00:11:06.872
og selvfølgelig blev jeg ved med at
tænke på sex, når jeg kiggede på ham,

00:11:06.872 --> 00:11:09.624
og jeg overvejede,
om det var det, han tænkte på?

00:11:09.624 --> 00:11:11.388
Og jeg tænkte, at hvis jeg
skulle skrive en historie,

00:11:11.388 --> 00:11:13.508
hvad er så det sidste,
jeg ville skrive om?

00:11:13.508 --> 00:11:17.218
Hvad ville en Tudor herre
være optaget af?

00:11:17.218 --> 00:11:19.632
Og jeg tænkte, Henry d. 8., okay.

00:11:19.632 --> 00:11:23.401
Han ville være optaget af sin arv
og sin arving.

00:11:23.401 --> 00:11:27.021
Hvem skal arve hans
navn og formue?

00:11:27.021 --> 00:11:30.585
Når man sætter alt det sammen,
har man sin historie

00:11:30.585 --> 00:11:33.756
til at udfylde det hul,
som får en til at komme tilbage.

00:11:35.456 --> 00:11:37.026
Her er historien.

NOTE Paragraph

00:11:38.886 --> 00:11:40.097
Den er kort.

NOTE Paragraph

00:11:42.137 --> 00:11:44.757
"Rosa"

00:11:44.757 --> 00:11:49.168
Jeg bærer stadig den hvide,
brokerede dublet, som Caroline gav mig.

00:11:49.168 --> 00:11:53.044
Den har en almindelig høj krave,
aftagelige ærmer,

00:11:53.044 --> 00:11:56.000
og indviklede knapper
af snoede silketråde,

00:11:56.000 --> 00:11:59.453
der er sat tæt sammen,
så den sidder tæt.

00:11:59.473 --> 00:12:03.393
Dubletten får mig til at tænke på
en dyne på den enorme seng.

00:12:03.393 --> 00:12:06.041
Måske var det meningen.

00:12:06.041 --> 00:12:10.797
Jeg bar den først til en udsøgt middag,
som hendes forældre holdt til vores ære.

00:12:10.797 --> 00:12:13.276
Jeg vidste, før jeg rejste mig
for at tale,

00:12:13.276 --> 00:12:16.027
at mine kinder var ildrøde.

00:12:16.027 --> 00:12:19.692
Jeg har altid rødmet meget let,
fra fysisk anstrengelse,

NOTE Paragraph

00:12:19.692 --> 00:12:22.377
fra vin, fra stærke følelser.

00:12:22.377 --> 00:12:27.014
Som dreng blev jeg drillet
af mine søstre og af skoledrenge,

00:12:27.014 --> 00:12:28.838
men ikke af George.

00:12:28.838 --> 00:12:31.787
Kun George kunne kalde mig Rosa.

00:12:31.787 --> 00:12:34.001
Jeg ville ikke tillade,
at andre gjorde.

00:12:34.001 --> 00:12:37.920
Han fik ordet til at lyde ømt.

00:12:37.920 --> 00:12:41.474
Da jeg gav beskeden,
blev George ikke rød,

00:12:41.474 --> 00:12:44.178
men blev bleg som min dublet.

00:12:44.178 --> 00:12:46.070
Han skulle ikke være
blevet overrasket.

00:12:46.070 --> 00:12:48.028
Det har været en gængs antagelse,

00:12:48.028 --> 00:12:50.192
at jeg en dag skulle giftes med hans kusine.

00:12:51.472 --> 00:12:53.573
Men det er svært at høre
ordene blive sagt højt.

NOTE Paragraph

00:12:53.573 --> 00:12:56.165
Jeg ved det,
jeg kunne knap nok sige dem.

00:12:57.065 --> 00:13:02.042
Efterfølgende fandt jeg George på terrassen,
mens han kiggede ud over køkkenhaven.

00:13:02.042 --> 00:13:06.497
På trods af at han havde drukket
hele eftermiddagen, var han stadig bleg.

00:13:06.497 --> 00:13:10.749
Vi stod sammen og så på
at tjenestepigerne skar salat.

NOTE Paragraph

00:13:10.759 --> 00:13:13.523
"Hvad synes du om min dublet?",
spurgte jeg.

NOTE Paragraph

00:13:13.523 --> 00:13:18.497
Han kastede et blik på mig.
"Det ser ud som om, kraven er ved at kvæle dig."

00:13:18.497 --> 00:13:21.065
"Vi vil stadig se hinanden," insisterede jeg.

00:13:21.065 --> 00:13:24.101
"Vi kan stadig jage og spille kort
og overvære domstolen.

00:13:24.101 --> 00:13:26.398
Intet behøves at ændre sig."

00:13:26.398 --> 00:13:29.192
George sagde intet.

00:13:29.192 --> 00:13:33.037
"Jeg er treogtyve år gammel.
Det er på tide, at jeg gifter mig

NOTE Paragraph

00:13:33.037 --> 00:13:37.358
og fremstiller en arving.
Det er forventet af mig."

00:13:37.358 --> 00:13:41.211
George tømte endnu et glas rødvin
og vendte sig om mod mig.

00:13:41.211 --> 00:13:44.617
"Tillykke med dit forestående
bryllup, James.

00:13:44.617 --> 00:13:49.354
Jeg er sikker på,
at i bliver tilfredse sammen."

NOTE Paragraph

00:13:49.354 --> 00:13:51.713
Han brugte aldrig mit kaldenavn igen.

NOTE Paragraph

00:13:53.313 --> 00:13:54.345
Tak.

NOTE Paragraph

00:13:54.345 --> 00:13:57.487
(Bifald)

NOTE Paragraph

00:13:57.487 --> 00:13:58.574
Tak.