1
00:00:01,026 --> 00:00:04,623
Jeg vil fortælle jer om en lidelse, jeg har.

2
00:00:04,623 --> 00:00:07,487
Og jeg har en fornemmelse af,
at en del af jer

3
00:00:07,487 --> 00:00:09,047
har den samme lidelse.

4
00:00:09,527 --> 00:00:11,714
Når jeg går rundt på
et kunstgalleri,

5
00:00:11,714 --> 00:00:13,977
lokale efter lokale fyldt
med malerier,

6
00:00:13,977 --> 00:00:17,764
går det op for mig efter
et stykke tid,

7
00:00:17,764 --> 00:00:19,655
at jeg slet ikke tænker på malerierne.

8
00:00:19,655 --> 00:00:21,263
Jeg er ikke i kontakt med dem.

9
00:00:21,267 --> 00:00:24,207
I stedet for tænker jeg
på den kop kaffe,

10
00:00:24,207 --> 00:00:27,411
som jeg desperat har brug for
for at vågne op.

11
00:00:27,411 --> 00:00:30,217
Jeg lider af galleritræthed.

12
00:00:30,217 --> 00:00:32,472
Hvor mange af jer lider af --

13
00:00:32,472 --> 00:00:35,062
ja. Ha ha, ha ha!

14
00:00:35,062 --> 00:00:36,586
Nogen gange holder man længere

15
00:00:36,586 --> 00:00:38,870
end tyve minutter, eller kortere tid,

16
00:00:38,870 --> 00:00:43,561
men jeg tror, at vi alle lider af det.
Og har i også den medfølgende skyldfølelse?

17
00:00:43,578 --> 00:00:46,173
Jeg kigger på billederne på væggen

18
00:00:46,173 --> 00:00:49,021
og tænker på, at nogen har besluttet
at hænge dem der,

19
00:00:49,021 --> 00:00:51,649
nogen synes de er gode nok
til at hænge på den væg,

20
00:00:51,649 --> 00:00:52,863
men jeg kan ikke altid se det.

21
00:00:52,863 --> 00:00:55,547
Faktisk kan jeg for det meste
ikke se det.

22
00:00:55,547 --> 00:00:59,594
Og jeg går hjem og føler
mig ulykkelig.

23
00:00:59,594 --> 00:01:03,137
Jeg føler mig skyldig
og er utilfreds med mig selv,

24
00:01:03,137 --> 00:01:04,884
og i stedet for at tænke,
at der er noget galt med maleriet,

25
00:01:04,884 --> 00:01:06,362
tænker jeg, at der
er noget galt med mig.

26
00:01:06,362 --> 00:01:09,353
Og det er ikke en særlig god oplevelse
at forlade et galleri med.

27
00:01:09,353 --> 00:01:10,692
(Latter)

28
00:01:10,692 --> 00:01:13,152
Jeg synes, vi skulle
give os selv en pause.

29
00:01:13,152 --> 00:01:16,269
Hvis i tænker på,
når man går på restaurant,

30
00:01:16,269 --> 00:01:19,212
og man kigger på menuen,
forventes det så, at du bestiller

31
00:01:19,212 --> 00:01:21,304
al maden på menuen?

32
00:01:21,304 --> 00:01:23,529
Nej! Du vælger.

33
00:01:23,529 --> 00:01:26,686
Hvis du går ind i et stormagasin
for at købe en trøje,

34
00:01:26,686 --> 00:01:29,264
vil du så prøve alle trøjerne på

35
00:01:29,264 --> 00:01:30,551
og have lyst til at købe
alle trøjerne?

36
00:01:30,551 --> 00:01:34,732
Selvfølgelig ikke, du kan være selektiv.
Det er forventeligt.

37
00:01:34,732 --> 00:01:37,345
Hvorfor er det så ikke forventeligt

38
00:01:37,345 --> 00:01:39,810
at være selektiv,
når vi går ind på et galleri?

39
00:01:39,810 --> 00:01:43,724
Hvorfor skal vi have en forbindelse
til hvert enkelt maleri?

40
00:01:43,724 --> 00:01:46,322
Jeg prøver at have en
anderledes tilgang til det.

41
00:01:46,322 --> 00:01:47,936
Jeg gør to ting:

42
00:01:47,936 --> 00:01:52,681
Når jeg går ind på et galleri,
går jeg før det første meget hurtigt igennem,

43
00:01:52,681 --> 00:01:56,225
og jeg kigger på det hele,
og jeg udvælger dem,

44
00:01:56,225 --> 00:01:59,146
som får mig til at sætte farten ned
af en eller anden grund.

45
00:01:59,146 --> 00:02:00,923
Jeg ved ikke engang, hvorfor de
får mig til at sænke farten,

46
00:02:00,923 --> 00:02:04,011
men noget tiltrækker mig
som en magnet,

47
00:02:04,011 --> 00:02:07,225
og så ignorerer jeg alle de andre,
og jeg går til det maleri.

48
00:02:07,225 --> 00:02:09,835
Det er den første ting, jeg gør.

49
00:02:09,835 --> 00:02:10,931
Jeg udvælger et maleri.

50
00:02:10,931 --> 00:02:13,621
Det kan være et ud af halvtreds.

51
00:02:13,621 --> 00:02:17,228
Den anden ting jeg gør er,
at jeg står foran det maleri

52
00:02:17,228 --> 00:02:20,176
og fortæller mig selv
en historie om det.

53
00:02:20,176 --> 00:02:23,687
Hvorfor en historie?
Jeg tror, at vi er indstillet til,

54
00:02:23,687 --> 00:02:27,546
gennem vores DNA,
at fortælle historier.

55
00:02:27,546 --> 00:02:29,597
Vi fortæller hele tiden historier

56
00:02:29,597 --> 00:02:34,868
og jeg tror, vi gør det,
fordi verden er et skørt og kaotisk sted,

57
00:02:34,868 --> 00:02:38,947
og med historier prøver vi at
få verden til at give mening,

58
00:02:38,947 --> 00:02:41,308
at bringe noget orden ind i den.

59
00:02:41,308 --> 00:02:45,173
Hvorfor ikke implementere det
i den måde vi kigger på malerier på?

60
00:02:45,173 --> 00:02:49,276
Nu har jeg denne form for
restaurant menu,

61
00:02:49,276 --> 00:02:52,044
når jeg besøger kunstgallerier.

62
00:02:52,444 --> 00:02:55,438
Jeg vil vise jer tre malerier,

63
00:02:55,438 --> 00:02:58,584
som fik mig til at stoppe op,

64
00:02:58,584 --> 00:03:01,465
og jeg vil fortælle jer
historier om dem.

65
00:03:01,465 --> 00:03:04,796
Det første behøves
meget lidt introduktion --

66
00:03:04,796 --> 00:03:07,722
"Pige med perleørering"
af Johannes Vermeer,

67
00:03:07,722 --> 00:03:10,052
en 1700-tals hollandsk maler.

68
00:03:10,052 --> 00:03:12,486
Dette er det mest
glorværdige billede.

69
00:03:12,486 --> 00:03:14,166
Jeg så det første gang,
da jeg var nitten,

70
00:03:14,166 --> 00:03:16,353
og jeg gik med det samme ud
og købte en plakat med det,

71
00:03:16,353 --> 00:03:21,033
og jeg har stadig den plakat.
Tredive år senere hænger den i mit hus.

72
00:03:21,033 --> 00:03:23,927
Den har ledsaget mig overalt,

73
00:03:23,927 --> 00:03:26,206
jeg bliver aldrig træt af
at kigge på hende.

74
00:03:26,206 --> 00:03:30,133
Det der først og fremmest
fik mig til at stoppe op ved dette billede


75
00:03:30,133 --> 00:03:32,417
var de smukke farver,
som han bruger,

76
00:03:32,417 --> 00:03:34,801
og lyset,
der falder på hendes ansigt.

77
00:03:34,801 --> 00:03:36,907
Men det, der har fået mig til
at komme tilbage

78
00:03:36,907 --> 00:03:39,331
år efter år
er en helt anden ting,

79
00:03:39,331 --> 00:03:44,119
og det er udtrykket i hendes ansigt,
det modstridende udtryk i hendes ansigt.

80
00:03:44,119 --> 00:03:46,706
Jeg kan ikke se,
om hun er glad eller trist,

81
00:03:46,706 --> 00:03:49,595
og jeg ændrer hele tiden mening.

82
00:03:49,595 --> 00:03:52,644
Det får mig til at komme tilbage til det.

83
00:03:52,644 --> 00:03:57,216
En dag seksten år efter
jeg købte denne plakat,

84
00:03:57,216 --> 00:04:00,045
lå jeg i sengen og kiggede på hende,

85
00:04:00,045 --> 00:04:04,263
og pludselig tænkte jeg på,
hvad maleren gjorde ved hende

86
00:04:04,263 --> 00:04:06,497
for at få hende til at se sådan ud.

87
00:04:06,497 --> 00:04:08,597
Det var første gang,
jeg havde tænkt på,

88
00:04:08,597 --> 00:04:11,876
at udtrykket på hendes
ansigt faktisk reflekterer

89
00:04:11,876 --> 00:04:14,272
hvad hun føler for ham.

90
00:04:14,272 --> 00:04:17,631
Jeg havde altid tænkt på det
som et portræt af en pige.

91
00:04:17,631 --> 00:04:22,463
Nu begyndte jeg at tænke på det
som et portræt af et forhold.

92
00:04:22,463 --> 00:04:24,971
Og jeg tænkte på,
hvad det var for et forhold?

93
00:04:24,971 --> 00:04:27,936
Så jeg begyndte at undersøge det.
Jeg researchede det og opdagede,

94
00:04:27,936 --> 00:04:30,523
at man ikke aner, hvem hun er.

95
00:04:30,523 --> 00:04:34,860
Faktisk ved vi ikke, hvem nogen af
modellerne er i Vermeers malerier,

96
00:04:34,860 --> 00:04:37,544
og vi ved meget lidt
om Vermeer selv.

97
00:04:37,544 --> 00:04:39,893
Hvilket fik mig til
at sige: "Jubii!"

98
00:04:39,893 --> 00:04:44,949
Jeg kan skrive lige præcis den historie,
jeg har lyst til.

99
00:04:44,949 --> 00:04:47,756
Sådan kom jeg på
denne historie.

100
00:04:47,756 --> 00:04:49,338
For det første,

101
00:04:49,338 --> 00:04:51,666
måtte jeg få hende ind i det hus.

102
00:04:51,666 --> 00:04:53,560
Hvordan kender Vermeer hende?

103
00:04:53,560 --> 00:04:54,853
Det har været foreslået,

104
00:04:54,853 --> 00:04:58,918
at hun kunne være
hans tolvårige datter.

105
00:04:58,918 --> 00:05:02,144
Datteren var på det tidspunkt
tolv år gammel, da han malede det.

106
00:05:02,144 --> 00:05:04,348
Jeg tænkte, nej,
det er et meget intimt blik,

107
00:05:04,348 --> 00:05:06,458
men det er ikke et blik,
en datter giver sin far.

108
00:05:06,458 --> 00:05:08,520
For det første,
i hollandske malerier på den tid,

109
00:05:08,520 --> 00:05:12,018
betød en kvindes åbne mund,
at hun var seksuelt til rådighed.

110
00:05:12,018 --> 00:05:14,024
Det ville have været upassende
for Vermeer

111
00:05:14,024 --> 00:05:15,844
at male sin datter sådan.

112
00:05:15,844 --> 00:05:17,884
Så det er ikke hans datter,
men det er en,

113
00:05:17,884 --> 00:05:20,148
der er tæt på ham,
fysisk tæt på ham.

114
00:05:20,148 --> 00:05:22,521
Hvem ville ellers være i huset?

115
00:05:22,521 --> 00:05:25,652
En tjenestepige,
en dejlig tjenestepige.

116
00:05:25,652 --> 00:05:27,183
Så, hun er i huset.

117
00:05:27,183 --> 00:05:30,177
Hvordan får vi hende
ind i atelieret?

118
00:05:30,177 --> 00:05:31,806
Vi ved ikke særlig
meget om Vermeer,

119
00:05:31,806 --> 00:05:33,287
men af de få ting vi ved,

120
00:05:33,287 --> 00:05:35,760
ved vi at han giftede sig med en
katolsk kvinde,

121
00:05:35,760 --> 00:05:39,963
de boede med hendes mor i et hus,
hvor han havde sig eget værelse,

122
00:05:39,963 --> 00:05:41,250
hans atelier.

123
00:05:41,250 --> 00:05:43,820
Han havde også elleve børn.

124
00:05:43,820 --> 00:05:46,974
Det ville have været en
kaotisk og larmende husholdning.

125
00:05:46,974 --> 00:05:49,688
Og hvis i har set
Vermeers malerier før,

126
00:05:49,688 --> 00:05:53,484
ved i, at de er utrolig
rolige og stille.

127
00:05:53,484 --> 00:05:57,410
Hvordan maler en maler så rolige
og stille malerier med elleve børn i huset?

128
00:05:57,410 --> 00:05:59,910
Han deler sit liv op i sektioner.

129
00:05:59,910 --> 00:06:03,648
Han har sit atelier,
og siger, "Ingen må komme herind.

130
00:06:03,648 --> 00:06:08,999
Ikke konen, ikke børnene. Okay, tjenestepigen
kan komme og gøre rent."

131
00:06:08,999 --> 00:06:14,759
Hun er i atelieret.
Han har hende i atelieret, de er sammen.

132
00:06:14,759 --> 00:06:16,907
Og han beslutter sig for
at male hende.

133
00:06:16,907 --> 00:06:19,528
Han får hende til
at bære meget enkelt tøj.

134
00:06:19,528 --> 00:06:23,414
Alle kvinder, eller de fleste kvinder
i Vermeers andre malerier

135
00:06:23,414 --> 00:06:26,914
bar fløjl, silke, pelse

136
00:06:26,914 --> 00:06:28,894
meget overdådige materialer.

137
00:06:28,894 --> 00:06:31,784
Dette er meget enkelt;
det eneste, der ikke er enkelt,

138
00:06:31,784 --> 00:06:33,711
er perleøreringen.

139
00:06:33,711 --> 00:06:36,028
Hvis hun er en tjenestepige,
ville hun aldrig nogensinde

140
00:06:36,028 --> 00:06:38,960
få råd til et sæt perleøreringe.

141
00:06:38,960 --> 00:06:42,711
Så dette er ikke hendes perleøreringe.
Hvis er de?

142
00:06:42,711 --> 00:06:47,237
Vi ved tilfældigvis, at der er en liste
over konen Catharinas tøj.

143
00:06:47,237 --> 00:06:51,034
Blandt dem er der en
gul frakke med hvid pels,

144
00:06:51,034 --> 00:06:52,878
en gul og sort kjole,

145
00:06:52,878 --> 00:06:56,872
og man kan se disse
på mange andre malerier,

146
00:06:56,872 --> 00:06:59,980
forskellige kvinder på malerierne,
Vermeers malerier.

147
00:06:59,980 --> 00:07:04,149
Det er tydeligt, at hendes
tøj blev udlånt til flere forskellige kvinder.

148
00:07:04,149 --> 00:07:06,703
Det er ikke så skørt
at tro,

149
00:07:06,703 --> 00:07:10,310
at den perleørering rent faktisk
tilhører hans kone.

150
00:07:10,310 --> 00:07:13,370
Vi har alle elementerne
i vores historie.

151
00:07:13,370 --> 00:07:15,513
Hun er i atelieret sammen med ham
i meget lang tid.

152
00:07:15,513 --> 00:07:17,634
Disse malerier tog
lang tid at male.

153
00:07:17,634 --> 00:07:21,234
De ville have tilbragt
al den tid alene.

154
00:07:21,234 --> 00:07:22,629
Hun bærer hans
kones perleørering.

155
00:07:22,629 --> 00:07:25,991
Hun er smuk. Hun elsker ham tydeligvis.
Hun er i konflikt med sig selv.

156
00:07:25,991 --> 00:07:28,219
Og ved konen noget? Måske ikke.

157
00:07:28,219 --> 00:07:31,864
Og hvis hun ikke gør, --

158
00:07:31,864 --> 00:07:33,881
det er historien.

159
00:07:33,881 --> 00:07:35,201
(Latter)

160
00:07:35,541 --> 00:07:38,068
Det næste maleri,
jeg vil tale om

161
00:07:38,068 --> 00:07:41,944
hedder "Dreng bygger et korthus" af Chardin.

162
00:07:41,944 --> 00:07:45,667
Han er en af 1800-tallets franske malere,
der er mest kendt for hans stilleben,

163
00:07:45,667 --> 00:07:48,434
men han malede ind imellem mennesker.

164
00:07:48,434 --> 00:07:52,444
Faktisk malede han fire versioner
af dette maleri,

165
00:07:52,444 --> 00:07:56,748
forskellige drenge,
der byggede korthuse, helt koncentreret.

166
00:07:56,748 --> 00:07:59,971
Jeg kan bedst lide denne version,
for nogen af drengene

167
00:07:59,971 --> 00:08:03,193
er ældre, nogen er yngre,
og for mig var denne -

168
00:08:03,193 --> 00:08:06,584
ligesom Guldloks grød --
helt rigtig.

169
00:08:06,584 --> 00:08:10,037
Han er ikke helt barn,
og han er ikke helt voksen.

170
00:08:10,037 --> 00:08:15,180
Han er fuldstændig i balance mellem
uskyld og erfaring,

171
00:08:15,180 --> 00:08:19,737
og det fik mig til at stoppe op
foran dette maleri.

172
00:08:19,737 --> 00:08:23,010
Og jeg kiggede på hans ansigt.
Det er ligesom et Vermeer maleri.

173
00:08:23,010 --> 00:08:25,604
Lyset kommer ind fra venstre,
hans ansigt er badet

174
00:08:25,604 --> 00:08:28,136
i dette glødende lys.
Det er i midten af maleriet,

175
00:08:28,136 --> 00:08:30,833
og jeg opdagede,
da jeg kiggede på det,

176
00:08:30,833 --> 00:08:32,596
at jeg stod og tænkte,

177
00:08:32,596 --> 00:08:35,252
"Se på mig. Se venligst på mig."

178
00:08:35,252 --> 00:08:37,894
Men han så mig ikke.
Han kiggede stadig på sine kort,

179
00:08:37,894 --> 00:08:40,354
og det er et af de
forførende elementer i dette maleri,

180
00:08:40,354 --> 00:08:45,487
han er så fokuseret på,
hvad han laver, at han ikke kigger på os.

181
00:08:45,487 --> 00:08:49,184
Og det er, for mig,
et tegn på et mesterværk

182
00:08:49,184 --> 00:08:53,065
af et maleri, når der er
en mangel på beslutsomhed.

183
00:08:53,065 --> 00:08:54,604
Han vil aldrig se på mig.

184
00:08:54,604 --> 00:08:57,560
Så jeg tænkte på en historie,
hvor jeg overvejede,

185
00:08:57,560 --> 00:08:59,262
hvem der var der og så på ham?

186
00:08:59,262 --> 00:09:01,888
Ikke maleren,
jeg vil ikke tænke på maleren.

187
00:09:01,888 --> 00:09:04,563
Jeg tænker på en
ældre version af ham selv.

188
00:09:04,563 --> 00:09:10,144
Han er en mand, en tjener,
en ældre tjener, der kigger på den yngre tjener,

189
00:09:10,144 --> 00:09:12,604
og han siger, "Se på mig.
Jeg vil advare dig om det,

190
00:09:12,604 --> 00:09:15,090
du skal til at gennemgå. Se venligst på mig."

191
00:09:15,090 --> 00:09:16,663
Men han gør det aldrig.

192
00:09:16,663 --> 00:09:20,497
Og den mangel på beslutsomhed,
ligesom i "Pige med perleørering" --

193
00:09:20,497 --> 00:09:22,246
vi ved ikke, om hun er
glad eller trist.

194
00:09:22,246 --> 00:09:24,016
Jeg har skrevet en hel
roman om hende,

195
00:09:24,016 --> 00:09:26,330
og jeg ved stadig ikke,
om hun er glad eller trist.

196
00:09:26,330 --> 00:09:28,381
Igen og igen,
tilbage til maleriet,

197
00:09:28,381 --> 00:09:32,698
kigge efter svaret,
kigge efter historien, der kan udfylde et hul.

198
00:09:32,698 --> 00:09:36,443
Og måske skaber vi en historie,
der tilfredsstiller os i øjeblikket,

199
00:09:36,443 --> 00:09:40,511
men ikke rigtig,
og vi kommer tilbage igen og igen.

200
00:09:41,971 --> 00:09:45,135
Det sidste maleri,
jeg vil tale om,

201
00:09:45,135 --> 00:09:48,192
hedder "Anonym" af Anonym.

202
00:09:48,192 --> 00:09:49,306
(Latter)

203
00:09:49,306 --> 00:09:52,709
Dette er et Tudor portræt opkøbt af
Det Nationale Portræt Galleri.

204
00:09:52,709 --> 00:09:55,813
De troede, det var en mand,
der hedder Sir Thomas Overbury,

205
00:09:55,813 --> 00:09:57,803
og så opdagede de,
at det ikke var ham,

206
00:09:57,803 --> 00:09:59,786
og de har ingen ide om,
hvem det er.

207
00:09:59,786 --> 00:10:01,435
I Det Nationale Portræt Galleri,

208
00:10:01,435 --> 00:10:03,489
hvis man ikke kender
biografien bag et maleri,

209
00:10:03,489 --> 00:10:04,933
er det ret ubrugeligt.

210
00:10:04,933 --> 00:10:07,537
Man kan ikke hænge det på en væg,
for man ved ikke, hvem han er.

211
00:10:07,537 --> 00:10:12,361
Så desværre tilbringer denne forældreløse
det meste af sin tid på et lager

212
00:10:12,361 --> 00:10:14,512
sammen med en del
andre forældreløse,

213
00:10:14,512 --> 00:10:17,265
nogen af dem er
virkelig smukke malerier.

214
00:10:17,265 --> 00:10:22,332
Dette maleri fik mig til at stoppe op
af tre grunde:

215
00:10:22,332 --> 00:10:25,727
En grund er splittelsen mellem
hans mund, som smiler

216
00:10:25,727 --> 00:10:27,934
og hans øjne,
der er vemodige.


217
00:10:27,934 --> 00:10:30,721
Han er ikke glad,
og hvorfor ikke?

218
00:10:30,721 --> 00:10:33,827
En anden ting,
som tiltrak mig

219
00:10:33,827 --> 00:10:35,794
var hans lysende røde kinder.

220
00:10:35,794 --> 00:10:39,348
Han rødmer.
Han rødmer for sit portræt!

221
00:10:39,348 --> 00:10:42,280
Det her må være en fyr,
som rødmer hele tiden.

222
00:10:42,280 --> 00:10:45,346
Hvad tænker han på,
som får ham til at rødme?

223
00:10:45,346 --> 00:10:48,466
Den tredje ting,
der fik mig til at stoppe op

224
00:10:48,466 --> 00:10:51,764
er hans fuldstændig
fantastiske dublet.

225
00:10:51,764 --> 00:10:55,116
Silke, grå, de smukke knapper.

226
00:10:55,116 --> 00:10:58,778
Det får mig til at tænke på,
at den er lun og blød;

227
00:10:58,778 --> 00:11:01,404
det er som en dyne spredt ud over en seng.

228
00:11:01,404 --> 00:11:03,974
Jeg blev ved med at tænke
på senge og rødmende kinder,

229
00:11:03,974 --> 00:11:06,872
og selvfølgelig blev jeg ved med at
tænke på sex, når jeg kiggede på ham,

230
00:11:06,872 --> 00:11:09,624
og jeg overvejede,
om det var det, han tænkte på?

231
00:11:09,624 --> 00:11:11,388
Og jeg tænkte, at hvis jeg
skulle skrive en historie,

232
00:11:11,388 --> 00:11:13,508
hvad er så det sidste,
jeg ville skrive om?

233
00:11:13,508 --> 00:11:17,218
Hvad ville en Tudor herre
være optaget af?

234
00:11:17,218 --> 00:11:19,632
Og jeg tænkte, Henry d. 8., okay.

235
00:11:19,632 --> 00:11:23,401
Han ville være optaget af sin arv
og sin arving.

236
00:11:23,401 --> 00:11:27,021
Hvem skal arve hans
navn og formue?

237
00:11:27,021 --> 00:11:30,585
Når man sætter alt det sammen,
har man sin historie

238
00:11:30,585 --> 00:11:33,756
til at udfylde det hul,
som får en til at komme tilbage.

239
00:11:35,456 --> 00:11:37,026
Her er historien.

240
00:11:38,886 --> 00:11:40,097
Den er kort.

241
00:11:42,137 --> 00:11:44,757
"Rosa"

242
00:11:44,757 --> 00:11:49,168
Jeg bærer stadig den hvide,
brokerede dublet, som Caroline gav mig.

243
00:11:49,168 --> 00:11:53,044
Den har en almindelig høj krave,
aftagelige ærmer,

244
00:11:53,044 --> 00:11:56,000
og indviklede knapper
af snoede silketråde,

245
00:11:56,000 --> 00:11:59,453
der er sat tæt sammen,
så den sidder tæt.

246
00:11:59,473 --> 00:12:03,393
Dubletten får mig til at tænke på
en dyne på den enorme seng.

247
00:12:03,393 --> 00:12:06,041
Måske var det meningen.

248
00:12:06,041 --> 00:12:10,797
Jeg bar den først til en udsøgt middag,
som hendes forældre holdt til vores ære.

249
00:12:10,797 --> 00:12:13,276
Jeg vidste, før jeg rejste mig
for at tale,

250
00:12:13,276 --> 00:12:16,027
at mine kinder var ildrøde.

251
00:12:16,027 --> 00:12:19,692
Jeg har altid rødmet meget let,
fra fysisk anstrengelse,

252
00:12:19,692 --> 00:12:22,377
fra vin, fra stærke følelser.

253
00:12:22,377 --> 00:12:27,014
Som dreng blev jeg drillet
af mine søstre og af skoledrenge,

254
00:12:27,014 --> 00:12:28,838
men ikke af George.

255
00:12:28,838 --> 00:12:31,787
Kun George kunne kalde mig Rosa.

256
00:12:31,787 --> 00:12:34,001
Jeg ville ikke tillade,
at andre gjorde.

257
00:12:34,001 --> 00:12:37,920
Han fik ordet til at lyde ømt.

258
00:12:37,920 --> 00:12:41,474
Da jeg gav beskeden,
blev George ikke rød,

259
00:12:41,474 --> 00:12:44,178
men blev bleg som min dublet.

260
00:12:44,178 --> 00:12:46,070
Han skulle ikke være
blevet overrasket.

261
00:12:46,070 --> 00:12:48,028
Det har været en gængs antagelse,

262
00:12:48,028 --> 00:12:50,192
at jeg en dag skulle giftes med hans kusine.

263
00:12:51,472 --> 00:12:53,573
Men det er svært at høre
ordene blive sagt højt.

264
00:12:53,573 --> 00:12:56,165
Jeg ved det,
jeg kunne knap nok sige dem.

265
00:12:57,065 --> 00:13:02,042
Efterfølgende fandt jeg George på terrassen,
mens han kiggede ud over køkkenhaven.

266
00:13:02,042 --> 00:13:06,497
På trods af at han havde drukket
hele eftermiddagen, var han stadig bleg.

267
00:13:06,497 --> 00:13:10,749
Vi stod sammen og så på
at tjenestepigerne skar salat.

268
00:13:10,759 --> 00:13:13,523
"Hvad synes du om min dublet?",
spurgte jeg.

269
00:13:13,523 --> 00:13:18,497
Han kastede et blik på mig.
"Det ser ud som om, kraven er ved at kvæle dig."

270
00:13:18,497 --> 00:13:21,065
"Vi vil stadig se hinanden," insisterede jeg.

271
00:13:21,065 --> 00:13:24,101
"Vi kan stadig jage og spille kort
og overvære domstolen.

272
00:13:24,101 --> 00:13:26,398
Intet behøves at ændre sig."

273
00:13:26,398 --> 00:13:29,192
George sagde intet.

274
00:13:29,192 --> 00:13:33,037
"Jeg er treogtyve år gammel.
Det er på tide, at jeg gifter mig

275
00:13:33,037 --> 00:13:37,358
og fremstiller en arving.
Det er forventet af mig."

276
00:13:37,358 --> 00:13:41,211
George tømte endnu et glas rødvin
og vendte sig om mod mig.

277
00:13:41,211 --> 00:13:44,617
"Tillykke med dit forestående
bryllup, James.

278
00:13:44,617 --> 00:13:49,354
Jeg er sikker på,
at i bliver tilfredse sammen."

279
00:13:49,354 --> 00:13:51,713
Han brugte aldrig mit kaldenavn igen.

280
00:13:53,313 --> 00:13:54,345
Tak.

281
00:13:54,345 --> 00:13:57,487
(Bifald)

282
00:13:57,487 --> 00:13:58,574
Tak.