WEBVTT

00:00:00.106 --> 00:00:01.530
Så den maskine jeg vil tale til jer om

00:00:01.530 --> 00:00:03.204
er det jeg kalder den største maskine der aldrig blev til noget.

00:00:03.204 --> 00:00:05.203
Det var en maskine der aldrig blev bygget,

00:00:05.203 --> 00:00:07.583
og alligevel, vil den blive bygget.

00:00:07.583 --> 00:00:09.575
Det var en maskine der blev bygget

00:00:09.575 --> 00:00:11.926
længe før nogen tænkte på computere.

NOTE Paragraph

00:00:11.926 --> 00:00:14.075
Hvis man ved noget som helst om computerens historie,

00:00:14.075 --> 00:00:16.595
ved man at der i 30'erne og 40'erne,

00:00:16.595 --> 00:00:19.150
blev bygget simple computere

00:00:19.150 --> 00:00:21.943
der startede den computer revolution vi har i dag,

00:00:21.943 --> 00:00:23.229
og man ville have ret,

00:00:23.229 --> 00:00:25.711
bortset fra at man ville have fat i det forkerte århundrede.

00:00:25.711 --> 00:00:27.351
Den første computer blev faktisk bygget

00:00:27.351 --> 00:00:31.023
i 1830'erne og 1840'erne, ikke 1930'erne og 1940'erne.

00:00:31.023 --> 00:00:33.351
Den blev bygget, og dele af den var prototyper,

00:00:33.351 --> 00:00:35.487
og de dele af der blev bygget er her

00:00:35.487 --> 00:00:37.480
i South Kensington.

NOTE Paragraph

00:00:37.480 --> 00:00:40.799
Den maskine blev bygget af denne fyr, Charles Babbage.

00:00:40.799 --> 00:00:42.555
Nuvel, jeg har en stor forkærlighed for Charles Babbage

00:00:42.555 --> 00:00:45.164
fordi hans hår altid er uredt ligesom dette

00:00:45.164 --> 00:00:47.505
på hvert eneste billede. (Latter)

00:00:47.505 --> 00:00:49.352
Han var en meget rig mand, og en slags,

00:00:49.352 --> 00:00:51.365
del af aristokratiet i England,

00:00:51.365 --> 00:00:53.704
og en lørdag aften i Marylebone,

00:00:53.704 --> 00:00:56.135
var man en del af intelligentsiaen i den periode,

00:00:56.135 --> 00:00:57.631
ville man være blevet inviteret til hans hus

00:00:57.631 --> 00:01:00.590
til et aftenselskab -- og han inviterede alle:

00:01:00.590 --> 00:01:04.022
konger, the Duke of Wellington, mange, mange kendte mennesker --

00:01:04.022 --> 00:01:06.543
og han ville have vist en af sine mekaniske maskiner.

NOTE Paragraph

00:01:06.543 --> 00:01:09.583
Jeg savner virkelig den periode, I ved, hvor man ville

00:01:09.583 --> 00:01:11.931
gå til et aftenselskab og se en mekanisk computer

00:01:11.931 --> 00:01:13.044
blive demonstreret for en. (Latter)

00:01:13.044 --> 00:01:16.310
Men Babbage, Babbage selv blev født

00:01:16.310 --> 00:01:18.044
i slutningen af det 18 århundrede,

00:01:18.044 --> 00:01:20.088
og var en temmelig kendt matematiker.

00:01:20.088 --> 00:01:23.231
Han havde den samme stilling som Newton havde ved Cambridge,

00:01:23.231 --> 00:01:25.743
og for nyligt også var den af Stephen Hawking.

00:01:25.743 --> 00:01:28.598
Han er mindre kendt end begge to, fordi

00:01:28.598 --> 00:01:31.748
han fik denne ide at lave mekaniske beregnende ting

00:01:31.748 --> 00:01:34.033
og lavede aldrig nogen af dem.

NOTE Paragraph

00:01:34.033 --> 00:01:37.318
Grunden til han aldrig lavede nogen af dem, han er en klassisk nørd.

00:01:37.318 --> 00:01:39.329
Hver gang han fik en god ide, tænkte han,

00:01:39.329 --> 00:01:40.777
"Det er genialt, jeg vil begynde at bygge den.

00:01:40.777 --> 00:01:43.372
Jeg bruger en formue på den. Jeg har en bedre ide.

00:01:43.372 --> 00:01:45.732
Jeg vil bygge denne. (Latter) Og jeg vil bygge denne."

00:01:45.732 --> 00:01:48.612
Han gjorde dette indtil Sir Robert Peel, den forhenværende premierminister,

00:01:48.612 --> 00:01:51.076
mere eller mindre sparkede ham ud af Downing Street 10,

00:01:51.076 --> 00:01:53.517
og sparkede ham ud, dengang, betød at sige,

00:01:53.517 --> 00:01:56.669
"Jeg ønsker dem en god dag, Hr." (Latter)

NOTE Paragraph

00:01:56.669 --> 00:01:58.649
Den ting han byggede var dette monstrum her,

00:01:58.649 --> 00:02:02.088
den analytiske maskine. Nuvel, bare for at give jer en ide om dette,

00:02:02.088 --> 00:02:03.960
dette er set ovenfra.

00:02:03.960 --> 00:02:07.073
Hver eneste af disse cirkler er et tandhjul, en stak tandhjul,

00:02:07.073 --> 00:02:10.309
og denne ting er lige så stor som et damp lokomotiv.

00:02:10.309 --> 00:02:12.300
Så mens jeg gennemgår dette foredrag, vil jeg bede jer om at forestille jer

00:02:12.300 --> 00:02:14.944
denne gigantiske maskine. Vi hørte disse vidunderlige lyde

00:02:14.944 --> 00:02:16.704
af hvordan denne ting kunne have lydt.

00:02:16.704 --> 00:02:18.481
Og jeg vil tage jer gennem arkitekturen af denne maskine

00:02:18.481 --> 00:02:19.960
-- det er derfor det er computer arkitektur --

00:02:19.960 --> 00:02:23.287
og fortælle jer om denne maskine, der er en computer.

NOTE Paragraph

00:02:23.287 --> 00:02:26.690
Så lad os tale om hukommelsen. Hukommelsen

00:02:26.690 --> 00:02:28.937
er meget lig den hukommelse en computer har i dag,

00:02:28.937 --> 00:02:31.639
bortset fra at det var lavet i metal,

00:02:31.639 --> 00:02:35.183
stakke og stakke og tandhjul, 30 tandhjul høj,

00:02:35.183 --> 00:02:37.253
forestille jeg en ting så høj med tandhjul,

00:02:37.253 --> 00:02:39.008
hundredvis og hundredvis af dem,

00:02:39.008 --> 00:02:40.898
og der er tal på dem.

00:02:40.898 --> 00:02:43.317
Det er en maskine. Alt bliver lavet i decimaler.

00:02:43.317 --> 00:02:44.902
Og han tænkte på at bruge binært. Problemet

00:02:44.902 --> 00:02:46.620
med at bruge binært er at maskinen ville have været så

00:02:46.620 --> 00:02:49.937
høj, at det ville have været latterligt. Som det er nu, er den enorm.

00:02:49.937 --> 00:02:51.996
Så han har hukommelse.

00:02:51.996 --> 00:02:54.403
Hukommelsen er den del herovre.

00:02:54.403 --> 00:02:56.733
I kan se det hele sådan her.

NOTE Paragraph

00:02:56.733 --> 00:03:01.268
Dette monstrum herovre er CPU'en, chippen, om man vil.

00:03:01.268 --> 00:03:03.518
Selvfølgelig, er den stor.

00:03:03.518 --> 00:03:06.431
Fuldstændig mekanisk. Hele denne maskine er mekanisk.

00:03:06.431 --> 00:03:10.572
Dette er et billede af en prototype for en del af CPU'en

00:03:10.572 --> 00:03:12.711
hvilket er i Science Museum.

NOTE Paragraph

00:03:12.711 --> 00:03:16.343
CPU'en kunne lave de fire fundamentale funktioner i

00:03:16.343 --> 00:03:18.796
så addere, multiplicere, subtrahere og dividere --

00:03:18.796 --> 00:03:21.804
hvilket allerede er noget af en bedrift i metal,

00:03:21.804 --> 00:03:24.433
men den kunne også noget som en computer gør

00:03:24.433 --> 00:03:26.132
og en lommeregner ikke gør:

00:03:26.132 --> 00:03:30.070
denne maskine kunne kigge på sin egen interne hukommelse og tage en beslutning.

00:03:30.070 --> 00:03:32.936
Den kunne lave "if then" for basic programmørerne,

00:03:32.936 --> 00:03:35.076
og det gjorde den fundamentalt til en computer.

00:03:35.076 --> 00:03:39.674
Den kunne beregne. Den kunne ikke kun regne. Den kunne gøre mere.

NOTE Paragraph

00:03:39.674 --> 00:03:42.355
Hvis vi nu kigger på dette, og vi stopper op et øjeblik,

00:03:42.355 --> 00:03:44.226
og vi tænker på chips i dag, kan vi ikke

00:03:44.226 --> 00:03:48.041
kigge ind i en chip. Den er bare så lille.

00:03:48.041 --> 00:03:49.842
Men hvis man gjorde, ville man se noget

00:03:49.842 --> 00:03:51.664
meget, meget lig dette.

00:03:51.664 --> 00:03:54.611
Der er en utrolig kompleksitet i en CPU,

00:03:54.611 --> 00:03:57.303
og en utrolig regularitet i hukommelsen.

00:03:57.303 --> 00:03:58.965
Hvis man nogensinde har set et elektron mikroskop billede,

00:03:58.965 --> 00:04:00.934
ville man se dette. Det ser alt sammen ens ud,

00:04:00.934 --> 00:04:03.500
så er der denne del herovre der er utrolig kompliceret.

NOTE Paragraph

00:04:03.500 --> 00:04:07.483
Alle disse tandhjuls mekanismer her, gør alt det en computer gør,

00:04:07.483 --> 00:04:09.576
men selvfølgelig skal man programmere denne ting, og selvfølgelig,

00:04:09.576 --> 00:04:12.601
brugte Babbage datidens teknologi

00:04:12.601 --> 00:04:16.247
og teknologien der ville dukke op i 50'erne, 60'erne og 70'erne,

00:04:16.247 --> 00:04:19.116
hvilket er hulkort. Denne ting herovre

00:04:19.116 --> 00:04:21.940
er en af tre hulkorts læsere,

00:04:21.940 --> 00:04:25.620
og dette program i Science Museum,

00:04:25.620 --> 00:04:30.013
ikke langt herfra, lavet af Charles Babbage,

00:04:30.013 --> 00:04:31.881
som sidder der -- man kan tage hen og se det --

00:04:31.881 --> 00:04:34.322
ventende på at maskinen bliver bygget.

00:04:34.322 --> 00:04:37.742
Og der er ikke kun en af disse, der er mange af dem.

00:04:37.742 --> 00:04:40.832
Han klargjorde programmer i forventning om at det ville ske.

NOTE Paragraph

00:04:40.832 --> 00:04:42.805
Grunden til at de brugte hulkort, var at Jacquard,

00:04:42.805 --> 00:04:44.977
i Frankrig, havde skabt Jacquard væven,

00:04:44.977 --> 00:04:47.655
der vævede disse utrolige mønstre kontrolleret af hulkortene,

00:04:47.655 --> 00:04:50.287
så han genanvendte bare datidens teknologi,

00:04:50.287 --> 00:04:52.392
og ligesom alt andet han gjorde, brugte han teknologien

00:04:52.392 --> 00:04:57.139
fra hans tid, så 1830'erne, 1840'erne, 1850'erne, tandhjul, damp,

00:04:57.139 --> 00:05:01.077
mekaniske ting. Ironisk nok, født det samme år

00:05:01.077 --> 00:05:03.249
som Charles Babbage var Michael Faraday,

00:05:03.249 --> 00:05:05.926
der fuldstændig ville revolutionere alt

00:05:05.926 --> 00:05:08.439
med dynamoen, transformeren, alle den slags ting.

00:05:08.439 --> 00:05:11.597
Babbage, selvfølgelig, ville bruge disse afprøvede teknologier,

00:05:11.597 --> 00:05:13.150
så damp og den slags.

NOTE Paragraph

00:05:13.150 --> 00:05:14.823
Men han havde brug for tilbehør.

00:05:14.823 --> 00:05:16.495
Åbenlyst, har man en computer nu.

00:05:16.495 --> 00:05:18.884
Man har hulkort, en CPU og hukommelse.

00:05:18.884 --> 00:05:20.819
Man har brug for tilbehør som man selv kommer med.

00:05:20.819 --> 00:05:22.447
Det er ikke noget man bare har.

NOTE Paragraph

00:05:22.447 --> 00:05:25.275
Så, for det første, havde man lyd. Man havde en klokke,

00:05:25.275 --> 00:05:27.429
og hvis noget gik galt -- (Latter) --

00:05:27.429 --> 00:05:29.774
eller maskinen havde brug for at operatøren kom forbi,

00:05:29.774 --> 00:05:31.744
var der en lille klokke der kunne ringe. (Latter)

00:05:31.744 --> 00:05:33.280
Og der er faktisk en instruktion på hulkortet

00:05:33.280 --> 00:05:36.182
der siger "Ring med klokken". Så man kan forestille sig dette "Ting!"

00:05:36.182 --> 00:05:38.382
I ved, man stopper et øjeblik, forestil jer alle disse lyde,

00:05:38.382 --> 00:05:39.463
denne ting, "Klik, klak klik klik klik",

00:05:39.463 --> 00:05:42.400
damp maskine, "Ding", ikke? (Latter)

NOTE Paragraph

00:05:42.400 --> 00:05:44.835
Man har også brug for en printer, selvfølgelig, og alle har brug for en printer.

00:05:44.835 --> 00:05:47.843
Dette er faktisk et billede af printe mekanismen for

00:05:47.843 --> 00:05:50.326
en anden af hans maskiner, kaldet the Difference Engine No. 2,

00:05:50.326 --> 00:05:52.261
som han aldrig byggede, men det gjorde the Science Museum

00:05:52.261 --> 00:05:54.432
i 80'erne og 90'erne.

00:05:54.432 --> 00:05:56.707
Det er komplet mekanisk, igen, en printer.

00:05:56.707 --> 00:05:59.405
Den printer kun numre, fordi han var besat af numre,

00:05:59.405 --> 00:06:02.922
men den printer på papir, og den kan endda lave orddeling,

00:06:02.922 --> 00:06:05.694
så hvis man kommer til enden af linjen, kommer den rundt på den måde.

NOTE Paragraph

00:06:05.694 --> 00:06:07.344
Man har også brug for grafik, ikke?

00:06:07.344 --> 00:06:08.900
Jeg mener, hvis man skal gøre noget som helst med grafik,

00:06:08.900 --> 00:06:11.496
så han sagde, "Jamen, jeg har brug for en plotter. Jeg har et stort stykke papir

00:06:11.496 --> 00:06:13.604
og en fyldepen så jeg laver en plotter."

00:06:13.604 --> 00:06:15.434
Så han byggede også en plotter,

00:06:15.434 --> 00:06:19.359
og, I ved, på det tidspunkt, tror jeg han fik lavet

00:06:19.359 --> 00:06:20.890
en temmelig god maskine.

NOTE Paragraph

00:06:20.890 --> 00:06:23.580
Så kommer der denne kvinde, Ada Lovelace, forbi.

00:06:23.580 --> 00:06:26.301
Forestil jeg nu disse aftenselskaber, alle de store og vigtige kommer med.

00:06:26.301 --> 00:06:29.393
Denne dame er datteren af den gale, slemme,

00:06:29.393 --> 00:06:31.815
og farlige at kende Lord Byron,

00:06:31.815 --> 00:06:34.335
og hendes mor, værende lidt bekymret over at hun måske

00:06:34.335 --> 00:06:37.192
har arvet noget af Lord Byrons galskab og slemhed,

00:06:37.192 --> 00:06:40.430
tænkte, "Jeg kender løsningen: Matematik er løsningen.

00:06:40.430 --> 00:06:43.379
Vi lærer hende matematik. Det beroliger hende."

00:06:43.379 --> 00:06:47.135
(Latter) Fordi der har selvfølgelig,

00:06:47.135 --> 00:06:51.050
aldrig været en matematiker der er blevet gal,

00:06:51.050 --> 00:06:53.451
så, I ved, det bliver godt. (Latter)

00:06:53.451 --> 00:06:56.789
Alt bliver godt. Så hun har denne matematiske træning,

00:06:56.789 --> 00:06:59.527
and hun går til en af disse aftenselskaber med hendes mor,

00:06:59.527 --> 00:07:02.317
og Charles Babbage, I ved, finder denne maskine frem.

00:07:02.317 --> 00:07:04.151
The Duke of Wellington er der, I ved,

00:07:04.151 --> 00:07:05.723
finder maskinen frem, demonstrerer den selvfølgelig,

00:07:05.723 --> 00:07:09.474
og hun forstår det. Hun er den eneste person i hans livstid, faktisk,

00:07:09.474 --> 00:07:10.766
der sagde, "Jeg forstår hvad den gør,

00:07:10.766 --> 00:07:12.973
og jeg forstår fremtiden af denne maskine."

00:07:12.973 --> 00:07:16.060
Og vi skylder hende en enorm masse, fordi vi ved

00:07:16.060 --> 00:07:19.037
en masse om den maskine som Babbage ville bygge

00:07:19.037 --> 00:07:20.640
på grund af hende.

NOTE Paragraph

00:07:20.640 --> 00:07:23.397
Nuvel, nogle mennesker kalder hende den første programmør.

00:07:23.397 --> 00:07:26.783
Det er faktisk fra en af -- det papir hun oversatte.

00:07:26.783 --> 00:07:29.694
Det er et program skrevet i en bestemt stil.

00:07:29.694 --> 00:07:33.263
Det er ikke, historisk, total nøjagtigt at hun er den første programmør,

00:07:33.263 --> 00:07:35.316
og faktisk, gjorde hun noget endnu mere utroligt.

00:07:35.316 --> 00:07:36.886
I stedet for bare at være en programmør,

00:07:36.886 --> 00:07:39.058
så hun noget som Babbage ikke så.

NOTE Paragraph

00:07:39.058 --> 00:07:42.242
Babbage var total besat med matematik.

00:07:42.242 --> 00:07:46.191
Han byggede en maskine til at lave matematik,

00:07:46.191 --> 00:07:49.450
og Lovelave sagde, "Man kunne lave mere end matematik

00:07:49.450 --> 00:07:52.285
på denne maskine". Og ligesom man gør,

00:07:52.285 --> 00:07:53.910
alle i dette lokale har en computer på sig,

00:07:53.910 --> 00:07:55.964
lige nu, fordi de har en telefon.

00:07:55.964 --> 00:07:58.192
Hvis man går ind i den telefon, er hver eneste ting i den telefon

00:07:58.192 --> 00:08:00.207
eller computer, eller en hvilken som helst anden databehandlings maskine

00:08:00.207 --> 00:08:02.288
er matematik. Det er i sidste ende alt sammen tal.

00:08:02.288 --> 00:08:06.981
Hvad enten det er video eller tekst eller tale, det er alt sammen numre,

00:08:06.981 --> 00:08:10.961
det er alt sammen, grundliggende, sker der matematiske funktioner,

00:08:10.961 --> 00:08:13.066
og Lovelace sagde, "Bare fordi man laver

00:08:13.066 --> 00:08:16.388
matematiske funktioner og symboler

00:08:16.388 --> 00:08:18.635
betyder det ikke at ting kan repræsentere

00:08:18.635 --> 00:08:21.988
andre ting i den virkelige verden, som musik".

00:08:21.988 --> 00:08:24.722
Dette var et kæmpe spring, fordi Babbage siger der,

00:08:24.722 --> 00:08:26.944
"Vi kunne beregne disse fantastiske funktioner og printe

00:08:26.944 --> 00:08:30.612
tabeller med numre og og tegne grafer," -- (Latter) --

00:08:30.612 --> 00:08:32.508
og Lovelace er der og siger, "Hør engang,

00:08:32.508 --> 00:08:34.984
denne ting kunne endda udarbejde musik hvis man

00:08:34.984 --> 00:08:38.532
numerisk fortalte den en repræsentation af musik."

00:08:38.532 --> 00:08:40.101
Så dette er hvad jeg kalder Lovelaces spring.

00:08:40.101 --> 00:08:43.838
Når man siger hun er en programmør, hun lavede noget,

00:08:43.838 --> 00:08:46.975
men den rigtige ting er at sagde at fremtiden vil blive

00:08:46.975 --> 00:08:49.171
meget, meget mere end dette.

NOTE Paragraph

00:08:49.171 --> 00:08:51.350
Nu, hundrede år senere, kommer denne fyr,

00:08:51.350 --> 00:08:56.803
Alan Turing, og i 1936, og opfinder computeren om igen.

00:08:56.803 --> 00:08:59.380
Men, selvfølgelig, var Babbages maskine var komplet mekanisk.

00:08:59.380 --> 00:09:01.911
Turings maskine var komplet teoretisk.

00:09:01.911 --> 00:09:04.702
Begge disse fyre kom fra en matematisk baggrund,

00:09:04.702 --> 00:09:07.255
men Turing fortalte os noget meget vigtigt.

00:09:07.255 --> 00:09:10.190
Han fastlagde de matematiske grundpiller

00:09:10.190 --> 00:09:12.303
for computer videnskaben, og sagde,

00:09:12.303 --> 00:09:15.490
"Det er lige meget hvordan man laver en computer."

00:09:15.490 --> 00:09:17.368
Det er lige meget om ens computer er mekanisk,

00:09:17.368 --> 00:09:21.778
ligesom Babbages var, eller elektronisk, ligesom computere er i dag,

00:09:21.778 --> 00:09:24.582
eller måske i fremtiden, celler, eller, igen,

00:09:24.582 --> 00:09:27.728
mekaniske igen, når vi begynder med nanoteknologi.

00:09:27.728 --> 00:09:29.765
Vi kunne gå tilbage til Babbages maskine

00:09:29.765 --> 00:09:32.341
og bare lave den lille. Alle disse ting er computere.

00:09:32.341 --> 00:09:33.973
Der er med andre ord en beregnende kerne.

00:09:33.973 --> 00:09:35.978
Dette er kaldet Church-Turing tesen.

NOTE Paragraph

00:09:35.978 --> 00:09:38.645
Og så pludselig, får man dette link hvor man siger

00:09:38.645 --> 00:09:40.868
denne ting Babbage byggede faktisk var en computer.

00:09:40.868 --> 00:09:43.693
Faktisk, var den i stand til at gøre alt vi gør i dag

00:09:43.693 --> 00:09:48.525
med computere, bare virkelig langsomt. (Latter)

00:09:48.525 --> 00:09:50.631
For at give jer en ide om hvor langsomt,

00:09:50.631 --> 00:09:54.470
havde den cirka 1k hukommelse.

00:09:54.470 --> 00:09:57.388
Den brugte hulkort, som blev stukket ind,

00:09:57.388 --> 00:10:03.148
og den kørte omkring 10.000 gange langsommere end den første ZX81.

00:10:03.148 --> 00:10:04.751
Den havde en RAM pakke.

00:10:04.751 --> 00:10:07.930
Man kunne sætte en masse ekstra hukommelse på, hvis man ville.

NOTE Paragraph

00:10:07.930 --> 00:10:10.256
(Latter) Så, hvor får det os hen i dag?

00:10:10.256 --> 00:10:11.864
Så her er planerne.

00:10:11.864 --> 00:10:14.797
Ovre i Swindon, the Science Museum arkiverne,

00:10:14.797 --> 00:10:16.491
der er hundredvis af planer og tusindvis af sider

00:10:16.491 --> 00:10:19.960
med noter, skrevet af Charles Babbage omkring denne analytiske maskine.

00:10:19.960 --> 00:10:23.921
En af disse, er et sæt planer som vi kalder Plan 28,

00:10:23.921 --> 00:10:26.075
og det er også navnet på en velgørende organisation som jeg startede

00:10:26.075 --> 00:10:28.809
med Doron Swade, der var IT kuratoren

00:10:28.809 --> 00:10:31.048
ved the Science Museum, og også personen der drev

00:10:31.048 --> 00:10:32.478
projektet til at bygge en difference maskine,

00:10:32.478 --> 00:10:35.036
og vores plan er at bygge den.

00:10:35.036 --> 00:10:38.902
Her i South Kensington, vil vi bygge den analytiske maskine.

NOTE Paragraph

00:10:38.902 --> 00:10:40.904
Projektet består af nogle forskellige dele.

00:10:40.904 --> 00:10:43.424
Et af dem var at scanne Babbages arkiv.

00:10:43.424 --> 00:10:45.346
Det er sket. Det andet er nu at studere

00:10:45.346 --> 00:10:48.456
alle disse planer for at afgøre hvad vi skal bygge.

00:10:48.456 --> 00:10:52.900
Den tredje del er en computer simulation af den maskine,

00:10:52.900 --> 00:10:55.823
og den sidste del er fysisk at bygge den ved the Science Museum.

NOTE Paragraph

00:10:55.823 --> 00:10:58.399
Når den er bygget, vil man endelig forstå hvordan en computer virker,

00:10:58.399 --> 00:11:00.233
fordi i stedet for at have en lillebitte chip foran sig,

00:11:00.233 --> 00:11:02.843
skal man kigge på denne enorme ting og sige, "Ah,

00:11:02.843 --> 00:11:06.178
jeg kan se hukommelsen arbejde, jeg kan se CPU'en arbejde

00:11:06.178 --> 00:11:10.045
jeg kan høre den arbejde. Jeg lugter sikkert den arbejder." (Latter)

00:11:10.045 --> 00:11:12.644
Men i mellem det kommer vi til at lave en simulation.

NOTE Paragraph

00:11:12.644 --> 00:11:14.401
Babbage skrev selv, han sagde,

00:11:14.401 --> 00:11:16.019
så snart den analytiske maskine eksisterer,

00:11:16.019 --> 00:11:19.723
vil den helt sikkert guide den fremtidige kurs for videnskab.

00:11:19.723 --> 00:11:21.568
Selvfølgelig, byggede han den aldrig, fordi han altid fiflede

00:11:21.568 --> 00:11:23.650
med nye planer, men da den blev bygget, selvfølgelig,

00:11:23.650 --> 00:11:27.160
i 1940'erne, ændrede den alt.

NOTE Paragraph

00:11:27.160 --> 00:11:28.983
Nu vil jeg bare give jer en lille forsmag på hvordan den ser ud

00:11:28.983 --> 00:11:31.616
i bevægelse, med en video der viser

00:11:31.616 --> 00:11:36.210
bare en del af CPU mekanismen der arbejder.

00:11:39.210 --> 00:11:42.209
Så dette er kun tre sæt tandhjul,

00:11:42.209 --> 00:11:45.031
og den vil addere. Dette er den adderende mekanisme

00:11:45.031 --> 00:11:47.688
i aktion, så man forestiller sig denne enorme maskine.

NOTE Paragraph

00:11:47.688 --> 00:11:48.847
Så, giv mig fem år.

00:11:48.847 --> 00:11:51.191
Inden 2030'erne sker, har vi den.

NOTE Paragraph

00:11:51.191 --> 00:11:54.161
Mange tak. (Bifald)