1
00:00:00,106 --> 00:00:01,530
Så den maskine jeg vil tale til jer om

2
00:00:01,530 --> 00:00:03,204
er det jeg kalder den største maskine der aldrig blev til noget.

3
00:00:03,204 --> 00:00:05,203
Det var en maskine der aldrig blev bygget,

4
00:00:05,203 --> 00:00:07,583
og alligevel, vil den blive bygget.

5
00:00:07,583 --> 00:00:09,575
Det var en maskine der blev bygget

6
00:00:09,575 --> 00:00:11,926
længe før nogen tænkte på computere.

7
00:00:11,926 --> 00:00:14,075
Hvis man ved noget som helst om computerens historie,

8
00:00:14,075 --> 00:00:16,595
ved man at der i 30'erne og 40'erne,

9
00:00:16,595 --> 00:00:19,150
blev bygget simple computere

10
00:00:19,150 --> 00:00:21,943
der startede den computer revolution vi har i dag,

11
00:00:21,943 --> 00:00:23,229
og man ville have ret,

12
00:00:23,229 --> 00:00:25,711
bortset fra at man ville have fat i det forkerte århundrede.

13
00:00:25,711 --> 00:00:27,351
Den første computer blev faktisk bygget

14
00:00:27,351 --> 00:00:31,023
i 1830'erne og 1840'erne, ikke 1930'erne og 1940'erne.

15
00:00:31,023 --> 00:00:33,351
Den blev bygget, og dele af den var prototyper,

16
00:00:33,351 --> 00:00:35,487
og de dele af der blev bygget er her

17
00:00:35,487 --> 00:00:37,480
i South Kensington.

18
00:00:37,480 --> 00:00:40,799
Den maskine blev bygget af denne fyr, Charles Babbage.

19
00:00:40,799 --> 00:00:42,555
Nuvel, jeg har en stor forkærlighed for Charles Babbage

20
00:00:42,555 --> 00:00:45,164
fordi hans hår altid er uredt ligesom dette

21
00:00:45,164 --> 00:00:47,505
på hvert eneste billede. (Latter)

22
00:00:47,505 --> 00:00:49,352
Han var en meget rig mand, og en slags,

23
00:00:49,352 --> 00:00:51,365
del af aristokratiet i England,

24
00:00:51,365 --> 00:00:53,704
og en lørdag aften i Marylebone,

25
00:00:53,704 --> 00:00:56,135
var man en del af intelligentsiaen i den periode,

26
00:00:56,135 --> 00:00:57,631
ville man være blevet inviteret til hans hus

27
00:00:57,631 --> 00:01:00,590
til et aftenselskab -- og han inviterede alle:

28
00:01:00,590 --> 00:01:04,022
konger, the Duke of Wellington, mange, mange kendte mennesker --

29
00:01:04,022 --> 00:01:06,543
og han ville have vist en af sine mekaniske maskiner.

30
00:01:06,543 --> 00:01:09,583
Jeg savner virkelig den periode, I ved, hvor man ville

31
00:01:09,583 --> 00:01:11,931
gå til et aftenselskab og se en mekanisk computer

32
00:01:11,931 --> 00:01:13,044
blive demonstreret for en. (Latter)

33
00:01:13,044 --> 00:01:16,310
Men Babbage, Babbage selv blev født

34
00:01:16,310 --> 00:01:18,044
i slutningen af det 18 århundrede,

35
00:01:18,044 --> 00:01:20,088
og var en temmelig kendt matematiker.

36
00:01:20,088 --> 00:01:23,231
Han havde den samme stilling som Newton havde ved Cambridge,

37
00:01:23,231 --> 00:01:25,743
og for nyligt også var den af Stephen Hawking.

38
00:01:25,743 --> 00:01:28,598
Han er mindre kendt end begge to, fordi

39
00:01:28,598 --> 00:01:31,748
han fik denne ide at lave mekaniske beregnende ting

40
00:01:31,748 --> 00:01:34,033
og lavede aldrig nogen af dem.

41
00:01:34,033 --> 00:01:37,318
Grunden til han aldrig lavede nogen af dem, han er en klassisk nørd.

42
00:01:37,318 --> 00:01:39,329
Hver gang han fik en god ide, tænkte han,

43
00:01:39,329 --> 00:01:40,777
"Det er genialt, jeg vil begynde at bygge den.

44
00:01:40,777 --> 00:01:43,372
Jeg bruger en formue på den. Jeg har en bedre ide.

45
00:01:43,372 --> 00:01:45,732
Jeg vil bygge denne. (Latter) Og jeg vil bygge denne."

46
00:01:45,732 --> 00:01:48,612
Han gjorde dette indtil Sir Robert Peel, den forhenværende premierminister,

47
00:01:48,612 --> 00:01:51,076
mere eller mindre sparkede ham ud af Downing Street 10,

48
00:01:51,076 --> 00:01:53,517
og sparkede ham ud, dengang, betød at sige,

49
00:01:53,517 --> 00:01:56,669
"Jeg ønsker dem en god dag, Hr." (Latter)

50
00:01:56,669 --> 00:01:58,649
Den ting han byggede var dette monstrum her,

51
00:01:58,649 --> 00:02:02,088
den analytiske maskine. Nuvel, bare for at give jer en ide om dette,

52
00:02:02,088 --> 00:02:03,960
dette er set ovenfra.

53
00:02:03,960 --> 00:02:07,073
Hver eneste af disse cirkler er et tandhjul, en stak tandhjul,

54
00:02:07,073 --> 00:02:10,309
og denne ting er lige så stor som et damp lokomotiv.

55
00:02:10,309 --> 00:02:12,300
Så mens jeg gennemgår dette foredrag, vil jeg bede jer om at forestille jer

56
00:02:12,300 --> 00:02:14,944
denne gigantiske maskine. Vi hørte disse vidunderlige lyde

57
00:02:14,944 --> 00:02:16,704
af hvordan denne ting kunne have lydt.

58
00:02:16,704 --> 00:02:18,481
Og jeg vil tage jer gennem arkitekturen af denne maskine

59
00:02:18,481 --> 00:02:19,960
-- det er derfor det er computer arkitektur --

60
00:02:19,960 --> 00:02:23,287
og fortælle jer om denne maskine, der er en computer.

61
00:02:23,287 --> 00:02:26,690
Så lad os tale om hukommelsen. Hukommelsen

62
00:02:26,690 --> 00:02:28,937
er meget lig den hukommelse en computer har i dag,

63
00:02:28,937 --> 00:02:31,639
bortset fra at det var lavet i metal,

64
00:02:31,639 --> 00:02:35,183
stakke og stakke og tandhjul, 30 tandhjul høj,

65
00:02:35,183 --> 00:02:37,253
forestille jeg en ting så høj med tandhjul,

66
00:02:37,253 --> 00:02:39,008
hundredvis og hundredvis af dem,

67
00:02:39,008 --> 00:02:40,898
og der er tal på dem.

68
00:02:40,898 --> 00:02:43,317
Det er en maskine. Alt bliver lavet i decimaler.

69
00:02:43,317 --> 00:02:44,902
Og han tænkte på at bruge binært. Problemet

70
00:02:44,902 --> 00:02:46,620
med at bruge binært er at maskinen ville have været så

71
00:02:46,620 --> 00:02:49,937
høj, at det ville have været latterligt. Som det er nu, er den enorm.

72
00:02:49,937 --> 00:02:51,996
Så han har hukommelse.

73
00:02:51,996 --> 00:02:54,403
Hukommelsen er den del herovre.

74
00:02:54,403 --> 00:02:56,733
I kan se det hele sådan her.

75
00:02:56,733 --> 00:03:01,268
Dette monstrum herovre er CPU'en, chippen, om man vil.

76
00:03:01,268 --> 00:03:03,518
Selvfølgelig, er den stor.

77
00:03:03,518 --> 00:03:06,431
Fuldstændig mekanisk. Hele denne maskine er mekanisk.

78
00:03:06,431 --> 00:03:10,572
Dette er et billede af en prototype for en del af CPU'en

79
00:03:10,572 --> 00:03:12,711
hvilket er i Science Museum.

80
00:03:12,711 --> 00:03:16,343
CPU'en kunne lave de fire fundamentale funktioner i

81
00:03:16,343 --> 00:03:18,796
så addere, multiplicere, subtrahere og dividere --

82
00:03:18,796 --> 00:03:21,804
hvilket allerede er noget af en bedrift i metal,

83
00:03:21,804 --> 00:03:24,433
men den kunne også noget som en computer gør

84
00:03:24,433 --> 00:03:26,132
og en lommeregner ikke gør:

85
00:03:26,132 --> 00:03:30,070
denne maskine kunne kigge på sin egen interne hukommelse og tage en beslutning.

86
00:03:30,070 --> 00:03:32,936
Den kunne lave "if then" for basic programmørerne,

87
00:03:32,936 --> 00:03:35,076
og det gjorde den fundamentalt til en computer.

88
00:03:35,076 --> 00:03:39,674
Den kunne beregne. Den kunne ikke kun regne. Den kunne gøre mere.

89
00:03:39,674 --> 00:03:42,355
Hvis vi nu kigger på dette, og vi stopper op et øjeblik,

90
00:03:42,355 --> 00:03:44,226
og vi tænker på chips i dag, kan vi ikke

91
00:03:44,226 --> 00:03:48,041
kigge ind i en chip. Den er bare så lille.

92
00:03:48,041 --> 00:03:49,842
Men hvis man gjorde, ville man se noget

93
00:03:49,842 --> 00:03:51,664
meget, meget lig dette.

94
00:03:51,664 --> 00:03:54,611
Der er en utrolig kompleksitet i en CPU,

95
00:03:54,611 --> 00:03:57,303
og en utrolig regularitet i hukommelsen.

96
00:03:57,303 --> 00:03:58,965
Hvis man nogensinde har set et elektron mikroskop billede,

97
00:03:58,965 --> 00:04:00,934
ville man se dette. Det ser alt sammen ens ud,

98
00:04:00,934 --> 00:04:03,500
så er der denne del herovre der er utrolig kompliceret.

99
00:04:03,500 --> 00:04:07,483
Alle disse tandhjuls mekanismer her, gør alt det en computer gør,

100
00:04:07,483 --> 00:04:09,576
men selvfølgelig skal man programmere denne ting, og selvfølgelig,

101
00:04:09,576 --> 00:04:12,601
brugte Babbage datidens teknologi

102
00:04:12,601 --> 00:04:16,247
og teknologien der ville dukke op i 50'erne, 60'erne og 70'erne,

103
00:04:16,247 --> 00:04:19,116
hvilket er hulkort. Denne ting herovre

104
00:04:19,116 --> 00:04:21,940
er en af tre hulkorts læsere,

105
00:04:21,940 --> 00:04:25,620
og dette program i Science Museum,

106
00:04:25,620 --> 00:04:30,013
ikke langt herfra, lavet af Charles Babbage,

107
00:04:30,013 --> 00:04:31,881
som sidder der -- man kan tage hen og se det --

108
00:04:31,881 --> 00:04:34,322
ventende på at maskinen bliver bygget.

109
00:04:34,322 --> 00:04:37,742
Og der er ikke kun en af disse, der er mange af dem.

110
00:04:37,742 --> 00:04:40,832
Han klargjorde programmer i forventning om at det ville ske.

111
00:04:40,832 --> 00:04:42,805
Grunden til at de brugte hulkort, var at Jacquard,

112
00:04:42,805 --> 00:04:44,977
i Frankrig, havde skabt Jacquard væven,

113
00:04:44,977 --> 00:04:47,655
der vævede disse utrolige mønstre kontrolleret af hulkortene,

114
00:04:47,655 --> 00:04:50,287
så han genanvendte bare datidens teknologi,

115
00:04:50,287 --> 00:04:52,392
og ligesom alt andet han gjorde, brugte han teknologien

116
00:04:52,392 --> 00:04:57,139
fra hans tid, så 1830'erne, 1840'erne, 1850'erne, tandhjul, damp,

117
00:04:57,139 --> 00:05:01,077
mekaniske ting. Ironisk nok, født det samme år

118
00:05:01,077 --> 00:05:03,249
som Charles Babbage var Michael Faraday,

119
00:05:03,249 --> 00:05:05,926
der fuldstændig ville revolutionere alt

120
00:05:05,926 --> 00:05:08,439
med dynamoen, transformeren, alle den slags ting.

121
00:05:08,439 --> 00:05:11,597
Babbage, selvfølgelig, ville bruge disse afprøvede teknologier,

122
00:05:11,597 --> 00:05:13,150
så damp og den slags.

123
00:05:13,150 --> 00:05:14,823
Men han havde brug for tilbehør.

124
00:05:14,823 --> 00:05:16,495
Åbenlyst, har man en computer nu.

125
00:05:16,495 --> 00:05:18,884
Man har hulkort, en CPU og hukommelse.

126
00:05:18,884 --> 00:05:20,819
Man har brug for tilbehør som man selv kommer med.

127
00:05:20,819 --> 00:05:22,447
Det er ikke noget man bare har.

128
00:05:22,447 --> 00:05:25,275
Så, for det første, havde man lyd. Man havde en klokke,

129
00:05:25,275 --> 00:05:27,429
og hvis noget gik galt -- (Latter) --

130
00:05:27,429 --> 00:05:29,774
eller maskinen havde brug for at operatøren kom forbi,

131
00:05:29,774 --> 00:05:31,744
var der en lille klokke der kunne ringe. (Latter)

132
00:05:31,744 --> 00:05:33,280
Og der er faktisk en instruktion på hulkortet

133
00:05:33,280 --> 00:05:36,182
der siger "Ring med klokken". Så man kan forestille sig dette "Ting!"

134
00:05:36,182 --> 00:05:38,382
I ved, man stopper et øjeblik, forestil jer alle disse lyde,

135
00:05:38,382 --> 00:05:39,463
denne ting, "Klik, klak klik klik klik",

136
00:05:39,463 --> 00:05:42,400
damp maskine, "Ding", ikke? (Latter)

137
00:05:42,400 --> 00:05:44,835
Man har også brug for en printer, selvfølgelig, og alle har brug for en printer.

138
00:05:44,835 --> 00:05:47,843
Dette er faktisk et billede af printe mekanismen for

139
00:05:47,843 --> 00:05:50,326
en anden af hans maskiner, kaldet the Difference Engine No. 2,

140
00:05:50,326 --> 00:05:52,261
som han aldrig byggede, men det gjorde the Science Museum

141
00:05:52,261 --> 00:05:54,432
i 80'erne og 90'erne.

142
00:05:54,432 --> 00:05:56,707
Det er komplet mekanisk, igen, en printer.

143
00:05:56,707 --> 00:05:59,405
Den printer kun numre, fordi han var besat af numre,

144
00:05:59,405 --> 00:06:02,922
men den printer på papir, og den kan endda lave orddeling,

145
00:06:02,922 --> 00:06:05,694
så hvis man kommer til enden af linjen, kommer den rundt på den måde.

146
00:06:05,694 --> 00:06:07,344
Man har også brug for grafik, ikke?

147
00:06:07,344 --> 00:06:08,900
Jeg mener, hvis man skal gøre noget som helst med grafik,

148
00:06:08,900 --> 00:06:11,496
så han sagde, "Jamen, jeg har brug for en plotter. Jeg har et stort stykke papir

149
00:06:11,496 --> 00:06:13,604
og en fyldepen så jeg laver en plotter."

150
00:06:13,604 --> 00:06:15,434
Så han byggede også en plotter,

151
00:06:15,434 --> 00:06:19,359
og, I ved, på det tidspunkt, tror jeg han fik lavet

152
00:06:19,359 --> 00:06:20,890
en temmelig god maskine.

153
00:06:20,890 --> 00:06:23,580
Så kommer der denne kvinde, Ada Lovelace, forbi.

154
00:06:23,580 --> 00:06:26,301
Forestil jeg nu disse aftenselskaber, alle de store og vigtige kommer med.

155
00:06:26,301 --> 00:06:29,393
Denne dame er datteren af den gale, slemme,

156
00:06:29,393 --> 00:06:31,815
og farlige at kende Lord Byron,

157
00:06:31,815 --> 00:06:34,335
og hendes mor, værende lidt bekymret over at hun måske

158
00:06:34,335 --> 00:06:37,192
har arvet noget af Lord Byrons galskab og slemhed,

159
00:06:37,192 --> 00:06:40,430
tænkte, "Jeg kender løsningen: Matematik er løsningen.

160
00:06:40,430 --> 00:06:43,379
Vi lærer hende matematik. Det beroliger hende."

161
00:06:43,379 --> 00:06:47,135
(Latter) Fordi der har selvfølgelig,

162
00:06:47,135 --> 00:06:51,050
aldrig været en matematiker der er blevet gal,

163
00:06:51,050 --> 00:06:53,451
så, I ved, det bliver godt. (Latter)

164
00:06:53,451 --> 00:06:56,789
Alt bliver godt. Så hun har denne matematiske træning,

165
00:06:56,789 --> 00:06:59,527
and hun går til en af disse aftenselskaber med hendes mor,

166
00:06:59,527 --> 00:07:02,317
og Charles Babbage, I ved, finder denne maskine frem.

167
00:07:02,317 --> 00:07:04,151
The Duke of Wellington er der, I ved,

168
00:07:04,151 --> 00:07:05,723
finder maskinen frem, demonstrerer den selvfølgelig,

169
00:07:05,723 --> 00:07:09,474
og hun forstår det. Hun er den eneste person i hans livstid, faktisk,

170
00:07:09,474 --> 00:07:10,766
der sagde, "Jeg forstår hvad den gør,

171
00:07:10,766 --> 00:07:12,973
og jeg forstår fremtiden af denne maskine."

172
00:07:12,973 --> 00:07:16,060
Og vi skylder hende en enorm masse, fordi vi ved

173
00:07:16,060 --> 00:07:19,037
en masse om den maskine som Babbage ville bygge

174
00:07:19,037 --> 00:07:20,640
på grund af hende.

175
00:07:20,640 --> 00:07:23,397
Nuvel, nogle mennesker kalder hende den første programmør.

176
00:07:23,397 --> 00:07:26,783
Det er faktisk fra en af -- det papir hun oversatte.

177
00:07:26,783 --> 00:07:29,694
Det er et program skrevet i en bestemt stil.

178
00:07:29,694 --> 00:07:33,263
Det er ikke, historisk, total nøjagtigt at hun er den første programmør,

179
00:07:33,263 --> 00:07:35,316
og faktisk, gjorde hun noget endnu mere utroligt.

180
00:07:35,316 --> 00:07:36,886
I stedet for bare at være en programmør,

181
00:07:36,886 --> 00:07:39,058
så hun noget som Babbage ikke så.

182
00:07:39,058 --> 00:07:42,242
Babbage var total besat med matematik.

183
00:07:42,242 --> 00:07:46,191
Han byggede en maskine til at lave matematik,

184
00:07:46,191 --> 00:07:49,450
og Lovelave sagde, "Man kunne lave mere end matematik

185
00:07:49,450 --> 00:07:52,285
på denne maskine". Og ligesom man gør,

186
00:07:52,285 --> 00:07:53,910
alle i dette lokale har en computer på sig,

187
00:07:53,910 --> 00:07:55,964
lige nu, fordi de har en telefon.

188
00:07:55,964 --> 00:07:58,192
Hvis man går ind i den telefon, er hver eneste ting i den telefon

189
00:07:58,192 --> 00:08:00,207
eller computer, eller en hvilken som helst anden databehandlings maskine

190
00:08:00,207 --> 00:08:02,288
er matematik. Det er i sidste ende alt sammen tal.

191
00:08:02,288 --> 00:08:06,981
Hvad enten det er video eller tekst eller tale, det er alt sammen numre,

192
00:08:06,981 --> 00:08:10,961
det er alt sammen, grundliggende, sker der matematiske funktioner,

193
00:08:10,961 --> 00:08:13,066
og Lovelace sagde, "Bare fordi man laver

194
00:08:13,066 --> 00:08:16,388
matematiske funktioner og symboler

195
00:08:16,388 --> 00:08:18,635
betyder det ikke at ting kan repræsentere

196
00:08:18,635 --> 00:08:21,988
andre ting i den virkelige verden, som musik".

197
00:08:21,988 --> 00:08:24,722
Dette var et kæmpe spring, fordi Babbage siger der,

198
00:08:24,722 --> 00:08:26,944
"Vi kunne beregne disse fantastiske funktioner og printe

199
00:08:26,944 --> 00:08:30,612
tabeller med numre og og tegne grafer," -- (Latter) --

200
00:08:30,612 --> 00:08:32,508
og Lovelace er der og siger, "Hør engang,

201
00:08:32,508 --> 00:08:34,984
denne ting kunne endda udarbejde musik hvis man

202
00:08:34,984 --> 00:08:38,532
numerisk fortalte den en repræsentation af musik."

203
00:08:38,532 --> 00:08:40,101
Så dette er hvad jeg kalder Lovelaces spring.

204
00:08:40,101 --> 00:08:43,838
Når man siger hun er en programmør, hun lavede noget,

205
00:08:43,838 --> 00:08:46,975
men den rigtige ting er at sagde at fremtiden vil blive

206
00:08:46,975 --> 00:08:49,171
meget, meget mere end dette.

207
00:08:49,171 --> 00:08:51,350
Nu, hundrede år senere, kommer denne fyr,

208
00:08:51,350 --> 00:08:56,803
Alan Turing, og i 1936, og opfinder computeren om igen.

209
00:08:56,803 --> 00:08:59,380
Men, selvfølgelig, var Babbages maskine var komplet mekanisk.

210
00:08:59,380 --> 00:09:01,911
Turings maskine var komplet teoretisk.

211
00:09:01,911 --> 00:09:04,702
Begge disse fyre kom fra en matematisk baggrund,

212
00:09:04,702 --> 00:09:07,255
men Turing fortalte os noget meget vigtigt.

213
00:09:07,255 --> 00:09:10,190
Han fastlagde de matematiske grundpiller

214
00:09:10,190 --> 00:09:12,303
for computer videnskaben, og sagde,

215
00:09:12,303 --> 00:09:15,490
"Det er lige meget hvordan man laver en computer."

216
00:09:15,490 --> 00:09:17,368
Det er lige meget om ens computer er mekanisk,

217
00:09:17,368 --> 00:09:21,778
ligesom Babbages var, eller elektronisk, ligesom computere er i dag,

218
00:09:21,778 --> 00:09:24,582
eller måske i fremtiden, celler, eller, igen,

219
00:09:24,582 --> 00:09:27,728
mekaniske igen, når vi begynder med nanoteknologi.

220
00:09:27,728 --> 00:09:29,765
Vi kunne gå tilbage til Babbages maskine

221
00:09:29,765 --> 00:09:32,341
og bare lave den lille. Alle disse ting er computere.

222
00:09:32,341 --> 00:09:33,973
Der er med andre ord en beregnende kerne.

223
00:09:33,973 --> 00:09:35,978
Dette er kaldet Church-Turing tesen.

224
00:09:35,978 --> 00:09:38,645
Og så pludselig, får man dette link hvor man siger

225
00:09:38,645 --> 00:09:40,868
denne ting Babbage byggede faktisk var en computer.

226
00:09:40,868 --> 00:09:43,693
Faktisk, var den i stand til at gøre alt vi gør i dag

227
00:09:43,693 --> 00:09:48,525
med computere, bare virkelig langsomt. (Latter)

228
00:09:48,525 --> 00:09:50,631
For at give jer en ide om hvor langsomt,

229
00:09:50,631 --> 00:09:54,470
havde den cirka 1k hukommelse.

230
00:09:54,470 --> 00:09:57,388
Den brugte hulkort, som blev stukket ind,

231
00:09:57,388 --> 00:10:03,148
og den kørte omkring 10.000 gange langsommere end den første ZX81.

232
00:10:03,148 --> 00:10:04,751
Den havde en RAM pakke.

233
00:10:04,751 --> 00:10:07,930
Man kunne sætte en masse ekstra hukommelse på, hvis man ville.

234
00:10:07,930 --> 00:10:10,256
(Latter) Så, hvor får det os hen i dag?

235
00:10:10,256 --> 00:10:11,864
Så her er planerne.

236
00:10:11,864 --> 00:10:14,797
Ovre i Swindon, the Science Museum arkiverne,

237
00:10:14,797 --> 00:10:16,491
der er hundredvis af planer og tusindvis af sider

238
00:10:16,491 --> 00:10:19,960
med noter, skrevet af Charles Babbage omkring denne analytiske maskine.

239
00:10:19,960 --> 00:10:23,921
En af disse, er et sæt planer som vi kalder Plan 28,

240
00:10:23,921 --> 00:10:26,075
og det er også navnet på en velgørende organisation som jeg startede

241
00:10:26,075 --> 00:10:28,809
med Doron Swade, der var IT kuratoren

242
00:10:28,809 --> 00:10:31,048
ved the Science Museum, og også personen der drev

243
00:10:31,048 --> 00:10:32,478
projektet til at bygge en difference maskine,

244
00:10:32,478 --> 00:10:35,036
og vores plan er at bygge den.

245
00:10:35,036 --> 00:10:38,902
Her i South Kensington, vil vi bygge den analytiske maskine.

246
00:10:38,902 --> 00:10:40,904
Projektet består af nogle forskellige dele.

247
00:10:40,904 --> 00:10:43,424
Et af dem var at scanne Babbages arkiv.

248
00:10:43,424 --> 00:10:45,346
Det er sket. Det andet er nu at studere

249
00:10:45,346 --> 00:10:48,456
alle disse planer for at afgøre hvad vi skal bygge.

250
00:10:48,456 --> 00:10:52,900
Den tredje del er en computer simulation af den maskine,

251
00:10:52,900 --> 00:10:55,823
og den sidste del er fysisk at bygge den ved the Science Museum.

252
00:10:55,823 --> 00:10:58,399
Når den er bygget, vil man endelig forstå hvordan en computer virker,

253
00:10:58,399 --> 00:11:00,233
fordi i stedet for at have en lillebitte chip foran sig,

254
00:11:00,233 --> 00:11:02,843
skal man kigge på denne enorme ting og sige, "Ah,

255
00:11:02,843 --> 00:11:06,178
jeg kan se hukommelsen arbejde, jeg kan se CPU'en arbejde

256
00:11:06,178 --> 00:11:10,045
jeg kan høre den arbejde. Jeg lugter sikkert den arbejder." (Latter)

257
00:11:10,045 --> 00:11:12,644
Men i mellem det kommer vi til at lave en simulation.

258
00:11:12,644 --> 00:11:14,401
Babbage skrev selv, han sagde,

259
00:11:14,401 --> 00:11:16,019
så snart den analytiske maskine eksisterer,

260
00:11:16,019 --> 00:11:19,723
vil den helt sikkert guide den fremtidige kurs for videnskab.

261
00:11:19,723 --> 00:11:21,568
Selvfølgelig, byggede han den aldrig, fordi han altid fiflede

262
00:11:21,568 --> 00:11:23,650
med nye planer, men da den blev bygget, selvfølgelig,

263
00:11:23,650 --> 00:11:27,160
i 1940'erne, ændrede den alt.

264
00:11:27,160 --> 00:11:28,983
Nu vil jeg bare give jer en lille forsmag på hvordan den ser ud

265
00:11:28,983 --> 00:11:31,616
i bevægelse, med en video der viser

266
00:11:31,616 --> 00:11:36,210
bare en del af CPU mekanismen der arbejder.

267
00:11:39,210 --> 00:11:42,209
Så dette er kun tre sæt tandhjul,

268
00:11:42,209 --> 00:11:45,031
og den vil addere. Dette er den adderende mekanisme

269
00:11:45,031 --> 00:11:47,688
i aktion, så man forestiller sig denne enorme maskine.

270
00:11:47,688 --> 00:11:48,847
Så, giv mig fem år.

271
00:11:48,847 --> 00:11:51,191
Inden 2030'erne sker, har vi den.

272
00:11:51,191 --> 00:11:54,161
Mange tak. (Bifald)