0:00:00.106,0:00:01.530
Så den maskine jeg vil tale til jer om

0:00:01.530,0:00:03.204
er det jeg kalder den største maskine der aldrig blev til noget.

0:00:03.204,0:00:05.203
Det var en maskine der aldrig blev bygget,

0:00:05.203,0:00:07.583
og alligevel, vil den blive bygget.

0:00:07.583,0:00:09.575
Det var en maskine der blev bygget

0:00:09.575,0:00:11.926
længe før nogen tænkte på computere.

0:00:11.926,0:00:14.075
Hvis man ved noget som helst om computerens historie,

0:00:14.075,0:00:16.595
ved man at der i 30'erne og 40'erne,

0:00:16.595,0:00:19.150
blev bygget simple computere

0:00:19.150,0:00:21.943
der startede den computer revolution vi har i dag,

0:00:21.943,0:00:23.229
og man ville have ret,

0:00:23.229,0:00:25.711
bortset fra at man ville have fat i det forkerte århundrede.

0:00:25.711,0:00:27.351
Den første computer blev faktisk bygget

0:00:27.351,0:00:31.023
i 1830'erne og 1840'erne, ikke 1930'erne og 1940'erne.

0:00:31.023,0:00:33.351
Den blev bygget, og dele af den var prototyper,

0:00:33.351,0:00:35.487
og de dele af der blev bygget er her

0:00:35.487,0:00:37.480
i South Kensington.

0:00:37.480,0:00:40.799
Den maskine blev bygget af denne fyr, Charles Babbage.

0:00:40.799,0:00:42.555
Nuvel, jeg har en stor forkærlighed for Charles Babbage

0:00:42.555,0:00:45.164
fordi hans hår altid er uredt ligesom dette

0:00:45.164,0:00:47.505
på hvert eneste billede. (Latter)

0:00:47.505,0:00:49.352
Han var en meget rig mand, og en slags,

0:00:49.352,0:00:51.365
del af aristokratiet i England,

0:00:51.365,0:00:53.704
og en lørdag aften i Marylebone,

0:00:53.704,0:00:56.135
var man en del af intelligentsiaen i den periode,

0:00:56.135,0:00:57.631
ville man være blevet inviteret til hans hus

0:00:57.631,0:01:00.590
til et aftenselskab -- og han inviterede alle:

0:01:00.590,0:01:04.022
konger, the Duke of Wellington, mange, mange kendte mennesker --

0:01:04.022,0:01:06.543
og han ville have vist en af sine mekaniske maskiner.

0:01:06.543,0:01:09.583
Jeg savner virkelig den periode, I ved, hvor man ville

0:01:09.583,0:01:11.931
gå til et aftenselskab og se en mekanisk computer

0:01:11.931,0:01:13.044
blive demonstreret for en. (Latter)

0:01:13.044,0:01:16.310
Men Babbage, Babbage selv blev født

0:01:16.310,0:01:18.044
i slutningen af det 18 århundrede,

0:01:18.044,0:01:20.088
og var en temmelig kendt matematiker.

0:01:20.088,0:01:23.231
Han havde den samme stilling som Newton havde ved Cambridge,

0:01:23.231,0:01:25.743
og for nyligt også var den af Stephen Hawking.

0:01:25.743,0:01:28.598
Han er mindre kendt end begge to, fordi

0:01:28.598,0:01:31.748
han fik denne ide at lave mekaniske beregnende ting

0:01:31.748,0:01:34.033
og lavede aldrig nogen af dem.

0:01:34.033,0:01:37.318
Grunden til han aldrig lavede nogen af dem, han er en klassisk nørd.

0:01:37.318,0:01:39.329
Hver gang han fik en god ide, tænkte han,

0:01:39.329,0:01:40.777
"Det er genialt, jeg vil begynde at bygge den.

0:01:40.777,0:01:43.372
Jeg bruger en formue på den. Jeg har en bedre ide.

0:01:43.372,0:01:45.732
Jeg vil bygge denne. (Latter) Og jeg vil bygge denne."

0:01:45.732,0:01:48.612
Han gjorde dette indtil Sir Robert Peel, den forhenværende premierminister,

0:01:48.612,0:01:51.076
mere eller mindre sparkede ham ud af Downing Street 10,

0:01:51.076,0:01:53.517
og sparkede ham ud, dengang, betød at sige,

0:01:53.517,0:01:56.669
"Jeg ønsker dem en god dag, Hr." (Latter)

0:01:56.669,0:01:58.649
Den ting han byggede var dette monstrum her,

0:01:58.649,0:02:02.088
den analytiske maskine. Nuvel, bare for at give jer en ide om dette,

0:02:02.088,0:02:03.960
dette er set ovenfra.

0:02:03.960,0:02:07.073
Hver eneste af disse cirkler er et tandhjul, en stak tandhjul,

0:02:07.073,0:02:10.309
og denne ting er lige så stor som et damp lokomotiv.

0:02:10.309,0:02:12.300
Så mens jeg gennemgår dette foredrag, vil jeg bede jer om at forestille jer

0:02:12.300,0:02:14.944
denne gigantiske maskine. Vi hørte disse vidunderlige lyde

0:02:14.944,0:02:16.704
af hvordan denne ting kunne have lydt.

0:02:16.704,0:02:18.481
Og jeg vil tage jer gennem arkitekturen af denne maskine

0:02:18.481,0:02:19.960
-- det er derfor det er computer arkitektur --

0:02:19.960,0:02:23.287
og fortælle jer om denne maskine, der er en computer.

0:02:23.287,0:02:26.690
Så lad os tale om hukommelsen. Hukommelsen

0:02:26.690,0:02:28.937
er meget lig den hukommelse en computer har i dag,

0:02:28.937,0:02:31.639
bortset fra at det var lavet i metal,

0:02:31.639,0:02:35.183
stakke og stakke og tandhjul, 30 tandhjul høj,

0:02:35.183,0:02:37.253
forestille jeg en ting så høj med tandhjul,

0:02:37.253,0:02:39.008
hundredvis og hundredvis af dem,

0:02:39.008,0:02:40.898
og der er tal på dem.

0:02:40.898,0:02:43.317
Det er en maskine. Alt bliver lavet i decimaler.

0:02:43.317,0:02:44.902
Og han tænkte på at bruge binært. Problemet

0:02:44.902,0:02:46.620
med at bruge binært er at maskinen ville have været så

0:02:46.620,0:02:49.937
høj, at det ville have været latterligt. Som det er nu, er den enorm.

0:02:49.937,0:02:51.996
Så han har hukommelse.

0:02:51.996,0:02:54.403
Hukommelsen er den del herovre.

0:02:54.403,0:02:56.733
I kan se det hele sådan her.

0:02:56.733,0:03:01.268
Dette monstrum herovre er CPU'en, chippen, om man vil.

0:03:01.268,0:03:03.518
Selvfølgelig, er den stor.

0:03:03.518,0:03:06.431
Fuldstændig mekanisk. Hele denne maskine er mekanisk.

0:03:06.431,0:03:10.572
Dette er et billede af en prototype for en del af CPU'en

0:03:10.572,0:03:12.711
hvilket er i Science Museum.

0:03:12.711,0:03:16.343
CPU'en kunne lave de fire fundamentale funktioner i

0:03:16.343,0:03:18.796
så addere, multiplicere, subtrahere og dividere --

0:03:18.796,0:03:21.804
hvilket allerede er noget af en bedrift i metal,

0:03:21.804,0:03:24.433
men den kunne også noget som en computer gør

0:03:24.433,0:03:26.132
og en lommeregner ikke gør:

0:03:26.132,0:03:30.070
denne maskine kunne kigge på sin egen interne hukommelse og tage en beslutning.

0:03:30.070,0:03:32.936
Den kunne lave "if then" for basic programmørerne,

0:03:32.936,0:03:35.076
og det gjorde den fundamentalt til en computer.

0:03:35.076,0:03:39.674
Den kunne beregne. Den kunne ikke kun regne. Den kunne gøre mere.

0:03:39.674,0:03:42.355
Hvis vi nu kigger på dette, og vi stopper op et øjeblik,

0:03:42.355,0:03:44.226
og vi tænker på chips i dag, kan vi ikke

0:03:44.226,0:03:48.041
kigge ind i en chip. Den er bare så lille.

0:03:48.041,0:03:49.842
Men hvis man gjorde, ville man se noget

0:03:49.842,0:03:51.664
meget, meget lig dette.

0:03:51.664,0:03:54.611
Der er en utrolig kompleksitet i en CPU,

0:03:54.611,0:03:57.303
og en utrolig regularitet i hukommelsen.

0:03:57.303,0:03:58.965
Hvis man nogensinde har set et elektron mikroskop billede,

0:03:58.965,0:04:00.934
ville man se dette. Det ser alt sammen ens ud,

0:04:00.934,0:04:03.500
så er der denne del herovre der er utrolig kompliceret.

0:04:03.500,0:04:07.483
Alle disse tandhjuls mekanismer her, gør alt det en computer gør,

0:04:07.483,0:04:09.576
men selvfølgelig skal man programmere denne ting, og selvfølgelig,

0:04:09.576,0:04:12.601
brugte Babbage datidens teknologi

0:04:12.601,0:04:16.247
og teknologien der ville dukke op i 50'erne, 60'erne og 70'erne,

0:04:16.247,0:04:19.116
hvilket er hulkort. Denne ting herovre

0:04:19.116,0:04:21.940
er en af tre hulkorts læsere,

0:04:21.940,0:04:25.620
og dette program i Science Museum,

0:04:25.620,0:04:30.013
ikke langt herfra, lavet af Charles Babbage,

0:04:30.013,0:04:31.881
som sidder der -- man kan tage hen og se det --

0:04:31.881,0:04:34.322
ventende på at maskinen bliver bygget.

0:04:34.322,0:04:37.742
Og der er ikke kun en af disse, der er mange af dem.

0:04:37.742,0:04:40.832
Han klargjorde programmer i forventning om at det ville ske.

0:04:40.832,0:04:42.805
Grunden til at de brugte hulkort, var at Jacquard,

0:04:42.805,0:04:44.977
i Frankrig, havde skabt Jacquard væven,

0:04:44.977,0:04:47.655
der vævede disse utrolige mønstre kontrolleret af hulkortene,

0:04:47.655,0:04:50.287
så han genanvendte bare datidens teknologi,

0:04:50.287,0:04:52.392
og ligesom alt andet han gjorde, brugte han teknologien

0:04:52.392,0:04:57.139
fra hans tid, så 1830'erne, 1840'erne, 1850'erne, tandhjul, damp,

0:04:57.139,0:05:01.077
mekaniske ting. Ironisk nok, født det samme år

0:05:01.077,0:05:03.249
som Charles Babbage var Michael Faraday,

0:05:03.249,0:05:05.926
der fuldstændig ville revolutionere alt

0:05:05.926,0:05:08.439
med dynamoen, transformeren, alle den slags ting.

0:05:08.439,0:05:11.597
Babbage, selvfølgelig, ville bruge disse afprøvede teknologier,

0:05:11.597,0:05:13.150
så damp og den slags.

0:05:13.150,0:05:14.823
Men han havde brug for tilbehør.

0:05:14.823,0:05:16.495
Åbenlyst, har man en computer nu.

0:05:16.495,0:05:18.884
Man har hulkort, en CPU og hukommelse.

0:05:18.884,0:05:20.819
Man har brug for tilbehør som man selv kommer med.

0:05:20.819,0:05:22.447
Det er ikke noget man bare har.

0:05:22.447,0:05:25.275
Så, for det første, havde man lyd. Man havde en klokke,

0:05:25.275,0:05:27.429
og hvis noget gik galt -- (Latter) --

0:05:27.429,0:05:29.774
eller maskinen havde brug for at operatøren kom forbi,

0:05:29.774,0:05:31.744
var der en lille klokke der kunne ringe. (Latter)

0:05:31.744,0:05:33.280
Og der er faktisk en instruktion på hulkortet

0:05:33.280,0:05:36.182
der siger "Ring med klokken". Så man kan forestille sig dette "Ting!"

0:05:36.182,0:05:38.382
I ved, man stopper et øjeblik, forestil jer alle disse lyde,

0:05:38.382,0:05:39.463
denne ting, "Klik, klak klik klik klik",

0:05:39.463,0:05:42.400
damp maskine, "Ding", ikke? (Latter)

0:05:42.400,0:05:44.835
Man har også brug for en printer, selvfølgelig, og alle har brug for en printer.

0:05:44.835,0:05:47.843
Dette er faktisk et billede af printe mekanismen for

0:05:47.843,0:05:50.326
en anden af hans maskiner, kaldet the Difference Engine No. 2,

0:05:50.326,0:05:52.261
som han aldrig byggede, men det gjorde the Science Museum

0:05:52.261,0:05:54.432
i 80'erne og 90'erne.

0:05:54.432,0:05:56.707
Det er komplet mekanisk, igen, en printer.

0:05:56.707,0:05:59.405
Den printer kun numre, fordi han var besat af numre,

0:05:59.405,0:06:02.922
men den printer på papir, og den kan endda lave orddeling,

0:06:02.922,0:06:05.694
så hvis man kommer til enden af linjen, kommer den rundt på den måde.

0:06:05.694,0:06:07.344
Man har også brug for grafik, ikke?

0:06:07.344,0:06:08.900
Jeg mener, hvis man skal gøre noget som helst med grafik,

0:06:08.900,0:06:11.496
så han sagde, "Jamen, jeg har brug for en plotter. Jeg har et stort stykke papir

0:06:11.496,0:06:13.604
og en fyldepen så jeg laver en plotter."

0:06:13.604,0:06:15.434
Så han byggede også en plotter,

0:06:15.434,0:06:19.359
og, I ved, på det tidspunkt, tror jeg han fik lavet

0:06:19.359,0:06:20.890
en temmelig god maskine.

0:06:20.890,0:06:23.580
Så kommer der denne kvinde, Ada Lovelace, forbi.

0:06:23.580,0:06:26.301
Forestil jeg nu disse aftenselskaber, alle de store og vigtige kommer med.

0:06:26.301,0:06:29.393
Denne dame er datteren af den gale, slemme,

0:06:29.393,0:06:31.815
og farlige at kende Lord Byron,

0:06:31.815,0:06:34.335
og hendes mor, værende lidt bekymret over at hun måske

0:06:34.335,0:06:37.192
har arvet noget af Lord Byrons galskab og slemhed,

0:06:37.192,0:06:40.430
tænkte, "Jeg kender løsningen: Matematik er løsningen.

0:06:40.430,0:06:43.379
Vi lærer hende matematik. Det beroliger hende."

0:06:43.379,0:06:47.135
(Latter) Fordi der har selvfølgelig,

0:06:47.135,0:06:51.050
aldrig været en matematiker der er blevet gal,

0:06:51.050,0:06:53.451
så, I ved, det bliver godt. (Latter)

0:06:53.451,0:06:56.789
Alt bliver godt. Så hun har denne matematiske træning,

0:06:56.789,0:06:59.527
and hun går til en af disse aftenselskaber med hendes mor,

0:06:59.527,0:07:02.317
og Charles Babbage, I ved, finder denne maskine frem.

0:07:02.317,0:07:04.151
The Duke of Wellington er der, I ved,

0:07:04.151,0:07:05.723
finder maskinen frem, demonstrerer den selvfølgelig,

0:07:05.723,0:07:09.474
og hun forstår det. Hun er den eneste person i hans livstid, faktisk,

0:07:09.474,0:07:10.766
der sagde, "Jeg forstår hvad den gør,

0:07:10.766,0:07:12.973
og jeg forstår fremtiden af denne maskine."

0:07:12.973,0:07:16.060
Og vi skylder hende en enorm masse, fordi vi ved

0:07:16.060,0:07:19.037
en masse om den maskine som Babbage ville bygge

0:07:19.037,0:07:20.640
på grund af hende.

0:07:20.640,0:07:23.397
Nuvel, nogle mennesker kalder hende den første programmør.

0:07:23.397,0:07:26.783
Det er faktisk fra en af -- det papir hun oversatte.

0:07:26.783,0:07:29.694
Det er et program skrevet i en bestemt stil.

0:07:29.694,0:07:33.263
Det er ikke, historisk, total nøjagtigt at hun er den første programmør,

0:07:33.263,0:07:35.316
og faktisk, gjorde hun noget endnu mere utroligt.

0:07:35.316,0:07:36.886
I stedet for bare at være en programmør,

0:07:36.886,0:07:39.058
så hun noget som Babbage ikke så.

0:07:39.058,0:07:42.242
Babbage var total besat med matematik.

0:07:42.242,0:07:46.191
Han byggede en maskine til at lave matematik,

0:07:46.191,0:07:49.450
og Lovelave sagde, "Man kunne lave mere end matematik

0:07:49.450,0:07:52.285
på denne maskine". Og ligesom man gør,

0:07:52.285,0:07:53.910
alle i dette lokale har en computer på sig,

0:07:53.910,0:07:55.964
lige nu, fordi de har en telefon.

0:07:55.964,0:07:58.192
Hvis man går ind i den telefon, er hver eneste ting i den telefon

0:07:58.192,0:08:00.207
eller computer, eller en hvilken som helst anden databehandlings maskine

0:08:00.207,0:08:02.288
er matematik. Det er i sidste ende alt sammen tal.

0:08:02.288,0:08:06.981
Hvad enten det er video eller tekst eller tale, det er alt sammen numre,

0:08:06.981,0:08:10.961
det er alt sammen, grundliggende, sker der matematiske funktioner,

0:08:10.961,0:08:13.066
og Lovelace sagde, "Bare fordi man laver

0:08:13.066,0:08:16.388
matematiske funktioner og symboler

0:08:16.388,0:08:18.635
betyder det ikke at ting kan repræsentere

0:08:18.635,0:08:21.988
andre ting i den virkelige verden, som musik".

0:08:21.988,0:08:24.722
Dette var et kæmpe spring, fordi Babbage siger der,

0:08:24.722,0:08:26.944
"Vi kunne beregne disse fantastiske funktioner og printe

0:08:26.944,0:08:30.612
tabeller med numre og og tegne grafer," -- (Latter) --

0:08:30.612,0:08:32.508
og Lovelace er der og siger, "Hør engang,

0:08:32.508,0:08:34.984
denne ting kunne endda udarbejde musik hvis man

0:08:34.984,0:08:38.532
numerisk fortalte den en repræsentation af musik."

0:08:38.532,0:08:40.101
Så dette er hvad jeg kalder Lovelaces spring.

0:08:40.101,0:08:43.838
Når man siger hun er en programmør, hun lavede noget,

0:08:43.838,0:08:46.975
men den rigtige ting er at sagde at fremtiden vil blive

0:08:46.975,0:08:49.171
meget, meget mere end dette.

0:08:49.171,0:08:51.350
Nu, hundrede år senere, kommer denne fyr,

0:08:51.350,0:08:56.803
Alan Turing, og i 1936, og opfinder computeren om igen.

0:08:56.803,0:08:59.380
Men, selvfølgelig, var Babbages maskine var komplet mekanisk.

0:08:59.380,0:09:01.911
Turings maskine var komplet teoretisk.

0:09:01.911,0:09:04.702
Begge disse fyre kom fra en matematisk baggrund,

0:09:04.702,0:09:07.255
men Turing fortalte os noget meget vigtigt.

0:09:07.255,0:09:10.190
Han fastlagde de matematiske grundpiller

0:09:10.190,0:09:12.303
for computer videnskaben, og sagde,

0:09:12.303,0:09:15.490
"Det er lige meget hvordan man laver en computer."

0:09:15.490,0:09:17.368
Det er lige meget om ens computer er mekanisk,

0:09:17.368,0:09:21.778
ligesom Babbages var, eller elektronisk, ligesom computere er i dag,

0:09:21.778,0:09:24.582
eller måske i fremtiden, celler, eller, igen,

0:09:24.582,0:09:27.728
mekaniske igen, når vi begynder med nanoteknologi.

0:09:27.728,0:09:29.765
Vi kunne gå tilbage til Babbages maskine

0:09:29.765,0:09:32.341
og bare lave den lille. Alle disse ting er computere.

0:09:32.341,0:09:33.973
Der er med andre ord en beregnende kerne.

0:09:33.973,0:09:35.978
Dette er kaldet Church-Turing tesen.

0:09:35.978,0:09:38.645
Og så pludselig, får man dette link hvor man siger

0:09:38.645,0:09:40.868
denne ting Babbage byggede faktisk var en computer.

0:09:40.868,0:09:43.693
Faktisk, var den i stand til at gøre alt vi gør i dag

0:09:43.693,0:09:48.525
med computere, bare virkelig langsomt. (Latter)

0:09:48.525,0:09:50.631
For at give jer en ide om hvor langsomt,

0:09:50.631,0:09:54.470
havde den cirka 1k hukommelse.

0:09:54.470,0:09:57.388
Den brugte hulkort, som blev stukket ind,

0:09:57.388,0:10:03.148
og den kørte omkring 10.000 gange langsommere end den første ZX81.

0:10:03.148,0:10:04.751
Den havde en RAM pakke.

0:10:04.751,0:10:07.930
Man kunne sætte en masse ekstra hukommelse på, hvis man ville.

0:10:07.930,0:10:10.256
(Latter) Så, hvor får det os hen i dag?

0:10:10.256,0:10:11.864
Så her er planerne.

0:10:11.864,0:10:14.797
Ovre i Swindon, the Science Museum arkiverne,

0:10:14.797,0:10:16.491
der er hundredvis af planer og tusindvis af sider

0:10:16.491,0:10:19.960
med noter, skrevet af Charles Babbage omkring denne analytiske maskine.

0:10:19.960,0:10:23.921
En af disse, er et sæt planer som vi kalder Plan 28,

0:10:23.921,0:10:26.075
og det er også navnet på en velgørende organisation som jeg startede

0:10:26.075,0:10:28.809
med Doron Swade, der var IT kuratoren

0:10:28.809,0:10:31.048
ved the Science Museum, og også personen der drev

0:10:31.048,0:10:32.478
projektet til at bygge en difference maskine,

0:10:32.478,0:10:35.036
og vores plan er at bygge den.

0:10:35.036,0:10:38.902
Her i South Kensington, vil vi bygge den analytiske maskine.

0:10:38.902,0:10:40.904
Projektet består af nogle forskellige dele.

0:10:40.904,0:10:43.424
Et af dem var at scanne Babbages arkiv.

0:10:43.424,0:10:45.346
Det er sket. Det andet er nu at studere

0:10:45.346,0:10:48.456
alle disse planer for at afgøre hvad vi skal bygge.

0:10:48.456,0:10:52.900
Den tredje del er en computer simulation af den maskine,

0:10:52.900,0:10:55.823
og den sidste del er fysisk at bygge den ved the Science Museum.

0:10:55.823,0:10:58.399
Når den er bygget, vil man endelig forstå hvordan en computer virker,

0:10:58.399,0:11:00.233
fordi i stedet for at have en lillebitte chip foran sig,

0:11:00.233,0:11:02.843
skal man kigge på denne enorme ting og sige, "Ah,

0:11:02.843,0:11:06.178
jeg kan se hukommelsen arbejde, jeg kan se CPU'en arbejde

0:11:06.178,0:11:10.045
jeg kan høre den arbejde. Jeg lugter sikkert den arbejder." (Latter)

0:11:10.045,0:11:12.644
Men i mellem det kommer vi til at lave en simulation.

0:11:12.644,0:11:14.401
Babbage skrev selv, han sagde,

0:11:14.401,0:11:16.019
så snart den analytiske maskine eksisterer,

0:11:16.019,0:11:19.723
vil den helt sikkert guide den fremtidige kurs for videnskab.

0:11:19.723,0:11:21.568
Selvfølgelig, byggede han den aldrig, fordi han altid fiflede

0:11:21.568,0:11:23.650
med nye planer, men da den blev bygget, selvfølgelig,

0:11:23.650,0:11:27.160
i 1940'erne, ændrede den alt.

0:11:27.160,0:11:28.983
Nu vil jeg bare give jer en lille forsmag på hvordan den ser ud

0:11:28.983,0:11:31.616
i bevægelse, med en video der viser

0:11:31.616,0:11:36.210
bare en del af CPU mekanismen der arbejder.

0:11:39.210,0:11:42.209
Så dette er kun tre sæt tandhjul,

0:11:42.209,0:11:45.031
og den vil addere. Dette er den adderende mekanisme

0:11:45.031,0:11:47.688
i aktion, så man forestiller sig denne enorme maskine.

0:11:47.688,0:11:48.847
Så, giv mig fem år.

0:11:48.847,0:11:51.191
Inden 2030'erne sker, har vi den.

0:11:51.191,0:11:54.161
Mange tak. (Bifald)