1 00:00:00,792 --> 00:00:03,333 "Jeg har mennesker i mig." 2 00:00:03,375 --> 00:00:06,226 Sådan sang den afdøde Abbey Lincoln. 3 00:00:06,250 --> 00:00:09,226 Jeg bruger den tekst som mantra. 4 00:00:09,250 --> 00:00:11,292 "Jeg har mennesker i mig." 5 00:00:12,500 --> 00:00:17,726 Jomama Jones er personen i mig som jeg bruger som en guide. 6 00:00:17,750 --> 00:00:19,768 Hun er mit alter-ego. 7 00:00:19,792 --> 00:00:23,768 Jeg har personificeret hende i optrædelser siden 1995, 8 00:00:23,792 --> 00:00:29,601 og hun dukker op når hun har noget indsigt at give folk. 9 00:00:29,625 --> 00:00:31,684 I disse tider med radikale ændringer, 10 00:00:31,708 --> 00:00:35,917 er jeg glad for at være beholderen til hendes beskeder til jer. 11 00:00:41,542 --> 00:00:43,143 Jomama Jones: Hvad hvis jeg sagde 12 00:00:43,167 --> 00:00:45,559 at det nok skal blive okay ... 13 00:00:45,583 --> 00:00:47,583 men hvad hvis jeg sagde ikke endnu? 14 00:00:48,542 --> 00:00:51,143 Hvad hvis jeg sagde der er prøvelser forud 15 00:00:51,167 --> 00:00:53,976 udover din værste frygt? 16 00:00:54,000 --> 00:00:56,893 Hvad hvis jeg sagde at du vil falde ... 17 00:00:56,917 --> 00:00:59,125 ned, ned, ned? 18 00:01:00,000 --> 00:01:05,518 Men hvad hvis jeg sagde at du ville overraske dig selv? 19 00:01:05,542 --> 00:01:10,000 Hvad hvis jeg sagde du ville være modig nok? 20 00:01:11,333 --> 00:01:13,184 Hvad hvis jeg sagde 21 00:01:13,208 --> 00:01:15,417 vi ikke alle vil nå igennem? 22 00:01:16,333 --> 00:01:18,643 Men hvad hvis jeg sagde 23 00:01:18,667 --> 00:01:22,059 at det er sådan det må være? 24 00:01:22,083 --> 00:01:26,417 Hvad hvis jeg sagde at jeg har set ind i fremtiden? 25 00:01:29,125 --> 00:01:31,184 Kan du lide mine hænder? 26 00:01:31,208 --> 00:01:33,518 De er udtryksfulde, ikke? 27 00:01:33,542 --> 00:01:36,018 Nu, kig på dine hænder -- nu, kom så. 28 00:01:36,042 --> 00:01:38,726 Der er så meget historie optaget gennem deres berøringer 29 00:01:38,750 --> 00:01:43,309 og tegn på fremtiden tegnet på deres håndflader. 30 00:01:43,333 --> 00:01:45,143 Nogle gange griber hænder hårdt, 31 00:01:45,167 --> 00:01:47,958 nogle gange giver hænder slip. 32 00:01:49,375 --> 00:01:51,768 Hvad hvis jeg sagde 33 00:01:51,792 --> 00:01:54,292 at det hele bliver trevlet op? 34 00:01:55,083 --> 00:01:56,476 Hm. 35 00:01:56,500 --> 00:01:58,226 Damer og herrer 36 00:01:58,250 --> 00:02:00,768 og ellers beskrevet, 37 00:02:00,792 --> 00:02:03,893 jeg er Jomama Jones. 38 00:02:03,917 --> 00:02:06,768 Nogle kalder mig en sjælsonisk superstjerne, 39 00:02:06,792 --> 00:02:08,684 og jeg er enig, 40 00:02:08,708 --> 00:02:12,143 dog selv i min fortid var det fra fremtiden. 41 00:02:12,167 --> 00:02:14,268 Lad mig tage jer tilbage til barndommen. 42 00:02:14,292 --> 00:02:15,851 Forestil jer det her: 43 00:02:15,875 --> 00:02:17,726 Det var Plante Dag, 44 00:02:17,750 --> 00:02:19,893 hvilket var en højtid jeg havde opfundet 45 00:02:19,917 --> 00:02:22,476 for den Sorte ungdomsgruppe jeg havde stiftet. 46 00:02:22,500 --> 00:02:25,601 Jeg løb hjem for at tage mit havearbejde udstyr på 47 00:02:25,625 --> 00:02:29,643 da jeg fangede min onkel Freeman på fersk gerning. 48 00:02:29,667 --> 00:02:34,684 Han stod over min sparegris med hans hammer hævet højt. 49 00:02:34,708 --> 00:02:36,958 Han ville stjæle mine mønter. 50 00:02:37,667 --> 00:02:38,976 Og ser du, 51 00:02:39,000 --> 00:02:41,476 min onkel Freeman var en gør-det-selv mand. 52 00:02:41,500 --> 00:02:42,851 Han kunne fikse alt -- 53 00:02:42,875 --> 00:02:45,059 en ødelagt stol, en knust krukke -- 54 00:02:45,083 --> 00:02:48,351 endda få liv tilbage i bedstemor's planter. 55 00:02:48,375 --> 00:02:52,476 Han havde det magiske tag med ødelagte ting ... 56 00:02:52,500 --> 00:02:54,184 og ødelagte mennesker. 57 00:02:54,208 --> 00:02:56,184 Han ville tage mig med på hans jobs 58 00:02:56,208 --> 00:02:57,518 og sige "Kom nu Jo, 59 00:02:57,542 --> 00:03:00,893 Lad os gå ud og gøre noget for at gøre verdenen til et bedre sted." 60 00:03:00,917 --> 00:03:03,143 Hans hænder var brede og hårdhudet, 61 00:03:03,167 --> 00:03:08,643 og de mindede mig altid om blottede trærødder. 62 00:03:08,667 --> 00:03:12,018 Når vi arbejdede ville han tale med folk 63 00:03:12,042 --> 00:03:15,976 om den forandring han var sikker på var lige om hjørnet. 64 00:03:16,000 --> 00:03:20,351 Jeg så ham hele svækkede håb 65 00:03:20,375 --> 00:03:23,101 og forlade folk med deres hoveder holdt højt. 66 00:03:23,125 --> 00:03:26,042 Hans hænder rørte solskinnet. 67 00:03:26,875 --> 00:03:31,018 Og nu var han ved at smadre min sparegris. 68 00:03:31,042 --> 00:03:34,143 Jeg sagde "Tag et skridt tilbage, mand, og vis mig dine hænder." 69 00:03:34,167 --> 00:03:36,601 Du ved, ironien var 70 00:03:36,625 --> 00:03:42,393 at han plejede at give mig alle de gamle mønter han fandt under gulvet på arbejde. 71 00:03:42,417 --> 00:03:44,018 Og jeg puttede dem i sparegrisen 72 00:03:44,042 --> 00:03:47,875 sammen med de penge jeg tjente gennem mine barndoms sidejobs. 73 00:03:49,000 --> 00:03:51,976 Men i foråret af 1970, 74 00:03:52,000 --> 00:03:54,851 havde Onkel Freeman mistet hans evne ... 75 00:03:54,875 --> 00:03:57,500 sammen med de fleste af hans jobs. 76 00:03:58,333 --> 00:04:01,809 Han så en hård fremtid 77 00:04:01,833 --> 00:04:07,643 af civile og race uretfærdigheder i hans håndflader. 78 00:04:07,667 --> 00:04:10,768 Det sidste skub var kommet den forrige vinter 79 00:04:10,792 --> 00:04:14,333 da de havde skudt Fred Hampton. 80 00:04:15,417 --> 00:04:18,434 Overvældet af frygt 81 00:04:18,458 --> 00:04:20,226 og vrede 82 00:04:20,250 --> 00:04:21,559 og sorg, 83 00:04:21,583 --> 00:04:25,018 prøvede Onkel Freeman at spille på hans fremtid. 84 00:04:25,042 --> 00:04:26,976 Han greb fat for hårdt, 85 00:04:27,000 --> 00:04:29,309 og han begyndte at spille på tallene. 86 00:04:29,333 --> 00:04:31,934 "Jamen, en af disse tal vil ramme rigtigt, lille tøs. 87 00:04:31,958 --> 00:04:34,018 Har du en 50 øre til din onkel Free --" 88 00:04:34,042 --> 00:04:36,518 Nu, nogle af jer kender sådan et familiemedlem. 89 00:04:36,542 --> 00:04:40,101 Men jeg vidste med det samme at jeg blev nødt til at gøre noget. 90 00:04:40,125 --> 00:04:41,934 Jeg hoppede op og tog hammeren 91 00:04:41,958 --> 00:04:44,184 og jeg hammerede den ned på den gris. 92 00:04:44,208 --> 00:04:48,309 Og onkel Freeman begyndte at græde da jeg samlede alle mønterne. 93 00:04:48,333 --> 00:04:50,851 "Vi køber ikke en lotto kupon, Onkel Freeman. 94 00:04:50,875 --> 00:04:52,125 Kom så." 95 00:04:53,333 --> 00:04:58,583 Vi brugte hver eneste krone på frø i havecenteret. 96 00:04:59,542 --> 00:05:01,559 Du ved, de børn i min havegruppe? 97 00:05:01,583 --> 00:05:04,226 De blinkede ikke et øje da jeg fik onkel Freeman ned 98 00:05:04,250 --> 00:05:06,684 og fik hans hænder i jorden igen 99 00:05:06,708 --> 00:05:09,726 og begyndte at gøre jorden klar til vores frø. 100 00:05:09,750 --> 00:05:13,559 Og min lille ven Taesha kom endda over og begyndte at klappe ham på ryggen 101 00:05:13,583 --> 00:05:15,309 og sagde, "Græd ud, onkel Freeman. 102 00:05:15,333 --> 00:05:16,583 Græd ud." 103 00:05:18,000 --> 00:05:20,292 "Jeg kan ikke fikse det," hulkede han. 104 00:05:22,583 --> 00:05:26,125 Det er en gammel-fremtids selvfølgelighed. 105 00:05:27,042 --> 00:05:30,625 Han var ikke den første som følte sådan, og han ville ikke være den sidste. 106 00:05:31,750 --> 00:05:37,500 Lige nu, det føles som om at alt er fuldstændig ødelagt. 107 00:05:38,625 --> 00:05:39,875 Det er det. 108 00:05:40,708 --> 00:05:45,684 Men den nedbrydning kan lede til at bryde åben, 109 00:05:45,708 --> 00:05:47,809 uanset hvor voldelig og usikker 110 00:05:47,833 --> 00:05:50,125 og frygtsom det føles. 111 00:05:51,125 --> 00:05:53,393 Tingen er ... 112 00:05:53,417 --> 00:05:55,458 vi kan ikke gøre det alene. 113 00:05:56,958 --> 00:06:02,643 Onkel Freeman græd så meget den dag da vi såede vores frø, 114 00:06:02,667 --> 00:06:05,667 han var vores helt eget overrislingsystem. 115 00:06:08,125 --> 00:06:10,476 "Jeg ved ikke hvem jeg er længere, lille tøs," 116 00:06:10,500 --> 00:06:12,833 sagde han til mig ved solnedgang. 117 00:06:14,083 --> 00:06:16,643 "Godt, onkel Freeman. 118 00:06:16,667 --> 00:06:17,958 Godt. 119 00:06:18,833 --> 00:06:21,518 Du er ny igen, 120 00:06:21,542 --> 00:06:24,792 og det er lige sådan vi har brug for dig."