0:00:00.792,0:00:03.333
"Jeg har mennesker i mig."

0:00:03.375,0:00:06.226
Sådan sang den afdøde Abbey Lincoln.

0:00:06.250,0:00:09.226
Jeg bruger den tekst som mantra.

0:00:09.250,0:00:11.292
"Jeg har mennesker i mig."

0:00:12.500,0:00:17.726
Jomama Jones er personen i mig[br]som jeg bruger som en guide.

0:00:17.750,0:00:19.768
Hun er mit alter-ego.

0:00:19.792,0:00:23.768
Jeg har personificeret hende[br]i optrædelser siden 1995,

0:00:23.792,0:00:29.601
og hun dukker op[br]når hun har noget indsigt at give folk.

0:00:29.625,0:00:31.684
I disse tider med radikale ændringer,

0:00:31.708,0:00:35.917
er jeg glad for at være beholderen[br]til hendes beskeder til jer.

0:00:41.542,0:00:43.143
Jomama Jones: Hvad hvis jeg sagde

0:00:43.167,0:00:45.559
at det nok skal blive okay ...

0:00:45.583,0:00:47.583
men hvad hvis jeg sagde ikke endnu?

0:00:48.542,0:00:51.143
Hvad hvis jeg sagde der er prøvelser forud

0:00:51.167,0:00:53.976
udover din værste frygt?

0:00:54.000,0:00:56.893
Hvad hvis jeg sagde at du vil falde ...

0:00:56.917,0:00:59.125
ned, ned, ned?

0:01:00.000,0:01:05.518
Men hvad hvis jeg sagde at du[br]ville overraske dig selv?

0:01:05.542,0:01:10.000
Hvad hvis jeg sagde du ville[br]være modig nok?

0:01:11.333,0:01:13.184
Hvad hvis jeg sagde

0:01:13.208,0:01:15.417
vi ikke alle vil nå igennem?

0:01:16.333,0:01:18.643
Men hvad hvis jeg sagde

0:01:18.667,0:01:22.059
at det er sådan det må være?

0:01:22.083,0:01:26.417
Hvad hvis jeg sagde at[br]jeg har set ind i fremtiden?

0:01:29.125,0:01:31.184
Kan du lide mine hænder?

0:01:31.208,0:01:33.518
De er udtryksfulde, ikke?

0:01:33.542,0:01:36.018
Nu, kig på dine hænder -- nu, kom så.

0:01:36.042,0:01:38.726
Der er så meget historie optaget[br]gennem deres berøringer

0:01:38.750,0:01:43.309
og tegn på fremtiden[br]tegnet på deres håndflader.

0:01:43.333,0:01:45.143
Nogle gange griber hænder hårdt,

0:01:45.167,0:01:47.958
nogle gange giver hænder slip.

0:01:49.375,0:01:51.768
Hvad hvis jeg sagde

0:01:51.792,0:01:54.292
at det hele bliver trevlet op?

0:01:55.083,0:01:56.476
Hm.

0:01:56.500,0:01:58.226
Damer og herrer

0:01:58.250,0:02:00.768
og ellers beskrevet,

0:02:00.792,0:02:03.893
jeg er Jomama Jones.

0:02:03.917,0:02:06.768
Nogle kalder mig en [br]sjælsonisk superstjerne,

0:02:06.792,0:02:08.684
og jeg er enig,

0:02:08.708,0:02:12.143
dog selv i min fortid[br]var det fra fremtiden.

0:02:12.167,0:02:14.268
Lad mig tage jer tilbage til barndommen.

0:02:14.292,0:02:15.851
Forestil jer det her:

0:02:15.875,0:02:17.726
Det var Plante Dag,

0:02:17.750,0:02:19.893
hvilket var en højtid jeg havde opfundet

0:02:19.917,0:02:22.476
for den Sorte ungdomsgruppe[br]jeg havde stiftet.

0:02:22.500,0:02:25.601
Jeg løb hjem for at tage mit[br]havearbejde udstyr på

0:02:25.625,0:02:29.643
da jeg fangede min onkel Freeman[br]på fersk gerning.

0:02:29.667,0:02:34.684
Han stod over min sparegris[br]med hans hammer hævet højt.

0:02:34.708,0:02:36.958
Han ville stjæle mine mønter.

0:02:37.667,0:02:38.976
Og ser du,

0:02:39.000,0:02:41.476
min onkel Freeman var en[br]gør-det-selv mand.

0:02:41.500,0:02:42.851
Han kunne fikse alt --

0:02:42.875,0:02:45.059
en ødelagt stol, en knust krukke --

0:02:45.083,0:02:48.351
endda få liv tilbage i[br]bedstemor's planter.

0:02:48.375,0:02:52.476
Han havde det magiske tag[br]med ødelagte ting ...

0:02:52.500,0:02:54.184
og ødelagte mennesker.

0:02:54.208,0:02:56.184
Han ville tage mig med på hans jobs

0:02:56.208,0:02:57.518
og sige "Kom nu Jo,

0:02:57.542,0:03:00.893
Lad os gå ud og gøre noget[br]for at gøre verdenen til et bedre sted."

0:03:00.917,0:03:03.143
Hans hænder var brede og hårdhudet,

0:03:03.167,0:03:08.643
og de mindede mig altid om[br]blottede trærødder.

0:03:08.667,0:03:12.018
Når vi arbejdede ville han tale med folk

0:03:12.042,0:03:15.976
om den forandring han var sikker på[br]var lige om hjørnet.

0:03:16.000,0:03:20.351
Jeg så ham hele svækkede håb

0:03:20.375,0:03:23.101
og forlade folk med[br]deres hoveder holdt højt.

0:03:23.125,0:03:26.042
Hans hænder rørte solskinnet.

0:03:26.875,0:03:31.018
Og nu var han ved[br]at smadre min sparegris.

0:03:31.042,0:03:34.143
Jeg sagde "Tag et skridt tilbage, mand,[br]og vis mig dine hænder."

0:03:34.167,0:03:36.601
Du ved, ironien var

0:03:36.625,0:03:42.393
at han plejede at give mig alle de gamle[br]mønter han fandt under gulvet på arbejde.

0:03:42.417,0:03:44.018
Og jeg puttede dem i sparegrisen

0:03:44.042,0:03:47.875
sammen med de penge jeg tjente[br]gennem mine barndoms sidejobs.

0:03:49.000,0:03:51.976
Men i foråret af 1970,

0:03:52.000,0:03:54.851
havde Onkel Freeman mistet hans evne ...

0:03:54.875,0:03:57.500
sammen med de fleste af hans jobs.

0:03:58.333,0:04:01.809
Han så en hård fremtid

0:04:01.833,0:04:07.643
af civile og race uretfærdigheder[br]i hans håndflader.

0:04:07.667,0:04:10.768
Det sidste skub var kommet[br]den forrige vinter

0:04:10.792,0:04:14.333
da de havde skudt Fred Hampton.

0:04:15.417,0:04:18.434
Overvældet af frygt

0:04:18.458,0:04:20.226
og vrede

0:04:20.250,0:04:21.559
og sorg,

0:04:21.583,0:04:25.018
prøvede Onkel Freeman at spille på[br]hans fremtid.

0:04:25.042,0:04:26.976
Han greb fat for hårdt,

0:04:27.000,0:04:29.309
og han begyndte at spille på tallene.

0:04:29.333,0:04:31.934
"Jamen, en af disse tal vil[br]ramme rigtigt, lille tøs.

0:04:31.958,0:04:34.018
Har du en 50 øre til din onkel Free --"

0:04:34.042,0:04:36.518
Nu, nogle af jer kender sådan[br]et familiemedlem.

0:04:36.542,0:04:40.101
Men jeg vidste med det samme[br]at jeg blev nødt til at gøre noget.

0:04:40.125,0:04:41.934
Jeg hoppede op og tog hammeren

0:04:41.958,0:04:44.184
og jeg hammerede den ned[br]på den gris.

0:04:44.208,0:04:48.309
Og onkel Freeman begyndte at græde[br]da jeg samlede alle mønterne.

0:04:48.333,0:04:50.851
"Vi køber ikke en lotto[br]kupon, Onkel Freeman.

0:04:50.875,0:04:52.125
Kom så."

0:04:53.333,0:04:58.583
Vi brugte hver eneste krone [br]på frø i havecenteret.

0:04:59.542,0:05:01.559
Du ved, de børn i min havegruppe?

0:05:01.583,0:05:04.226
De blinkede ikke et øje da[br]jeg fik onkel Freeman ned

0:05:04.250,0:05:06.684
og fik hans hænder i jorden igen

0:05:06.708,0:05:09.726
og begyndte at gøre jorden klar[br]til vores frø.

0:05:09.750,0:05:13.559
Og min lille ven Taesha kom endda over[br]og begyndte at klappe ham på ryggen

0:05:13.583,0:05:15.309
og sagde, "Græd ud, onkel Freeman.

0:05:15.333,0:05:16.583
Græd ud."

0:05:18.000,0:05:20.292
"Jeg kan ikke fikse det," hulkede han.

0:05:22.583,0:05:26.125
Det er en gammel-fremtids selvfølgelighed.

0:05:27.042,0:05:30.625
Han var ikke den første som følte sådan,[br]og han ville ikke være den sidste.

0:05:31.750,0:05:37.500
Lige nu, det føles som om[br]at alt er fuldstændig ødelagt.

0:05:38.625,0:05:39.875
Det er det.

0:05:40.708,0:05:45.684
Men den nedbrydning [br]kan lede til at bryde åben,

0:05:45.708,0:05:47.809
uanset hvor voldelig og usikker

0:05:47.833,0:05:50.125
og frygtsom det føles.

0:05:51.125,0:05:53.393
Tingen er ...

0:05:53.417,0:05:55.458
vi kan ikke gøre det alene.

0:05:56.958,0:06:02.643
Onkel Freeman græd så meget den dag[br]da vi såede vores frø,

0:06:02.667,0:06:05.667
han var vores helt eget overrislingsystem.

0:06:08.125,0:06:10.476
"Jeg ved ikke hvem jeg er[br]længere, lille tøs,"

0:06:10.500,0:06:12.833
sagde han til mig ved solnedgang.

0:06:14.083,0:06:16.643
"Godt, onkel Freeman.

0:06:16.667,0:06:17.958
Godt.

0:06:18.833,0:06:21.518
Du er ny igen,

0:06:21.542,0:06:24.792
og det er lige sådan vi har brug for dig."