Virtuel realitet startede for mig et usædvanligt sted. Det var i 1970´erne. Jeg blev interesseret i området da jeg var meget ung: syv år gammel. Og værktøjet jeg brugte til at få adgang til virtuel realitet var Evel Knievel stunt-cyklen. Dette er en reklame for den cykel: (Video) Voice-over: Hvilket hop! Evel cykler med stuntcyklen. Gyro effekten sender ham over 30 meter i højeste fart. Chris Milk: Så dette var min glæde dengang. Jeg tog allevegne med den motorcykel. Og jeg var der med Evel Knievel; vi hoppede over Snake River Canyon sammen. Jeg ville have raketten. Jeg fik aldrig raketten, jeg fik kun motorcyklen. Jeg følte mig så tilsluttet denne verden. Jeg ville ikke være historiefortæller som voksen, jeg ville være stuntman. Jeg var der. Evel Knievel var min ven. Jeg havde så megen empati for ham. Men det lykkedes ikke. (Latter) Jeg tog på kunstskole. Jeg begyndte at lave musikvideoer. Og dette er en af de første musikvideoer som jeg lavede: (Musik: "Rør himlen" af Kanye West) CM: I lægger måske mærke til nogle ligheder her. (Latter) Og jeg fik raketten. (Latter) Så nu laver jeg film, eller, begynder at lave film, og jeg begynder at bruge værktøjet som er tilgængeligt for mig som instruktør for at fortælle de mest overbevisende historier jeg kan til et publikum. Og film er et utroligt medie der får os til at føle empati for folk der er meget anderledes end os og for verdener der er helt ulig vores egen. Desværre, Evel Knievel følte ikke samme empati for os som vi havde for ham, og han sagsøgte os for denne video -- (Latter) -- kort derefter. På den anden side, den mand jeg beundrede som dreng, manden jeg stræbte efter at blive som voksen, lykkedes det endelig at få en autograf fra. (Bifald) Lad os tale om film nu. Film er et fantastisk medie, men egentlig er den det samme som før. Det er en gruppe rektangler der spilles i en sekvens. Og vi har lavet utrolige ting med de rektangler. Men jeg startede at tænke over, er der en måde jeg kan bruge moderne og nyudviklede teknologier at fortælle historier på forskellige måder og fortælle forskellige historier som jeg måske ikke kunne ved brug af traditionelle filmværktøjer som er blevet brugt i 100 år? Så jeg begyndte at eksperimentere, og forsøgte at lave den ultimative empati-maskine. Og her er et af de første eksperimenter: (Musik) Dette er kaldet "Junglen midt i byen." Det var et samarbejde med Arcade Fire. Du blev bedt at indsætte adressen hvor du voksede op i starten af filmen. Det er en webside. Og ud af dét kommer der små bokse med forskellige browser vinduer. Og du ser en teenager der løber ned ad gaden, og så ser du Google Street View og billeder fra Google Maps og du indser at gaden han løber ned ad er din gade. Og når han standser foran et hus, standser han foran dit hus. Og det var stort, og jeg så folk få en endnu dybere følelsesmæssig reaktion over dette end de ting jeg havde lavet i rektanglerne. Og jeg tager egentlig et stykke af din historie og putter det ind i historierammen. Men så tænkte jeg, okay, det er en del af dig, men hvordan får jeg hele dit jeg ind i historierammen? For at få det at lykkes begyndte jeg at lave kunst-installationer. Og denne er kaldet "Fristedets forræderi." Det er en treenighed. Jeg vil vise jer det tredje panel. (Musik) Så nu har jeg jer inden i rammen, og jeg så folk have endnu mere dybe følelsesmæssige reaktioner til dette værk end det foregående. Så tænkte jeg på rammer, og hvad de repræsenterer. Og en ramme er kun et vindue. Jeg mener, at alle medier vi ser på -- fjernsyn, biograffilm -- de er vinduer ind i andre verdener. Og jeg tænkte, ok fint. Jeg har jer i en ramme. Men jeg vil ikke have jer i rammen, jeg vil ikke have jer i vinduet, men gennem vinduet, på den anden side, i verdenen, iboende verdenen. Dette leder mig tilbage til virtuel realitet. Lad os tale om virtuel realitet. Desværre, at tale om virtuel realitet er som at danse om arkitektur. Og her en der faktisk danser om arkitektur i virtuel realitet. (Latter) Det er svært at forklare. Hvorfor er det svært at forklare? Det er svært fordi mediet er eksperimenterende. Du føler din vej i det. Det er en maskine, men inden i føles det som det rigtige liv, det føles som sandhed. Du føler nutiden i verdenen du er inden i og du føler nutiden med folkene der er inden i den sammen med dig. Jeg vil vise jer en demo af en virtuel realitet film: en fuld skærm version af al information vi optager når vi optager virtuel realitet. Vi optager i alle retninger. Dette er et kamerasystem vi har bygget som har 3D kameraer der kigger i alle retninger og dobbeltmikrofoner der optager i alle retninger. Vi tager dette og bygger en sfærisk verden som du kan besøge. Hvad jeg vil vise jer er ikke et kig ind i denne verden, men hele verdenen strakt ud i en rektangel. Denne film er kaldet "Skyer over Sidra," og den blev lavet i samarbejde med vort virtuel realitet firma kaldet VRSE og De Forenede Nationer, og en samarbejdspartner ved navn Gabo Arora. Vi tog til en syrisk flygtningelejr i Jordan i december og optog historien om en 12-årig pige dér ved navn Sidra. Hun og hendes familie flygtede fra Syrien gennem ørkenen til Jordan og hun har boet der i lejren det sidste halvandet år. (Video) Sidra: Jeg hedder Sidra. Jeg er 12 år. Jeg går i femte klasse. Jeg er fra Syrien, fra provinsen til Daraa i byen Inkhil. Jeg har boet her i Zataari-lejren i Jordan gennem det sidste halvandet år. Jeg har en stor familie: tre brødre, en er en baby. Han græder meget. Jeg spurgte min far om jeg græd da jeg var spæd og han siger det gjorde jeg ikke. Jeg tror jeg var en stærkere baby end min bror. CM: Når du har headsettet på, ser du det ikke sådan her. Du ser rundt på en verden. Du vil bemærke du ser 360 grader, hele vejen rundt. Og når du sidder der i hendes værelse, og kigger på hende, ser du det ikke gennem en tv-skærm, du ser det ikke gennem et vindue, du sidder der med hende. Når du kigger ned, sidder du på det samme gulv hun sidder på. Og derfor, mærker du hendes menneskelighed dybere. Du empatiserer med hende dybere. Og jeg tror at vi kan forandre bevidst- heder med denne maskine. Og vi er allerede startet med at ændre nogle. Vi tog denne film til Verdens Økonomi Forum i Davos sidste januar. Vi viste den til en gruppe mennesker hvis beslutninger påvirker livet hos millioner af mennesker. De er mennesker, der ellers ikke ville sidde i et telt i en flygtningelejr i Jordan. Men i januar, en eftermiddag i Schweiz, befandt de sig allesammen der. (Bifald) Og de blev påvirket af det. Så vi vil lave flere af dem. Vi arbejder med Forenede Nationer lige nu med at lave en hel serie af disse film. Vi har netop afsluttet en historie i Liberia. Og nu vil vi optage en historie i Indien. Og vi tager disse film, og viser dem i FN for medarbejdere og besøgende. Og vi viser dem for de mennesker der faktisk kan forandre livet for menneskene i filmene. Og dér, tror jeg, at vi kun lige er startet med at opdage den virkelige kraft hos virtuel realitet. Det er ikke en gren af videospil. Det forbinder mennesker med andre folk på en dybtgående måde som jeg ikke har set i andre former for medie. Og det kan forandre menneskers opfattelse af hinanden. Og derfor tror jeg at virtuel realitet er i stand til egentlig at forandre verden. Det er en maskine, men gennem denne maskine bliver vi mere medfølende, vi bliver mere empatiske, og vi bliver mere forbundne. Og til syvende og sidst bliver vi mere menneskelige. Tak skal I have. (Bifald)