Visualisering er selve hjertet i mit arbejde.
Jeg underviser i global sundhed.
Og jeg ved, det ikke er nok bare at have data.
Jeg er nødt til at vise det på en måde, som folk både kan nyde og forstå.
Så nu vil jeg prøve noget, jeg aldrig har gjort før:
Bringe mine data til live
med en smule teknisk støtte fra TV-holdet.
Derfor - lad os komme i gang. Først en akse for sundhed.
Forventet levetid fra 25 til 75 år.
Og hernede en akse for velstand.
Indtægt per person. 400, 4.000 og 40.000 dollars.
Så, hernede er folk fattige og syge
og heroppe rige og raske.
Nu vil jeg vise, hvordan verden så ud for 200 år siden.
I 1810.
Her er alle landene:
Europa er brun, Asien rød, Mellemøsten grøn, Afrika syd for Sahara blå
og de amerikanske lande gule.
Og størrelsen på landets bobbel viser størrelsen på befolkningen.
I 1810 var der ret trængt dernede, ikke?
Alle lande var syge og fattige
den forventede levetid var 40 år i alle lande
og kun i Storbritainen og Holland havde man deten smule bedre,
men ikke meget.
Så nu vil jeg starte verden.
Den industrielle revolution får landene i Europa og andre steder
til at flytte sig væk fra resten af landene
men de koloniserede lande i Asien og Afrika
hænger fast dernede.
Og på et tidspunkt bliver Vesten rigere og sundere.
Og nu vil vi sænke farten for at vise virkningen
af Første Verdenskrig
og Den Spanske Syge. Hvilken katastrofe!
Og nu sætter jeg farten op igen gennem 1920'erne og 30'erne.
Og på trods af store depression
kæmper Vesten sig
mod større rigdom og sundhed.
Japan og andre lande forsøger at følge med
men de fleste lande blive hængende dernede.
Nu, efter tragedierne under Anden Verdenskrig
stopper vi op for at tage et kig på verden anno 1948.
1948 var et fantastisk år. Krigen er ovre
Sverige lå i toppen af medaljetabellen til Vinter OL
og jeg blev født.
Men forskellen mellem landende i verden
var større end nogensinde.
USA førte, Japan halede ind
Brasilien var langt bagud.
Iran blev lidt rigere på grund af olien, men de levede stadigt ikke særligt længe.
Og de asiatiske giganter
Kina, Indien, Pakistan, Bangladesh og Indonesien
var stadig både fattige og syge hernede.
Men se så, hvad der er ved at ske!
Så kører vi igen!
I min levetid opnår tidligere kolonier deres uafhængighed
og endeligt begynder de at blive sundere
og sundere
og sundere.
Og i 1970'erne begynder de asiatiske og latinamerikanske lande
at hale ind på Vesten.
De blev de nye vækstøkonomier.
Nogle afrikanske lande følger med
med andre sidder fast i borgerkrige
og atter andre kæmper med HIV.
Og her kan vi se verden i dag
med de mest opdaterede statistikker.
De fleste mennesker i dag lever i midten.
Men der er alligevel på samme tid kæmpe forskelle
mellem landene der har det bedst og dem der har det værst.
og der er stadig enorme uligheder internt i lande.
Disse bobler viser landenes gennemsnit
men jeg kan dele dem op.
Tag eksemelvist Kina, som kan opdeles efter provins
Dér er Shanghai.
Det ligger på samme niveau som Italien i dag.
Og der er den fattige provins, Gansu
som ligger på niveau med Pakistan.
Og hvis jeg opdeler endnu en gang
er det landlige område som Ghana i Afrika.
Og alligevel - på trods af de enorme forskelle i dag
har vi set en bemærkelsesværdig udvikling de sidste 200 år.
Den kæmpe historiske kløft
mellem Vesten og resten er ved at lukke sig.
Vi er blevet en helt ny, konvergerende verden
og jeg ser en klar tendens for fremtiden
med udviklingshjælp, handel, grøn teknologi og fred.
Det bliver muligt for alle at komme
op i det rige og sunde hjørne.
Nå, hvad du har set de sidste par minutter
er historien om 200 lande
vist over 200 år.
Det involverede brugen af hele 120.000 tal.
Sejt, ikk'?