Jeg hedder Lydia Winters - Mojangs brand director - og vi har lavet et lille spil, som hedder Minecraft.
Det jeg bedst kan li' i Minecraft er at udforske.
Jeg elsker at gå på eventyr i huler og se hvad
jeg kan finde. Som en der ikke selv er programmør, synes jeg det er vildt spændende at prøve Minecraft-øvelserne
og faktisk lære lidt programmering selv.
Den sidste øvelse krævede masser af "flyt fremad"-blokke. Det ville være lettere hvis vi blot kunne fortælle computeren at den skullle udføre "flyt fremad"-kommandoen
fire eller fem gange. Heldigvis er computere rigtig gode til at gentage kommandoer
med "gentag"-løkker. Når vi bygger i Minecraft, bruger vi "gentag"-løkker til at placere alle materialerne
der skaber en ny verden. Det er tusindvis af blokke.
Vi bruger også
løkker i andre sammenhænge - for eksempel til at få Alex' fødder til at bevæge sig frem og tilbage, når hun går.
"gentag"-løkker er en vigtig del af programmering.
Det er ved at blive aften, så i de næste øvelser skal vi bygge et hus, som vi trygt kan overnatte i.
Vi vil bruge "gentag"-blokken til
at gøre det meget let. For at bygge en væg på huset, kan vi enten bede Alex om at flytte fremad og
sætte en planke fire gange, eller vi kan bede hende om at flytte fremad og sætte en planke, og så
gentage denne kommando flere gange ved hjælp af "gentag"-blokken.
Nu klikker vi på "gentag"-blokken og fortæller hvor mange gange vi vil ha' hende til
at gentage handlingen. Lad os få bygget det hus, før det bliver mørkt! God fornøjelse.