(Musik) (Skateboardslyde) (Musik) (Bifald) Det er hvad jeg har lavet i mit liv. (Latter) (Bifald) Mange tak. Som barn voksede jeg op på en gård i Florida, og jeg gjorde hvad de fleste børn gjorde. Jeg spillede lidt baseball, og et par andre ting som det, men jeg følte mig altid lidt som en outsider, og det var ikke før jeg så billeder i magasiner af nogle gutter som skatede, at jeg tænkte, "Wow, det er lige mig." For der var ingen træner, som overvågede en, og de gutter var bare dem selv. Der var ingen modstander overfor dem. Og jeg elskede den følelse, så jeg begyndte at skate da jeg var omkring 10 år gammel, i 1977, og da jeg gjorde det, kom det ret nemt til mig. Faktisk så er der her nogle billeder fra 1984. Det var ikke før '79, at jeg vandt min første amatørkonkurrence, og i '81, hvor jeg var 14, vandt jeg mit første verdensmesterskab, hvilket jeg synes var fantastisk, og i virkeligheden var det min første ægte sejr. Se det her. Det her er et casper slide, hvor brættet er omvendt. Mental notits til den. (Latter) Og denne her? En ollie. Som hun nævnte, så er det helt klart overvurderet, men derfor kaldte de mig 'the godfather' af moderne street skating. Her er nogle billeder af det. Jeg vil sige, jeg var omkring halvvejs i min professionelle karriere, jeg vil mene, det var midt i '80erne. Vi udviklede selv alle disse flat ground tricks som du så, men der udviklede sig en ny form for skateboarding, hvor nogle tog det til gaderne, og brugte ollies, som jeg viste jer? De brugte den til at komme op på ting, som bænke og gælendere, og over trapper og alle mulige seje ting. Så det udviklede sig opad. Når nogen i dag siger, at de skater, så mener de stort som en street skater, fordi freestyle døde efter 5 år, og på det stadie havde jeg været en "mester" mester i 11 år. Og pludselig var det hele ovre for mig. Det var dét. Det var væk. De tog min professionelle model af hylden, hvilket helt essentielt erklærer dig officielt færdig. Sådan tjener du penge. Du har dine egne signatur-skateboards, og hjul, og sko og tøj. Jeg havde det hele, og nu er det væk. Det vildeste var, at der var en virkelig befriende følelse ved det, fordi jeg ikke længere skulle beskytte min titel som mester. "Mester," igen. Mester lyder så fjollet, men det var hvad det var, ikke? Hvad der fik mig til at skate, friheden, var nu genskabt, her kunne jeg skabe ting, for det var her det sjove var for mig, jeg skabte nye ting. Den anden ting jeg havde, var en dyb brønd af tricks at trække af, som var forankret i flat ground tricks. Ting som de normale fyre lavede var meget anderledes. Det var ydmygende og råddent, og tro mig, det var råddent. Når jeg tog til skate spots, og jeg var allerede en "kendt fyr". Og alle troede jeg var god. Men i dette nye terræn, var jeg elendig. Så folk ville sige. "Åh, han er - Åh, hvad skete der med Mullen?" (Latter) Hvor ydmygende det end var, så begyndte jeg igen. Her er nogle af de tricks som jeg begyndte med at tage med ind i det nye terræn. (Skateboard-lyde) Og igen, så er der det omsurrede lag med indflydelse fra freestyle, som gjorde mig - Åh, det der? Det er umiddelbart det sværeste jeg nogensinde har lavet. Okay, se det der. Det er et darkslide. Se hvordan jeg glider på bagsiden? De er supersjove. Og faktisk er de ikke så svære. Ved I hvad, roden heraf kommer af caspers, læg mærke til hvordan du kaster det? Såre simpelt, ikke? Inget problem. (Latter) Og din forreste fod, måden som den griber på det på, er -- jeg havde set nogle glide på bagsiden sådan der, og tænkte "Hvordan får jeg det over?" Fordi det endnu ikke var gjort endnu. Og så kom det til mig, og her er det. Jeg havde en infrastruktur. Jeg havde det dybe lag, hvor det var som -- det er bare din fod. Det er bare måden du kaster brættet over. Bare lad kanten klarer det, og det er nemt, det næste du opdager er 20 tricks baseret på variationer heraf. Så det er den ting, her, se det her, her er en anden måde, jeg vil ikke overdrive. En smule overbærende, det forstår jeg. Der er noget som hedder primo slide. (Skateboard lyde) Det er det mest morsomme trick nogensinde. (Skateboard lyde) Det er som at skimboarde. Og den her, se hvordan den glider sidelæns begge veje? Okay, når du skater, og du falder, brættet ryger den vej eller den vej. Det er ret forudsigeligt. Her? Kan det ryge hvilken som helst vej. Det er som i tegnefilm, og det er hvad jeg elsker mest ved det. Det er så sjovt. Faktisk, så da jeg startede med at lave dem, kan jeg huske, fordi det gjorde ondt. Jeg skulle opereres, ikke? Så der var et par dage, faktisk et par uger, hvor jeg ikke kunne skate. Knæet gav op. Og jeg så på de andre, jeg tog ud til en lagerbygning, hvor de skatede, mine venner, og jeg tænkte: "Jeg må finde på og lave noget nyt. Jeg vil starte forfra. Helt forfra." Så natten før min operation, kiggede jeg, og tænkte "Hvordan gør jeg det?" Så jeg løb hen og hoppede op på brættet, og jeg cavemanned og flippede det ned, og jeg kan huske at jeg tænkte, jeg landede da helt let, hvis mine knæ giver op, har de bare det mere at lave i morgen. (Ler) (Latter) Det var helt skørt. Jeg ved ikke hvor mange her, er blevet opereret, men -(Latter)- man er så hjælpeløs, ikke? Du er på sengen og ser loftet kører forbi, sådan er det hver gang, og lige når de sætter masken op for ansigtet, sover man, det eneste jeg tænkte var: "Når jeg vågner har jeg det meget bedre, det første jeg vil, er at filme det trick." (Latter) Og det gjorde jeg. Det var den allerførste film hvilket var helt fantastisk. Lad mig nu - jeg fortalte lidt om udviklingen og tricks. Overvej det indhold, på en måde. Det vi gør som street skatere er, at du har disse tricks. Jeg kunne arbejde på darkslide eller primo, udtryk som I nu kender til. (Latter) (Ler) Det man gør er at køre rundt på de samme gader man har set hundrede gange, men pludselig, fordi du allerede har det der passer til dette område, så tænker man, hvad vil matche det trick? Hvordan kan jeg udvide, hvordan kan indholdet, hvordan kan miiljøet ændre på det jeg gør? Så du kører og kører og kører, og faktisk, så må jeg indrømme, men det er besværligt for mig fordi jeg er her, men jeg siger det bare, jeg kan ikke sige jer, ikke kun at være her foran jer, men hvor privilligeret det er for mig at være her på USC campus, fordi jeg er blevet eskorteret væk så mange gange. (Latter) (Bifald) Lad mig give jer et andet eksempel af hvordan kontekst skaber indhold. Det er et sted ikke langt herfra. Det er et råddent nabolag. Din første tanke er: "Bliver jeg banket her? " Du går ud - Se på denne væg? Den er ret mild, og kalder bare på et bank trick, ikke? Men der er et andet aspekt i det til at lave manuels, se efter. Her et nogle få tricks, igen, hvordan miljøet ændrer det oprindelige trick. Freestyle orienteret, manuel ned. Se den her? Åh jeg elsker den. Det er som at surfe, den måde man fanger brættet på. Den her er lidt usikkert, da man kører baglæns, og se den bagerste fod, se den bagerste. Oop. (Latter) Igen en reminder der. Igen, det vender vi tilbage til. Her. Bagerste fod, Bagerste fod. Okay, op? Det kaldes et 360 flip. Bemærk hvordan brættet vender og snurre samme vej, begge akser. Et andet eksempel af hvordan kontekst ændrer, og den kreative proces for mig og de fleste andre skatere, er, du tager afsted, står ud af bilen, ser efter vagter, du leder efter ting. (Latter) Det er skægt, I kender deres rytme, de drenge som kører rundt, og skateboarding er så ydmygede en ting. Uanset hvor god du er, skal du stadig håndtere det -- Du rammer væggen, og da jeg ramte den, det første man gør er at falde forover, og jeg tænker, okay, okay. Mens du tilpasser så retter du dig mere op, og når jeg gør det, så drejer det min skulder denne vej, hvilket, mens jeg var i det, fik mig til at tænke: "Åh wow, det tigger efter et 360 flip," for det er sådan man gør sig klar til et 360 flip. Så det jeg ønsker at understrege, er, som I nok kan forestille jer, alle disse tricks er lavet ud fra sub- bevægelser, udøvende motoriske funktioner, mere detaljeret til den grad jeg ikke kan forklare, men noget jeg ved er, hvert trick er lavet ved at kombinere to eller tre eller fire eller fem bevægelser. Og så, mens jeg kører op flyder disse ting rundt, og du skal på en måde lade den kognitive hjerne, slappe af, træk stikket ud lidt og lad din intuition kører mens de føler disse ting. Og de sub-bevægelser flyder rundt og når man rammer væggen, forbinder de hinanden til et omfang, og her det kognitive, siger, "360 flip, jeg klarer det." Det er sådan det fungerer på mig, den kreative del, processen af selve street skating. Næste - ????? (Latter) De er samfundet. De er nogle af de bedste skatere i verden. De er mine venner. Og hold op, de er sådan nogle gode mennesker. Og det smukke ved skateboarding er, at ingen er den bedste. Faktisk, jeg ved det er råddent at sige, de er mine venner, men nogle af dem ser faktisk ikke så komfortable ud på deres bræt. Det der gør dem gode er til den grad de bruger skateboarding til at individualisere dem selv. Hver eneste af disse drenge, når du ser dem, bare du kan se en silhouet af dem, kan du genkende dem, "Åh, det er ham, det er Haslam, det er Koston, der er disse fyre, det er de fyre. Og skatere, jeg tror de har en tedens til at være outsidere som søger en følelse af at høre til, men kun på deres egne premisser, og ægte respekt bliver vist ud fra hvor meget vi ser de andre fyre lave, de grundlæggende tricks, 360 flips, vi tager dem, og laver dem vores egne, og på den måde giver man selv noget igen til samfundet, indefra, der opbygger fællesskabet selv. Jo større bidrag, jo mere udtrykker og former vi vores individualitet, hvilket er meget vigtigt for mange af os som føler sig afvist fra starten af. Tilsammen giver det os noget vi aldrig kunne opnå individuelt. Jeg siger det. Der en slags smuk symmetri at i den grad som du kobler dig til et samfund er proportioner af vores individualitet, som vi udtrykker ud fra det vi gør. Næste. Disse gutter. Meget lignende samfund som er ekstremt befordrende for innovation. Læg mærke til nogle af disse billeder fra politiet. Men det er ret ens. Hvordan hacker man? Det er ved at kende teknologien så godt, at du kan manipulere den og styre den til at gøre ting som det aldrig ville have gjort, ikke? Og de er ikke alle onde. Du kan være en Linux kerne hacker, for at gøre det mere stabilt, ikke? Mere sikkerhed, mere sikkert. Du kan være en iOS hacker, der får din iPhone til at gøre ting den normalt ikke skulle. Ikke godkendt, men ikke ulovlig. Og så har vi nogle af disse gutter? Det de gør er meget lig med vores kreative process. De forbinder uensartede informationer og bringer dem sammen på en måde som en sikkerhedsanalytiker ikke regner med. Ikke? Det gør dem ikke til gode mennesker, men det er i hjertet af ingeniørvidenskab, i hjertet af et kreativt samfund, et innovativt samfund og et open source samfund, det basale etos af det er, gør hvad andre folk gør, og gør det bedre, giv det tilbage, så vi alle kan hæve os yderligere. Meget ens samfund, meget ens. Vi har også vores kantede sider. Det er sjovt, min far havde ret. Det er mine kammerater. Men jeg respekterer hvad de gør, de respekterer mig fordi de kan gøre ting. Det er forbløffende hvad de kan. Faktisk var en af dem kåret af Ernst & Youngs årets entreprenør i San Diego regionen, du ved aldrig hvem beskæftiger dig med. Vi har alle haft nogen grad af berømmelse. Jeg har faktisk haft så meget succes, at jeg altid følte mig uværdig til. Jeg havde et patent, det var sejt, og startede et firma, og det voksede, og det blev det største og så gik det ned og blev det største igen, hvilket er sværere end den første gang og så solgte vi det, og så solgte vi det igen. Jeg har haft noget succes. Og til slut når du har haft alle de ting, hvad er det så der fortsat driver dig? Som jeg nævnte, det med knæet og de ting, hvad er det som skubber dig? For det er ikke kun dit sind. Hvad er det som skubber dig og får dig til at lave noget og tage det til et andet niveau, og når du har haft det hele, nogle gange, gutter, så dør de med alt det talent og en af de ting vi alle har haft, alle sammen, er berømmelse, den bedste form, for du kan tage den af. Jeg har været hele verden rundt, og der var tusinde af børn, som skrev dit navn og det er en mærkelig oplevelse. Det er en smule desorienteret. Du går ind i en bil og kører væk, og efter 10 minutters kørsel, stiger du ud og der er ikke en eneste som interessere sig for dig. (Latter) Det giver dig den klarhed i perspektivet af, mand, jeg er bare mig og popularitet, hvad betyder det egentlig? Ikke meget. Det der driver os, er respekten blandt venner. Det er det som får os til at gøre det. Jeg har brækket mange knogler. De gutter, den her fyr, har haft otte, ti hjernerystelser, til det punkt hvor det er sjovt, ikke? Det er faktisk sjovt. De driller ham. Næste. Det er noget som er dybere, og der er her jeg - jeg tror jeg var på turne, da jeg læste en af Feynman biografierne. Jeg tror det var den røde eller blå. Han kom med denne udtalelse, som var så dyb for mig. Det var, at Nobel prisen var en gravsten for alt fremragende værk og det gav genlyd, for jeg havde vundet 35 ud af 36 konkurrencer som jeg deltog i, i løbet af 11 år, og det gjorde mig skør. Vundet er ikke det rigtige ord. Jeg vandt én gang. Resten af tiden forsvarede hvor du går ind i en slags skildpaddeskjold, forstår I? Hvor du ikke gør. Det tog glæden ud af det jeg elskede at gøre, for nu gjorde jeg det ikke for at skabe ting og have sjov, og da det døde under mig, det var en af de meste befriende ting for så kunne jeg skabe ting igen. Se, jeg forstår godt, at jeg er på kanten af prædiken. Det er ikke derfor jeg er her. Det er fordi jeg er foran et priviligeret publikum. Hvis I ikke allerede er ledere i jeres samfund, så bliver i det sikkert, og hvis der er noget jeg kan give jer som transcendere det jeg har fået af skateboarding, de eneste ting af betydning, tror jeg, og permanens. er ikke berømmelse, det er ikke alle de ting. Hvad det er, at der er en værdi i at skabe noget for grunden til at skabe det, og bedre end det, fordi, mand, jeg er 46 år eller bliver 46, og hvor patetisk er det at jeg stadig skater, men der er- (Latter)- der er den skønhed, ved at falde ind i et samfund du selv har skabt og se det sprede sig og se yngre, mere talentfulde, anderledes talenter, tage det til højder du aldrig drømte om for det lever videre. Så tak for jeres tid. (Bifald) Krisztina Holly: Jeg har et spørgsmål til dig. Du genskabte virkelig dig selv fra freestyle til street og for fire år siden gik du officielt på pension. Er det rigtigt? Hvad nu? Rodney Mullen: Det er et godt spørgsmål. KH: Noget siger mig det ikke er slut. RM: Ja. Hver gang du tror, at du har fulgt noget til dørs det sjovt, uanset hvor god du er, og jeg kender sådanne folk, det er som om man polerer en bæ. Kender I det? (Latter) Og jeg troede, den eneste måde som jeg kunne udvide det var ved at ændre det infrastukturelle og det er hvad jeg vil gøre, igennem en lang historie, en af desperation, så hvis jeg gør det i stedet for at tale om det, hvis jeg gør, vil du være den første der ved det. KH: Vi stiller ikke flere spørgsmål. RM: Du modtager en sms. KH: (Ler) Okay. Tak. Godt arbejde. (Bifald) RM: Tak. Mange tak. (Bifald)