YouTube

Got a YouTube account?

New: enable viewer-created translations and captions on your YouTube channel!

Danish subtitles

← Everything is a Remix Del 4

Get Embed Code
25 Languages

Showing Revision 3 created 03/06/2012 by Retired user.

  1. (Tak til iStockPhoto for at tilbyde

  2. billeder til denne episode. Tjek dem ud
  3. på iStockPhoto.com)
  4. Vores krops gener kan spores
  5. over tre-en-halv millioner år tilbage
  6. til en enkelt organisme, Luca,
  7. den Sidste Fælles Forfader.
  8. Som Luca reproducerede sig selv, blev generne kopieret
  9. og kopieret og kopieret,
  10. hvoraf nogle kopier indeholdt fejl - de omdannede sig.
  11. Over tid resulterede dette i de
  12. flere millioner forskellige arter der idag lever på jorden.
  13. Nogle af disse udviklede kønnet formering,
  14. hvor individernes gener kombineres
  15. med det resultat at de bedst-tilpassede livsformer begyndte at trivedes.
  16. Dette er evolution. Kopiér, omdan og kombinér.
  17. Kulturen udvikler sig på en lignende måde,
  18. hvor elementerne ikke er gener men memer -
  19. idéer, handlemønstre og færdigheder.
  20. Memerne bliver kopieret, omdannet og kombineret.
  21. Og de dominerende idéer i vor tid
  22. er de memer der er blevet spredt mest.
  23. Dette er social udvikling.
  24. Kopiér, omdan og kombinér.
  25. Det er hvem vi er, hvordan vi lever,
  26. og selvfølgelig hvordan vi skaber.
  27. Vores nye idéer udvikler sig fra tidligere idéer.
  28. Men vores retssystem anerkender ikke
  29. kreativitetens afledende natur.
  30. I stedet er anses ideer som ejendom,
  31. som unikke og originale emner
  32. med særskilte grænser.
  33. Men så ordnede er idéer ikke.
  34. De er lagdelt, de er filtret sammen
  35. og sammenvævede. Og når systemet
  36. er i strid med virkeligheden...
  37. begynder systemet at kollapse.
  38. Alt er et Remix
  39. Del 4: Systemfejl
  40. Igennem storset hele vores fortid
  41. har idéer været frie.
  42. Shakespeares, Gutenbergs
  43. og Rembrandts værker kunne frit kopieres
  44. og bygges videre på.
  45. Men markedsøkonomiens voksende dominans,
  46. hvor produkterne af vores intellektuelle arbejde
  47. bliver købt og solgt,
  48. skabte en uheldig bivirkning.
  49. Lad os sige en fyr opfinder en bedre lyspære.
  50. Hans pris bliver nød til at dække
  51. ikke bare produktionsomkostningerne,
  52. men også udgifterne til udviklingen
  53. af tingen i første omgang.
  54. Lad os nu sige at en konkurrent begynder at producere
  55. en kopi af opfindelsen.
  56. Konkurrenten har ikke brug for at dække
  57. nogen udviklingsudgifter,
  58. hvorfor hans udgave kan sælges billigere.
  59. Resultatet: Originale produkter
  60. kan ikke konkurrere med prisen på en kopi.
  61. I USA var introduktionen
  62. af ophavsret og patenter,
  63. ment som en løsning på denne skævhed.
  64. Ophavsretten dækkede medier;
  65. patenter dækkede opfindelser.
  66. Formålet med begge var at stimulere
  67. skabelse og spredning
  68. af nye ideer, ved at fastholde et begrænset
  69. tidsrum af eksklusivitet, en periode hvor ingen andre
  70. kunne kopiere dit arbejde.
  71. Dette gav skabere et tidsvindue, hvori de havde mulighed
  72. for at få dækket deres investeringer og opnå en fortjeneste.
  73. Efter det ville deres arbejde indtræde i det offentlige domæne,
  74. hvorfra det kunne sprede sig vidt og bredt
  75. og frit bygges videre på af andre.
  76. Og det var dette der var målet:
  77. et robust offentligt domæne,
  78. en økonomisk overkommelig pulje af ideer, produkter,
  79. kunst og underholdning, tilgængelig for alle.
  80. Kernen var troen på det fælles bedste,
  81. hvad der ville gavne alle.
  82. Men over tid fik markedets magt
  83. forvandlet dette princip til ukendelighed.
  84. Indflydelsesrige tænkere foreslog at idéer
  85. skulle ses som en form for ejendom,
  86. og denne overbevisning banede vejen
  87. for en ny betegnelse... intellektuel ejendomsret.
  88. Dette var et mem, der ville sprede sig vildt,
  89. delvist takket være en særhed i den menneskelige psyke,
  90. kendt som 'angst for at miste'.
  91. Forklaret simpelt, vi hader at miste det vi har.
  92. Folk har det med at lægge langt større vægt på tab
  93. end på gevinster.
  94. Så de gevinster vi får
  95. fra at kopiere andre folks arbejde
  96. gør et svagt indtryk på os,
  97. mens vi - når det er vores idéer der bliver kopieret -
  98. anser det som et stort tab og bliver territoriale.
  99. For eksempel har Disney gjort stor brug
  100. af det offentlige domæne.
  101. Fortællinger som Snehvide, Pinnochio
  102. og Alice i Eventyrland er alle taget
  103. fra det offentlige domæne.
  104. Men da ophavsretten til
  105. Disney's tidlige film var ved at udløbe, gjorde Disney
  106. et stort stykke lobbyarbejde for at få ophavsretten forlænget.
  107. Kunstneren Shepard Fairey har ofte benyttet
  108. eksisterende kunstværker i sit arbejde.
  109. Dette kom dog til sin slutning da han
  110. blev sagsøgt af Associated Press
  111. for at basere sin kendte Obama Hope plakat
  112. på deres fotografi.
  113. Ikke desto mindre truede Fairey
  114. med at sagsøge Baxter Orr,
  115. efter han havde benyttet et af Faireys værker.
  116. Og slutteligt var Steve Jobs til tider
  117. pralende med hvordan Apple gerne kopierede gode idéer.
  118. Vi har altid været skamløse
  119. i forhold til at stjæle gode gode idéer.
  120. Men han nærede dybt nag til dem
  121. der vovede at kopiere Apple.
  122. Jeg har tænkt mig at ødelægge Android, fordi
  123. det er et stjålet produkt. Jeg er villig til
  124. at starte termonuklear krig over det.
  125. Når vi kopierer retfærdigører vi det.
  126. Når andre kopierer ser vi ned på det.
  127. De fleste af os har ingen problemer med at kopiere...
  128. så længe det er os selv der gør det.
  129. Så med et blindt øje til vores egne efterligninger,
  130. og drevet af troen i markeder og ejerskab,
  131. voksede intellektuelt ejerskab
  132. sig større end det oprindelige formål
  133. med brede fortolkninger af eksisterende love,
  134. ny lovgivning,
  135. nye muligheder for dækning
  136. og lokkende belønninger.
  137. I 1981 tabte George Harrison en
  138. 1.5 millioner dollars (8.4 millioner kroner), for "ubevidst"
  139. at have kopieret doo-wop hittet "He's So Fine"
  140. i sin ballade "My Sweet Lord".
  141. Forud for dette lød mange sange
  142. langt hen ad vejen som andre sange
  143. uden at det endte i retssager.
  144. Ray Charles skabte prototypen for soul-musikken
  145. da han baserede "I Got a Woman"
  146. på gospel sangen "It Must be Jesus".
  147. I starten af de sene halvfemsere,
  148. begyndte en række af nye ophavsrets love
  149. og forskrifter at blive introduceret...
  150. …og mange flere er på vej.
  151. De mest ambitiøse i omfang er handelsaftaler.
  152. Fordi disse er traktater og ikke love,
  153. kan de forhandles i hemmelighed
  154. uden offentlig indblanding og udenom et lands folketing.
  155. I 2011 blev ACTA underskrevet af Præsident Obama,
  156. og den Trans-Pacific Partnerskabsaftale,
  157. der i øjeblikket bliver skrevet i hemmelighed,
  158. har som formål at sprede den stærke
  159. amerikanske ophavsret til en endnu større del af verden.
  160. Da USA selv var en nation
  161. i udvikling nægtede de selvfølgelig at underskrive traktater
  162. og havde ingen beskyttelse af udenlandske forfattere.
  163. I en berømt klage af Charles Dickens
  164. til USAs travle bog-kopierings marked
  165. udtalte han hvordan det var "forfærdeligt
  166. at disse slyngel-bogsælgere skulle vokse sig rige".
  167. Dækning af patenter gjorde et spring fra
  168. fysiske opfindelser til virtuelle,
  169. især software.
  170. Men dette er ikke en normal overgang.
  171. Et patent er et oplæg for
  172. hvordan man laver en opfindelse.
  173. Software pateter er mere som
  174. en løs beskrivelse af hvordan noget ville fungere
  175. hvis det rent faktisk blev opfundet.
  176. Og software-patenter er skrevet
  177. i det bredest mulige sprog
  178. for at skabe den bredest mulige beskyttelse.
  179. Disse vilkår skaber vage formuleringer der sommetider
  180. kan nå helt absurde niveauer.
  181. Eksempelvis "informations fremstillings maskine,"
  182. der dækker alt computer-lignende eller
  183. "materielt objekt" der kan dække storset hvad som helst.
  184. De uklare grænser for software patenter
  185. har gjort smartphone industrien til én stor retssags-krig.
  186. 62 procent af alle patent søgsmål omhandler nu software.
  187. Det estimerede tab i velstand er en halv trillion dollars (2,8 billioner kroner).
  188. Den intellektuel ejendomsrets ekspanderende rækkevidde
  189. har løbende skabt flere muligheder
  190. for opportunistiske retssager - retssager med henblik på at tjene penge.
  191. To nye virksomhedstyper har udviklet sig,
  192. hvis forretningsmodel baserer sig på retssager:
  193. 'sample trolls' og 'patent trolls'.
  194. Dette er virksomheder der reelt set ikke producerer noget.
  195. De tilraner sig et bibliotek af intellektuelle rettigheder,
  196. og sagsøger derefter for at tjene penge.
  197. Og da juridisk forsvar koster
  198. hundredetusinder af kroner i sager om ophavsret
  199. og millioner i sager om patenter,
  200. er firmaerne der sagsøges oftest stærkt motiverede
  201. for at lave en aftale udenom retten.
  202. Den mest kendte 'sample troll'
  203. er Bridgeport Music,
  204. der har anlagt hundredevis af søgsmål.
  205. I 2005 scorede de en indflydelsesrig
  206. afgørelse i retten over dette to-sekunders sample.
  207. Det er dét. Og ikke blot var samplet kort,
  208. det var også stort set uigenkendeligt.
  209. NWA’s “A 100 Miles and Runnin’”
  210. Dommen slog overordnet set fast at
  211. alle typer sampling var krænkende, uanset størrelsen.
  212. De sample-fyldte musiske kollager
  213. fra hip-hoppens guldalder
  214. er derfor umulige at genskabe idag på grund af prisen.
  215. Idag er 'patent trolls' blevet mest almindelige
  216. i softwarens problemfyldte verden.
  217. Den måske mest uforståelige sag
  218. er om Paul Allen.
  219. Han er en af grundlæggerne af Microsoft,
  220. han er milliardær,
  221. han er en respekteret filantrop,
  222. der har lovet at give en stor del af sin formue væk.
  223. Og han hævder at grundlæggende funktioner på hjemmesider
  224. som relaterede links, resultat-advarsler og anbefalinger
  225. blev opfundet af hans forlængst hedengangne selskab.
  226. Og på den baggrund sagsøgte den selv-proklamerede "idé mand"
  227. alle i Silicon Valley i 2010.
  228. På trods af hverken mangel på berømmelse eller formue.
  229. For at opsummere, ser det fulde billede således ud.
  230. Vi tror på at idéer er ejendom
  231. og vi er meget territoriale
  232. når vi føler, at ejendommen tilhører os.
  233. Vores love bakker op om denne skævhed
  234. med endnu bredere beskyttelse
  235. og massive belønninger.
  236. Mens udsigten til store advokateromkostninger
  237. opfordrer sagsøgte virksomheder til
  238. at lave aftaler udenfor retten.
  239. Det er et nedslående scenarie,
  240. og det rejser spørgsmålet: hvad skal der ske nu?
  241. Troen på intellektuel ejendomsret
  242. har vokset sig så dominerende at det har skubbet
  243. den oprindelige tanke bag ophavsret og patenter
  244. ud af den offentlige bevidsthed.
  245. Men det originale formål er stadig
  246. til at få øje på.
  247. Ophavsrets-loven fra 1790 bærer titlen
  248. "en lov der skal fremme læring".
  249. Patent-loven bærer titlen
  250. "en lov der skal fremme nyttigt håndværk."
  251. De eksklusive rettigheder disse love indførte
  252. var et kompromis med et større formål.
  253. Intentionen var at forbedre livet for alle
  254. ved at opfordre til kreativitet
  255. og derved skabe et rigt offentligt domæne,
  256. en fælles pulje af viden, der var åben for alle.
  257. Men eksklusive rettigheder
  258. blev istedet tolket som formålet,
  259. hvorfor de blev styrket og udvidet.
  260. Og resultatet har ikke været
  261. fremskridt eller læring,
  262. men istedet mere mundhuggeri og mere misbrug.
  263. Vi lever i en tidsalder med truende problemer.
  264. Vi har brug for de bedste idéer,
  265. vi har brug for dem nu og vi har brug for at de hurtigt skaber grobund.
  266. Det fælles bedste er et mem
  267. der blev overrumblet af intellektuel ejendomsret.
  268. Det har brug for at blive spredt på ny.
  269. Hvis dette mem får grobund,
  270. vil vores love, vores normer og vores samfund
  271. alle ændre sig.
  272. Det er social udvikling
  273. og det er ikke op til regeringer
  274. eller virksomheder eller advokater...
  275. det er op til os.