Danish subtitles

← Hvorfor jeg elsker et land, som engang forrådte mig

Som en sikkerhedsforanstaltning blev George Takei, og hans familie, tvunget i fængselslejr under 2. verdenskrig. Nu, 70 år senere, ser Takei tilbage på de oplevelser, som har haft en indflydelse på hans personlige definition af patriotisme og demokrati.

Get Embed Code
32 Languages

Showing Revision 17 created 09/23/2014 by Anders Finn Jørgensen.

  1. Jeg er en veteran fra stjerneskibet Enterprise.
  2. Jeg svævede gennem galaksen,
  3. styrede et umådeligt stjerneskib
  4. med et mandskab sammensat af folk
  5. fra hele denne verden
  6. Folk af forskellige racer,
    forskellige kulturer,
  7. af forskellige herkomster.
  8. Alle arbejdede sammen.
  9. Vores mission var at udforske
    nye ukendte verdener,
  10. at søge nye liv og nye civilisationer,
  11. at modigt bevæge sig hen,
    hvor ingen før havde været.
  12. Jeg er barnebarnet af japanske immigranter,

  13. som rejste til Amerika.
  14. Modigt rejste de til en ny ukendt verden
  15. for at søge nye muligheder.
  16. Min mor blev født i Sacramento, Californien.
  17. Min far var fra San Fransisco.
  18. De mødtes og blev gift i Los Angeles,
  19. hvor jeg blev født.
  20. Jeg var fire år gammel,
  21. da Pearl Habor, den 7. december 1941,

  22. blev bombarderet af Japan.
  23. På en nat blev verdenen
  24. kastet ind i en verdenskrig.
  25. Amerika blev pludselig grebet af hysteri.
  26. Japan-amerikanere,
  27. amerikanske borgere med japansk baggrund,
  28. blev set på med mistro, frygt
  29. og decideret had
  30. af den simple grund,
    at vi tilfældigvis lignede
  31. de folk, som bombarderede Pearl Habor.
  32. Og hysteriet blev større og større
  33. indtil februar 1942,
  34. hvor den amerikanske præsident,
  35. Franklin Delano Roosevelt,
  36. beordrede, at alle japan-amerikanere
  37. på den amerikanske vestkyst
  38. uden videre skulle samles
  39. uden tiltale, uden retslig behandling
  40. og uden rettergang.
  41. Retfærdig rettergang er en bærende søjle
  42. i vores retssystem.
  43. Men det hele forsvandt.
  44. Vi blev samlet
  45. og fængslet i fængselslejre ,
    indhegnet med pigtråd
  46. i nogle af de mest afsides steder i USA:
  47. den glohede ørken i Arizona,
  48. de trykkende sumpområder i Arkansas,
  49. ødemarkerne i Wyoming, Idaho, Utah, Colorado
  50. og to af de mest øde steder i Californien.
  51. Den 20. april fejrede jeg min 5-års fødselsdag,
  52. og blot et par uger efter min fødselsdag

  53. hentede mine forældre min lillebror,
  54. min lillesøster og mig
  55. en tidlig morgen,
  56. og de klædte os hurtigt på.
  57. Min bror og jeg var i stuen
  58. og kiggede ud af vinduet,
  59. og vi så to soldater marchere ind i vores indkørsel.
  60. De havde bajonetter på deres rifler.
  61. De trampede op på verandaen
  62. og hamrede på døren.
  63. Min far åbnede,
  64. og soldaterne beordrede os ud af vores hjem
  65. Min far gav min bror og mig
  66. lidt bagage at bære,
  67. og vi gik ud og stod i indkørslen
  68. og ventede på, at vores mor kom ud,
  69. og da hun endelig kom ud
  70. havde hun i den ene arm vores lillesøster
  71. og i den anden, havde hun en stor køjesæk.
  72. Tårer strømmede ned af begge hendes kinder.
  73. Jeg vil aldrig glemme det syn.
  74. Det er brændt ind i min hukommelse.
  75. Vi blev taget fra vores hjem
  76. og læsset ind i togvogne

  77. med andre japansk-amerikanske familier.
  78. Der var vagter i begge ender af hver togvogn
  79. som var vi kriminelle.
  80. Vi blev ført tværs over landet,
  81. vuggende i toget i 4 dage og 3 nætter,
  82. indtil vi ankom til Arkansas sumpområder.
  83. Jeg husker stadig pigtråds-hegnet,
  84. der indespærrede mig.
  85. Jeg husker det store vagttårn
  86. med maskinpistoler, der pegede imod os.
  87. Jeg husker søgelyset, der fulgte mig,
  88. når jeg om natten løb
  89. fra min barak til latrinen.
  90. Men det 5-år gamle jeg syntes nu,
  91. at det var meget rart, at de lyste vejen for mig,
  92. når jeg skulle tisse.
  93. Jeg var et barn,
  94. for ung til at forstå grunden til min tilværelse.
  95. Børn er fantastisk gode til at tilpasse sig.
  96. Hvad der ville have været grotesk og unormalt

  97. blev min hverdag
  98. som fange i en fængselslejr.
  99. Det blev normalt at stå i kø tre gange om dagen
  100. for at kunne spise elendig mad
    i en larmende spisesal.
  101. Det blev normalt at følge med min far,
  102. så vi kunne bade i et fællesbad med alle andre.
  103. At være i et fængsel,
    et fængsel omhegnet af pigtråd,
  104. blev min hverdag.
  105. Da krigen sluttede,
  106. blev vi løsladt,
  107. og vi fik en enkeltbillet,
  108. der førte til hvor som helst i USA.
  109. Mine forældre besluttede sig for
    at tage tilbage til Los Angeles,
  110. men i Los Angeles var vi ikke længere velkommen.
  111. Vi havde ikke en krone på lommen.
  112. Alt var blevet taget fra os,
  113. og fjendtligheden var intens.
  114. Vores første hjem var i et slumkvarter
  115. i den fattigste del af byen.
  116. Vi var omringet af menneskevrag, drankere
  117. og galninge.
  118. Stanken af urin hærgede
  119. i både gader og stræder
  120. og entreen.
  121. Det var en forfærdelig oplevelse,
  122. og for os børn var det skræmmende.
  123. Jeg husker en gang,
  124. hvor en dranker kom vaklende hen ad gaden
  125. og faldt lige for øjnene af os,
  126. og kastede op.
  127. Min lille søster sagde: "Mor, lad os tage hjem",
  128. for det at være indespærret af pigtråd,
  129. var for os
  130. hjem
  131. Mine forældre arbejdede hårdt
  132. for at komme på rette spor.

  133. Vi havde mistet alt.
  134. De var midt i deres liv
  135. og skulle til at starte forfra.
  136. De sled dem selv halvt ihjel og til sidst,
  137. lykkedes det dem
  138. at få råd til
  139. et tre-værelses hjem i et ordentligt nabolag.
  140. Jeg blev teenager,
  141. og jeg blev nysgerrig
  142. omkring min barndom i fangenskab.
  143. Jeg havde læst samfundsbøger
  144. om idealerne i det amerikanske demokrati.
  145. Alle mennesker er skabt lige,
  146. vi har en umistelig ret til liv,
  147. frihed og stræben efter lykke,
  148. og jeg kunne ikke få de idealer til at stemme overens
  149. med min barndom i fangenskab.
  150. Jeg læste historiebøger,
  151. men kunne intet finde om det.
  152. Så efter aftensmaden førte jeg lange
  153. og sommetider ophedede samtaler med min far,
  154. Vi førte mange af sådanne samtaler,
  155. og det jeg fik ud af dem
  156. var min fars visdom
  157. Han var den, som led mest
  158. under forholdene i fangenskab,
  159. men alligevel forstod han
    det amerikanske demokrati.
  160. Han fortalte mig, at vores demokrati,
  161. er folkets demokrati.
  162. Det kan være lige så storslået
    som folket kan være,
  163. men det kan også være lige
    så fejlfuldt som mennesker er.
  164. Han fortalte mig at amerikansk demokrati
  165. er afhængig af gode mennesker,
  166. som værdsætter idealerne i vores system
  167. og aktivt deltager i processen om
  168. at få vores demokrati til at fungere.
  169. Han tog mig med til hoved-
    kvarteret for en kampagne —
  170. guvernøren for Illinois stillede op
    til præsidentvalget —
  171. og introducerede mig for
    den amerikanske valgpolitik.
  172. Han fortalte mig også om
  173. unge japan-amerikanere
  174. under 2. verdenskrig.
  175. Da Pearl Harbor blev bombarderet,
  176. skyndte unge japan-amerikanere sig,
    ligesom andre unge amerikanere,

  177. at melde sig som frivillige i hæren
  178. for at kæmpe for vores land.
  179. Den patriotiske handling
  180. blev besvaret med et slag i ansigtet.
  181. Vi blev nægtet at tjene i hæren
  182. og blev kategoriseret som
    "ikke-fremmede fjender".
  183. Det er oprørende at blive kaldt en fjende,
  184. når du frivilligt melder dig
    for at kæmpe for dit land,
  185. men det var sammensat med
    ordene "ikke-fremmed",
  186. som betyder
  187. "statsborger".
  188. De tog ordet "statsborger" fra os,
  189. og fængslede dem i et helt år.
  190. Og så indså regeringen,
  191. at der i krigstiden var mangel på arbejdskraft,

  192. og lige så pludseligt som de havde samlet os,
  193. lige så pludseligt åbnede
    hæren for op for tilmeldinger
  194. af japan-amerikanere.
  195. Det var fuldstændigt irrationelt,
  196. men det mest fantastiske
  197. og det mest forbløffende var,
  198. at tusindvis af unge
  199. japansk-amerikanske mænd og kvinder
  200. trådte ud af pigtrådshegnene,
  201. iførte sig samme uniform, som vores vagter
  202. og efterlod deres familier i fangenskab
  203. for at kæmpe for dette land.
  204. De sagde, at de ville kæmpe,
  205. ikke kun for at få deres familier ud

  206. af pigtrådshegnene,
  207. men fordi de værdsatte det selvsamme ideal
  208. som vores regering står for,
  209. burde stå for,
  210. og det var ved at blive afskaffet
  211. af det, som var blevet gjort.
  212. Alle mennesker er skabt lige.
  213. Og de gik i krig for at kæmpe for dette land.

  214. De blev placeret i en særskilt
  215. enhed kun for japan-amerikanere
  216. og derefter sendt afsted til
    krigsmarkerne i Europa,
  217. og de kastede dem selv ind i krigen.
  218. De kæmpede med fantastisk,
  219. utrolig mod og tapperhed.
  220. De blev sendt ud på de mest farlige missioner
  221. og i krigen pådrog de sig den højeste dødsrate
  222. blandt alle enheder.
  223. Der er en kamp, som illustrerer dette.
  224. Det var kampen om den gotiske linje.

  225. Tyskerne havde rodfæstet sig
  226. i denne bjergskråning,
  227. en bjergskråning med masser af sten,
  228. i utilgængelige huler,
  229. og tre allierede bataljoner
  230. havde hamret løs på den
  231. i 6 måneder
  232. og de var i dødvande.
  233. Enhed 442 blev tilkaldt
  234. for at deltage i kampen,
  235. men mændene i enhed 442
  236. fandt på en unik,
  237. men farlig ide:
  238. Bagsiden af bjerget
  239. var intet andet end en klippesten.
  240. Tyskerne troede, at et angreb fra bagsiden
  241. ville være umuligt.
  242. Mændene i enhed 442 besluttede
    sig for at gøre det umulige.
  243. En mørk og måneløs nat
  244. begyndte de at bestige klippevæggen,
  245. med et fald på mere end 304 meter,
  246. i fuld krigsudstyr.
  247. Hele natten klatrede de
  248. op ad klippen.
  249. I mørket
  250. mistede nogle deres håndfæste
  251. eller deres fodfæste
  252. og de faldt i døden
  253. i bjergkløften forneden.
  254. De faldt alle i stilhed.
  255. Ikke en eneste skreg,
  256. for ikke at afsløre deres position.
  257. Mændene klatrede i 8 timer
  258. og dem, som nåede toppen
  259. blev der indtil morgengry,
  260. og så snart lyset brød frem
  261. angreb de.
  262. Tyskerne blev overraskede
  263. og de tog klippen
  264. og brød den gotiske linje.
  265. 6-måneders dødvande
  266. blev brudt af enhed 442
  267. på 32 minutter.
  268. Det var en fantastisk handling,
  269. og da krigen sluttede,

  270. vendte enhed 442 hjem til USA
  271. som den enhed med flest hædersbevisninger
  272. i hele 2. verdenskrig.
  273. De blev budt velkommen på
    græsplænen ved Det Hvide Hus
  274. af præsident Truman, som sagde:
  275. "I kæmpede ikke kun mod fjenden,
  276. men også mod fordomme, og I vandt."
  277. De er mine helte.
  278. De klyngede sig til deres tro

  279. på dette lands skinnende idealer,
  280. og de beviste, at det at være amerikaner
  281. ikke kun er for nogle mennesker,
  282. at det at være amerikaner
    ikke defineres ud fra race.
  283. De udvidede forståelsen af
    det at være amerikaner
  284. ved at inkludere japan-amerikanere
  285. som var frygtet, mistænkt og hadet.
  286. De skabte forandring,
  287. og de efterlod mig
  288. en arv.
  289. De er mine helte,
  290. og min far er min helt,
  291. som forstod demokrati
  292. og vejledte mig igennem det.
  293. De gav mig en arv,
  294. og med den arv følger der et ansvar,
  295. og jeg er dedikeret
  296. til at gøre mit land
  297. til et endnu bedre Amerika,
  298. til at gøre vores regering
  299. til et mere ægte demokrati
  300. og på grund af de helte jeg har,
  301. og de anstrengelser vi har været igennem,
  302. kan jeg stå her foran jer
  303. som en homoseksuel japan-amerikaner.
  304. Men mere end det,
  305. jeg er en stolt amerikaner.
  306. Mange tak.