YouTube

Got a YouTube account?

New: enable viewer-created translations and captions on your YouTube channel!

Danish subtitles

← Hvordan en forlængst glemt virus kan hjælpe os med at løse antibiotika krisen

Get Embed Code
32 Languages

Showing Revision 9 created 01/19/2019 by Jette Thrane.

  1. Brug et øjeblik
  2. og tænk på en virus.
  3. Hvad er din første tanke?
  4. En sygdom?
  5. En frygt?
  6. Sandsynligvis noget meget ubehageligt.
  7. Men virus er forskellige.
  8. Nogle er basis for dødbringende sygdomme.
  9. Men andre kan rent faktisk
    kurere sygdomme.
  10. Disse virus kaldes "bakteriofager".
  11. Den første gang jeg hørte
    om bakteriofager var tilbage i 2013.

  12. Min svigerfar, som er kirurg,
  13. fortalte mig om en kvinde,
    som han behandlede.
  14. Kvinden havde en knæskade,
    som krævede gentagne operationer,
  15. og i den periode
  16. udvikledes en kronisk bakteriel infektion
    i hendes ben.
  17. Uheldigvis for hende,
  18. var bakterien, som var årsag
    til infektionen immun
  19. overfor alle de antibiotika,
    der var tilgængelige.
  20. På dette tidspunkt er det normalt eneste
    mulighed at amputere benet,
  21. for at stoppe infektionens
    yderligere spredning.
  22. Min svigerfar var desperat efter
    at finde en anden løsning,
  23. og som sidste udvej ansøgte han om
    forsøgs-behandling med bakteriofager.
  24. Og gæt engang. Det virkede.
  25. Efter 3 ugers behandling med bakterio-
    fager, var den kroniske infektion væk.
  26. hvor ingen antibiotika virkede.
  27. Jeg blev fascineret af dette
    lidt skøre koncept:
  28. virus kurerer en infektion.
  29. Jeg er stadig fascineret over
    bakteriofagernes medicinske potentiale.
  30. Jeg opsagde faktisk mit job sidste år,
    for at lave et firma i denne branche
  31. Men, hvad er en bakteriofag?

  32. Billedet, som du kan se her
    blev taget med et elektron-mikroskop.
  33. Og det betyder, at det du kan se på
    skærmen i virkeligheden er meget lille.
  34. Den kornede ting i midten, med hovedet
    og den lange krop
  35. og et antal fødder,
  36. det er billedet af en prototype
    af en bakteriofag.
  37. Den er lidt sød.
  38. (Latter)

  39. Kig nu på din hånd.

  40. I vores team, har vi estimeret at du har
    mere end 10 billioner bakteriofager
  41. på hver af dine hænder.
  42. Hvad skal de dog der?
  43. (Latter)

  44. Ja, virus er gode til at inficere celler.

  45. Bakteriofager er gode til
    at inficere bakterier.
  46. Og din hånd, såvel som
    resten af din krop,
  47. er et arnested for bakteriel aktivitet,
  48. som gør det til et ideelt jagtområde
    for bakteriofager.
  49. For bakteriofager jagter bakterier.
  50. Det er også vigtigt at bakteriofager er
    meget selektive jægere.
  51. Typisk, så kan en bakteriofag
    kun inficere en enkelt bakterieart.
  52. Den bakteriofag, som du ser her
  53. jager efter en bakterie,
    som kaldes Staphylococcus aureus.
  54. hvilket er kendt som MRSA
    i sin antibiotika resistente form.
  55. Den forårsager
    hud- eller sårinfektioner.
  56. Den måde bakteriofagen jager
    er med sine fødder.

  57. Fødderne er nogle
    meget følsomme receptorer,
  58. som leder efter den rigtige overflade
    på en bakterie celle.
  59. Når den finder det,
  60. vil bakteriofagen hæge sig fast
    på bakteriens cellevæg
  61. og indsprøjte sit DNA.
  62. DNA'et er i hovedet
    af bakteriofagen.
  63. og bevæger sig ind i bakterien
    gennem den lange krop.
  64. Nu vil bakteriofagen
    omprogrammere bakterien
  65. til at producere mange nye bakteriofager.
  66. Bakterien bliver i virkeligheden
    en bakteriofag fabrik.
  67. Når 50-100 bakteriofager er produceret
    inde i bakteriecellen,
  68. frigør bakteriofagerne et protein,
  69. som gennemtrænger bakteriens celle væg.
  70. Mens bakterien brister,
    flytter bakteriofagerne ud
  71. og går på jagt efter nye bakterier,
    de kan inficere.
  72. Undskyld, dette lød nok lidt
    som en skræmme virus igen.

  73. Men det er præcis den egenskab
    ved bakteriofager --
  74. at opformere sig indeni bakterien
    og så dræbe den, --
  75. som gør dem så interessante
    fra et medicinsk synspunkt.
  76. Den andet, som jeg finder
    yderst interessant
  77. er den skala, hvormed dette foregår.
  78. For blot fem år siden, vidste jeg
    virkelig intet om bakteriofager.
  79. Og i dag kan jeg fortælle dig, at
    de er et naturligt fundament.
  80. Bakteriofager og bakterier er begge
    organismer fra den tidligste evolution.
  81. De har altid eksisteret side om side
    og holdt hinanden i skak.
  82. Så dette er virkelig historien
    om Yin og Yang, om jægeren og byttet
  83. på et mikroskopisk niveau.
  84. Nogle forskere har endda beregnet
  85. at bakteriofager er den mest talrige
    organisme på vores planet.
  86. Så inden vi taler videre
    om deres medicinske potentiale,
  87. synes jeg, alle bør kende til bakteriofager
    og deres rolle på jorden:
  88. de jager, inficerer og dræber bakterier.
  89. Hvordan kan det så være, at vi har noget,
    der virker så godt i naturen,

  90. hver dag, overalt omkring os,
  91. og dog har vi, i det meste af verden,
  92. ikke et eneste lægemiddel på markedet
  93. som benytter dette princip til at
    bekæmpe bakterielle infektioner?
  94. Det simple svar er: ingen har endnu
    udviklet sådan et lægemiddel.
  95. ihvertfald ikke et, der lever op til de
    vestlige regulatoriske standarder,
  96. som sætter reglerne
    for en stor del af verden.
  97. For at forstå hvorfor,
    skal vi tilbage i tiden.
  98. Dette er et billede af Félix d'Herelle.

  99. Han er en af de to forskere, anerkendt
    for opdagelsen af bakteriofager.
  100. Men, da han opdagede dem tilbage i 1917
    havde han ingen idé om
  101. hvad han havde opdaget.
  102. Han var interesseret i en sygdom,
    som kaldes bacille dysenteri,
  103. som er en bakteriel infektion,
    der forårsager alvorlig diarré,
  104. og som dengang, dræbte mange mennesker,
  105. fordi man ikke havde en behandling
    for bakterielle infektioner.
  106. Han tog prøver fra patienter,
    som havde overlevet denne sygdom.
  107. Og han opdagede at der skete noget skørt.
  108. Et eller andet i prøverne
    dræbte de bakterier,
  109. som man mente forårsagede sygdommen.
  110. For at undersøge hvad der skete,
    udførte han et genialt forsøg.

  111. Han tog en prøve og filtrerede den,
  112. indtil han var sikker på, at kun
    noget meget småt kunne restere,
  113. så udtog han en lille dråbe, som han
    tilsatte til nogle opformerede bakterier.
  114. Og han observerede
    at indenfor nogen timer,
  115. var bakterierne blevet dræbt.
  116. Han gentog så forsøget, filtrerede
    og udtog en lille dråbe,
  117. og tilsatte den til næste batch
    af friske bakterier.
  118. Han gentog dette 50 gange efter hinanden,
  119. hver gang med den samme effekt.
  120. Og på dette tidspunkt, lavede han
    to konklusioner.
  121. Den første og selvfølgelige:
    Ja, noget dræbte bakterierne
  122. og det var ikke væsken.
  123. Den næste: Det måtte være
    af biologisk oprindelse,
  124. fordi så lille en dråbe var tilstrækkelig
    til at have en så stor effekt.
  125. Han kaldte det, han havde fundet for:
    "en usynlig mikroorganisme",
  126. og gav den navnet: "Bakteriofag",
  127. som direkte oversat betyder:
    "bakterie spiser".
  128. Og forresten, dette er en af de
    mest fundamentale opdagelser
  129. af moderne mikrobiologi.
  130. Mange moderne teknikker bygger på
    forståelsen af bakteriofagers arbejde --
  131. i gen-modificering men også på andre områder.
  132. Og netop i dag blev Nobel prisen
    i kemi bekendtgjort
  133. for to forskere, som arbejder med
    bakteriofager og udvikler medicin deraf.
  134. Men tilbage i 1920'erne og 1930'erne,

  135. så man også potentialet for
    lægemidler med bakteriofager.
  136. Omend stadig usynlig,
  137. du har fundet noget, som virkelig
    dræber bakterier.
  138. Firmaer som eksisterer i dag,
    såsom Abbott, Squibb eller Lilly,
  139. solgte medicin med bakteriofager
  140. Men realiteten er, at når du starter
    med en usynlig mikroorganisme
  141. så er det svært at nå frem til
    et pålideligt lægemiddel.
  142. Forestil dig blot at gå til FDA i dag
  143. for at fortælle dem alt om
    den usynlige virus,
  144. som du vil give til patienter.
  145. Så, da kemiske antibiotika
    dukkede op i 1940'erne,
  146. ændrede de fuldstændigt billedet.
  147. Og denne fyr spillede en stor rolle.
  148. Det er Alexander Fleming.

  149. Han vandt Nobel prisen i medicin
  150. for sit arbejde som bidrog
    til udviklingen
  151. af det første antibiotika, penicillin.
  152. Og antibiotika virker virkelig
    på en helt anden måde end bakteriofager.
  153. Størstedelen, hæmmer væksten
    af bakterier,
  154. og de er lidt ligeglade med
    hvilke bakterier, der er tilstede.
  155. Dem vi kalder bredspektrede
    antibiotika
  156. vil endda kæmpe mod en hel bunke
    af bakterier derude.
  157. Sammenlignet med bakteriofager
    som er meget specifikke,
  158. mod en bakterieart,
  159. viser dig en klar fordel.
  160. Men, dengang, må det have været
    som en drøm der blev til virkelighed.

  161. Du havde en patient med en
    formodet bakteriel infektion,
  162. du gav ham antibiotika,
  163. og uden rigtig at behøve at vide
    noget om bakterien,
  164. som var årsagen,
  165. ville mange af patienterne komme sig.
  166. Og efterhånden som vi udviklede
    flere antibiotika,
  167. blev de, første-valgs-behandling
    for bakterielle infektioner.
  168. De har øget vores forventede
    levetid betragteligt.
  169. Når vi i dag kan udføre kompleks
    medicinsk behandling
  170. og kirurgi, så er det
  171. fordi vi har antibiotika,
  172. og fordi vi ikke risikerer at patienten
    dør næste dag
  173. af en bakteriel infektion, som han kan
    være smittet med under operationen.
  174. Derfor glemte vi alt om bakteriofager
    specielt i vestlige landes medicin.

  175. Og selv da jeg voksede op
    var det til en vis grad forestillingen at:
  176. vi har løst problemet med bakterielle
    infektioner for vi har antibiotika.
  177. I dag ved vi selvfølgelig,
    at det er forkert.
  178. De fleste af jer har hørt
    om superbakterier.
  179. Det er bakterier som er blevet immune
  180. overfor mange, hvis ikke overfor alle,
    af de antibiotika vi har udviklet
  181. til at behandle infektioner
  182. Hvordan skete det?

  183. Ja, vi var ikke helt så smarte,
    som vi troede.
  184. Da vi startede med
    at bruge antibiotika overalt --
  185. for at forebygge og behandle på
    hospitalerne; for forkølelser hjemme;
  186. for at holde dyrene raske på gårdene --
  187. udviklede bakterierne sig.
  188. I det angreb af antibiotika
    der var rundt om dem,
  189. var det de bakterier, der bedst
    tilpassede sig, der overlevede.
  190. I dag, kalder vi dem
    "multi-resistente bakterier".
  191. Og lad mig give jer
    et skræmmende tal.
  192. I et nyligt studie bestilt af
    UK regeringen,
  193. blev det estimeret at i 2050,
  194. kan 10 millioner mennesker dø hvert år
    af multi-resistente infektioner.
  195. Sammenlign det med at der i dag dør
    8 millioner af cancer hvert år
  196. og du vil se, at det er et skræmmende tal.
  197. Men den gode nyhed er, bakteriofager
    er her stadig.

  198. Og de er ikke imponeret
    af multi-resistens.
  199. (Latter)

  200. De jager og dræber
    gladeligt enhver bakterie

  201. Og de er forblevet selektive,
    hvilket i dag er en god egenskab.
  202. Vi kan i dag pålideligt identificere
    en bakteriel patogen,
  203. som forårsager en infektion
    i forskellige omgivelser.
  204. Og selektiviteten kan hjælpe til
    at vi mindsker de bivirkninger
  205. som normalt er forbundet
    med bred-spektret antibiotika.
  206. Men, den allerbedste nyhed er, at de
    ikke længere er usynlige mikroorganismer.
  207. Vi kan se på dem.
  208. Og det gjorde vi lige før.
  209. Vi kan sekvensere deres DNA
  210. Forstår hvordan
    de replikerer,
  211. og deres begrænsninger.
  212. Vi er nu i stand til
  213. at udvikle stærke og sikre
    bakteriofag-baserede lægemidler.
  214. Og det er i gang
    overalt i verden

  215. Mere end 10 biotek firmaer
    inklusiv vores eget,
  216. udvikler bakteriofager til
    behandling af infektioner
  217. Et antal kliniske forsøg er på vej
    i Europa og i USA.
  218. Jeg er sikker på der kommer
    et paradigmeskifte
  219. og renæssance for
    fag behandlinger.
  220. Jeg beskriver bakteriofagen
    på denne måde.
  221. (Latter)

  222. Bakteriofager er de superhelte
    vi har ventet på

  223. i kampen mod multi-resistente
    infektioner.
  224. Så næste gang du tænker på en virus,

  225. så husk dette billede.
  226. Det kan blive en bakteriofag,
    der redder dit liv en dag.
  227. Tak.

  228. (Klapsalve)