-
Internettet: IP-adresser og DNS
-
Hej! Mit navn er Paola, og jeg er
softwareingeniør hos Microsoft.
-
Lad os snakke om, hvordan internettet
virker. Mit job afhænger af, at netværk
-
kan tale med hinanden, men tilbage i
1970'erne var der ikke nogen standard
-
metode for dette.
-
Vint Cerfs og Bob Kahns arbejde på at
opfinde internettets arbejdsprotokol for
-
at gøre kommunikation mulig. Denne
opfindelse lagde fundamentet for det, vi
-
nu kalder internettet.
-
Internettet er et netværk af netværk.
-
Den knytter milliarder af enheder sammen
over hele verden.
-
Du kunne måske være forbundet via en
bærbar eller en telefon via WiFi.
-
Den WiFi-forbindelse forbinder sig til en
internetudbyder (eller ISP), og den ISP
-
forbinder dig til milliarder og millarder
af enheder verden over
-
gennem hundredvis og tusindvis af netværk,
der alle er indbyrdes forbundne.
-
En ting, de fleste ikke værdsætter, er at
internettet faktisk er en designfilosofi
-
og en arkitektur, der er udtrykt gennem et
sæt protokoller.
-
En protokol er en velkendt sæt regler og
standarder, som - hvis alle parter
-
accepterer at bruge den - vil tillade dem
at kommunikere uden problem.
-
Måden, hvorved internettet faktisk virker
er mindre vigtig end det faktum, at denne
-
designfilosofi har gjort det muligt for
internettet at tilpasse sig og absorbere
-
nye kommunikationsteknologier.
-
Dette er fordi at for en ny teknologi at
bruge internettet på en eller anden måde,
-
behøver den bare vide, hvilke protokoller
den skal arbejde med.
-
Alle de forskellige enheder på internettet
har unikke adresser.
-
En adresse på internettet er blot et tal,
lidt ligesom et telefonnummer eller en
-
slags gadeadresse, der er unik for hver
computer eller enhed på grænsen til
-
internettet. Dette er på samme vis, som
de fleste hjem og firmaer
-
har en postadresse. Du behøver ikke kende
en person for at sende dem et brev med
-
posten, men du skal kende deres adresse og
vide, hvordan adressen skrives, så den kan
-
transporteres af et postsystem til dets
destination.
-
Adressesystemet for computere på
internettet ligner meget dette, og det
-
udgør et af de vigtigste protokoller, der
bruges i internetkommunikation, der blot
-
hedder internetprotokollen eller IP.
-
En computers adresse hedder derfor dets
IP-adresse.
-
Når du besøger en webside, er det faktisk
blot din computer, der beder en anden
-
computer om information.
-
Din computer sender en besked til den
anden computers IP-adresse og sender også
-
sin egen adresse, så den anden computer
ved, hvor den skal sende sit svar til.
-
Du har måske set en IP-adresse. Det er
kun en masse tal!
-
Disse tal er stillet op i et hierarki. På
samme vis som en en husadresse har
-
et land, en by, en gade og et husnummer,
så har en IP-adresse mange dele.
-
På samme vis som al digital data,
består hver af disse tal af bit.
-
Traditionelle IP-adresser er 32 bit lange,
med 8 bit for hver del af adressen.
-
De tidligere tal angiver normalt enhedens
land og regionale netværk.
-
Derefter kommer delnetværk og til slut
adressen for den specifikke enhed.
-
Denne version af IP-adresser hedder IPv4.
Den blev designet i 1973 og blev anvendt
-
meget i de tidlige 80'ere, og giver flere
end 4 milliarder unikke adresser for
-
enheder, der forbinder til internettet.
-
Men internettet har vist sig at være mere
populær end selv Vint Cert kunne have
-
forestillet sig, og 4 milliarder unikke
adresser vil ikke være nok.
-
Vi er nu midt i en flereårig omstilling
til en længere IP-adresseformat,
-
der hedder IPv6, der bruger 128 bit pr.
adresse og over 340 sekstillioner unikke
-
adresser. Det er nok til at hvert sandkorn
på jorden kan have dets egen IP-adresse.
-
De fleste brugere ser og bekymrer sig ikke
om internetadresser.
-
Et system, der hedder domænenavnsystemet
eller DNS, knytter navne
-
som f.eks www.eksempel.com med den
tilsvarende adresse.
-
Din computer bruger DNS til at slå
domænenavne op og hente den forbundne
-
IP-adresse, der så bruges til at forbinde
din computer til destinationen
-
på internettet. Og det foregår nogenlunde
sådan her:
-
(Stemme 1) "Hej, jeg vil gerne til
www.code.org."
-
(Stemme 2) "Hmm... jeg kender ikke
IP-adressen for det domæne,
-
lad mig forhøre mig. Hey, ved du, hvordan
man kommer til code.org?"
-
(Stemme 3) "Ja, jeg har det lige her, det
er 174.129.14.120."
-
(Stemme 2) "Okay, tak! Jeg skriver lige
det ned og gemmer det til senere i
-
tilfælde af, at jeg skal bruge det igen.
Hej, her er den adresse, du skulle bruge."
-
(Stemme 1) "Fantastisk! Tak."
-
Så hvordan designer vi et system, hvori
milliarder af enheder kan finde enhver af
-
milliarder af forskellige websider? Der er
ingen måde, hvorved én DNS-server kan
-
håndtere alle anmodningerne fra alle
enheder.
-
Svaret er at DNS-servere er forbundet i et
distribueret hierarki og er opdelt i
-
zoner, der deler ansvaret for de større
domæner såsom .org, .com, .net, osv.
-
DNS blev oprindeligt skabt til at være en
åben og offentlig kommunikationsprotokol
-
for stats- og undervisningsinstitutter. På
grund af dets åbenhed er DNS sårbar over
-
for cyberangreb.
-
Et eksempel på et angreb er DNS-spoofing.
Det er når en hacker går ind i en
-
DNS-server og ændrer den til at forbinde
et domænenavn til den forkerte
-
IP-adresse. Det tillader angriberen at
sende folk til en bedrager-webside.
-
Hvis det sker for dig, er du sårbar over
for flere problemer, da du bruger den
-
falske hjemmeside, som om den er virkelig.
-
Internettet er kæmpestort og bliver større
hver dag.
-
Men domænenavnssystemet og
internetprotokollen er designet til at
-
opskalere, uanset hvor meget internettet
vokser.
