Return to Video

The Internet: IP Addresses and DNS

  • 0:03 - 0:09
    Internettet: IP-adresser og DNS
  • 0:10 - 0:14
    Hej! Mit navn er Paola, og jeg er
    softwareingeniør hos Microsoft.
  • 0:14 - 0:19
    Lad os snakke om, hvordan internettet
    virker. Mit job afhænger af, at netværk
  • 0:19 - 0:25
    kan tale med hinanden, men tilbage i
    1970'erne var der ikke nogen standard
  • 0:25 - 0:27
    metode for dette.
  • 0:27 - 0:32
    Vint Cerfs og Bob Kahns arbejde på at
    opfinde internettets arbejdsprotokol for
  • 0:32 - 0:37
    at gøre kommunikation mulig. Denne
    opfindelse lagde fundamentet for det, vi
  • 0:37 - 0:39
    nu kalder internettet.
  • 0:40 - 0:42
    Internettet er et netværk af netværk.
  • 0:42 - 0:46
    Den knytter milliarder af enheder sammen
    over hele verden.
  • 0:47 - 0:51
    Du kunne måske være forbundet via en
    bærbar eller en telefon via WiFi.
  • 0:51 - 0:56
    Den WiFi-forbindelse forbinder sig til en
    internetudbyder (eller ISP), og den ISP
  • 0:56 - 1:00
    forbinder dig til milliarder og millarder
    af enheder verden over
  • 1:00 - 1:04
    gennem hundredvis og tusindvis af netværk,
    der alle er indbyrdes forbundne.
  • 1:06 - 1:12
    En ting, de fleste ikke værdsætter, er at
    internettet faktisk er en designfilosofi
  • 1:12 - 1:16
    og en arkitektur, der er udtrykt gennem et
    sæt protokoller.
  • 1:17 - 1:20
    En protokol er en velkendt sæt regler og
    standarder, som - hvis alle parter
  • 1:20 - 1:24
    accepterer at bruge den - vil tillade dem
    at kommunikere uden problem.
  • 1:25 - 1:30
    Måden, hvorved internettet faktisk virker
    er mindre vigtig end det faktum, at denne
  • 1:30 - 1:34
    designfilosofi har gjort det muligt for
    internettet at tilpasse sig og absorbere
  • 1:34 - 1:36
    nye kommunikationsteknologier.
  • 1:36 - 1:41
    Dette er fordi at for en ny teknologi at
    bruge internettet på en eller anden måde,
  • 1:41 - 1:45
    behøver den bare vide, hvilke protokoller
    den skal arbejde med.
  • 1:45 - 1:48
    Alle de forskellige enheder på internettet
    har unikke adresser.
  • 1:49 - 1:53
    En adresse på internettet er blot et tal,
    lidt ligesom et telefonnummer eller en
  • 1:53 - 1:57
    slags gadeadresse, der er unik for hver
    computer eller enhed på grænsen til
  • 1:57 - 2:01
    internettet. Dette er på samme vis, som
    de fleste hjem og firmaer
  • 2:01 - 2:06
    har en postadresse. Du behøver ikke kende
    en person for at sende dem et brev med
  • 2:06 - 2:10
    posten, men du skal kende deres adresse og
    vide, hvordan adressen skrives, så den kan
  • 2:10 - 2:14
    transporteres af et postsystem til dets
    destination.
  • 2:14 - 2:18
    Adressesystemet for computere på
    internettet ligner meget dette, og det
  • 2:18 - 2:24
    udgør et af de vigtigste protokoller, der
    bruges i internetkommunikation, der blot
  • 2:24 - 2:26
    hedder internetprotokollen eller IP.
  • 2:27 - 2:30
    En computers adresse hedder derfor dets
    IP-adresse.
  • 2:30 - 2:34
    Når du besøger en webside, er det faktisk
    blot din computer, der beder en anden
  • 2:34 - 2:35
    computer om information.
  • 2:35 - 2:40
    Din computer sender en besked til den
    anden computers IP-adresse og sender også
  • 2:40 - 2:44
    sin egen adresse, så den anden computer
    ved, hvor den skal sende sit svar til.
  • 2:46 - 2:50
    Du har måske set en IP-adresse. Det er
    kun en masse tal!
  • 2:50 - 2:55
    Disse tal er stillet op i et hierarki. På
    samme vis som en en husadresse har
  • 2:55 - 3:01
    et land, en by, en gade og et husnummer,
    så har en IP-adresse mange dele.
  • 3:02 - 3:06
    På samme vis som al digital data,
    består hver af disse tal af bit.
  • 3:07 - 3:14
    Traditionelle IP-adresser er 32 bit lange,
    med 8 bit for hver del af adressen.
  • 3:14 - 3:18
    De tidligere tal angiver normalt enhedens
    land og regionale netværk.
  • 3:19 - 3:24
    Derefter kommer delnetværk og til slut
    adressen for den specifikke enhed.
  • 3:24 - 3:32
    Denne version af IP-adresser hedder IPv4.
    Den blev designet i 1973 og blev anvendt
  • 3:32 - 3:37
    meget i de tidlige 80'ere, og giver flere
    end 4 milliarder unikke adresser for
  • 3:37 - 3:39
    enheder, der forbinder til internettet.
  • 3:40 - 3:45
    Men internettet har vist sig at være mere
    populær end selv Vint Cert kunne have
  • 3:45 - 3:49
    forestillet sig, og 4 milliarder unikke
    adresser vil ikke være nok.
  • 3:49 - 3:54
    Vi er nu midt i en flereårig omstilling
    til en længere IP-adresseformat,
  • 3:54 - 4:04
    der hedder IPv6, der bruger 128 bit pr.
    adresse og over 340 sekstillioner unikke
  • 4:04 - 4:10
    adresser. Det er nok til at hvert sandkorn
    på jorden kan have dets egen IP-adresse.
  • 4:11 - 4:15
    De fleste brugere ser og bekymrer sig ikke
    om internetadresser.
  • 4:15 - 4:20
    Et system, der hedder domænenavnsystemet
    eller DNS, knytter navne
  • 4:20 - 4:24
    som f.eks www.eksempel.com med den
    tilsvarende adresse.
  • 4:24 - 4:28
    Din computer bruger DNS til at slå
    domænenavne op og hente den forbundne
  • 4:28 - 4:32
    IP-adresse, der så bruges til at forbinde
    din computer til destinationen
  • 4:32 - 4:35
    på internettet. Og det foregår nogenlunde
    sådan her:
  • 4:35 - 4:40
    (Stemme 1) "Hej, jeg vil gerne til
    www.code.org."
  • 4:40 - 4:45
    (Stemme 2) "Hmm... jeg kender ikke
    IP-adressen for det domæne,
  • 4:45 - 4:53
    lad mig forhøre mig. Hey, ved du, hvordan
    man kommer til code.org?"
  • 4:53 - 5:01
    (Stemme 3) "Ja, jeg har det lige her, det
    er 174.129.14.120."
  • 5:01 - 5:04
    (Stemme 2) "Okay, tak! Jeg skriver lige
    det ned og gemmer det til senere i
  • 5:04 - 5:07
    tilfælde af, at jeg skal bruge det igen.
    Hej, her er den adresse, du skulle bruge."
  • 5:07 - 5:09
    (Stemme 1) "Fantastisk! Tak."
  • 5:14 - 5:18
    Så hvordan designer vi et system, hvori
    milliarder af enheder kan finde enhver af
  • 5:18 - 5:24
    milliarder af forskellige websider? Der er
    ingen måde, hvorved én DNS-server kan
  • 5:24 - 5:28
    håndtere alle anmodningerne fra alle
    enheder.
  • 5:28 - 5:33
    Svaret er at DNS-servere er forbundet i et
    distribueret hierarki og er opdelt i
  • 5:33 - 5:40
    zoner, der deler ansvaret for de større
    domæner såsom .org, .com, .net, osv.
  • 5:42 - 5:47
    DNS blev oprindeligt skabt til at være en
    åben og offentlig kommunikationsprotokol
  • 5:47 - 5:53
    for stats- og undervisningsinstitutter. På
    grund af dets åbenhed er DNS sårbar over
  • 5:53 - 5:55
    for cyberangreb.
  • 5:55 - 6:01
    Et eksempel på et angreb er DNS-spoofing.
    Det er når en hacker går ind i en
  • 6:01 - 6:05
    DNS-server og ændrer den til at forbinde
    et domænenavn til den forkerte
  • 6:05 - 6:12
    IP-adresse. Det tillader angriberen at
    sende folk til en bedrager-webside.
  • 6:12 - 6:18
    Hvis det sker for dig, er du sårbar over
    for flere problemer, da du bruger den
  • 6:18 - 6:21
    falske hjemmeside, som om den er virkelig.
  • 6:21 - 6:26
    Internettet er kæmpestort og bliver større
    hver dag.
  • 6:26 - 6:29
    Men domænenavnssystemet og
    internetprotokollen er designet til at
  • 6:29 - 6:33
    opskalere, uanset hvor meget internettet
    vokser.
Title:
The Internet: IP Addresses and DNS
Description:

more » « less
Video Language:
English
Duration:
06:45

Danish subtitles

Revisions Compare revisions