Hvis I voksne ikke vil redde verden, vil vi.

I et meget rørende brev til hendes bedstemor, reflekterer Xiye Bastida over hvad der ledte hende til at blive en ledende stemme for global klimaaktivisme -- fra mobilisering af skole klima strejker til at tale ved FN's klima forsamling sammen med Greta Thunberg -- og sporer hendes beslutsomhed, modstandsdygtighed, og dybtgående kærlighed for jorden til værdier nedarvet til hende. "Tak for at du har inviteret mig til at elske jorden siden det øjeblik jeg blev født," siger hun.

Kære Abuelita,

Jeg ved at jeg ikke har været
hjemme i et stykke tid.

Du er i vores dejlige hjem i Mexico,

og jeg er her i USA,

og kæmper for vores fremtid.

Du vander formentlig roserne,

tager dig af fersknerne

og sikrer dig at skilpadderne er fodret.

Det er en af de ting
jeg savner mest ved vores hjem --

at bruge tid med blomsterne

mens du fortæller mig historier
om din barndom.

Som du ved, har vi boet i New York City
siden 2015.

Men livet har fuldstændig ændret sig
over det sidste år.

Først handlede New York om museer

og parker

og skolen og venner.

Nu er det et net

som forbinder mig med alle andre mennesker

som organiserer sig for at
redde planeten.

Ved du hvordan det begyndte for mig?

Det var far og hans visdom.

Alt du havde lært ham,
gik han ud og lærte verden.

Alle hans ord om det ansvar
vi har som mennesker

til at leve i balance med naturen

blev nedarvet til mig.

Jeg bemærkede den universelle
frakobling til vores planet

og det minded mig om hvad du
engang fortalte mig:

"Efterlad alt du finder bedre
end du fandt det."

Jeg vidste at du mente opvasken,

men selvfølgelig kan det også
gælde planeten.

Jeg vidste ikke først
hvad jeg skulle gøre.

Verden er så stor,

og den har så mange dårlige vaner.

Jeg vidste ikke hvordan en 15 årig
kunne ændre noget,

men jeg blev nødt til at prøve.

For at afprøve denne filosofi,

meldte jeg mig ind i min
skole's miljø klub.

Men, jeg opdagede at min klassekammerater
snakkede om genbrug

og så film om havet.

Det var et syn på miløjisme

som tog hensyn til en
ineffketiv retning af klima aktivisme,

en som bebrejder forbrugeren
for klima krisen

og prædiker at temperaturen stiger

fordi vi glemte at medbringe en
genbrugelig pose til butikken.

Du lærte mig at tage mig af
Moder Jord

handler om alle beslutningerne
vi træffer som et kollektiv.

Jeg er glad for at fortælle dig, Abuelita,

at jeg ændrede alle's meninger
i den klub.

I stedet for at tale om genbrug,

begyndte vi at skrive breve til vores
politikere

om at forbyde al blød plast.

Og så, det uventede skete:

Vi begyndte at strejke fra skolen.

Jeg ved du nok har set det i nyhederne,

og måske er det ikke specielt mere.

Men på det tidspunkt var det
en stor ting, Abuelita.

Forstil dig at børn ikke går i skole
fordi vi vil have folk til at redde verden.

(Video) Folk: En anden verden er mulig!
Vi er ustoppelige!

Xiye Bastida: Til den første
globale klima strejke,

som var arrangeret af Greta Thunberg,

fik jeg 600 af mine klassekammerater
til at gå med mig.

Greta Thunberg er en teenager
som først begyndte at strejke for klimaet.

Hendes mod inspirerede mig,

og jeg var chokeret over
realiseringen

at ungdommen kunne vende
offentlig meninger om sociale problemer.

Bevægelsen eksploderede.

(Video) Folk: Luk det ned!

XB: Og jeg blev en af hoved
arrangørerne

for New York, USA og verden.

(Video) XB: Hvad vil vi ha'?
Folk: Klima retfærdighed!

XB: Hvornår vil vi ha' det?
Folk: Nu!

XB: Jeg begyndte at tale om klima
retfærdighed og indfødte's rettigheder

og generationssamarbejde.

Det var dog kun begyndelsen.

Den travleste uge i mit liv

vil for altid være ugen af
den 20. September 2019.

Nogle venner og jeg fik 300.000 mennesker
til at strejke for klimaet i New York.

Jeg ville ønkse du kunne
have været der.

Vi gik gennem Wall Street og
krævede klima retfærdighed.

(Video) Folk: Ikke mere kul, ikke mere olie,
hold kulstoffet i jorden!

XB: Den samme måned, tog jeg til
FN's Klima Topmøde.

Jeg talte på et panel med Al Gore.

Jeg mødte Jay Inslee og Naomi Klein
og Bill McKibben

og præsidenten for FN.

Det var den mest fantastiske uge
i mit liv,

fordi alle jeg kendte kom sammen --

alle mine lærerer, alle mine
klassekammerater ...

Og selv nogle af mine yndlings butikker
lukkede ned for klimastrejken.

Hvis du havde spurgt mig hvorfor
jeg gjorde alt dette,

mit eneste svar ville være,

"Hvordan kunne jeg ikke?"

Det er et år siden det hele
startede for mig,

og det er lidt trættende til tider.

Men hvis der er en ting du har lært
mig, er det vedholdenhed.

Jeg kan huske at du tog til Mexico City
hver dag i 30 år

for at få penge til familien.

Og jeg var at Abuelita har
taget ud i 20 år

for at beskytte land fra store selskaber
som vil tage det.

Et år er ingenting

sammenlignet med det kampe
vores familie har været igennem.

Og hvis vores kampe gør verden
til et bedre sted,

vil de gøre os til bedre mennesker.

Der har været nogle modgange, Abuelita.

Ude i verden,

forventer folk at os børn ved alt,

eller ihvertfald ønsker
de det.

De stiller spørgsmål og
jeg svarer,

som hvis jeg virkelig vidste hvordan
verden fungerede.

De vil have håb, og vi giver det.

Jeg har arrangeret, skrevet, talt
og læst om klima og politik

næsten hver dag i det sidste år.

Og jeg er bare lidt bekymret om

jeg ikke vil kunne gøre nok, Abuelita.

For mig, at være 18 år og
prøve at redde verden

er at være en klimaaktivist.

Før, betød det måske at
læse til doktor

eller politiker eller forsker.

Men jeg kan ikke vente på at vokse op
og blive en af de ting.

Planeten lider,

og vi har ikke tidens luksus mere.

At redde verden som teenager
betyder at være god med ord,

forstå videnskaben bag
klima krisen,

bringe et unikt perspektiv
ind i problemet for at skille sig ud

og glemme om næsten alt andet.

Men engang imellem, vil jeg gerne
tænke over andre ting igen.

Jeg vil gerne synge og danse
og lave gymnastik.

Jeg føler virkelig at hvis vi alle
tog os af Jorden

som en skik,

som en kultur,

ville ingen af os behøve at
være fuldtids klimaaktivister.

Når forretninger bliver bæredygtige,

når elnettet løber på
vedvarende energi,

når skolens læseplan lærer os

at tage os af Jorden
er en del af vores medmenneskelighed,

kan jeg måske gå til gymnastik igen.

Tror du ikke, Abuelita?

Vi kan gøre det her.

Alt jeg prøver at opnå
med mit arbejde

er at give en optimistisk tankegang
til andre mennesker.

Men det er en smule hårdt.

Der er grådighed,

der er stolthed,

der er penge,

og der er materialisme.

Folk gør det så nemt for mig
at tale med dem,

men de gør det så svært for mig
at lære dem det.

Jeg vil give dem selvtilliden til altid
at gøre deres bedste.

Jeg vil give dem glæden og modet

til at elske verdenen,

ligesom du har lært mig.

Jeg skrev dette brev for at takke dig.

Tak for at du inviterede mig
til at elske verden

siden det øjeblik jeg var født.

Tak for at grine af alting.

Tak for at lære mig

at håb og optimisme er de mest
kraftfulde våben vi har

til at håndtere alle problemer.

Jeg gør dette arbejde fordi
du viste mig

at vedholdenhed, kærlighed og viden

er nok til at gøre en forskel.

Jeg vil gerne tilbage til Mexico
og besøge dig.

Jeg vil gerne vise dig billederne af
de ting jeg har gjort.

Jeg vil gerne vise dig den
klima lovgivning

vi har fået godkendt.

Jeg vil gerne dufte til blomsterne

og kæmpe for klima retfærdighed
ved din side.

Jeg elsker dig så meget.

Jeg elsker dig.

Xiye.

[Jeg elsker dig så meget. Xiye]