Sådan får du bedre politiske samtaler

Robb Willer undersøger de energier der samler eller skiller os. Som social psykolog undersøger han hvordan moralske værdier -- en typisk kilde til adskillelse -- kan føre folk sammen. Willer deler en overbevisende indsigt i hvordan vi bygger bro mellem ideologier, og giver os intuitive råd om hvordan vi kan være mere overbevisende, når vi taler politik.

Du fornemmer måske,
som så mange andre,

at polariseringen øges,

at skellet mellem venstre og højre

er værre end nogensinde før.

Men bakkes din fornemmelse
mon op af forskning.

I det store hele
er svaret desværre ja.

Forskning viser,

at venstre- og højrefløjen er
længere fra hinanden.

De forskanser sig i højere grad i
ideologiske siloer,

konsumerer forskellige nyheder,
taler kun med ligesindede

og vælger i højere grad at bo i
forskellige dele af landet.

Og jeg tror,
at det mest alarmerende af det hele

er, at se denne stigning af fjendskab
på begge sider.

Liberale og konservative,

demokrater og republikanere,

de kan i højere grad
bare ikke lide hinanden.

Det ses på mange forskellige måder.

De undgår venskaber og
arrangementer med hinanden.

Sker det alligevel, finde de
hinanden mindre tiltrækkende,

og de vil i mindre grad have
at deres børn gifter sig med nogen,

som støtter det andet parti,

en særligt chokerende statistik.

jeg og de studerende, jeg arbejder med

taler om et socialt mønster --

Jeg er en filmnørd, og jeg tænker ofte,

hvad for en film er vi i dette mønster?

Hvilken film er vi i denne
politiske polarisering?

Det kunne være en katastrofefilm.

Det virker som en katastrofe.

Det kunne være en krigsfilm.

Det passer også.

Men jeg tænker at vi er i
en zombie-apokalypse-film.

(Latter)

I kender dem...

Der er folk der bevæger sig
rundt i flokke,

tænker ikke selvstændigt,

er grebet af denne flokmentalitet,

prøver at sprede sygdommen
og ødelægge samfundet.

Og du tænker sikkert, som jeg gør,

at du er den gode
i denne zombie-apokalypse-film,

og alt det her had og polarisering
skyldes andre mennesker,

for vi er Brad Pitt, ikke?

Fritænkende, retfærdige,

prøver bare at holde fast i det,
vi har kært,

ikke soldater i zombie-hæren.

Ikke det.

Aldrig det.

Men her er pointen:

hvilken film tror I,
at de tænker, de er med i?

Ikke sandt?

De mener helt sikkert,
at de er heltene

i zombie-apokalypse-filmen. Ikke sandt?

at de er Brad Pitt,

og vi er zombierne.

Og hvordan ved vi,
at de tager fejl?

Jeg tror vi alle har en andel i det her.

Og det gode er at vi kan
være en del af løsningen.

Så hvad skal vi gøre?

Hvad kan vi gøre for at mindske
polarisering i hverdagen?

Hvordan kontakter vi og
kommunikerer med

vores politiske modparter?

Min kollega Matt Feinberg og jeg,

blev fascineret af
netop de spørgsmål

og vi begyndte at undersøge emnet.

Og en af de første ting, vi opdagede,

som kan kaste lys over polarisering,

er, at forstå

at basis for det politiske skel
findes i et dybere moralsk skel.

Et af de mest markante fund
i den politiske psykologi-historie,

er identificeret
af psykologerne

Jon Haidt og
Jesse Graham.

Liberale og konservative

har forskellige værdier

For eksempel ser vi, at liberale
ofte har værdier som lighed

og retfærdighed og omsorg
og beskyttelse

i højere grad end konservative.

Og for konservative er det oftest
loyalitet og patriotisme,

respekt for autoritet og moralsk renhed

i højere grad end liberale.

Og Matt og jeg tænkte, at dette
moralske skel måske

kan vise hvordan

liberale og konservative
taler med hinanden

og hvorfor de
misforstår hinanden

når de taler.

Så vi lavede en undersøgelse

hvor vi rekrutterede liberale

til at skrive en tekst

som skulle overbevise en konservativ
om at bifalde homovielse.

Resultatet viste at liberale havde tendens
til at argumentere

med liberale moralske værdier
som lighed og retfærdighed.

Så de skrev ting som,

"Alle skal have ret til at elske,
hvem de har lyst,"

og "De" -- de Amerikanske homoseksuelle --

"fortjener de samme rettigheder,
som andre amerikanere."

69 % af de liberale

brugte mindst een af de mere liberale
moralværdier i deres tekst,

og kun 9% af de mere
konservative moralske værdier,

selvom det var meningen de
skulle overtale en konservativ.

Og i studiet af de konservatives
overtalelsesevner

for at gøre engelsk til det officielle
sprog i USA,

- en klassisk konservativ
overbevisning -

viste det sig at de
ikke var meget bedre.

59 % af dem fremlagde argumenter

fra mere konservative moralske værdier,

og kun 8% benyttede en
liberalt værdisæt

på trods af at de skulle overbevise
en liberal målgruppe.

Så, du kan godt se vi har et problem
her, ikke?

Folks moralske værdier, er deres
mest faste overbevisninger.

Folk er villige til at kæmpe og dø
for deres værdier.

Hvorfor opgive det, bare
for at blive enige med dig

om noget de ikke egentlig ikke
ønsker at være enig med dig i?

Hvis appellen til din republikanske onkel

ikke bare skal ændre hans holdning

men også hans grundlæggende værdier

kommer du ikke særlig langt.

Så hvad ville virke bedre?

Altså, vi tror på en teknik vi kalder
moralsk reframing

og vi har undersøgt det i en
række eksperimenter.

I et af de her eksperimenter

rekrutterede vi liberale og konservative
til en undersøgelse

hvor de skulle læse en af tre tekster

før en undersøgelse af deres
holdning til miljø.

Og den første tekst

var relativt konventionel
og pro-miljø

der brugte liberale værdier som
omsorg og beskyttelse.

Der stod ting som,
"Vi gør, på mange måder, stor skade

på de steder vi lever,"

og, "Det er essentielt at vi
handler nu

for at forbygge fremtidig ødelæggelse
af vores planet."

En anden gruppe deltagere

fik tildelt en meget anderledes tekst

som var designet til at tappe ind i
den konservative værdi om moralsk renhed.

Det var også en pro-miljø tekst,

hvor der stod ting som,

"At holde vores skove, drikkevand og
luft ren er af afgørende betydning."

"Vi burde betragte forureningen

af de steder vi bor, som ulækker."

Og "Reduceringen af forurening kan
hjælpe os med at bevare

det smukke og renheden i
de steder vi bor."

Den 3. gruppe

skulle læse en ikke-politisk tekst.

En baseline-gruppe
der skulle give et udgangspunkt.

Da vi testede folks holdninger

efter læsning
af teksterne

gik de liberale meget
op i miljø,

uanset hvad de havde læst.

Liberale går virkelig ind
for miljøbeskyttelse.

Konservative derimod,

støttede i langt højere grad en
progressiv miljøpolitik

hvis de læste teksten

der agiterede med moralsk renhed,

end hvis de læste en
af de to andre tekster

Vi fandt oven i købet,
at disse konservative

var mere tilbøjelige til at
tro på global opvarmning

og bekymre sig om det

selvom teksten slet ikke omtalte
global opvarming.

Det er bare relateret til miljøproblemer.

Men så robust var
den morale reframing.

Og vi har undersøgt dette på en række
forskellige politiske emner.

Så hvis du vil bevæge konservative

på emner som homovielse eller
national sygeforsikring,

hjælper det at binde liberale politiske
emner til konservative værdier

som patriotisme og moralsk renhed.

Vi har også undersøgt det modsatte

Hvis du vil flytte liberale til højre på
de konservative politiske emner

som militærudgifter og engelsk
som officielt sprog i USA,

vil du være mere overbevisende

hvis du binder konservative politikker til
liberale moralske værdier

som lighed og retfærdighed.

Alle disse undersøgelser har samme
klare besked:

Hvis du vil overbevise nogen,

hjælper det at binde det op på
deres moralske værdier.

Og når du siger det sådan

virker det ret åbenlyst. Ikke?

Som f.eks. hvorfor vi her i aften?

Hvorfor --

(Latter)

Det er utroligt intuitivt.

Og alligevel er det
utroligt svært at gøre.

Når vi forsøger at overbevise
nogen om en politisk holdning,

taler vi, som om vi taler til et spejl.

Vi overtaler ikke så meget, som vi
udøver vores egne årsager

til hvorfor vi tror på en slags
politisk overbevisning.

Mens vi designede vores
"reframed" argumenter, sagde vi

"Empati og respekt,
empati og respekt."

Og hvis du kan gøre det,

kan du få kontakt

og du kan måske overbevise
nogen i dette land.

Så hvis vi igen tænker på

hvilken film vi er i,

måske blev jeg revet med før.

Måske er det ikke en zombie film.

Måske er det en
betjent-makkerpar film.

(Latter)

Prøv nu bare at gå med på den...

(Latter)

Du ved hvilken slags:
En hvid betjent og en sort betjent,

eller måske en rodet betjent og en
organiseret betjent.

Hvad end det er, så kan de ikke sammen

fordi de er forskellige.

Men til slut, når de lærer at
samarbejde,

føler de en solidaritet,

som er større på grund af den
afgrund de krydsede. Ikke?

Og husk at i de film,

er det oftest værst i anden akt

når vores to hovedpersoner
er længst væk fra hinanden.

Det er måske der vi er
lige nu her i landet,

sent i anden akt af en
betjent-makkerpar film --

(Latter)

langt fra hinanden, men ved at
finde sammen igen.

Det lyder godt,

men hvis det skal ske,

tror jeg at ansvaret starter med os.

Så min opfordring til Jer er:

Lad os samle dette land igen.

Lad os gøre det på
trods af politikerne

og medierne, Facebook og Twitter

og kongres gerrymandering

og alt det der skiller os.

Lad os gøre det, fordi det er rigtigt.

Og lad os gøre det fordi
dette had og den foragt,

der flyder gennem os hver dag,

er grim og korrumperende

og truer samfundets grundpiller.

Vi skylder det til hinanden og vores land

at række ud og prøve at skabe kontakt.

Vi har ikke råd til at hade dem længere,

og vi har ikke råd til at
lade dem hade os.

Empati og respekt.

Empati og respekt.

Det er det mindste vi kan
byde vores medborgere.

Tak.

(Bifald)