The European Refugee Crisis and Syria Explained

I sommeren 2015

oplevede Europa den største
strøm af flygtninge siden 2. verdenskrig.

Hvorfor?

Den primære årsag er, at Syrien er
blevet den største kilde af flygtninge.

Syrien ligger i Mellemøsten,

og er et gammelt frodigt land,
der har været beboet i mindst 10.000 år.

Siden 60'erne er det blevet ledet af
Al-Assad familien,

der har regeret som diktatorer indtil
Det Arabiske Forår i 2011.

Det var en række af protester og revolutioner,

der væltede mange autoritære regimer.

Men Assad familien nægtede at træde tilbage,
og startede en brutal borgerkrig.

Forskellige etniske og religiøse grupper,
bekæmpede hinanden i vekslende koalitioner.

ISIL, en gruppe af militante jihadister,
brugte det til deres fordel,

og indgik i kaosset med det formål,
at oprette et totalitært islamisk kalifat.

De blev meget hurtigt en af de mest

voldelige og succesfulde organisationer
af ekstremister på jorden.

Alle sider begik forfærdelige krigsforbrydelser
med kemiske våben, masseudrydelser,

tortur i en stor skala og gentagne
angreb på civilbefolkningen.

Syrerne var fanget mellem

regimet, oprørere
og religiøse ekstremister.

En tredjedel af syrerne er flygtet
til en anden del af Syrien,

mens over 4 mio. er flygtet ud af landet.

Størstedelen af dem opholder sig
i lejre i nabolandene,

som tager sig af 95% af flygtningene.

Imidlertid har de Arabiske Stater fra
Den Persiske Golf tilsammen

modtaget nul syriske flygtninge,

hvilket er blevet kaldt særligt skamfuldt
af Amnesty International.

FN og FN's fødevareprogram

var ikke forberedt på en
flygtningekrise af denne størrelse.

Resultatet er, at mange flygtningelejre er
overfyldte og underforsynede,

hvilket udsætter folk for
kulde, sult og sygdom.

Syrerne mistede håbet for, at deres situation
ville blive bedre i den nærmeste fremtid,

så mange besluttede sig for,
at søge asyl i Europa.

Imellem 2007 og 2014 havde EU
brugt omkring 2 milliarder euro

på forsvar, højteknologisk sikkerhed
og grænsepatruljer,

men ikke meget på at forberede sig
på en sådan tilstrømning af flygtninge.

Det var derfor dårligt forberedt på
en storm af asylansøgere.

I EU skal en flygtning blive i den
stat de først ankom til,

hvilket lægger et enormt pres på
grænsestaterne, der allerede var i problemer.

Grækenland, som var midt i en økonomisk
krise på højde med Den Store Depression,

kunne ikke tage sig af så mange
mennesker på en gang,

hvilket førte til forfærdelige scenarier
med desperate, sultne folk på øer,

der normalt var tiltænkt turisterne.

Verden måtte forene sig og opføre
sig som en samlet flok,

men istedet er den blevet mere opdelt.

Mange stater nægter simpelthen
at tage en eneste flygtning ind,

hvilket efterlader grænsestaterne
alene i deres kamp.

I 2014 lykkedes det,
via lobbyisme, Storbritannien

at stoppe en stor søg-og-red
operation der hed Mare Nostrum.

Den var til for at sikre, at
asylsøgerne ikke druknede i Middelhavet.

Det lader til at ideen var,
at et højere dødstal til havs,

ville betyde at færre asylsøgere
forsøgte at tage rejsen.

Selvfølgelig fungerede det
ikke sådan i virkeligheden.

Opfattelsen af krisen ændredes
pludseligt i hele verden,

da et pressefoto af en død
dreng fra Syrien kom frem.

Han lå med hovedet nedad
på en strand i Tyrkiet.

Tyskland bekendtgjorde at det, uden undtagelse,
ville acceptere alle syriske flygtninge,

og derfor skulle forberede sig på, at tage
800.000 mennesker ind i 2015.

Det er mere end hele EU tog i 2014,

men et par dage efter indførte
Tyskland en midlertidig grænsekontrol,

og krævede en fælles løsning i hele EU.

I hele vesten begynder flere og flere
mennesker at skride til handling,

selvom støtte til asylansøgere

hovedsageligt er kommet fra
samfundsborgere, ikke politikere.

Der er dog frygt i den vestlige verden:

Islam, høj fødselsrate, kriminalitet
og om de soicale systemer kunne kollapse.

Lad os anerkende dét,
og kigge på hvad faktum er:

Selv hvis EU tog alle
fire millioner flygtninge ind selv,

og 100% af dem var muslimer,

ville procentdelen af muslimer i EU

kun stige fra ca. 4% til ca. 5%.

Det er ikke en stor ændring, og vil bestemt
ikke gøre det til et muslimsk kontinent.

En muslimsk minoritet er hverken nyt,
eller en grund til at være bange.

Fødselsraterne i mange dele
af den vestlige verden er lave,

så nogle er bange for, at asylansøgerne
vil have overhalet den indfødte befolkning

om nogle få årtier.

Undersøgelser har vist, at selv om

fødselsraterne er højere blandt muslimer
i Europa, falder de og tilpasser sig

i takt med at levestandarden og
uddannelsesniveauet stiger.

De fleste syriske flygtninge
er allerede veluddannede,

fødselsraten i Syrien var ikke
særlig høj for borgerkrigen,

og befolkningstallet var
faktisk på vej ned, ikke op.

Frygten for at flygtninge fører til mere
kriminalitet, viser sig også at være forkert.

Flygtninge der bliver immigranter

er mindre tilbøjelige til at begå
forbrydelser end den indfødte befolkning.

Når de får lov til at arbejde, har de
det med at starte forretninger,

og integrere dem selv i arbejdsstyrken
så hurtigt som muligt,

og giver mere til samfundet, end de tager.

Syrere der kommer til vesten er
potentielle professionelle arbejdere,

som Europas aldrende befolkning har desperat
brug for, til at holde sig selv kørende.

Desuden har flygtninge der rejser med
smartphones, ført til den misforståelse

at de slet ikke har rigtigt brug for hjælp.

De sociale medier og internettet

er blevet en vital del af at være flygtning.

De bruger GPS til at navigere
over de lange ruter til Europa;

Facebook-grupper giver øjeblikkeligt tips
og information om forhindringer.

Telefonerne beviser kun, at de
her mennesker er ligesom os:

Hvis du skulle foretage en farlig rejse,
ville du så efterlade din telefon?

EU er den rigeste håndfuld
økonomier på Jorden,

velorganiserede stater med fungerende samfund,

infrastruktur, demokrati og enorme industrier.

Det kan sagtens håndtere
flygtningekrisen hvis det vil.

De samme kan siges for hele
den vestlige verden.

Men mens lille Jordan har taget
over 600.000 syriske flygtninge ind,

har Storbritannien, med et
78 gange større GDP end Jordan,

kun sagt at de vil tillade 20.000
syrere at komme over deres grænser

i løbet af de næste 5 år.

USA har sagt ja til at tillade 10.000,
Australien 12.000 mennesker.

Alt i alt bliver tingene langsomt bedre,
men ikke hurtigt nok.

Der skrives historie lige nu.

Hvordan vil vi helst huskes?

Som fremmedhadske, rige kujoner bag hegn?

Vi er nødt til at huske, at de her mennesker
der flygter fra død og ødelæggelse,

ikke er anderledes end os.

Ved at lukke dem ind i vores lande
og integrere dem i vores samfund,

vil vi have meget at vinde.

Den eneste måde vi kan miste noget,
er hvis vi ignorerer denne krise.

Flere døde børn vil skylle i land, hvis vi
ikke handler menneskeligt og fornuftigt.

Lad os gøre det her rigtigt, og
prøve at være de bedste mennesker, vi kan.