Patricia Kuhl: Babyers sproglige genialitet

Ved TedxRainier deler Patricia Kuhl forbavsende opdagelser om, hvordan babyer lærer et sprog henover et andet -- ved at lytte til folk omkring dem, og registrere hvilke lyde, de skal kende. Intelligente eksperimenter og hjernescanninger viser, hvordan seks mdr. gamle babyer bruger sofistikeret tankegang for at forstå verden.

Prøv at se på denne baby.

Man bliver draget af hendes øjne,

og man har lyst til at røre ved huden.

Men i dag vil jeg tale om noget, som man ikke kan se,

nemlig hvad der sker oppe i hjernen på det lille pus.

Den moderne neurovidenskab

viser os, at det der sker i hjernen,

er intet mindre end raketvidenskab.

Og det vi lærer,

vil kaste lys

på hvad de romantiske poeter

kaldte for "den æterbårne åbenhed"

i et barns sind.

Det vi ser her,

er en mor i Indien,

og hun taler Koro,

som er et nyopdaget sprog.

Hun snakker til sin baby.

Hvad denne mor --

og de i alt 800 mennesker som taler Koro --

forstår, at for at bevare dette sprog,

må de snakke det til barnet.

Og deri ligger en kritisk gåde.

Hvorfor kan man ikke bevare et sprog

ved at snakke til du og jeg, til de voksne?

Tja, det har noget med hjernen at gøre.

Det vi ser,

er at sprog har en afgørende periode for indlæring.

Det her dias læses ved at kigge på din alder på den horisontale akse.

(Latter)

Den vertikale akse viser

din evne til at lære et fremmedsprog.

Babyer og børn er genier

indtil de bliver syv,

og så er der en systematisk nedgang.

Efter puberteten falder vi helt uden for kategori.

Ingen forskere er uenige i dette,

men laboratorier verden over

forsøger at finde ud af, hvorfor det fungerer således.

I mit laboratorium ligger fokus

på den første afgørende periode i udviklingen --

og det er den periode, hvor

babyer forsøger at lære sig de lyde, som bruges i deres sprog.

Ved at studere hvordan lydene læres,

vil vi have en model for resten af sproget,

og måske for afgørende perioder som eksisterer i barndommen,

og som afgør social, følelsesmæssig

og kognitiv udvikling.

Så vi har studeret babyer

vha. en teknologi som hele verden bruger,

og vha. lydene fra alle sprog.

Babyerne sidder på deres forældres skød,

og vi træner dem i at vende hovedet når en lyd ændres --

fx fra "ah" til "ee".

Hvis de gør det på det rigtige tidspunkt,

lyser den sorte boks op,

og en pandabjørn slår på tromme.

En seks mdr. gammel baby elsker opgaven.

Hvad har vi lært?

At babyer verden over

er det, som jeg kalder for

verdensborgere;

de kan skelne mellem alle lydene fra alle sprog,

ligegyldigt hvilket land vi tester, og hvilket sprog vi bruger.

Det er bemærkelsesværdigt, for det kan du og jeg ikke gøre.

Vi er kulturbundne lyttere.

Vi kan skelne mellem lydene i vores eget sprog,

men ikke dem i fremmede sprog.

Så spørgsmålet er,

hvornår disse verdensborgere

bliver forvandlet til sprogbundne lyttere, sådan som vi voksne er?

Og svaret er: før deres første fødselsdag.

Her ser I den opgave med at vende hovedet,

for babyer i Tokyo og i USA,

her i Seattle,

og de lyttede til "ra" og "la" --

det lyder vigtigt for engelsk, men ikke for japansk.

Så fra seks til otte måneder, er babyerne fuldstændig jævnbyrdige.

To måneder senere sker der noget utroligt.

Babyerne i USA bliver meget bedre,

babyerne i Japan bliver meget dårligere,

men begge grupper af babyer

forbereder sig på nøjagtigt det sprog, som de kommer til at lære.

Så spørgsmålet er, hvad der sker

i løbet af den afgørende tomåneders periode?

Det er perioden for lydudvikling,

men hvad foregår der i hjernen?

To ting.

For det første lytter babyerne opmærksomt til us,

og de laver statistik mens de hører os snakke --

de laver statistik.

Så hør to mødre tale babysprog --

det universelle sprog vi bruger, når vi taler til børn --

først på engelsk og så japansk.

(Video) engelsktalende mor: Åh, jeg elsker dine store blå øjne --

så kønne og dejlige.

Japansktalende mor: (japansk).

Patricia Kuhl: I løbet af sætningerne,

når babyerne så lytter,

så laver de statistik

på det sprog de hører.

Og disse statistikker vokser.

Og det vi har lært,

er at babyer er følsomme over for statistikken,

som for hhv. japansk og engelsk er meget forskellig.

Engelsk har mange R'er og L'er,

viser statistikken.

Og japansk er helt anderledes,

hvor vi ser en gruppe af mellemliggende lyde,

som svarer til det japanske R.

Så babyer absorberer

sprogets statistik,

og det ændrer deres hjerner;

det ændrer dem fra verdensborgere,

til de kulturbundne lyttere, som vi er.

Men vi voksne

er ikke i stand til at absorbere sådanne statistikker.

Vi styres af vores hukommelse,

som vi formede tidligt i vores udvikling.

Så det vi ser, er

en ændring af vores model af, hvad den afgørende periode går ud på.

Vi argumenterer ud fra et matematisk standpunkt,

at tilegnelsen af sprogligt materiale forsinkes,

når vores disponibilitet stabiliseres.

Det rejser mange spørgsmål om tosprogede mennesker.

Tosprogede må holde styr på to sæt statistikker på én gang,

og skifte mellem dem, en efter en,

afhængig af hvem de taler med.

Så vi spurgte os selv,

om babyerne kan tage statistik af et helt nyt sprog?

Vi testede det ved at udsætte amerikanske babyer -

som aldrig havde hørt et andet sprog -

for kinesisk i løbet af den afgørende periode.

Vi vidste, at da ensprogede blev testet

i Taipet og Seattle, på de kinesiske lyde,

viste de det samme mønster.

Ved seks til otte måneder er de helt jævnbyrdige.

To måneder senere sker der noget utroligt.

Men de taiwanesiske babyer bliver bedre - ikke de amerikanske.

Vi udsatte amerikanske babyer

for kinesisk.

Det var ligesom at have kinesisk familie på besøg i en måned,

som så flytter ind i ens hus,

og snakker med babyerne fordelt over 12 gange.

Sådan her så der ud i laboratoriet.

(Video) Kinesisktalende: [Mandarin]

PK: Så hvad har vi gjort ved deres små hjerner?

(Latter)

Vi havde en kontrolgruppe siddende,

for at sikre at det ikke var selve laboratoriet

som forbedrede kinesiskfærdighederne.

Så en gruppe babyer kom ind og lyttede til engelsk.

Og vi kan se på grafen,

at eksponeringen af engelsk ikke forbedrede deres kinesisk.

Men se, hvad der skete med de babyer,

som blev udsat for kineisk 12 gange.

De var lige så gode som babyerne i Taiwan,

som havde lyttet til det i 10½ måneder.

Hvad det viser,

er at babyer tager statistik af et nyt sprog.

Uanset hvad du sætter foran dem, vil de tage statistik af det.

Men vi spekulerede på, hvilken rolle

mennesket spillede

i denne læringsøvelse.

Så vi lod en anden gruppe babyer,

hvor børnene fik samme dosis, de samme 12 gange,

men via et fjernsyn,

og en anden gruppe babyer, som kun blev udsat for lyd,

og som kiggede på en bamse på skærmen.

Hvad gjorde vi ved deres hjerner?

Her ser i lydresultaterne --

ingen læring overhovedet --

og videoresultatet --

ingen læring overhovedet.

Det kræver et menneske

før babyerne kan lave statistik.

Den sociale hjerne kontrollerer

hvornår babyerne tager statistik.

Vi vil ind i hjernen

og se det ske

mens babyer sidder foran fjernsyn,

i stedet for mennesker.

Heldigvis har vi en ny maskine,

MEG,

som lader os gøre det.

Det ligner en hårtørrer fra Mars.

Men den er helt ufarlig,

fuldstændig non-invasiv og lydløs.

Vi ser på milimeters nøjagtighed

med hensyn til spacial

og milisekunders nøjagtighed

og bruger 306 SQUIDs --

det er superledende

kvante interferens enheder --

som kan registrere de magnetiske felter,

som ændrer sig, mens vi tænker.

Vi er de første i verden

til at følge babyer

i en MEG maskine

mens de lærer.

Her er lille Emma.

Hun er seks måneder.

Og hun lytter til forskellige sprog

i de hovedtelefoner, hun har på.

I kan se, at hun kan bevæge sig.

Vi følger hendes hoved

via små kugler i en kasket,

så hun kan bevæge sig fuldstændig utvunget.

Det er en teknisk kraftpræstation.

Hvad ser vi?

Vi ser babyhjernen.

Når babyen hører et ord på hendes sprog,

lyser de auditive områder op,

og dernæst de omkringliggende områder,

som vi tror relaterer til hinanden i en sammenhæng,

så hjernen kan koordinere sine forskellige områder,

og de virkninger,

som ét hjerneområde aktiverer i et andet hjerneområde.

Vi indtræder i

en storslået tid

af viden om vores barns hjerneudvikling.

Vi vil være i stand til at se et barnes hjerne,

mens de oplever en følelse,

mens de lærer at tale og læse,

mens de løser et regnestykke,

mens de får en idé.

Og vi vil være i stand til at opfinde hjernebaserede indgreb

for børn med indlæringsvanskeligheder.

Ligesom poeterne beskrev det,

tror jeg vi vil være i stand til at se,

den forunderlige åbenhed,

den fuldkomne åbenhed,

i et barns sind.

I undersøgelsen af barnets hjerne,

vil vi afdække dybe sandheder

om hvad det betyder at være menneske

og i den proces,

vil vi måske kunne holde vores egne sind åbne for læring,

resten af vores liv.

Tak skal I have.

(Bifald).