Return to Video

Internettet: Tråde, kabler og WiFi

  • 0:03 - 0:07
    Internettet | Ledninger, Kabler og Wi-Fi
  • 0:10 - 0:14
    Mit navn er Tess Winlock,
    jeg er en software-ingeniør hos Google.
  • 0:14 - 0:18
    Spørgsmål: Hvordan kan et billede, en SMS
    eller en e-mail blive sendt fra en enhed
  • 0:18 - 0:22
    til en anden. Det er ikke magi, det er
    internettet. Et håndgribeligt, fysisk
  • 0:22 - 0:25
    system beregnet til at flytte information.
  • 0:25 - 0:30
    Internettet ligner meget posttjenesten,
    men det, der faktisk sendes er en lille
  • 0:30 - 0:35
    smule anderledes. I stedet for kasser og
    konvolutter, fragter internettet binær
  • 0:35 - 0:36
    information.
  • 0:36 - 0:41
    Information består af bits. Et bit kan
    beskrives som ethvert par modsætninger:
  • 0:41 - 0:48
    til eller fra, ja eller nej. Vi bruger
    typisk 1 til til, 0 til fra.
  • 0:48 - 0:52
    Fordi et bit har to mulige tilstande,
    kalder vi det binær kode.
  • 0:52 - 0:58
    8 bit på række er 1 byte. 1000 byte
    sammen er en kilobyte.
  • 0:58 - 1:04
    1000 kilobytes er en megabyte. En sang
    kodes normalt med ca. 3-4 MB.
  • 1:04 - 1:09
    Uanset om det er et billede, en video
    eller en sang, repræsenteres og sendes alt
  • 1:09 - 1:12
    på internettet som bit. Disse er
    informationens bestanddele.
  • 1:12 - 1:16
    Men det er ikke fordi, vi fysisk sender
    1'er og 0'er fra et sted til en anden
  • 1:16 - 1:22
    eller fra én person til en anden. Hvad er
    det, der fysisk sendes gennem ledningerne
  • 1:22 - 1:26
    og igennem luften? Lad os se på et lille
    eksempel her, om hvordan folk kommunikerer
  • 1:26 - 1:30
    fysisk for at sende et enkelt bit
    information fra ét sted til en anden.
  • 1:30 - 1:35
    Lad os sige at vi kan tænde et lys for et
    1 og slukke for et 0, eller bruge bip
  • 1:35 - 1:41
    eller lignende til Morse kode. Disse
    metoder virker, men er rigtig langsomme,
  • 1:41 - 1:43
    fejlbehæftede og helt afhængige af
    mennesker.
  • 1:43 - 1:45
    Det, vi virkelig skal bruge,
    er en maskine.
  • 1:45 - 1:48
    Historisk set, har vi bygget mange
    systemer, der faktisk kan sende denne
  • 1:48 - 1:51
    binære information gennem mange slags
    fysiske medier.
  • 1:51 - 1:56
    I dag sender vi bit fysisk gennem
    elektricitet, lys og radiobølger.
  • 1:58 - 2:02
    For at sende et bit via elektricitet
    skal du forestille dig, at du har to lys
  • 2:02 - 2:07
    forbundet med et kobbertråd. Hvis en
    operatør tænder for strømmen, lyser lyset.
  • 2:07 - 2:09
    Ingen elektricitet, intet lys.
  • 2:09 - 2:13
    Hvis operatørerne på begge ender aftaler,
    at et tændt lys betyder 1 og et slukket
  • 2:13 - 2:18
    lys er 0, så har vi et system til at
    sende informationsbits fra én person til
  • 2:18 - 2:20
    en anden ved hjælp af elektricitet.
  • 2:20 - 2:25
    Men vi har et lille problem. Hvis du skal
    sende fem 0'er i træk, hvordan kan du så
  • 2:25 - 2:29
    gøre det på en måde, hvor hver person rent
    faktisk kan tælle antallet af 0'er?
  • 2:30 - 2:35
    Løsningen er at introducere et ur eller
    en timer. Operatørerne kan aftale at
  • 2:35 - 2:39
    senderen sender 1 bit pr. sekund og
    modtageren vil sidde og notere hvert
  • 2:39 - 2:41
    enkelte sekundt og se, hvad der er på
    linjen.
  • 2:41 - 2:45
    For at sende fem 0'er i træk, skal du bare
    slukke lyset og vente fem sekunder.
  • 2:45 - 2:50
    Personen på den anden ende af linjen vil
    skrive alle 5 sekunder ned. 00000
  • 2:50 - 2:53
    For 1'ere, gøre det modsatte. Tænde lyset.
  • 2:54 - 2:57
    Vi vil naturligvis gerne sende ting
    hurtigere end ét bit pr. sekund, så vi
  • 2:57 - 3:01
    skal øge vores båndbredde - en enheds
    maksimale transmissionskapacitet.
  • 3:01 - 3:06
    Båndbredde måles med bithastigheden, som
    er antallet af bit, som vi faktisk kan
  • 3:06 - 3:09
    sende i en given tidsperiode, der normalt
    måles i sekunder.
  • 3:11 - 3:16
    En anden hastighedsmåling er latensen,
    eller den tid det tager for én bit at
  • 3:16 - 3:20
    komme fra ét sted til en anden, fra kilden
    til den anmodende enhed.
  • 3:22 - 3:26
    I vores menneskelige analogi var ét bit
    pr. sekund ret hurtigt, men lidt svært for
  • 3:26 - 3:28
    et menneske at holde trit med.
  • 3:28 - 3:32
    Sig for eksempel, at du faktisk ønsker at
    downloade en 3MB sang på 3 sekunder.
  • 3:32 - 3:35
    Med 8 millioner bit pr megabyte, betyder
    det en bithastighed på
  • 3:35 - 3:37
    ca. 8 millioner bit pr. sekund.
  • 3:37 - 3:40
    Tydeligvis kan mennesker ikke sende eller
    modtage 8 millioner bit pr. sekund,
  • 3:40 - 3:42
    men det kan en maskine snilt gøre.
  • 3:42 - 3:46
    Men nu er der også spørgsmålet, om hvilken
    slags kabel disse beskeder
  • 3:46 - 3:48
    skal sendes over, og hvor langt signalerne
    kan nå.
  • 3:48 - 3:52
    Med en ethernettråd, den slags du kan
    finde i dit hjem, kontor eller skole,
  • 3:52 - 3:56
    opleves der målbar signaltab eller
    -forstyrrelse efter nogle få hundred fod.
  • 3:59 - 4:03
    For at internettet kan virke verden over,
    skal vi bruge en alternativ metode til at
  • 4:03 - 4:07
    sende bit over meget lange afstande.
    Her snakker vi om at krydse have.
  • 4:07 - 4:11
    Så hvad kan vi ellers bruge? Hvad kender
    vi, der bevæger sig meget hurtigere end
  • 4:11 - 4:17
    strøm i en ledning? Lys. Vi kan faktisk
    sende bit som lysstråler fra ét sted til
  • 4:17 - 4:22
    en anden vha. et fiberoptisk kabel. Et
    fiberoptisk kabel er en glastråd, der er
  • 4:22 - 4:23
    bygget til at genspejle lys.
  • 4:24 - 4:27
    Når du sender en lysstråle ned ad kablet
    reflekteres lyset op og ned ad kablets
  • 4:27 - 4:29
    længde til den modtages
    ved den anden ende.
  • 4:29 - 4:32
    Afhængigt af reflektionsvinklen kan vi
  • 4:32 - 4:36
    faktisk sende flere bit på samme tid, hvor
    alle sendes med lysets hast.
  • 4:37 - 4:41
    Så fiber er virkelig, virkelig hurtig. Men
    mere vigtigt er det at signalet ikke
  • 4:41 - 4:42
    degraderes over lange afstande.
  • 4:42 - 4:46
    Det er på denne måde, at man kan nå
    hundredvis af kilometer ud uden signaltab.
  • 4:46 - 4:49
    Dette er grunden til at vi bruger
    fiberoptiske kabler på havbunden til at
  • 4:49 - 4:52
    forbinde kontinenter til hinanden.
  • 4:52 - 4:55
    I 2008 blev et kabel faktisk klippet nær
    Alexandria i Egypten, hvilket virkelig
  • 4:55 - 4:59
    afbrød internettet for størstedelen af
    Mellemøsten og Indien.
  • 4:59 - 5:02
    Så vi tager internettet for givet,
    men det er faktisk
  • 5:02 - 5:04
    et ret skrøbeligt, fysisk system.
  • 5:04 - 5:07
    Fiber er fantastisk, men det er også ret
    dyrt og svært at arbejde med.
  • 5:07 - 5:10
    Til de fleste formål, vil kobberkabler
    blive brugt.
  • 5:12 - 5:16
    Men hvordan kan vi flytte ting uden tråde?
    Hvordan sendes ting trådløst?
  • 5:16 - 5:17
    Radio
  • 5:17 - 5:21
    Trådløse maskiner til bitsending bruger
    typisk et radiosignal til at sende bit fra
  • 5:21 - 5:27
    et sted til et andet. Maskinerne skal
    faktisk omdanne 1'erne og 0'erne til
  • 5:27 - 5:29
    radiobølger i forskellige frekvenser.
  • 5:29 - 5:33
    De modtagende maskiner omvender processen
    for at konvertere dem tilbage til
  • 5:33 - 5:34
    binær kode på din computer.
  • 5:34 - 5:38
    Så trådløs internet har gjort vores
    internet mobilt, men et radiosignal
  • 5:38 - 5:40
    når ikke langt, før den bliver helt
    forvransket.
  • 5:41 - 5:44
    Dette er grunden til, at du ikke kan få
    Los Angeles radio i Chicago.
  • 5:46 - 5:49
    På trods af, hvor god trådløs er, støtter
    den sig stadig til det trådede internet.
  • 5:49 - 5:52
    Hvis du er i en kaffeforretning og bruger
    Wi-Fi'en, bliver bittene sendt til denne
  • 5:52 - 5:56
    trådløse router og derefter sendt via
    de fysiske ledninger for at overkomme
  • 5:56 - 5:58
    de virkelige lange distancer over
    internettet.
  • 5:58 - 6:02
    Den fysiske metode, hvorved bitter sendes,
    kan skifte i fremtiden, om det så er
  • 6:02 - 6:05
    lasere, der sendes mellem satellitter
    eller radiobølger fra balloner eller
  • 6:05 - 6:09
    droner, men den underliggende binære
    repræsentation af information
  • 6:09 - 6:12
    og protokollerne for afsendelsen af den
    information og dets modtagelse
  • 6:12 - 6:14
    er stort set forbleven de samme.
  • 6:14 - 6:18
    Alt på internettet, uanset om det er ord,
    e-mails, billeder, kattevideoer eller
  • 6:18 - 6:22
    hundevideoer, så er det altid disse 1'er
    og 0'er, der sendes med elektroniske
  • 6:22 - 6:28
    pulser, lysstråler, radiobølger og
    en hel del kærlighed.
Title:
Internettet: Tråde, kabler og WiFi
Description:

Denne undervisningsvideo introducerer måden, hvorved internettets fysisks infrastruktur flytter information.

Lær mere på Code.org/educate/csp

Præsenteret af Tess Winlock / Software-ingeniør hos Google

Særlig tak til:
Tess Winlock,
Abby Huang
Bemnet Assefa
Saloni Parikh
archive.org
wikimedia
submarinecablemap.com
Google Earth
Wikipedia

Begynd at lære på http://code.org/

Hold kontakt med os!
• på Twitter https://twitter.com/codeorg
• på Facebook https://www.facebook.com/Code.org
• på Instagram https://instagram.com/codeorg
• på Tumblr https://blog.code.org
• på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/code-org
• på Google+ https://google.com/+codeorg

more » « less
Video Language:
English
Duration:
06:41

Danish subtitles

Revisions