Fremtiden for psykedelisk psykoterapi.

Kan psykedeliske stoffer hjælpe os med at helbrede traumer og psykisk sygdom? Forskeren Rick Doblin har de sidste tre årtier undersøgt netop dette spørgsmål, og resultatet er lovende. I dette fascinerende dyk ned i videnskaben forklarer han hvordan stoffer som LSD, psilocybin og MDMA påvirker din hjerne -- og viser hvordan de anvendt med psykoterapi kan ændre måden vi behandler PTSD, depression, stofmisbrug med mere.

Det har været mere skræmmende
at forberede denne tale

end at forberede LSD terapi.

(Latter)

"Psykedelika er for studiet af sindet

hvad mikroskopet er for biologien

og teleskopet for astronomien."

Dr. Stanislav Grof sagde dette.

Han er en af verdens førende
forskere i psykedelika,

og har også været min mentor.

I dag vil jeg gerne dele med jer
hvordan psykedelika, anvendt med omtanke,

potentielt kan hjælpe med at helbrede os,

inspirere os,

og måske endda redde os.

I 1950'erne og 60'erne

trivedes den psykedeliske
forskning i hele verden

og viste stort potentiale
indenfor psykiatri,

psykologi og psykoterapi,

neurovidenskab og studiet
af mystiske oplevelser.

Men de psykedeliske stoffer
undslap forskningens rammer

og blev snart brugt
af modkulturen,

og af protestbevægelsen mod
Vietnamkrigen.

Og der var usmart brug,
og det medførte et tilbageslag.

I 1970 kriminaliserede USA's regering
al brug af psykedeliske stoffer

og begyndte at lukke
al psykedelisk forskning ned.

Forbuddet spredte sig over hele verden
og varede i årtier.

Og dette var en tragedie,
for psykedelika er blot værktøj,

og hvorvidt resultatet
er gavnligt eller skadeligt

afhænger af anvendelsen.

Psykedelisk betyder
"bevidsthedsåbenbarende",

og det refererer til stoffer
som LSD, psilocybin, meskalin,

iboga og andre stoffer.

Da jeg var 18 år gammel

var jeg førsteårsstuderende i college

og eksperimenterede
med LSD og meskalin,

og disse eksperimenter bragte mig
i kontakt med mine følelser.

Og de gav mig en
en spirituel forbindelse

som min bar mitzva
desværre ikke producerede.

(Latter)

Når jeg ville drille mine forældre

sagde jeg, at de drev
mig til psykedelika

fordi min bar mitzva ikke havde
formået at gøre mig til en mand.

(Latter)

Men vigtigst af alt

gav psykedelika mig en følelse
af vores fælles menneskelighed,

af vores enhed med alt liv.

Og andre mennesker
berettede det samme.

Og jeg følte at disse oplevelser
havde potentialet

til at hjælpe som modgift

mod stammetænkning, fundamentalisme,
folkemord og miljø-ødelæggelse.

Så jeg besluttede at fokusere mit liv

på at ændre lovgivningen

og at blive certificeret
psykedelisk psykoterapeut.

(Applaus)

I dag, et halvt århundrede
efter forbuddet,

er vi midt i en global renæssance
af psykedelisk forskning.

Psykedelisk psykoterapi
viser stort potentiale

for behandlingen af posttraumatisk
stresstilstand, eller PTSD,

depression, social angst,
stofmisbrug, alkoholisme

og selvmord.

Psykedelisk psykoterapi er et forsøg
på at gå direkte til problemets rod

med relativt få doseringer,

i modsætning til størstedelen af det
psykiatriske medicin der anvendes i dag

der for det meste blot reducerer symptomer

og er beregnet til dagligt indtag.

Psykedeliske stoffer bliver nu også
anvendt af neurovidenskaben

til at studere hjernefunktion

og til at studere det stadige mysterium
der er menneskelig bevidsthed.

Og psykedelika og de mystiske
oplevelser de producerer

undersøges for deres relation
til meditation og mindfulness,

blandt andet i en artikel
udgivet for nyligt

hvor personer med mange års erfaring
i zen meditation tager psilocybin

under et meditations retræte

og opnår langtidsholdbare gavnlige
effekter og forandringer i hjernen.

Så hvordan virker disse stoffer?

Moderne neurovidenskab har påvist

at psykedelika reducerer aktiviteten

i hjernens såkaldte
"default mode network".

Det er her vi skaber
oplevelsen af individualitet.

Det svarer til egoet,

og det filtrerer alt
indkommende information

ud fra vores personlige
behov og prioriteter.

Når aktiviteten reduceres
i "default mode network"

træder vores ego i baggrunden

og vi ser, at det blot er en del
af et større bevidsthedsfelt.

Det minder om det skift i verdensbillede

som Kopernikus
og Galileo satte i gang

ved at bruge teleskopet til at vise,

at jorden ikke
er universets centrum,

men i virkeligheden kredser om solen,

noget større end sig selv.

For nogle mennesker er dette
skift i bevidsthed den allervigtigste

eller blandt de allervigtigste
oplevelser i deres liv.

De føler sig mere forbundet
til verdenen større end dem selv.

De føler sig mere altruistiske,

og de mister noget
af deres frygt for døden.

Ikke alle stoffer har denne effekt.

MDMA, også kendt som Ecstasy eller Molly

virker fundamentalt anderledes.

Og jeg kan dele Marcelas historie med jer:

Hun led af
posttraumatisk stress

efter et voldsomt seksuelt overfald.

Marcella og jeg mødte hinanden i 1984

mens MDMA stadig var lovligt

men det var også begyndt at slippe ud
af de terapeutiske kredse.

Marcela havde allerede
prøvet MDMA rekreativt

og oplevede der at blive
overvældet af sine traumer

hvilket forstærkede
hendes selvmordsfølelser.

Under vores første samtale

fortalte jeg, at når MDMA
anvendes terapeutisk

kan det reducere frygten
for svære følelser,

og hjælpe hende med
at overkomme hendes traumer.

Jeg bad hende love,
at hun ikke ville begå selvmord

mens vi samarbejdede.

Hun accepterede og gav løftet.

I løbet af hendes terapisessioner

var Marcela lettere og mere flydende
i stand til at bearbejde sine traumer.

Men alligevel var hun
i stand til at fortælle

at voldtægtsmanden havde sagt,
at hvis hun nogensinde fortalte noget

ville han slå hende ihjel.

Og hun indså, at dette holdt
hende mentalt fanget.

Så det, at hun kunne dele historien

og opleve følelserne
og tankerne i hendes sind

satte hende fri,

og hun kunne nu beslutte,

at hun var klar til
at lægge det bag sig.

Og i det øjeblik

indså jeg at MDMA kunne være
meget effektivt til at behandle PTSD.

I dag, 35 år efter Marcelas behandling,

er hun faktisk selv terapeut,

og uddanner andre terapeuter i
at hjælpe folk med PTSD ved brug af MDMA.

Så, hvordan virker MDMA?

Hvordan hjalp MDMA Marcela?

Mennesker med PTSD
har anderledes hjerner

end os der ikke har PTSD.

De har en hyperaktiv amygdala,
det sted vi håndterer frygt.

De har reduceret aktivitet
i den præfrontale cortex

hvor vi tænker logisk.

Og de har reduceret aktivitet
i hippocampus,

hvor vi flytter minder
ind i vores langtidsopbevaring.

MDMA ændrer hjernen lige modsat.

MDMA reducerer aktiviteten i amygdala,

øger aktiviteten
i den præfrontale cortex,

og øger forbindelsen
mellem amygdala og hippocampus

for at tillade traumatiske minder
at komme i langtidsopbevaring.

For nylig udgav forskere ved
Johns Hopkins en artikel i "Nature"

hvor de påviste,
at MDMA frigiver oxytocin,

kærligheds og omsorgshormonet.

De samme forskere
har også studeret blæksprutter,

der normalt er asociale
uden for parringstiden.

Men tænk engang, når man giver dem MDMA

bliver de prosociale.

(Latter)

Adskillige måneder efter
mit samarbejde med Marcela

vedtog USA's
'Drug Enforcement Administration'

at kriminalisere Ecstasy, uden kendskab
til dets terapeutiske anvendelse.

Så jeg tog til Washington,

og henvendte mig til DEA's hovedkvarter,

og lagde sag an og forlangte en høring,

hvor psykiatere
og psykoterapeuter

kunne fremlægge information
om den terapeutiske anvendelse af MDMA

i et forsøg på at undgå forbuddet.

Og midt i høringen flippede DEA ud,

erklærede en nødssituation,

og kriminaliserede al brug af MDMA.

Den eneste måde jeg kunne se
man kunne bringe det tilbage

var gennem videnskab, lægevidenskaben

og FDA's proces
for udvikling af nye lægemidler.

Så i 1986 grundlagde jeg MAPS

som et nonprofit psykedelisk
farmaceutisk firma.

Det tog os 30 år, indtil 2016,

at indsamle de data vi havde brug
for at fremlægge for FDA

for at anmode om tilladelse
til undersøgelsesfase 3

som er påkrævet for at bevise
sikkerhed og virkekraft

før man får tilladelse
til anvendelse efter recept.

Tony var en krigsveteran
i et af vores pilotprojekter

Ifølge "Veterans Administration“

er over en million krigsveteraner
handicappet af PTSD

Og mindst 20 krigsveteraner
begår selvmord hver dag,

mange som følge af PTSD.

Den behandling Tony skulle igennem
var 3½ måned lang.

Men i denne periode

skulle han kun indtage MDMA tre gange,

adskilt af 12 stoffrie terapisessioner
på 90 minutter,

Tre før den første
MDMA session som forberedelse

og tre efter hver
MDMA session for at integrere oplevelsen.

Vi kalder vores behandlingstilgang
"indefra-dirigeret terapi"

og støtter patienten
i at opleve hvad end der dukker op

i deres sind og krop.

Selv med MDMA er dette hårdt arbejde.

Mange af vores testpersoner har sagt,

"Jeg ved ikke
hvorfor de kalder det ekstase."

(Latter)

Under Tonys første MDMA session

lå han på sofaen med øjenmaske på,

han lyttede til musik,

og snakkede med terapeuterne,

som var én mand og én kvinde,

når han følte behov for det.

Efter adskillige timer,

i et øjebliks stilhed og klarhed,

delte Tony, at han havde indset

at hans PTSD var en form
for forbindelse til hans venner.

Det var en måde at ære mindet
om hans venner der var omkommet.

Men han var i stand til at se sig selv
gennem sine afdøde venners øjne.

Og det gik op for ham,
at de ikke ønskede han skulle lide,

eller spilde hans liv.

De ville ønske at han levede fuldt ud,

sådan som de ikke kunne.

Så det gik op for ham at der var
en ny måde at ære deres minde,

nemlig at leve fuldt og helt.

Han indså også,
at han fortalte sig selv

at han tog opiater pga. smerte

Men han indså at han faktisk
tog dem for at flygte.

Så han beslutttede at han ikke
havde brug for opiater mere,

han havde ikke brug for mere MDMA,

og han stoppede som testperson.

Det er nu syv år siden.

Tony er stadig fri for PTSD,

vendte aldrig tilbage til opiater

og hjælper i dag mindre velstillede
end ham selv i Cambodia.

(Applaus)

De data vi fremlagde for FDA

fra 107 mennesker i vores
pilotprojekt, inklusiv Tony,

viste at 23 procent af dem
der modtog terapi men ikke MDMA

ikke længere havde PTSD
ved behandlingens afslutning.

Det er et ret godt resultat
i denne patientgruppe.

Men, når man tilføjer MDMA,

mere end fordobles resultatet,
og 56 procent har ikke længere PTSD.

(Applaus)

Men vigtigst af alt,

så snart folk ved at de ikke
behøver at undertrykke deres traumer

men at de kan bearbejde dem,

får de det bedre og bedre på egen hånd.

Så ved opfølgningen ét år efter
den sidste behandling

har to tredjedele ikke længere PTSD.

Og af den tredjedel der har,

er der mange med klinisk signifikant
reduktion af symptomer.

(Applaus)

På baggrund af disse data

har FDA erklæret MDMA-assisteret
psykoterapi målrettet PTSD

et terapeutisk gennembrud.

FDA har også erklæret psilocybin
et terapeutisk gennembrud.

for behandlingsresistent depression

og godkendte for nylig
eskatemin for depression.

Jeg kan med stolthed sige, at vi nu
har indledt undersøgelsesfase 3.

Og hvis resultaterne er som vi håber,

og hvis de ligner dem fra Fase 2,

vil FDA godkende MDMA-assisteret
psykoterapi for PTSD ved udgangen af 2021.

Hvis det godkendes,

vil de eneste teraputer der kan
adminstrere til patienter

være teraputer der har
gennemført vores træningsprogram,

og de vil kun administrere MDMA

under direkte supervision
i kliniske omgivelser.

Vi forventer at der over de næste årtier,

vil blive etableret tusinder
af psykedeliske klinikker,

hvor terapeuter kan administrere MDMA,

psilocybin, ketamin
og andre psykedelika,

til potentielt millioner af patienter.

Disse klinikker kan også udvikle sig
til centre hvor folk kan komme

for psykedelisk psykoterapi,
for personlig udvikling,

for parterapi,

eller for spirituelle,
mystiske oplevelser.

Menneskeheden er nu i et kapløb
mellem katastrofe og bevidsthed.

Den psykedeliske renæssance er her
for at støtte bevidstheden til sejr.

Og nu, hvis I alle
tager et kig under jeres sæder...

Jeg laver sjov!

(Latter)

Tak skal I have.

(Applaus)

(Latter)

(Applaus)

Tak.

(Applaus)

Corey Hajim: Du bliver nødt
til at blive her i et minut.

Tusind tak, Rick.

Du lader til at have
publikums opbakning.

Rick Doblin: Det må man sige.

Mange af dem har også
været til Burning Man.

(Latter)

CH: Der er noget synergi der.

RD: (Ler)

CH: I din præsentation talte du
om at bruge disse stoffer

til at behandle nogen
rimelig alvorlige traumer.

Så hvad med nogen mere almindelige
psykiske sygdomme

som angst og depression,

er det her mikrodoseringer
kommer ind i billedet?

RD: Mikrodoseringer
kan hjælpe ved depression,

jeg kender nogen der har brugt det.

Men generelt, i terapeutisk øjemed,

foretrækker vi makrodosering
frem for mikrodosering

for virkelig at hjælpe folk
med at behandle problemets rod.

Mikrodosering er mere for kreativitet,

for kunstnerisk inspiration,

for øget fokus...

Og det løfter også humøret.

Men ved alvorlig sygdom
mener jeg,

at folk ikke skal tro de har brug for
daglig medicinering,

men i stedet dybere,
mere intensivt arbejde.

CH: Og hvad med uden for
USA og nordamerika,

foretager I undersøgelser der?

RD: Ja, vi er ved at globalisere.

Undersøgelsesfase 3
finder faktisk sted

i Israel, Canada og USA.

Så snart FDA godkender det,

vil det også være godkendt
i Israel og Canada.

Vi har lige startet
undersøgelser i Europa.

Og vi kommer til at træne
nogle terapeuter fra Kina.

CH: Udmærket.

Vi ville have lavet en
publikumsafstemning,

for at se om folk synes
det er en god idé

at fortsætte
undersøgelserne eller ej,

Men jeg har på fornemmelsen,
at jeg kender svaret, så...

Tusind tak, Rick.

RD: Tak. Tak til jer alle.

(Applaus)