Erik Schlangen: En "selv-helende" asfalt

Asfalterede veje er pæne at kigge på, men de bliver nemt ødelagt og bekostelige at reparere. Erik Schlangen demonstrerer en ny type porøs asfalt lavet af simple materialer med en forbløffende egenskab: Når den slår revner, kan den "heles" af induktions opvarmning. (Filmet ved TEDxDelft.)

(Hammer)

(Latter)

(Mikroovn bipper) (Latter)

I er sikkert alle enige med mig i

at dette er en meget fin vej.

Den er lavet af asfalt,

og asfalt er et meget fint materiale at køre på,

men ikke altid, specielt ikke på dage som i dag,

når det regner meget.

Så kan man have mange vandpytter på asfalten.

Og specielt hvis man så kører på sin cykel,

og passerer disse biler, så er det ikke særlig rart.

Og så kan asfalt skabe meget støj.

Det er et meget støjende materiale,

og hvis vi producerer veje som i Holland,

meget tæt på byerne, så vil vi gerne have en stille vej.

Løsningen på dette er at lave veje

af porøs asfalt.

Porøs asfalt, et materiale vi nu bruger

i de fleste motorveje i Holland,

der er porer i og vandet kan regne lige igennem det,

så al regnvandet vil flyde væk til siderne,

og man har en vej der er nem at køre på,

så der er ikke vandpytter mere.

Støjen vil også forsvinde ned i disse porer.

Fordi det er meget hult, vil al støjen forsvinde,

så det er en meget stille vej.

Det har også ulemper, selvfølgelig,

og ulempen ved denne vej er at der kan ske optrevling.

Hvad er optrevling? Man kan se at på denne vej

at stenene i overfladen begynder at give slip.

Først er det en sten, og så adskillige derefter,

og flere og flere og flere og flere,

og så vil de -- jamen, det vil jeg ikke gøre. (Latter)

Men de kan beskadige ens forrude,

så det er man ikke glad for.

Og til slut, denne optrevling kan også lede til flere og flere skader.

Nogle gange skaber man huller i vejen med det.

Ha. Han er klar.

Huller i vejen kan, selvfølgelig, blive et problem,

men vi har en løsning.

Her ser man faktisk hvordan skaden opstår i dette materiale.

Det er porøs asfalt, som jeg sagde, så man har kun

en lille mængde bindemiddel mellem stenene.

På grund af vejret, på grund af u.v. lyset, på grund af oxidering,

dette bindemiddel, dette bitumen,

limen mellem elementerne kommer til at krympe,

og hvis det krymper, kommer der bittesmå revner,

og det delaminerer fra helheden.

Når man så kører på vejen, tager man helheden ud --

det vi lige så her.

For at løse dette problem, tænkte vi på selvhelende materialer.

Hvis vi kan gøre dette materiale selvhelende,

så har vi muligvis en løsning.

Så det vi kan gøre er at bruge ståluld, som det vi bruger til at rense pander med,

og stålulden kan vi skære i meget små stykker,

og disse meget små stykker kan vi blande ind i bitumen.

Og så har man asfalt

med meget små stykker ståluld i.

Så har man brug for en maskine, ligesom I kan se her,

som man bruger til madlavning -- en induktions maskine.

Induktion kan varme, især stål; det er det rigtig godt til.

Det man så gør er at man opvarmer stålet,

man smelter bitumen,

og bitumen flyder ned i disse mikro revner,

og stenene sidder igen fast i overfladen.

I dag bruger jeg en mikroovn, fordi jeg ikke kan tage

den store induktions maskine med op på scenen.

Men en mikroovn er et lignende system.

Så jeg lægger prøven ind, som jeg nu tager ud

for at se hvad hvad der skete.

Så dette er prøven der nu kommer ud.

Jeg sagde at vi har sådan en industriel maskine i laboratoriet

til at varme prøverne med.

Vi testede mange prøver der,

og regeringen, de så faktisk vores resultater,

og de tænkte, "Jamen, det er meget interessant. Det skal vi prøve."

Så de donerede et stykke motorvej til os,

400 meter af A58, hvor vi skulle lave

et test vejstykke for at teste dette materiale.

Så det er det vi gjorde her. Man kan se hvor vi lavede test vejen,

og så vil denne vej selvfølgelig holde i adskillige år

uden nogen skader. Det er det vi ved fra praksis.

Så vi tog mange prøver af denne vej

og vi testede dem i laboratoriet.

Vi aldrede prøverne,

vi belastede dem meget, helede dem med vores induktionsmaskine,

og helede dem og testede dem igen.

Det gentog vi adskillige gange.

Så faktisk, konklusionen af denne forskning er at

hvis vi tager ud på vejen hvert fjerde år

med vores maskine -- denne meget store version

vi har lavet til at tage med ud på vejen --

hvis vi tager ud på vejen hvert fjerde år

kan vi fordoble levetiden på vejens overflade,

hvilket selvfølgelig sparer en masse penge.

Jamen, til slut, kan jeg sige

at vi lavede et materiale

ved at bruge stålfibre, tilføjelsen af stålfibre,

ved at bruge induktions varme til virkelig

at forøge vejens overflades levetid,

man kan endda fordoble overfladens levetid,

så det vil virkelig spare mange penge med meget simple tricks.

Og nu er I selvfølgelig også nysgerrige efter om det virkede.

Så vi har stadig en prøve her. Den er temmelig varm.

Faktisk, den skal stadig køle ned først

inden jeg kan vise jer at helingen virker.

Men jeg vil lave et forsøg.

Lad os se. Ja, det virkede.

Tak.

(Bifald)