Danish subtitles

← Hvorfor virkelig innovativ forskning kræver et spring ind i det ukendte

Get Embed Code
29 Languages

Showing Revision 19 created 08/30/2014 by Anders Finn Jørgensen.

  1. Midt i min Ph.D. uddannelse
  2. kørte jeg håbløst fast.
  3. Alle veje jeg gik i min forskning
  4. førte til en blindgyde.
  5. Det var som om mine antagelser
  6. bare holdt op med at virke.
  7. Jeg følte mig som en pilot der flyver i tågen
  8. og jeg mistede orienteringen.
  9. Jeg holdt op med at barbere mig.
  10. Jeg kunne ikke komme op af sengen om morgenen.
  11. Jeg følte mig uværdig
  12. til at gå ind ad porten til universitetet,
  13. fordi jeg ikke var som Einstein eller Newton
  14. eller en anden af de videnskabsmænd,
    hvis resultater
  15. jeg havde lært om, for i videnskab
  16. lærer vi kun om resultaterne, ikke processen.
  17. Så jeg kunne åbenbart ikke blive videnskabsmand.
  18. Men jeg havde støtte nok

  19. og jeg klarede mig igennem
  20. og opdagede noget nyt om naturen.
  21. Det er en utrolig følelse af ro,
  22. at være den eneste i verden
  23. som kender en ny naturlov.
  24. Jeg startede det andet projekt i min Ph.D.
  25. og så skete det igen.
  26. Jeg sad fast og jeg kom igennem.
  27. Så jeg begyndte at tænke
  28. at måske er der et mønster her.
  29. Jeg spurgte de andre Ph.D. studenter, som sagde
  30. ja, det er præcist hvad der skete for os,
  31. bortset fra at ingen havde fortalt om det.
  32. Vi havde alle studeret videnskab som om det var
  33. en serie af logiske skridt fra spørgsmål til svar,
  34. men forskning foregår ikke på den måde.
  35. Samtidig øvede jeg mig på

  36. at blive en improvisationsskuespiller.
  37. Så fysik om dagen,
  38. og om aftenen le, hoppe, synge,
  39. og spille på min guitar.
  40. Improvisationsteater,
  41. ligesom forskning, går ind i det ukendte,
  42. fordi du må skabe scenen mens du står der
  43. uden instruktør, uden manuskript,
  44. uden nogen ide om hvad du skal vise
  45. eller hvad de andre karakterer vil gøre.
  46. Men til forskel fra videnskab
  47. fortæller de dig fra første dag
  48. hvad der sker når du går på scenen.
  49. Du kommer til at fejle slemt.
  50. Du kommer til at sidde fast.
  51. Vi øvede os på at være kreative
  52. når vi sad fast et sted.
  53. For eksempel havde vi en øvelse
  54. hvor vi alle stod i en cirkel
  55. og hver person skulle lave
    verdens dårligste stepdans
  56. mens de andre klappede
  57. og råbte heja
  58. og støttede dig på scenen.
  59. Da jeg blev professor

  60. og skulle vejlede min egne studenter
  61. gennem deres forskningsprojekter,
  62. indså jeg atter en gang
  63. at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.
  64. Tusinder af timer havde jeg studeret fysik,
  65. biologi, kemi,
  66. men ikke en time, ikke et eneste begreb
  67. om hvordan man vejleder nogen
  68. i at begive sig ind i det ukendte
  69. eller om motivation.
  70. Jeg brugte improvisationsteater

  71. og jeg fortalte studenterne fra første dag
  72. hvad der sker når du forsker.
  73. Det har noget at gøre med vores mentale plan
  74. for hvordan forskning vil foregå.
  75. For når folk skal gøre et eller andet,
  76. for eksempel hvis jeg vil røre tavlen,
  77. så laver hjernen en plan,
  78. en forudsigelse af hvad musklerne skal gøre
  79. før jeg begynder at bevæge hånden
  80. og hvis jeg bliver forhindret,
  81. hvis planen ikke svarer til virkeligheden,
  82. giver det stress som kaldes kognitiv dissonans.
  83. Derfor bør planen svare til virkeligheden.
  84. Men hvis man tror på måden
    videnskab undervises på
  85. og hvis man skal tro på lærebøgerne
  86. så får man følgende plan for forskning.
  87. Hvis A er spørgsmålet
  88. og B er svaret
  89. så er forskning den direkte vej.
  90. Problemet er at hvis et eksperiment ikke virker
  91. eller en student bliver deprimeret
  92. så opfattes det som noget forkert
  93. og det forårsager en masse stress.
  94. Det er derfor jeg lærer mine studenter
  95. en mere realistisk plan.
  96. Her er et eksempel
  97. hvor tingene ikke passer ind i planen.
  98. (Latter)
  99. (Bifald)
  100. Så jeg lærer mine studenter en anden plan.

  101. Hvis A er spørgsmålet,
  102. B er svaret,
  103. - vær kreativ i skyen -
  104. og du går i gang
  105. og eksperimenterne virker ikke...
    eksperimenterne virker ikke...
  106. eksperimenter virker ikke...
    eksperimenter virker ikke...
  107. indtil du kommer til et sted med negative følelser
  108. hvor det er som om dine basale antagelser
  109. ikke giver mening længere
  110. som om nogen trak tæppet væk under dig.
  111. Og dette sted kalder jeg skyen.
  112. Man kan fare vild i skyen
  113. i en dag, en uge, en måned, et år,
  114. en hel karriere,
  115. men nogle gange, hvis du er heldig
  116. og har nok støtte,
  117. ser du i dit materiale
  118. eller måske ved at meditere over skyens form
  119. et nyt svar C
  120. og du beslutter at gå for det.
  121. Og eksperimenter virker ikke...
    eksperimenter virker ikke…
  122. men du når frem
  123. og fortæller det til alle
  124. ved at publicere en artikel der siger "A pil C",
  125. hvilket er en god måde at kommunikere på
  126. sålænge du ikke glemmer vejen
  127. som bragte dig derhen.
  128. Denne sky er en fast del af

  129. forskning, en del af håndværket,
  130. fordi skyen står vagt ved grænsen.
  131. Den står vagt ved grænsen
  132. mellem det kendte
  133. og det ukendte,
  134. fordi for at opdage noget virkeligt nyt
  135. må mindst en af dine antagelser ændres
  136. og det betyder at i videnskaben
  137. gør vi noget heroisk.
  138. Hver dag prøver vi at bringe os
  139. til grænsen mellem det kendte og ukendte
  140. og møde skyen.
  141. Læg mærke til at jeg placerer B

  142. i det kendtes land
  143. fordi vi vidste noget om det fra starten,
  144. men C er altid mere interessant
  145. og vigtigere end B.
  146. Så B er nødvendig for at komme i gang
  147. men C er meget større
  148. og det er det utrolige ved forskning.
  149. Bare det at kende dette ord, skyen,

  150. har ændret min forskningsgruppe
  151. fordi studenter kommer og siger
  152. "Uri, jeg er i skyen"
  153. og jeg siger "Fint, du må da have det elendigt".
  154. (Latter)
  155. Men jeg er glad
  156. fordi vi måske er tæt på grænsen
  157. mellem det kendte og det ukendte
  158. og vi har en chance for at opdage
  159. noget virkeligt nyt.
  160. På grund af måden sindet virker på,
  161. bare det at kende til at skyen
  162. er normal, det er noget essentielt,
  163. og faktisk noget smukt,
  164. vi kan melde os ind i Skyforeningen,
  165. og det er en modgift til følelsen af
  166. at noget er galt med mig.
  167. Og som mentor ved jeg hvad jeg skal gøre
  168. nemlig at optrappe min støtte til studenten,
  169. fordi psykologisk forskning viser
  170. at hvis du føler frygt og fortvivlelse
  171. bliver sindet indskrænket
  172. til sikre og konservative tankebaner.
  173. Hvis du gerne vil udforske de risikable veje
  174. som fører ud af skyen
  175. må du have andre følelser,
  176. solidaritet, støtte, håb,
  177. som kommer med din kontakt med andre.
  178. Så ligesom i improvisationsteater
  179. er det i videnskaben bedst at gå ind i det ukendte
  180. sammen.
  181. Udover at kende til skyen,

  182. lærer man også i improvisationsteater
  183. en effektiv måde at tale sammen på
  184. indeni skyen.
  185. Den er baseret på det centrale princip
  186. i improvisationsteater,
  187. så her kom improvisationsteater
  188. mig til hjælp igen.
  189. Det kaldes at sige "ja, og"
  190. til de andre skuespilleres tilbud.
  191. Det betyder at man accepterer tilbuddene
  192. og bygger videre på dem, ved at sige "ja, og..."
  193. Hvis for eksempel en skuespiller siger
  194. "Her er en svømmepøl"
  195. og den anden skuespiller siger
  196. "Nej, det er bare en scene"
  197. så er improvisationen forbi.
  198. Den er død og alle er frustreret.
  199. Det kaldes at blokere.
  200. Hvis du ikke er bevidst om kommunikation
  201. kan videnskabelige dialoger
    have mange blokeringer.
  202. At sige "ja, og" ville lyde sådan her:
  203. "Her er en svømmepøl."
    "Ja, lad os hoppe ud i."

  204. "Se der er en hval.
    Lad os gribe den i halen."

  205. "Den trækker os afsted til månen!"

  206. At sige "ja, og" går udenom den indre kritiker.
  207. Vi har alle en indre kritiker

  208. som passer på hvad vi siger
  209. så folk ikke synes vi er usømmelige
  210. eller skøre eller uoriginale.
  211. Videnskab er fuld af frygt
  212. for at virke uoriginal.
  213. At sige "ja, og" går udenom denne kritiker
  214. og åbner for gemte kreative stemmer
  215. som du ikke vidste du havde
  216. og de har ofte svaret
  217. på skyen.
  218. Så det at vide noget om skyen
  219. og om at sige "ja, og"

  220. gjorde mit laboratorie meget kreativ.
  221. Studenterne begyndte at lege med hinandens ideer
  222. og vi gjorde overraskende opdagelser
  223. på grænsen mellem fysik og biologi.
  224. For eksempel kom vi ingen vegne i et år
  225. med at forstå de indviklede
  226. biokemiske netværk indeni vores celler,
  227. og vi sagde "vi er dybt inde i skyen"
  228. og vi havde en legende samtale
  229. hvor min student Shai Shen Orr sagde
  230. "Lad os tegne det på et stykke papir, dette netværk".
  231. Og istedet for at sige
  232. "Men det har vi gjort så mange gange
  233. og det ser ikke ud til at virke"
  234. så sagde jeg "Ja, og...
  235. lad os bruge et meget stort stykke papir".
  236. Og så sagde Ron Milo
  237. "Lad os bruge et gigantisk papir til arkitekttegninger
  238. og jeg ved hvor vi kan få printet det"
  239. og vi printede netværket ud og kiggede på det
  240. og det var da vi gjorde vores vigtigste opdagelse,
  241. at dette komplicerede netværk bare består af
  242. en håndfuld simple repeterende mønstre af forbindelser
  243. som motiver i et glasmaleri.
  244. Vi kalder dem network motifs
  245. og de er de elementære kredsløb
  246. som hjælper os til at forstå
  247. logikken i cellernes beslutningstagen
  248. i alle organismer, inklusiv vores krop.
  249. Snart efter det
  250. begyndte jeg at blive inviteret til at give foredrag

  251. for tusinder af forskere over hele verden,
  252. men vores viden om skyen
  253. og det at sige "ja, og"
  254. forblev indenfor mit eget lab,
  255. for ser du, i videnskab taler vi ikke om processen
  256. eller noget subjektivt eller emotionelt.
  257. Vi taler om resultaterne.
  258. Så der var ingen måde at snakke
    om det på konferencer.
  259. Det var utænkeligt.
  260. Og jeg så forskere i andre grupper som sad fast
  261. uden at have et ord som beskriver
  262. hvad de så.
  263. Og deres måde at tænke på
  264. holdt sig på de sikre veje,
  265. deres videnskab nåede ikke det fulde potentiale
  266. og de havde det elendigt.
  267. Jeg tænkte sådan er det.
  268. Jeg prøver bare at gøre mit lab
    så kreativt som muligt
  269. og hvis alle andre gjorde det samme
  270. ville videnskaben blive
  271. bedre og bedre.
  272. Denne måde at tænke på blev vendt om
  273. da jeg tilfældigvis hørte Evelyn Fox Keller

  274. holde foredrag om sine erfaringer
  275. som en kvinde i videnskab.
  276. Og hun spurgte
  277. "Hvorfor snakker vi ikke om de subjektive
  278. og følelsesmæssige aspekter af forskning?
  279. Det er ikke tilfældigt.
    Det er et spørgsmål om værdier."
  280. Videnskaben søger viden
  281. som er objektiv og rationel.
  282. Det er det smukke ved videnskab.
  283. Men vi har også en kulturel myte
  284. om at videnskabelig forskning,
  285. det vi gør hver dag for at få viden,
  286. også kun er objektiv og rationel
  287. som Mr. Spock.
  288. Og når du forbinder noget
  289. med det objektive og rationelle,
  290. så vil den anden side,
  291. det subjektive og følelsesmæssige,
  292. automatisk blive stemplet som uvidenskabeligt
  293. eller anti-videnskab eller noget truende
  294. og det snakker vi bare ikke om.
  295. Og da jeg hørte det,
  296. at videnskab har en kultur,
  297. faldt alting på plads for mig.
  298. For hvis videnskaben har en kultur
  299. så kan kulturen forandres
  300. og jeg kan være en forandrings-agent
  301. som arbejder for at ændre
    videnskabens kultur hvor jeg kan.
  302. Så det næste foredrag jeg holdt på en konference
  303. handlede om min forskning,
  304. og så fortalte jeg om vigtigheden af
  305. de subjektive og følelsesmæssige
    aspekter ved forskningen
  306. og hvordan vi skulle snakke om den
  307. og jeg kiggede på publikum
  308. og de var kolde.
  309. De hørte ikke efter det jeg prøvede at sige
  310. midt i en serie af 10
  311. powerpoint-præsentationer på en konference.
  312. Jeg prøvede igen og igen,
    konference efter konference,
  313. men budskabet nåede ikke igennem.
  314. Jeg var i skyen.
  315. Tilsidst klarede jeg at komme ud af skyen
  316. med improvisation og musik.

  317. Siden da, på hver konference jeg går på
  318. giver jeg et videnskabeligt foredrag
    og et specielt foredrag
  319. kaldet "Kærlighed og frygt i laboratoriet"
  320. som jeg indleder med en sang
  321. om forskeres største frygt,
  322. nemlig at vi arbejder hårdt
  323. og opdager noget nyt
  324. og nogle andre offentliggør det før os.
  325. Vi kalder det at blive scooped
  326. og at blive scooped er forfærdeligt.
  327. Det gør os bange for at snakke sammen
  328. hvilket ikke er sjovt
  329. fordi vi kom til videnskaben for at dele vores ideer
  330. og lære af hinanden.
  331. Så jeg synger en blues
  332. som - (Bifald) -
  333. kaldes "Scooped igen"
  334. og jeg beder publikum om at være backing kor
  335. og siger "teksten er scoop scoop".
  336. Det lyder sådan: "Scoop scoop".
  337. Den lyder sådan.
  338. "Jeg er blevet scooped igen"
  339. "Scoop scoop"

  340. Vi prøver det!

  341. "Jeg er blevet scooped igen"

  342. "Scoop scoop"

  343. "Jeg er blevet scooped igen"

  344. "Scoop scoop"

  345. "Jeg er blevet scooped igen"

  346. "Scoop scoop"

  347. "Jeg er blevet scooped igen"

  348. "Scoop scoop"

  349. "Oh mama, føler du ikke min smerte"

  350. "Gud hjælpe mig, jeg er blevet scooped igen"

  351. (Applaus)

  352. Tak...
  353. Tak for jeres backingsang.

  354. Alle starter så at grine og trække vejret,
  355. og ser at der er andre forskere omkring sig

  356. med lignende problemer.
  357. Og vi begynder at snakke om de emotionelle
  358. og subjektive ting der sker i forskning.
  359. Det føles som om et stort tabu er fjernet.
  360. Nu kan vi endelig snakke om dette
    på en videnskabelig konference.
  361. Og forskere er gået videre med at danne grupper
  362. som mødes jævnligt
  363. og skaber et rum til at snakke om emotionelle
  364. og subjektive der sker når de vejleder
  365. og når de går ind i det ukendte,
  366. og de har også startet kurser
  367. om forskningsprocessen
  368. og om at gå ind i det ukendte sammen
  369. og mange andre ting.
  370. Så min vision er at,
  371. ligesom enhver forsker kender ordet atom

  372. og at stof er lavet af atomer,
  373. så skulle enhver forsker kende ord
  374. som "skyen", at sige "ja, og"
  375. og videnskaben ville blive mere kreativ
  376. og gøre mange flere uventede opdagelser
  377. til gavn for os alle
  378. og den ville også blive mere legende.
  379. Det jeg kunne bede jer om
    at huske fra dette foredrag
  380. er at næste gang du møder
  381. et problem du ikke kan løse
  382. på arbejdet eller i livet
  383. så er der et ord for det du ser:
  384. Skyen.
  385. Og du kan komme igennem skyen
  386. ikke alene men sammen
  387. med nogen som støtter dig
  388. og siger "ja, og" til dine ideer
  389. og hjælper dig til selv at sige "ja, og" til egne ideer
  390. og forøge chancen for,
  391. gennem skyens slør,
  392. at du vil finde det øjeblik af ro
  393. hvor du får dit første glimt
  394. af din uventede opdagelse,
  395. dit C.
  396. Tak.
  397. (Bifald)