Danish subtitles

← Du er ikke alene i din ensomhed

Get Embed Code
42 Languages

Showing Revision 2 created 09/28/2020 by Emma Toft.

  1. Hej.
  2. Der er én jeg gerne
    vil introducere jer for.
  3. Dette her er Jomny.
  4. Det er "Jonny", stavet med et "m"
    ved en fejltagelse,
  5. hvis I undrede jer,
  6. vi kan ikke alle være fejlfri.
  7. Jomny er en alien

  8. sendt på mission til Jorden
    for at studere mennesker.
  9. Jomny føler sig fortabt og alene,
    og langt væk hjemmefra,
  10. og jeg tror allesammen vi kan
    genkende den følelse.
  11. Eller, det kan jeg i hvert fald.
  12. Jeg skrev historien om denne her
    alien på et tidspunkt i mit liv
  13. hvor jeg følte mig særligt fremmedgjort.
  14. Jeg var lige flyttet til Cambridge
    og var begyndt på min PhD på MIT,
  15. og jeg følte mig intimideret og isoleret,
    og som om jeg overhovedet ikke hørte til.
  16. Men jeg havde en slags livsline.

  17. Ser I, jeg havde i årevis skrevet jokes
  18. og delt dem på de sociale medier,
  19. og jeg opdagede at det var noget
    jeg gjorde mere og mere.
  20. For mange mennesker kan internettet
    føles som et ensomt sted.

  21. Det kan virke som det her–
  22. et kæmpe, uendeligt, grænseløst tomrum
  23. som du kan blive ved med at råbe,
    men hvor der aldrig er nogen som lytter.
  24. Men for mig var der noget beroligende
    ved at tale ud i tomrummet.
  25. Jeg fandt at når jeg delte
    mine følelser med tomrummet,
  26. begyndte det på et tidspunkt
    at svare tilbage.
  27. Og det viser sig at tomrummet
    ikke er denne endeløse, ensomme slette,
  28. det er faktisk fuldt af
    alle mulige slags mennesker,
  29. der også stirrer ud i det,
    og også ønsker at nogen hører dem.
  30. Altså, der er rigtig mange dårlige ting
    som kommer fra de sociale medier.
  31. Det er ikke det jeg siger.
  32. Når som helst man er online,
    møder man så meget tristhed
  33. og vrede og vold.
  34. Det kan føles som ragnarok.
  35. Men på samme tid er det modstridende,
  36. for jeg kan ikke benægte det faktum,
    at rigtig mange af mine tætteste venner
  37. er mennesker som jeg
    oprindeligt mødte online.
  38. Og jeg tror til dels det er fordi
    de sociale medier er et slags
  39. bekendelses-rum.
  40. Det kan føles som om du skriver
    i denne her personlige, intime dagbog
  41. som er fuldstændig privat,
  42. men samtidig vil du gerne have
    alle i verden til at læse den.
  43. Og jeg tror en del af det, glæden ved det
  44. er at vi får lov til at opleve ting
    fra nogle menneskers perspektiv
  45. som er fuldstændig anderledes
    end os selv,
  46. og nogle gange er det rigtig godt.
  47. For eksempel, da jeg først kom på Twitter

  48. opdagede jeg at rigtig mange
    af de mennesker jeg fulgte
  49. snakkede om psykiske problemer
    og om at gå i terapi
  50. på måder som slet ikke var så
    tabuiseret som det plejer,
  51. når vi snakker om den slags
    ansigt til ansigt.
  52. Gennem dem blev samtalen omkring
    psykisk sygdom normaliseret,
  53. og de hjalp mig til at opdage
    at terapi var noget
  54. der også ville kunne hjælpe mig.
  55. For mange mennesker

  56. lyder det ret skræmmende
    at tale om den slags emner
  57. så offentligt og så åbent på internettet.
  58. Det virker som om mange mennesker
    tror det er en kæmpe, uhyggelig ting
  59. at være på internettet hvis du
    ikke allerede er helt perfekt.
  60. Men jeg tror faktisk internettet kan
    være et skønt sted for uvidenhed
  61. og det er virkelig noget vi bør hylde
  62. for i min verden er der noget vigtigt
    ved at dele din uperfekthed
  63. og dine usikkerheder
    og dine sårbarheder
  64. med andre mennesker.
  65. (Latter)

  66. For når nogen deler
    at de føler sig kede af det, eller bange

  67. eller alene, for eksempel,
  68. så føler jeg mig faktisk mindre alene,
  69. ikke ved at komme af med min ensomhed
  70. men ved at vise mig at jeg ikke er alene
  71. om at føle mig ensom.
  72. Og som forfatter, og som kunstner,
  73. går jeg rigtig meget op i at gøre
    denne evne til at være sårbar
  74. til en fælles ting, noget som
    vi kan dele med hinanden.
  75. Jeg vil gerne gøre det indre
    til noget ydre,
  76. tage nogle af de her usynlige, personlige
    følelser jeg ikke kan sætte ord på,
  77. holde dem op mod lyset,
    sætte ord på dem,
  78. og så dele dem med andre mennesker,
  79. i håbet om at det måske kan hjælpe dem
    med at sætte ord på deres følelser også.
  80. Det ved jeg godt lyder som en stor ting,

  81. men i sidste ende vil jeg gerne
    putte alle disse her ting
  82. ned i små, ufarlige pakker,
  83. for når vi kan gemme dem
    i disse små værker,
  84. så tror jeg de er lettere at gå til,
    jeg tror de er sjovere.
  85. De hjælper os lettere med
    at se vores fælles menneskelighed.
  86. Nogle gange i form af en kort historie,
  87. nogle gange i form af en nuttet
    bog fyldt med tegninger, for eksempel.
  88. Og nogle gange i form af
  89. en fjollet joke,
    som jeg smider ud på internettet.
  90. For et par måneder siden, for eksempel,
    postede jeg en idé til en app
  91. til en hundeluftnings-service
  92. hvor en hund dukker op ved din dør,
    og du er nødt til at forlade huset
  93. og gå en tur.
  94. (Latter)

  95. Hvis der er app-udviklere
    her i publikum,

  96. kom og snak med mig bagefter.
  97. Eller, jeg kan også godt lide at dele
    hver gang jer er nervøs over en email.

  98. Afslutningen "bedste hilsner,"
  99. er en forkortelse for
    "jeg gør mit bedste",
  100. en forkortelse for "Du må ikke hade mig,
    jeg gør virkelig det bedste jeg kan!"
  101. Eller mit svar til det
    klassiske spørgsmål,

  102. hvis jeg kunne spise middag med hvem som
    helst, død eller levende – ja tak, gerne.
  103. Jeg er meget ensom.
  104. (Latter)

  105. Og det viser sig altid at når jeg
    deler de her ting online,

  106. er reaktionen altid meget ens.
  107. Folk mødes for at grine sammen,
  108. for at dele den følelse,
  109. og går så hurtigt hver til sit igen.
  110. (Latter)

  111. Ja, og så er jeg igen alene.

  112. Men jeg tror nogle gange at de her små
    samlinger kan være rigtig meningsfulde.
  113. For eksempel, da jeg blev færdig
    som arkitekt

  114. og flyttede til Cambridge,
  115. lagde jeg det her spørgsmål op:
  116. "Hvor mange mennesker i dit liv
    har du allerede haft
  117. din sidste samtale med?"
  118. Og jeg tænkte over mine egne venner
    som var flyttet væk
  119. til andre byer, endda andre lande,
  120. og hvor svært det ville være for mig
    at holde kontakten.
  121. Men andre mennesker begyndte at svare,
    og dele egne oplevelser.
  122. Én snakkede om et familiemedlem
    som de havde skændtes med.
  123. Én snakkede om en af deres nærmeste
    som var gået bort
  124. pludseligt og uventet.
  125. En anden fortalte om deres
    venner fra skoletiden
  126. der også var flyttet væk.
  127. Men så begyndte noget dejligt at ske.
  128. Istedet for bare at svare mig,
  129. begyndte folk at svare hinanden,
  130. og de begyndte at snakke sammen,
    og dele deres egne oplevelser,
  131. og trøste hinanden
  132. og opmuntre hinanden
    til at række ud til den ven
  133. som de ikke havde snakket med længe
  134. eller det familiemedlem
    som de havde skændtes med.
  135. Og til sidst fik vi dette her
    lille mikro-samfund.
  136. Det føltes som om en støttegruppe opstod
  137. hvor alle mulige mennesker mødtes.
  138. Jeg tror hver gang vi deler noget online
  139. hver gang vi gør det her,
    er der en chance for
  140. at disse små mikrosamfund
    kan opstå.
  141. Der er en chance for at alle mulige
    forskellige slags væsener
  142. kan mødes og blive ført sammen.
  143. Og nogle gange, på tværs af
    internettets mudderpøl,
  144. finder man en beslægtet sjæl.
  145. Nogle gange gennem at læse svarene
  146. og alle kommentarerne, og finde et svar
    der er særligt menneskekærligt,
  147. eller indsigtsfuldt, eller sjovt.
  148. Nogle gange ved at følge nogen,
  149. og opdage at de allerede følger dig.
  150. Og nogle gange er det ved at kigge
    på nogen du kender i virkeligheden
  151. og se de ting du skriver,
    og de ting som de skriver,
  152. og opdage at I deler en masse interesser,
  153. og det bringer dem tættere på dig.
  154. Nogle gange, hvis du er heldig,
  155. får du lov at møde et andet rumvæsen.
  156. [når to aliebns finder hinanden
    et fremmed sted,

  157. føles det lidt mere som hjemme]
  158. Men jeg er også bekymret,
    for som vi ved,

  159. føles internettet
    for det meste ikke sådan.
  160. Vi ved allesammen at for det meste
  161. føles internettet som et sted
    hvor vi misforstår hinanden,
  162. hvor vi kommer i konflikt med hinanden,
  163. hvor der er en masse forvirring
    og larm og råben og skrigen,
  164. og det føles som om
    der er for meget af det hele.
  165. Det føles som kaos,
  166. og jeg ved ikke hvordan vi kan forene
    det dårlige med det gode,
  167. for som vi ved, og som vi har set,
  168. kan de dårlige ting virkelig,
    virkelig skade os.
  169. For mig føles det som om, at de platforme
    vi bruger til at bebo disse online rum,
  170. er blevet designet,
    uvidende eller mod bedre vidende,
  171. så de tillader chikane og misbrug,
    til at udbrede misinformation,
  172. til at muliggøre had og hadsk tale
    og den vold som det skaber,
  173. og det føles som om ingen
    af vores nuværende platforme
  174. gør nok for at tage hånd om
    og fikse det.
  175. Men stadig, og muligvis uheldigvis,

  176. drages jeg stadig mod disse digitale rum,
    som så mange andre,
  177. for nogle gange føles det bare som om
    at det er der alle mennesker er.
  178. Og jeg føler mig fjollet
  179. og dum nogle gange
  180. over at glæde mig ved de små øjeblikke af
    menneskelig samhørighed, i disse tider.
  181. Men jeg har altid arbejdet ud fra den idé
  182. at disse små øjeblikkes menneskelighed
    ikke er ligegyldige.
  183. De er slet ikke
    en tilflugt fra verden,
  184. de er tværtimod grunden til
    at vi søger disse rum.
  185. De er vigtige og nødvendige
    og de bekræfter og de giver os liv.
  186. Og de er disse bittesmå,
    midlertidige tilflugtsteder
  187. som viser os, at vi ikke er
    helt så alene, som vi tror.
  188. Derfor, ja, selvom livet er noget skidt
    og alle er triste,
  189. og en dag skal vi allesammen dø --
  190. [hør her. livet er skidt. alle er triste.

  191. vi skal allesammen dø, men jeg har
    allerede købt denne her hoppeborg
  192. så tager du skoene af eller hvad]
  193. Jeg tror at denne her metaforiske
    hoppeborg, i dette eksempel,

  194. i virkeligheden er vores relationer
    og vores forbindelser til andre mennesker.
  195. Og derfor, en aften,

  196. da jeg følte mig særlig trist
    og håbløs når jeg kiggede på verden,
  197. råbte jeg ud i tomrummet,
  198. til det ensomme mørke.
  199. Jeg sagde, "I dag føles det at logge på
    et socialt medie,
  200. som at holde nogen
    i hånden ved verdens undergang."
  201. Og denne gang, istedet for
    et svar fra tomrummet,
  202. var det mennesker der dukkede op,
  203. der begyndte at svare mig, og så
    begyndte at snakke med hinanden,
  204. og langsom formedes dette her
    lillebitte samfund.
  205. Alle kom for at holde hinanden i hånden.
  206. Og i disse farlige og usikre tider,

  207. midt i det hele,
  208. tror jeg at det vi bliver nødt til
    at holde fast i, er andre mennesker.
  209. Og jeg ved godt det er en lille ting,
    skabt af små øjeblikke,
  210. men jeg tror på
    at det er et lille, bitte lys
  211. midt i alt mørket.
  212. Mange tak.

  213. (Klapsalve)

  214. Mange tak.

  215. (Klapsalve)