Danish subtitles

← Hvad jeg lærte af 100 dage med afvisninger

Get Embed Code
43 Languages

Showing Revision 17 created 12/29/2016 by Anders Finn Jørgensen.

  1. Da jeg var seks år gammel,
  2. modtog jeg mine gaver.
  3. Min lærer i første klasse
    havde en strålende idé.
  4. Hun ville have,
    at vi modtog gaver,
  5. men også at vi skulle lære dyden
    at komplimentere hinanden.
  6. Så hun fik os alle sammen
    til at stå foran klasseværelset,
  7. og hun kom med gaver til os alle,
    som hun stablede i hjørnet.
  8. Og hun sagde,
  9. "Skal vi ikke bare stå her
    og komplimentere hinanden?
  10. Hvis dit navn bliver kaldt,
  11. må du gå over og hente din gave
    og sætte dig ned."
  12. Sikke en vidunderlig idé, ikke?
  13. Hvad kunne gå galt?
  14. (Latter)

  15. Der var 40 af os til at starte med,

  16. og hver gang jeg hørte
    nogen blive kaldt på,
  17. kom jeg med den mest
    hjertelige jubel.
  18. Og så var der 20 personer tilbage,
  19. og 10 personer tilbage,
  20. og fem tilbage...
  21. og tre tilbage.
  22. Og jeg var en af dem.
  23. Og komplimenterne stoppede.
  24. I det øjeblik græd jeg.
  25. Og læreren var ved at flippe ud.
  26. Hun sagde, "Hey, er der nogen, der vil
    sige noget sødt om disse personer?"
  27. (Latter)

  28. "Ingen? Okay, hvorfor tager I ikke
    jeres gave og sætter jer ned?

  29. Opfør jer pænt næste år --
  30. og nogen vil måske
    sige noget sødt om jer."
  31. (Latter)

  32. Siden jeg beskriver
    dette for jer,

  33. ved I sikkert, at jeg kan huske
    det her ret godt.
  34. (Latter)

  35. Jeg ved ikke hvem,
    det var værst for den dag.

  36. Var det mig eller læreren?
  37. Hun må have indset,
    at hun gjorde en team-building øvelse
  38. til en offentlig udhængning
    af tre seks-årige.
  39. Og uden humoren.
  40. Når man ser folk blive
    hængt ud på TV,
  41. er det sjovt.
  42. Der var ikke noget sjovt
    ved den dag.
  43. Så det var en version af mig,

  44. og jeg ville dø for at undgå
    at komme i sådan en situation igen --
  45. at blive afvist offentligt.
  46. Det er en version.
  47. Spol nu otte år frem i tiden.
  48. Bill Gates besøgte min hjemby --
  49. Beijing, Kina --
  50. for at tale,
  51. og jeg fangede hans budskab.
  52. Jeg blev forelsket i den fyr.
  53. Jeg tænkte, wow,
    jeg ved, hvad jeg vil nu.
  54. Den aften skrev jeg et brev
    til min familie,
  55. hvor jeg sagde:
    "Inden jeg er 25,
  56. vil jeg bygge det største
    firma i verden,
  57. og det firma vil opkøbe Microsoft."
  58. (Latter)

  59. Jeg omfavnede hele idéen
    om at erobre verden --

  60. herredømme, ikke?
  61. Jeg fandt ikke på det her,
    jeg skrev faktisk det brev.
  62. Her er det --
  63. (Latter)

  64. I behøver ikke læse det igennem --

  65. (Latter)

  66. Det er en dårlig håndskrift,
    men jeg har fremhævet nogle nøgleord.

  67. I forstår, hvad jeg mener.
  68. (Latter)

  69. Så ...

  70. det var en anden version af mig:
  71. en, som ville erobre verden.
  72. To år senere fik jeg muligheden for
    at komme til USA.

  73. Jeg skyndte mig afsted,
  74. fordi det var der,
    Bill Gates boede, ikke?
  75. (Latter)

  76. Jeg tænkte, at det var starten
    på min entreprenør-rejse.

  77. Spol nu endnu 14 år frem i tiden.
  78. Jeg var 30.
  79. Nej, jeg havde ikke
    bygget mit firma.
  80. Jeg var ikke engang begyndt.
  81. Jeg var faktisk marketing manager
    for et Fortune 500 firma.
  82. Og jeg følte, at jeg sad fast.
  83. Jeg var stillestående.
  84. Hvorfor?
  85. Hvor var den 14-årige,
    der skrev det brev?
  86. Det var ikke fordi,
    han ikke prøvede.
  87. Det var fordi, hver gang
    jeg havde en ny ide,
  88. hver gang jeg ville prøve noget nyt,
  89. selv på jobbet --
  90. når jeg ville fremsætte et forslag,
  91. eller snakke
    foran en gruppe mennesker --
  92. følte jeg, at der var
    en konstant kamp
  93. mellem den 14-årige
    og den seksårige.
  94. Den ene ville erobre verden --
  95. gøre en forskel --
  96. den anden var bange for at blive afvist.
  97. Og hver gang vandt den seksårige.
  98. Og denne frygt blev hos mig,
    selv efter jeg startede mit eget firma.

  99. Jeg startede mit eget firma,
    da jeg var 30 --
  100. Vil man være Bill Gates,
    skal man starte før eller senere, ikke?
  101. Da jeg var entreprenør,
  102. præsenterede jeg en
    investeringsmulighed,
  103. men jeg blev afvist.
  104. Og den afvisning sårede mig.
  105. Den sårede mig så slemt,
    at jeg ville stoppe lige der.
  106. Men så tænkte jeg,
  107. ville Bill Gates stoppe efter
    en enkelt investeringsafvisning?
  108. Ville en hvilken som helst entreprenør
    stoppe bare sådan?
  109. Nej.
  110. Og det er her,
    det faldt på plads for mig.
  111. Okay, jeg kan bygge et bedre firma.
  112. Jeg kan danne et bedre team eller produkt,
  113. men en ting er sikker:
  114. jeg er nødt til
    at være en bedre leder.
  115. Jeg er nødt til
    at være en bedre person.
  116. Jeg kan ikke lade den seksårige
    blive ved med at diktere mit liv.
  117. Jeg bliver nødt til at sætte ham på plads.
  118. Det er her, jeg gik online
    for at få hjælp.

  119. Google var min ven.
  120. (Latter)

  121. Jeg googlede, "Hvordan overkommer jeg
    min frygt for at blive afvist?"

  122. Jeg fandt en del psykologiartikler
  123. omkring hvor frygt
    og smerte kommer fra.
  124. Så fandt jeg en del "rah-rah"
    inspirationsartikler
  125. omkring "tag det ikke personligt,
    bare overkom det."
  126. Hvem ved ikke det?
  127. (Latter)

  128. Men hvorfor var jeg stadig så bange?

  129. Så fandt jeg denne
    hjemmeside ved et held.
  130. Den hedder rejectiontherapy.com.
  131. (Latter)

  132. "Rejection Therapy" var et spil
    opfundet af en canadisk entreprenør.

  133. Hans navn var Jason Comely.
  134. Og grundlæggende er idéen, at man
    i 30 dage skal lede efter afvisning,
  135. og hver dag skal man afvises,
  136. og til sidst skal man
    desensibilisere sig selv fra smerten.
  137. Og jeg elskede idéen.
  138. (Latter)

  139. Jeg sagde, "Ved du hvad?
    Jeg vil gøre det.

  140. Og jeg vil mærke mig selv
    blive afvist 100 dage."
  141. Jeg fandt på mine egne
    afvisningsidéer,
  142. og jeg lavede en videoblog ud af det.
  143. Så her er, hvad jeg gjorde.

  144. Det her er sådan,
    bloggen så ud.
  145. Dag 1 ...
  146. (Latter)

  147. At låne 100 dollar fra en fremmed.

  148. Det var her, jeg tog hen
    til det sted, hvor jeg arbejdede.
  149. Jeg kom nedenunder,
  150. og jeg så en store fyr
    bag ved et skrivebord.
  151. Han lignede en sikkerhedsvagt.
  152. Jeg nærmede mig ham.
  153. Jeg gik bare,
  154. og det var den længste
    tur i mit liv --
  155. hårene i nakken rejste sig,
  156. jeg svedte,
    og mit hjerte bankede.
  157. Jeg kom derhen og sagde,
  158. "Hey, herre, kan jeg låne
    100 dollars af dig?"
  159. (Latter)

  160. Han kiggede op
    og sagde, "Nej."

  161. "Hvorfor?"
  162. Og jeg sagde bare, "Nej? Jeg beklager."

  163. Så vendte jeg mig om og løb.
  164. (Latter)

  165. Jeg var så pinlig berørt.

  166. Men jeg filmede mig selv,
  167. og den aften så jeg mig
    selv blive afvist,
  168. jeg så bare,
    hvor bange jeg var.
  169. Jeg lignede drengen fra
    "Den sjette sans."
  170. Jeg så døde mennesker.
  171. (Latter)

  172. Men så kiggede jeg på fyren.

  173. Og han var ikke særlig truende.
  174. Han var en buttet, elskværdig fyr,
  175. og han spurgte mig endda, "Hvorfor?"
  176. Han inviterede mig faktisk
    til at forklare mig selv.
  177. Jeg kunne have sagt mange ting.
  178. Jeg kunne have forklaret,
    jeg kunne have forhandlet.
  179. Jeg gjorde ikke noget af det.
  180. Det eneste jeg gjorde var at løbe.
  181. Jeg følte, at det her
    var mit livs mikrokosmos.
  182. Hver gang jeg følte den
    mindste smule afvisning,
  183. ville jeg løbe så hurtigt, jeg kunne.
  184. Og ved I hvad?
  185. Den næste dag,
    uanset hvad der sker,
  186. så vil jeg ikke løbe.
  187. Jeg vil blive i situationen.
  188. Dag 2: Bede om en "burger refill."

  189. (Latter)

  190. Jeg tog til et burgersted,

  191. spiste min frokost
    og gik op til ekspedienten og sagde,
  192. "Hej, kan jeg få en burger refill?"
  193. (Latter)

  194. Han var helt forvirret,
    "Hvad er en burger refill?"

  195. (Latter)

  196. Jeg sagde, "Det er ligesom
    en sodavands refill, men med en burger."

  197. Og han sagde,
    "Beklager, vi har ikke burger refill."
  198. (Latter)

  199. Det var her, afvisningen skete,
    og jeg kunne være løbet, men jeg blev.

  200. Jeg sagde, "Jeg elsker jeres burgere,
  201. og jeg elsker det her sted,
  202. og hvis I havde en burger refill,
  203. så elsker jeg jer endnu mere."
  204. (Latter)

  205. Og han sagde, "Altså, okay,
    jeg vil sige det til min manager,

  206. og måske vil vi, men beklager,
    i dag kan vi ikke gøre det."
  207. Så gik jeg.
  208. Og forresten,
  209. tror jeg ikke,
    de har lavet burger refill.
  210. (Latter)

  211. Jeg tror stadig, de er der.

  212. Men den der liv-og-død følelse,
    som jeg havde den første gang,
  213. var der ikke længere,
  214. bare fordi jeg blev i situationen --
  215. fordi jeg ikke løb.
  216. Jeg sagde, "Wow, fedt,
    jeg lærer allerede noget.
  217. Fedt. Og så dag 3:
    At få en olympisk donut.

  218. Det er her, mit liv
    blev vendt op og ned.
  219. Jeg tog hen til en Krispy Kreme.
  220. Det er en donutbutik,
  221. der hovedsageligt findes i
    det sydøstlige USA.
  222. Jeg er sikker på,
    der også er nogen her.
  223. Og jeg gik ind,
  224. jeg sagde, "Kan I lave donuts,
    der ligner det olympiske symbol?
  225. Det er grundlæggende fem donuts,
    der hænger sammen ..."
  226. Jeg mener, de ville på ingen måde
    sige ja, vel?
  227. Hende, der lavede donuts,
    tog mig så alvorligt.
  228. (Latter)

  229. Så hun fandt papir frem

  230. og begyndte at tegne
    farverne og ringene,
  231. og var sådan, "Hvordan kan
    jeg lave dette?"
  232. Og 15 minutter senere,
  233. kom hun ud med en æske,
    der lignede de olympiske ringe.
  234. Jeg blev så rørt.
  235. Jeg kunne simpelthen ikke tro det.
  236. Den video fik over
    fem millioner views på Youtube.
  237. Verden kunne heller ikke tro det.
  238. (Latter)

  239. På grund af det kom
    jeg i aviserne,

  240. jeg var i talkshows, i alt.
  241. Og jeg blev berømt.
  242. Mange mennesker begyndte
    at skrive til mig
  243. og sagde, "Det, du gør, er sejt."
  244. Men berømmelse gjorde ikke noget for mig.
  245. Det, jeg virkelig ville, var at lære,
  246. og ændre mig selv.
  247. Så jeg gjorde resten af
    de 100 dages afvisning
  248. til en legeplads --
  249. til et forskningsprojekt.
  250. Jeg ville se,
    hvad jeg kunne lære.
  251. Og jeg lærte en masse ting.

  252. Jeg fandt så mange hemmeligheder.
  253. For eksempel fandt jeg ud af,
    at hvis jeg bare ikke løber,
  254. hvis jeg blev afvist
  255. så kunne jeg forvandle
    et "nej" til et "ja",
  256. og det magiske ord er "hvorfor."
  257. En dag tog jeg hen til en fremmeds hus,
    jeg havde en blomst i min hånd,

  258. bankede på og sagde,
  259. "Hej, kan jeg plante denne blomst
    i din baghave?"
  260. (Latter)

  261. Og han sagde, "Nej."

  262. Men før han gik, sagde jeg,
  263. "Hey, må jeg vide hvorfor?"
  264. Og han sagde,
    "Altså jeg har en hund,
  265. som graver alt op,
    jeg planter i baghaven.
  266. Jeg vil ikke spilde din blomst.
  267. Du kan gå over på
    den anden side af gaden til Connie.
  268. Hun elsker blomster."
  269. Så det gjorde jeg.
  270. Jeg gik over og bankede på Connies dør.
  271. Og hun var så glad for at se mig.
  272. (Latter)

  273. Og en halv time senere

  274. var der en blomst i
    Connies baghave.
  275. Jeg er sikker på,
    at den ser bedre ud nu.
  276. (Latter)

  277. Hvis jeg var gået efter
    den første afvisning,

  278. ville jeg have tænkt,
  279. at det var fordi,
    fyren ikke stolede på mig,
  280. fordi at jeg var skør,
  281. fordi jeg ikke så godt nok ud.
  282. Det var ikke derfor.
  283. Det var fordi, det jeg tilbød,
    ikke passede til det, han manglede.
  284. Og han stolede nok på mig
    til at henvise mig,
  285. for at bruge en salgsterm.
  286. Jeg benyttede en henvisning.
  287. Så, en dag --

  288. jeg lærte også, at jeg kan
    sige visse ting
  289. og maksimere min chance
    for at få et ja.
  290. For eksempel gik jeg
    en dag ind på en Starbucks
  291. og spurgte manageren,
    "Hej, må jeg være en Starbucks-hilser?"
  292. Han spurgte,
    "Hvad er en Starbucks-hilser?"
  293. Jeg sagde,
    "Kender du Walmart-hilsnere?
  294. Du ved, dem der siger "hej" til dig,
    før du går ind i forretningen,
  295. og som sørger for,
    at du ikke stjæler noget?
  296. Jeg vil give en Walmart-oplevelse
    til Starbucks kunder."
  297. (Latter)

  298. Jeg er faktisk ikke sikker på,
    at det var en god ting --

  299. Faktisk er jeg sikker på,
    at det er en dårlig ting.
  300. Han sagde, "Åh" --
  301. ja, han ser sådan ud,
    hans navn er Eric --
  302. og han sagde,
    "Jeg ved ikke."
  303. Det var sådan, han hørte mig.
    "Ikke sikker."
  304. Så spurgte jeg ham,
    "Er det sært?"
  305. Han sagde,
    "Ja, det er virkeligt sært."
  306. Men så snart han sagde det,
    ændrede hele hans attitude sig.
  307. Det var som om,
    han smed al tvivlen på jorden.
  308. Og han sagde, "Du kan gøre det,
  309. men bliv ikke for sær."
  310. (Latter)

  311. Så den næste time
    var jeg Starbucks-hilsneren.

  312. Jeg sagde "Hej" til alle dem, der kom ind,
  313. og gav dem helligdagshilsner.
  314. Forresten, jeg kender kke,
    jeres karriereplaner,
  315. men bliv ikke en hilser.
  316. (Latter)

  317. Det var virkelig kedeligt.

  318. Men jeg fandt ud af, jeg kunne gøre det,
    fordi jeg spurgte, "Er det sært?"
  319. Jeg omtalte den tvivl, han havde.
  320. Og fordi jeg spurgte, "Er det sært?",
    betød det, at jeg ikke var sær.
  321. Det betød, at jeg tænkte
    præcis ligesom ham,
  322. jeg betragtede det
    som en sær ting.
  323. Og igen og igen lærte jeg,
  324. at hvis jeg omtaler den tvivl,
    nogle mennesker måske har,
  325. før jeg stiller spørgsmålet,
  326. så vinder jeg deres tillid.
  327. Folk var mere tilbøjelige til at sige ja.
  328. Jeg lærte, at jeg kunne
    opnå min livsdrøm ...

  329. ved at spørge.
  330. Jeg kommer fra fire
    generationer af lærere,
  331. og min bedstemor har
    altid sagt til mig,
  332. "Jia, du kan gøre, lige hvad du vil,
  333. men det ville være skønt,
    hvis du blev lærer."
  334. (Latter)

  335. Men jeg ville være en entreprenør.

  336. Men det har altid været min drøm
    rent faktisk at undervise i noget.
  337. Så jeg sagde,
    "Hvad hvis jeg spørger
  338. og underviser en klasse?"
  339. Dengang boede jeg i Austin,
  340. så jeg tog til University of Texas,
  341. og bankede på professorernes døre
    og spurgte, "Må jeg undervise din klasse?"
  342. Jeg kom ikke nogen vegne
    de første par gange.
  343. Men jeg løb ikke --
    jeg blev ved med at prøve --
  344. og på tredje forsøg blev
    professoren meget imponeret.
  345. Han sagde,
    "Ingen har gjort dette før."
  346. Jeg kom ind forberedt med
    powerpoints og min lektion.
  347. Han sagde,
    "Wow, jeg kan bruge det her.
  348. Kan du ikke komme igen om to måneder?
    Så passer jeg det ind i pensum."
  349. Og to måneder senere
    underviste jeg en klasse.
  350. Det er mig -- det kan være svært at se,
    det er et dårligt billede.

  351. Nogle gange bliver man
    afvist af belysning.
  352. (Latter)

  353. Men, wow --

  354. da jeg afsluttede undervisningen,
    gik jeg grædende ud,
  355. fordi jeg tænkte,
  356. at jeg kunne opnå min livsdrøm
    ved simpelthen bare at spørge.
  357. Jeg plejede at tænke,
    jeg skulle opnå alle mulige ting --
  358. være en god entreprenør
    eller få en PhD for at undervise --
  359. men nej, jeg spurgte bare,
  360. og så underviste jeg.
  361. Og på det billede,
    som I ikke kan se,

  362. citerede jeg Martin Luther King, Jr.
  363. Hvorfor? Fordi i min forskning fandt jeg,
    at de mennesker som ændrer verden,
  364. som ændrer vores levemåde,
    og den måde vi tænker på,
  365. er de mennesker, som blev mødt af
    umiddelbar og ofte voldelige afvisninger.
  366. Mennesker som
    Martin Luther King, Jr.,
  367. Mahatma Gandhi, Nelson Mandela,
  368. endda Jesus Kristus.
  369. De mennesker lod ikke
    afvisninger definere dem.
  370. De lod deres egen reaktion efter en
    afvisning definere dem selv.
  371. Og de omfavnede afvisning.
  372. Vi behøves ikke være de mennesker
    for at lære om afvisning,

  373. og i mit tilfælde
  374. var afvisning min forbandelse,
  375. det var mit monster.
  376. Det har generet mig hele mit liv,
    fordi jeg prøvede at løbe væk fra det.
  377. Så begyndte jeg at omfavne det.
  378. Jeg gjorde det til den
    største gave i mit liv.
  379. Jeg begyndte at undervise folk i,
    hvordan afvisninger bliver til muligheder.
  380. Jeg bruger min blog, jeg bruger taler,
  381. jeg bruger bogen, jeg lige har udgivet,
  382. og jeg bygger endda teknologi til at hjælpe
    folk med at overkomme deres frygt for afvisning.
  383. Når du bliver afvist i livet,

  384. når du står over for den næste udfordring
  385. eller den næste fiasko,
  386. så overvej mulighederne.
  387. Løb ikke.
  388. Hvis du bare omfavner dem,
  389. kan de måske også blive dine gaver.
  390. Tak.

  391. (Bifald)