Hvorfor nogle af os ikke kun har én ting at gøre i livet

Hvad vil du være når du bliver voksen? Hvis du ikke er sikker på at du kun vil lave én ting resten af livet, så er du ikke alene. I dette oplysende foredrag, beskriver forfatter og kunstner Emilie Wapnick de mennesker hun betegner som "multipotentialer", som har en række af interesser og jobs igennem et liv.
Er du en?

Ræk hånden op
hvis du nogensinde er blevet spurgt:

"Hvad vil du være når du bliver voksen?"

Hvis nu du skulle gætte,

hvor gammel vil du så sige, at du var
første gang du fik det spørgsmål?

I kan bare bruge fingrene.

Tre. Fem. Tre. Fem. Fem. Okay.

Ræk nu hånden op hvis spørgsmålet

"Hvad vil du være når du bliver voksen?"

har gjort dig utilpas på nogen måde.

(Latter)

Enhver form for utilpashed.

Jeg er en som aldrig har kunne
svare på spørgsmålet

"Hvad vil du være når du bliver voksen?"

Ser i, problemet er ikke, at jeg ikke
have nogle interesser -

det var, at jeg havde for mange.

I gymnasiet kunne jeg lide engelsk og
matematik og billedkunst og jeg lavede -

hjemmesider og spillede i guitar i et band
som hed Frustrated Telephone Operator.

Måske har i hørt om os.

(Latter)

Dette fortsatte efter gymnasiet

og på et tidspunkt lagde jeg mærke
til et mønster ved mig selv:

jeg blev interesseret i et område

og jeg dykkede ind, blev helt opslugt,

og jeg blev ret god
til hvad end det nu var

og så ramte jeg dette punkt hvor jeg
startede med at kede mig selv.

Og normalt ville jeg prøve
at blive ved alligevel

fordi jeg allerede havde brugt
så meget tid og energi

og nogle gange penge
på dette interesseområde.

Men efterhånden blev denne
form for kedsomhed,

denne følelse af at, ja, jeg har styr på
det her, det er ikke udfordrende længere -

den ville blive for meget.

Og så ville jeg droppe det.

Men så ville jeg blive interesseret
i noget andet,

noget helt ubeslægtet,
og jeg ville dykke ind i det

og blive helt opslugt og føle
"Yes! Jeg har fundet min ting,"

og så ville jeg igen ramme det punkt
hvor jeg ville begynde at kede mig.

Og til sidst ville jeg droppe det.

Men så ville jeg opdage noget nyt
og helt anderledes

og dykke ind i det.

Dette mønster gjorde mig nervøs

af to grunde.

Den første var, at jeg ikke var sikker på

hvordan jeg skulle få en karriere
ud af alt det her.

Jeg troede, at jeg i sidste ende
skulle vælge én ting,

droppe alle mine andre passioner,

og bare modvilligt acceptere at kede mig.

Den anden grund til,
at det gjorde mig så nervøs

var en smule mere personlig.

Jeg var bekymret for
at der var noget galt med det her

og at der var noget galt med mig fordi
jeg ikke kunne holde mig til én ting.

Jeg var bekymret for,
at jeg var bange for -

at binde mig eller, at jeg var for spredt
eller saboterede mig selv,

bange for min egen succes.

Hvis du kan relatere til min historie
og disse følelser,

vil jeg gerne have, at du spørger dig selv

om det jeg ville ønske
jeg havde spurgt mig selv om.

Spørg dig selv hvor du lærte at beslutte
hvad der var forkert og unormal

i at lave mange ting.

Jeg skal fortælle dig hvor:

du lærte det fra kulturen.

Vi bliver først spurgt
"Hvad vil du være når du bliver voksen?"

når vi er omkring fem år.

Og sandheden er, at alle er ligeglade med
hvad du siger i den alder.

(Latter)

Det er set som et uskyldigt spørgsmål,

der gives til små børn
for at få et sødt svar,

såsom "Jeg vil være en astronaut" eller
"Jeg vil være en balletdanser"

eller "Jeg vil være en pirat."

Indsæt et hvert fastelavnskostume her.

(Latter)

Men dette spørgsmål bliver stillet til os
igen og igen som vi bliver ældre

på forskellige måder - for eksempel
gymnasieelever bliver måske spurgt

hvad de vil vælge
at læse videre som på universitetet.

Og på et tidspunkt går

"Hvad vil du være når du bliver voksen?"

fra at være det søde og uskyldige
spørgsmål det var engang

til at være det
som holder os oppe om natten.

Hvorfor?

Ser i, mens dette spørgsmål inspirerer
børn til at drømme om hvad de kan blive,

inspirerer det dem ikke til at drømme om
alt det de kunne blive.

Faktisk er det lige omvendt,

fordi når du spørger en
om hvad de gerne vil være

så kan man ikke svare 20 forskellige ting

selvom voksne med gode hensigter
nok vil grine og sige:

"Åh, hvor sødt men du kan ikke være en
violinbygger og en psykolog.

Du bliver nød til at vælge."

Dette er Dr. Bob Childs -

(Latter)

og han er lutbygger og psykoterapeut.

Og dette er Amy Ng, redaktør på
et magasin, illustrator, entreprenør,

underviser og art director.

Men de fleste børn hører ikke
om denne slags folk.

Det eneste de hører

er, at de bliver nød til at vælge.

Men det er mere end det.

Forestillingen om
det snævert fokuserede liv

er meget romantiseret i vores kultur.

Det er denne idé om skæbne
eller ens sande kald

idéen om at vi hver har én stor ting

som det er meningen,
at vi skal lave her på jorden

og det skal finde ud af hvad den ting er

og så dedikere dit liv til det.

Men hvad nu hvis du er en som ikke
er bygget på denne måde?

Hvad hvis der er en masse forskellige
emner som du er nysgerrig omkring

og mange forskellige ting du gerne vil?

Så er der ikke plads til en som dig
i denne konstruktion.

Og så føler du dig måske alene.

Måske føler du, at du ikke har et formål.

Og du føler måske at der
er noget galt med dig.

Der er intet galt med dig.

Du har et multipotentiale.

(Latter)

(Klapsalver)

En med et multipotentiale er en med
mange interessere og kreative udfoldelser.

Det er lidt af en mundfuld at sige.

Det hjælper hvis du deler det op.

Multi og potentiale.

Man kan også bruge et af de andre termer
der betyder det samme,

såsom polyhistor, renæssancemenneske.

Faktisk så under renæssanceperioden

var det set som ideelt at udmærke sig i
flere discipliner.

Barbara Sher kalder os "skannere."

Brug lige det term du har lyst til,
eller opfind dit eget.

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg finder
det passende, at vi

som fællesskab
ikke kan finde en samlet identitet.

(Latter)

Det er let at se ens multipotentiale

som en begrænsning eller en sygdom som du
bliver nødt til at overvinde.

Men det jeg har lært,
ved at snakke med folk

og skrive om disse idéer
på min hjemmeside,

er at der nogle gevaldige fordele
ved at være sådan her.

Her er tre

multipotentiale superkræfter.

Første: idésyntese.

Altså, kombinerer to eller flere felter

og så skabe noget nyt der i mellem.

Sha Hwang og Rachel Binx trak på deres
fælles interesser

i kartografi, data visualisering, rejse,
matematik og design,

da de grundlagde Meshu.

Meshu er et firma der laver skræddersyede,
geografisk-inspirerede smykker.

Sha og Rachel fandt på denne unikke idé

ikke på trods af, men på grund af deres
blanding af færdigheder og erfaringer.

Innovation sker mellem felter.

Det er der nye idéer kommer fra.

Og folk med multipotentiale,
med alle deres erfaringer,

har adgang til mange af disse områder
mellem felter.

Den anden multipotentiale superkraft

er hurtig læring.

Når multipotentielle personer bliver
interesseret i noget

gør vi det i stor stil.

Vi observerer alt hvad vi kan få fat i.

Vi er også vant til
at være begyndere,

fordi vi har været begyndere
så mange gange før,

og det betyder at vi er mindre bange
for at prøve nye ting

og træde ud af vores komfortzone.

Ydermere så kan mange færdigheder bruges
på tværs af flere discipliner,

og vi tager alt hvad vi har lært med
til de nye felter vi jagter,

så vi starter sjældent helt forfra.

Nora Dunn rejser fuldtid
og er freelance skribent.

Som pianist som barn styrkede
hun sin fantastiske evne

til at udvikle muskelhukommelse.

Nu er hun den hurtigste
maskinskriver hun kender.

(Latter)

Før hun blev skribent
var Nora en finansiel rådgiver

Hun var nødt til at lære
detaljerne ved salg

da hun startede sin praksis

og disse evner hjælper hende nu til at
skrive fængende salgstaler til redaktører.

Det er sjældent spild af tid
at opsøge noget du er draget af,

selvom du ender med at droppe det.

Du kan måske bruge den viden
i et helt andet felt

på en måde du ikke kunne have forudset.

Den tredje multipotentielle superkraft

er tilpasning;

altså, evnen til at udvikle dig
til det du har brug for at være

i en given situation.

Abe Cajudo er nogle gange instruktør,
nogle gange webdesigner,

nogle gange Kickstarter konsulent,
nogle gange underviser,

og nogle gange, åbenbart, James Bond.

(Latter)

Han er værdifuld fordi han er dygtig.

Han er endnu mere værdifuld fordi han kan
påtage sig flere roller,

afhængig af hans kunders behov.

Fast Company magazine
identificerede tilpasning

som den aller vigtigste færdighed
at udvikle for at trives

i det 21. århundrede.

Den økonomiske verden ændrer sig
så hurtig og uforudsigelig

at det er de personer og organisationer
der kan dreje sig

efter markedets behov
der virkelig vil trives.

Idé syntese, hurtig læring
og tilpasning:

tre færdigheder som personer med multi-
potentiale er gode til,

og tre færdigheder de måske mister hvis de
bliver tvunget til et smalt fokus.

Som samfund har vi en grundlæggende
interesse i at opmuntre folk med multi-

-potentiale til at være sig selv.

Vi har en masse komplekse, fler-
dimensionale problemer i verden lige nu,

og vi har brug for kreative, uden-for-
boksen tænkere til at tackle dem.

Lad os sige at du inderst inde
er en specialist.

Du kom ud af din mors mave med vished om
at du ville være pædiatrisk hjernekirurg.

Bare rolig - der er heller ikke noget
galt med dig.

(Latter)

Faktisk så er nogle af de bedste hold
sammensat af en specialist

og personer med multipotentiale.

Specialisten kan dykke dybt
og implementere idéer,

mens den med multipotentiale kan tilføre
projektet en bred viden.

Det er et smukt makkerskab.

Men vi burde alle designe vores liv
og karrierer

så det passer med hvordan
vi er skruet sammen.

Og desværre er folk med multipotentiale
i stor stil opfordret

til simpelthen at være mere ligesom
deres specialist kollegaer.

Så med det sagt,

hvis der er én ting I skal tage med jer
fra denne præsentation,

håber jeg at det er denne:

omfavn den måde du er skruet sammen på,
hvordan det end måtte være.

Hvis du inderst inde er en specialist,

så skal du naturligvis specialisere dig.

Det er sådan du vil arbejde bedst.

Men til jer med multipotentiale
her i lokalet,

inklusiv jer som måske lige
har fundet ud af

at i har det i løbet af sidste 12 minutter, -

(Latter)

til jer siger jeg:

omfavn jeres mange passioner.

Følg jeres nysgerrighed.

Udforsk grænserne.

Omfavnelse af den vi er fører til
et gladere, mere autentisk liv.

Og måske endnu vigtigere -

personer med multipotentiale,
verden har brug for os.

Tak.

(Klapsalver)