#opendata

A short film about #opendata from the Open Knowledge Foundation. For more information, please see: opengovernmentdata.org.

Åbne regeringsdata er alle oplysninger, som regeringen indhenter mere eller mindre til egne formål

og derefter gør tilgængelige for andre mennesker til disses respektive formål.

Det er regeringens data, der er åbne

Og åbne betyder, at de er frit tilgængelige for alle til at anvende, anvende på ny og omfordele.

Åbne data-bevægelsen er en måde, hvorpå forholdet mellem borgeren og regeringen kan transformeres

så alle ved, hvad der foregår.

Og hvis alle ved, hvad der foregår

bliver det meget lettere for begge parter at deltage på en mere ligeværdig måde i samfundslivet.

Vores liv styres i stigende grad af data, rent faktisk er vores liv i stigende grad data.

Det betyder, at hvis vi ikke er i stand til at se oplysningerne om os

om det område vi bor i, dem, der repræsenterer os

hvilke virksomheder der gør forretninger med regeringen osv.,

vil det begynde at underminere demokratiet.

Dette drejer sig om meget mere end bare regeringen.

Regeringen er rent faktisk bare en af deltagerne i vores samfund.

Det, vi ser ske, er rent faktisk kun toppen af en større social forandring, en global social forandring.

Sammen er vi i stand til at transformere den måde, samfundet fungerer på.

Globalt samler vi, gennem websteder som Wikipedia eller samlinger af strukturerede data

en stor global oversigt over, hvordan samfundet fungerer, og hvordan vi organiserer vores liv.

Så vi står ved starten af en større forandring i den måde, vi opererer på...

Åbne regeringsdata kan gøre verden til et bedre sted på tre måder.

Nummer et: De giver virksomheder, enkeltpersoner og velgørenhedsorganisationer mulighed

for at gå ud og opbygge interessante, nyttige, værdifulde applikationer og tjenester.

Nummer to: Jeg mener, at det handler om demokrati, det handler om deltagelse i regeringen, det handler om gennemsigtighed,

der giver os mulighed for at se, hvad vores regering foretager sig.

Og nummer tre: Jeg tror, at det er "hvorfor ikke?"

Der er så at sige ingen udgifter forbundet med at gøre regeringsdata tilgængelige

så hvorfor ikke gøre de data, som allerede eksisterer og allerede indsamles, tilgængelige?

Åbne data er vigtige af flere forskellige årsager

og ingen af dem er vigtigere end de andre.

Vi har mulighed for at generere økonomisk værdi

hvilket er det første mange mennesker tænker på i hårde tider som disse.

Skabelsen af flere job og flere virksomheder

og mere rentable virksomheder for at generere flere skatteindtægter.

Der er også det klassiske, "gode gamle" spørgsmål om at gøre data tilgængelige, så vi kan se potentiel korruption

og misbrug af penge og praksisser, som er uretfærdige eller illegale og ikke hører hjemme i forbindelse med pengesager, men på en eller anden måde er skjulte.

Du kan forvente af folk, at de starter virksomheder ved at tilføre værdi til data

og bruge de data til en bestemt applikation.

Det handler om gennemsigtighed

men også om at mennesker føler sig i stand til selv at træffe beslutninger om deres egne liv

baseret på oplysninger, der ikke var tilgængelige tidligere.

Og det handler også om at gøre de organisationer, der skaber disse data, mere effektive i sig selv.

Vi laver f.eks. et projekt kaldet wheredoesmymoneygo.org

der skal hjælpe dig med at se, hvor dine skattepenge ender, hvilket jeg synes er en virkelig vigtig del.

Jeg synes, at det er interessant at få svar på spørgsmålet: "Dette er det største bidrag, jeg yder til staten - hvor ender pengene?".

Uden åbne data i regeringen kan jeg ikke få svar på det spørgsmål.

Vi bruger data om føderal forurening, som vi plotter ind på et kort med valgdata

for at vise dig, hvor i nærheden af dit postnummer eller områder, du sætter pris på

der findes hvilke fabrikker, og hvordan disse forurener, hvad de forurener med, og i hvis regioner de ligger.

MySociety opretter forskellige samfundsnyttige og sociale websteder og vedligeholder dem.

Og med samfundsnyttige og sociale websteder mener jeg, at de fortæller ting som f.eks.:

"Hvem er min politiker?"", "hvordan skriver jeg til dem?", "hvad bliver der sagt i parlamentet?", "hvordan afholder de afstemning?", "hvad gør de med de penge, de får?"

det er på demokratisiden.

Med hensyn til samfundsnytte opretter vi tjenester, der fortæller: "Hvordan får jeg ordnet problemer i min gade?"

"hvordan får jeg de oplysninger af regeringen, som jeg har brug for?"

og snart "hvordan får jeg styr på mine transportproblemer?", der er undervejs...

I Vancouver er renovationsplanen meget dynamisk ...

den ændres løbende, og folk glemmer altid, hvornår de skal stille deres skrald ud.

Og nu kan de så bare gå ind på en side, hvor de kan blive registreret

og så sender vi dem en e-mail, der fortæller, at "i morgen er det din skraldedag".

Det er den type applikation, som almindelige borgere meget hurtigt får interesse for

fordi den giver dem en umiddelbar fordel.

Og når folk ser VanTrash, siger de, nå, så det er det her, åbne data handler om?

Og vi siger ja, og de siger, "jeg vil have mere af det her i mit liv".

På EU-plan

ville det være virkelig interessant, hvis vi rent faktisk fik samlet alle disse data på ét sted

så vi kunne søge på tværs af landene og rent faktisk begynde at sammenligne ting på tværs af lande.

Det, vi prøver at gøre med Farmsubsidy.org

er at forbinde alle de forskellige regeringsforanstaltninger i et enkelt datacenter.

Så kan borgerne gå på internettet og finde ud af, hvad der foregår ikke alene i deres eget land

men også i andre lande, og lave sammenligninger af, hvor meget landbrug i en del af EU modtager sammenlignet med andre dele

hvor meget borgerne giver til politik

hvor meget det koster dem, hvis de er i et land frem for et andet.

Dette er frøene til en paneuropæisk debat, som bør finde sted

set i lyset af, at vi har en paneuropæisk politik.

Et af mine yndlingseksempler på, hvordan data fra Verdensbanken har fundet ny anvendelse, fandt sted kort tid efter, at vi havde åbnet databasen.

Vi fik en meddelelse retur fra en gruppe, der ganske enkelt havde taget hele vores database

hvor der manglede oplysninger

og derefter havde fremstillet kort, der viste land for land, indikator for indikator, år efter år,

hvor der manglede oplysninger.

Det fortalte os selvfølgelig ikke noget, vi ikke vidste i forvejen

men det fortalte os det på en måde, vi ikke havde set tidligere

og så gjorde det naturligvis, at oplysningerne blev synlige for alle andre.

Vi har nået et punkt, hvor vi har brug for, at oplysningerne frigives

og vi har brug for en standard for udgivelsen af disse oplysninger, så vi kan indføje dem på et kort og sammenligne dem.

For det man har brug for i Uganda eller i Afghanistan

er ikke alene at vide, hvad DFID foretager sig med penge fra Det Forenede Kongerige

eller hvad amerikanske penge bliver brugt til, men også hvordan alle disse dele passer sammen.

Vi arbejder på et initiativ kaldet International Aid Transparency Initiative

som handler om at udvikle standarder for, hvordan donorer på regeringsplan bør være gennemsigtige i forhold til den støtte, de yder.

Både for at stå til regnskab over for borgere og skatteydere i deres egne lande

men også over for en række berørte parter i udviklingslandene

lige fra disse landes regeringer over civilsamfundsorganisationer til parlamentsmedlemmer

der alle ønsker bedre information om de penge, der kommer ind i deres land.

Åbenhed omkring og tilgængelighed af disse oplysninger vil kunne skabe en radikal ændring af

den måde, hvorpå bistandsmidlerne anvendes, og af hvor effektivt bistandsmidlerne anvendes.

Det vigtige er disse datas åbenhed, så de kan genanvendes af forskellige grupper på forskellige måder

for at gøre dem tilgængelige for forskellige grupper på en måde, der opfylder disse gruppers egne specifikke behov.

Nogle af Hans Roslings boblediagrammer

Gapmindersoftwaren, hvor han viser landenes udvikling over tid

ved hjælp af animerede kort, der flytter sig...

Allerede inden vores data blev tilgængelige, brugte Hans dem til sine Gapminderdiagrammer

og det har været en utrolig effektiv måde at skærpe forståelsen for udviklingsproblematikken på.

Hvordan kan du overbevise regeringer, der ikke er interesseret i åbne data om,

at det kan betale sig at bruge tid og penge og energi på i det mindst at se på dette emne?

Jeg tror, at demonstration er nøglen i denne sammenhæng.

Demonstration af tjenester, der er gode, der er nyttige...

Og navnlig tjenester, der er lette at forklare og giver en meget åbenlys værdi og en generel fordel i modsætning til en fordel, der er begrænset til en bestemt niche...

Vi har tre mål.

Det første er: Lad os være med til at opbygge et fællesskab omkring åbne data i alle de byer, der ønsker det, over hele verden.

For det andet ønsker vi at skabe et sted, hvor lokale politikere og regeringsembedsmænd kan møde folk, der interesserer sig for dette emne

olk, der engagerer sig i det, og som ser alle de fede ting, der sker rundt omkring i verden

og ser, hvor meget der rent faktisk foregår, og at andre gør det, og at de også kan gøre det.

Det tredje er så, at vi skal skabe noget konkret.

Lad os forsøge at få hvert lokalsamfund til at skabe noget

for der ikke noget, der er bedre til at fremme folks forståelse for, hvorfor åbne data er så vigtige, som at vise dem en virkelig dybdegående visualisering

som giver dem mulighed for at forstå deres lokalsamfund på en måde, som de aldrig tidligere har været i stand til.

Vores job er at minde folk om, hvor vigtigt det er

at de har adgang til data om, hvad deres regering foretager sig

hvad enten det får journalister til at skrive historier, hjælper ngo'er med at udvikle kampagner baseret på data

eller bare skaber internetapplikationer, så almindelige borger kan gå på internettet og finde ud af, hvad der foregår.

Vi er nødt til at kunne vise, at en verden, hvor regeringens data er åbne, er bedre end en verden, hvor de ikke er.

Normalt er de bedste ting, man får ud af en ny teknologi, dem man ikke havde tænkt på.

Tænk på elektriciteten i 1820'erne, hvor Faraday demonstrerede elektricitet for Gladstone i Royal Society.

Gladstone siger til Faraday:

"Ja, det er da meget fint, at du kan få frøers ben til at spjætte, men hvad er pointen med elektricitet?".

Faraday svarer Gladstone:

"Tja, hvad er meningen med en baby?

Den vokser sig stor…"

Og jeg tror, at pointen i forbindelse med åbne data er, at vi lever i en informationstid

et informationssamfund - data og information er verdens centrale infrastruktur.

Hvis du ser på, hvordan mennesker løser problemer, så prøver vi som regel at springe over, hvor gærdet er lavest

også selv om der er tale om vanskelige eller komplekse problemer.

Så jeg tror, at vi er nødt til at bruge de data, vi ligger inde med om vore liv og vores omgivelser til at finde

ikke nemme, men brugbare svar på de problemer, vi står over for.